Mødedato: 22.05.2017, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner overfor uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere

Se alle bilag
Ankestyrelsen offentliggjorde i marts 2017 en praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, som Københavns Kommune har deltaget i. Denne indstilling gennemgår de vigtigste konklusioner. 

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner overfor uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere tages til efterretning, jf. bilag 1.

Problemstilling

Som led i "Aftalen om reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job" fra 2013 skal Ankestyrelsen årligt i en 3-årig periode gennemføre praksisundersøgelser om kommunernes anvendelse af sanktioner.

Første praksisundersøgelse blev offentliggjort i september 2015 og omfattede sanktionering ved udeblivelse fra tilbud, jf. aktivlovens § 36, stk. 1. Resultatet af praksisundersøgelsen blev behandlet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 2. november 2015 og i Borgerrepræsentationen den 12. november 2015.

Anden praksisundersøgelse blev offentliggjort i juni 2016 og omfattede sanktionering ved udeblivelse fra samtale, manglende jobsøgning, manglende registrering i joblog samt gentagen manglende rådighed, jf. aktivlovens §§ 37, 39, nr. 7, 39, nr. 8 og 40a. Resultatet af praksisundersøgelsen blev behandlet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 29. august 2016 og i Borgerrepræsentationen den 13. oktober 2016.

Denne sag handler om tredje og sidste praksisundersøgelse om sanktioner. Undersøgelsen blev offentliggjort i marts 2017 og omfatter sanktionering i perioden 1. januar 2016 til 4. maj 2016 ved udeblivelse fra tilbud, jf. aktivlovens § 36.

I henhold til aktivlovens § 36 skal kommunen foretage fradrag i borgerens hjælp, hvis borgeren uden grund udebliver fra et beskæftigelsestilbud, en eller flere dele af integrationsprogrammet, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, fx tilbud som led i sygeopfølgning eller læse-, skrive- og regnetest.

Bestemmelsen gælder alle målgrupper, men der stilles særlige krav til kommunen i forhold til kontakt med aktivitetsparate borgere, inden der foretages sanktionering.

Københavns Kommune har også deltaget i denne undersøgelse, og undersøgelsen skal derfor behandles i Borgerrepræsentationen. 

Løsning

Ankestyrelsen har gennemgået 105 sager med henblik på at vurdere, om afgørelserne er i overensstemmelse med lovgivningen og praksis på området ift. aktivlovens § 36. Ankestyrelsen har dermed undersøgt, om kommunerne har foretaget korrekt sanktionering, når en borger udebliver fra et tilbud, herunder om:

  • borgerne er udeblevet uden rimelig grund
  • aktivitetsparate borgere har andre forhold, som kan begrunde udeblivelse
  • sanktion fremmer den aktivitetsparate borgers rådighed eller arbejde
  • kommunerne har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med aktivitetsparate borgere, inden afgørelse om sanktion
  • kommunerne har foretaget korrekt vejledning.

I nedenstående tabel ses resultaterne, fordelt på kommuner.

Tabel 1: Sagens afgørelse fordelt på kommuner 

 

Afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis

Afgørelsen ville blive omgjort

Afgørelsen kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

I alt

Furesø

8

1

2

11

Faaborg-Midtfyn

7

2

5

14

Glostrup

3

0

1

4

Herning

5

4

2

11

Hjørring

3

0

3

6

København

16

1

0

17

Middelfart

3

3

1

7

Nyborg

3

3

5

11

Slagelse

6

0

3

9

Syddjurs

8

7

0

15

I alt

62

21

22

105

Resultatet for Københavns Kommune viser, at 16 ud af 17 sager (94 %) er i overensstemmelse med regler og praksis. Der er fejl i 1 sag, hvor Ankestyrelsen vurderer, at borger havde en rimelig grund til at udeblive fra tilbuddet, idet borgeren ikke havde pasningsmulighed til et sygt barn. 

Det kan oplyses, at borgeren kom i job, før sanktionen blev effektueret, og at forvaltningen har tilrettet praksis i forhold til borgere med barns sygdom.

Ankestyrelsen anbefaler på baggrund af undersøgelsen:  

  • at kommunerne anvender den korrekte sanktion
  • at kommunerne sikrer dokumenteret og tilstrækkelig vejledning
  • at kommunerne øger opmærksomheden på særreglerne for aktivitetsparate borgere, herunder om aktivitetsparate borgere har andre forhold, som kan begrunde udeblivelse, om sanktionen fremmer den aktivitetsparate borgers rådighed eller arbejde, og om alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med aktivitetsparate borgere, inden afgørelse om sanktion, er udtømte
  • at kommunerne sikrer korrekt oplysning af sagen, herunder afklarer tvivl om, hvorvidt borgeren har en rimelig grund til udeblivelse
  • at kommunerne sikrer korrekt partshøring og begrundelse
  • at kommunerne i klagevejledningen til borgerne klart angiver en frist for, hvornår klagen skal være kommet frem til kommunen.

Det er Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens vurdering, på baggrund af resultatet, at Ankestyrelsens anbefalinger ikke giver anledning til at tilpasse praksis yderligere i København.

Det kan i den forbindelse oplyses, at i forhold til vurdering af, om borgeren har en rimelig grund til at udeblive fra tilbud, indgår 3 sager fra København som eksempler på korrekt sanktionering i rapporten.

I forhold til partshøring og begrundelse indgår ligeledes 3 sager fra København som eksempler på korrekt og fyldestgørende begrundelser for sanktionering.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Resultatet af praksisundersøgelsen vil med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets anbefaling blive forelagt Borgerrepræsentationen den 22. juni 2017 til efterretning, jf. retsikkerhedslovens § 79a.

  

Bjarne Winge / Michael Baunsgaard Schreiber

 

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.

Til top