Regnskabsprognose og bevillingsmæssige ændringer pr. april 2017
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender regnskabsprognosen for april 2017
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender de bevillingsmæssige ændringer i bilag 3, herunder at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets indtægts- og udgiftsbudget, som følge af eksterne midler, forøges med 4,6 mio. kr. i 2017 og med 1,7 mio. kr. i 2018 på servicerammen, og med 0,2 mio. kr. i 2017 på indsatsrammen.
Problemstilling
Denne indstilling vedrører to forhold: 1) Regnskabsprognose pr. april, og 2) Bevillingsmæssige ændringer.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal løbende følge op på forvaltningens økonomi og efter 1., 2. og 3. kvartal indberette forventet regnskab til Økonomiudvalget.
Samtidig kan Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fire gange om året anmode Borgerrepræsentationen om bevillingsmæssige ændringer. Det er alene Borgerrepræsentationen, der har bemyndigelse til at give og ændre bevillinger. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan løbende godkende omplaceringer inden for hver af udvalgets egne bevillinger, mens omplaceringer mellem to af udvalgets egne bevillinger og mellem udvalg samt bevillingsmæssige ændringer som følge af eksterne midler (fx statslige puljemidler) skal godkendes af Borgerrepræsentationen.
På servicerammen, anlægsrammen og indsatsrammen forventer Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at forbruget vil svare til budget (inkl. korrektioner). Men når det gælder overførselsudgifterne, forventer forvaltningen faktisk at bruge 30,1 mio. kr. mindre end budgetteret (inkl. korrektioner). Det skyldes dels færre ydelsesmodtagere, dels lavere gennemsnitlig udgift pr. ydelsesmodtager.
Løsning
-
Regnskabsprognosen pr. april 2017
I tabellen nedenfor fremgår det, hvor forvaltningen skønner, at der er afvigelser mellem udvalgets budget for 2017 (inkl. forventede korrektioner, herunder bevillingsmæssige ændringer) og det samlede regnskab for 2017:
Tabel 1: Forventet afvigelse mellem budget og forbrug i 2017
Nettoudgifter i mio. kr. |
Vedtaget budget 2017 |
Korrigeret budget 2017 (godkendt) |
Forventede korrektioner til budgettet |
Korrigeret budget efter forventede korrektioner |
Forventet regnskab 2017 |
Forventet afvigelse efter forventede korrektioner |
Servicerammen |
860,9 |
853,4 |
0,2 |
853,6 |
853,6 |
0,0 |
Anlægsrammen |
8,5 |
13,4 |
0,5 |
13,9 |
13,9 |
0,0 |
Overførsler, mv. |
6.294,5 |
6.290,9 |
5,4 |
6.296,3 |
6.266,3 |
30,1 |
heraf overførselsrammen |
5.699,3 |
5.699,3 |
0,0 |
5.699,3 |
5.669,2 |
30,1 |
heraf indsatsrammen |
595,2 |
591,6 |
5,4 |
597,0 |
597,0 |
0,0 |
I alt excl. finansposter |
7.163,9 |
7.157,8 |
6,1 |
7.163,9 |
7.133,8 |
30,1 |
Finansposter |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
I alt inkl. finansposter |
7.163,9 |
7.157,8 |
6,1 |
7.163,9 |
7.133,8 |
30,1 |
* Ordforklaringer: Servicerammen omfatter udgifter til fx den borgerrettede service i jobcentre (primært samtaler) og Ydelsesservice samt tværgående administration. Anlægsrammen omfatter udgifter til anlæg. Overførsler mv. omfatter a) overførselsrammen (udgifter til forsørgelsesydelser til modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge mv. samt medfinansiering af dagpenge), og b) indsatsrammen (udgifter til aktive beskæftigelsestilbud, mv., herunder drift af kommunens egne beskæftigelsescentre). Finansposter omfatter balanceposter, fx gæld og tilgodehavender.
Det eneste sted, der forventes en afvigelse, er på overførselsrammen. Her forventes et mindreforbrug på 30,1 mio. kr., dels som følge af færre ydelsesmodtagere, og dels som følge af lavere gennemsnitlig udgift pr. ydelsesmodtager. Forvaltningen understreger, at der er tale om et skøn forbundet med stor usikkerhed, men som i forhold til skønnet for antallet af ydelsesmodtagere, er baseret på Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra december 2016.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 17. august 2015, at der skal følges op på den økonomiske konsekvens af refusionsomlægningen. Konsekvenserne afhænger af reguleringer af tilskud, udligning, mv., som hører under Økonomiforvaltningen. Konsekvensvurderingen af reformen sker derfor i samarbejde med Økonomiforvaltningen og rapporteres i forbindelse med relevante regnskabsprognoser.
Staten har vurderet, at Københavns Kommune vil få en gevinst på 20 mio. kr. i 2017 efter den midlertidige tilpasning af udligningssystemet og andre byrdemæssige omfordelinger, som blev vedtaget sammen med refusionsomlægningen.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i samråd med Økonomiforvaltningen vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt at lave en mere detaljeret opfølgning på konsekvenserne, da de fleste poster, som indgår, vil være forbundet med stor usikkerhed, ligesom statens egen vurdering er behæftet med usikkerhed.
Forbrugsskønnet er baseret på de forventede korrektioner af budgettet, som fremgår af tabel 2:
Tabel 2: Forventede korrektioner til budgettet (mio. kr.)
Mio. kr. |
Teknisk overførselssag* |
Politisk overførselssag* |
Bevillings-mæssige ændringer |
I alt |
Servicerammen |
-1,8 |
5,5 |
-3,5 |
0,2 |
Anlægsrammen |
0,0 |
0,5 |
0,0 |
0,5 |
Indsatsrammen* |
0,0 |
4,2 |
1,2 |
5,4 |
Overførselsrammen* |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
I alt |
-1,8 |
10,2 |
-2,3 |
6,1 |
* Den 21. marts 2017 indgik partierne bag Budget 2017 en aftale om overførselssagen fra 2016 til 2017, der indebar, at BIU dels afgiver 1,8 mio. kr. i 2017 vedrørende eksternt finansierede projekter og kontraktmæssigt bundne udgifter fra 2016 i den tekniske overførselssag (jf. BIU, 7. marts 2017, 2017-0093253), dels modtager 10,2 mio. kr. til nye aktiviteter i 2017 i den politiske overførselssag.
Forventede korrektioner vedrørende den tekniske overførselssag 2016 til 2017 (jf. BIU, 7. marts 2017, 2017-0093253) betyder, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 1,8 mio. kr. på servicerammen. Herunder afgiver udvalget 5,2 mio. kr. vedrørende eksterne midler på grund af modtagelse af forsinkede projektindtægter i 2017.
Forventede korrektioner vedrørende den politiske aftale om overførselssagen 2016 til 2017 (Borgerrepræsentationen 27. april 2017, 2017-0132503) betyder, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget modtager 10,2 mio. kr., heraf 5,5 mio. kr. på servicerammen, 0,5 mio. kr. på anlægsrammen og 4,2 mio. kr. på indsatsrammen. Herunder modtager udvalget 1,0 mio. kr. på servicerammen og 1,8 mio. kr. på indsatsrammen til en business case om Idriftsættelse af Individuelt Planlagt job med Støtte, IPS (jf. BIU, 6. februar 2017, 2016-0372307).
De bevillingsmæssige ændringer er beskrevet nedenfor.
I bilag 1 er der redegjort nærmere for forvaltningens forbrugsskøn for de enkelte områder. Bilag 2 indeholder kvartalsregnskabet efter 1. kvartal 2017.
-
Bevillingsmæssige ændringer pr. april 2017
Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anmoder Borgerrepræsentation om at godkende nedenstående bevillingsmæssige ændringer.
Bevillingsmæssige ændringer i forhold til egne bevillinger og andre udvalg
Ændringerne nedenfor er en følge af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets tidligere beslutninger. Den bevillingsmæssige konsekvens af disse beslutninger skal godkendes af Borgerrepræsentationen, fordi der omplaceres midler mellem bevillinger.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller følgende bevillingsmæssige ændringer i forhold til egne bevillinger og andre udvalg:
-
Flytning fra Abel Cathrinesgade (varig intern omplacering af 2,3 mio. kr. fra bevillingen til administration til bevillingen til jobcenterdrift mv.)
-
Flytning af medarbejdere til Socialforvaltningen (1,5 mio. kr. flyttes varigt til Socialforvaltningen, fordi de afholder lønudgifter til en række servicemedarbejdere)
-
Integrationshandleplan 2017-18, jf. BIU 12. december 2016, 2016-0367778 (intern omplacering af i alt 6,5 mio. kr. fra bevillingen til integrationsaktiviteter dels til bevillingen til jobcenterdrift mv. (4,5 mio. kr.), dels til bevillingen til beskæftigelsestilbud mv. (2,0 mio. kr.)
-
Arbejdsskadeopkrævning (0,8 mio. kr. flyttes varigt til Økonomiudvalget, fordi de afholder udgifter til arbejdsskadeområdet)
-
Gevinster som følge af Kvantum (0,8 mio. kr. flyttes til kassen i 2018 for at periodiseringen af gevinsterne bliver i overensstemmelse med den oprindelige business case for Kvantum, jf. BR 14. marts 2013, pkt. 37).
I bilag 3 er der yderligere oplysninger om omplaceringerne, herunder baggrund for beslutning, modtagende udvalg og beløb.
Bevillingsmæssige ændringer som følge af eksterne midler
Ændringerne vedrører syv nye projekter, som er finansieret af eksterne midler - primært puljemidler, som bevilges af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Udvalgets samlede bevilling ændres ikke, fordi indtægts- og udgiftsbevillingen ændres med samme beløb.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller følgende bevillingsmæssige ændringer i forhold til eksterne midler:
-
Jobrettet samtale bølge 2 (projektets formål er hurtigere job til flere ledige under 30 år)
-
Jobrettet samtale bølge 2 (projektets formål er hurtigere job til flere ledige over 30 år)
-
Mangel- og paradoksproblemer på IT-området (projektet sigter mod at mindske virksomhedernes rekrutteringsudfordringer på IT-området)
-
Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen (projektet sigter mod levering af kompetent arbejdskraft til en række brancher)
-
Ledige med særlige udfordringer (projektets formål er et uddannelsesløft af flere dagpengemodtagere)
-
Bedre virksomhedsrettede ressourceforløb (projektet sigter mod opkvalificering af rehabiliteringsteams)
-
Mere sammenhængende og virksomhedsrettede ressourceforløb (projektet sigter mod mere effektive og målrettede forløb).
Ændringerne betyder, at der bliver mulighed for at afholde flere udgifter (øget udgiftsbevilling) finansieret af eksterne midler (øget indtægtsbevilling). Både indtægts- og udgiftsbudgettet øges med 4,6 mio. kr. i 2017 og med 1,7 mio. kr. i 2018 på servicerammen og med 0,2 mio. kr. i 2017 på indsatsrammen. Ændringen vedrørende 2018 vil blive indarbejdet i budgettet for 2018.
I bilag 3 er der yderligere oplysninger om de nævnte projekter, herunder formål, tidligere politisk behandling og bevillingsgiver.
Økonomi
Se ovenfor.
Videre proces
Indstillingen er afleveret til Økonomiforvaltningen ultimo april 2017 med forbehold for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse.
Økonomiforvaltningen udarbejder en samlet regnskabsprognose for Københavns Kommune og samler de enkelte udvalgs anmodninger om bevillingsmæssige ændringer med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget (23. maj 2017) og Borgerrepræsentationen (22. juni 2017).
Bjarne Winge / Jacob Zeberg Eberholst