Ny budgetmodel på kommunens beskæftigelsescentre
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at de kommunale beskæftigelsescentre ikke underlægges en automatisk budgetregulering fra 2017.
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at der fra 2017 er en aktivitetsstyringsmodel, så der følges op på de kommunale beskæftigelsescentres effektivitet og kapacitetsudnyttelse og opgøres et under- eller overskud i kr. og øre.
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at udvalget en gang årligt i oktober træffer beslutning om, hvorvidt årets hidtidige effektivitet og kapacitetsudnyttelse skal føre til budgetmæssige ændringer i kommende budgetår.
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede 22. juni 2015 (BIU 2014-0218975), at kommunens egenproduktion af beskæftigelsestilbud, dvs. de 3 beskæftigelsescentre, skulle være aktivitetsstyrede fra 2016, således at der automatisk skulle ske en ned- eller opregulering af budgetter efter antallet af aktiviteter og prisen på disse. Formålet med denne beslutning var, at beskæftigelsescentrene i vid udstrækning skulle agere på linje med de private leverandører, og jobcentrene skulle have mulighed for at vælge det tilbud, der blev vurderet bedst til den ledige, uanset det var kommunalt eller privat. Beskæftigelsescentrene skulle derfor tilpasse sig den aktuelle efterspørgsel og med muligheder/risiko for at opnå et over- eller underskud i det enkelte regnskabsår, som ville følge med videre frem. På grund af den store reduktion i indsatsbudgettet i 2016 vedtog udvalget 16. november 2015 at udskyde implementering til 2017 (BIU 2015-0257213)
Der er sket markante ændringer på indsatsområdet siden beslutningen, som giver anledning til at genoverveje modellens udformning.
Løsning
En række forudsætninger og udvalgsbeslutninger har betydning for, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at overgå til aktivitetsstyring med automatisk budgetregulering. Der er sket følgende væsentlige ændringer siden medio 2015:
- Det er i forbindelse med udvalgets beslutning om udbud for aktivitetsparate besluttet, at de nye leverandører supplerer – og altså ikke konkurrerer med – Center for Kompetence og Brobygnings (CKB) tilbud til aktivitetsparate unge (BIU 2015-0121151)
- Med udvalgets udsatte-aftale blev det besluttet, at Center for Afklaring og Beskæftigelse (CAB) skulle varetage indsatsen for de stærkeste dele af gruppen af udsatte (bortset fra dem, der kunne formidles direkte i virksomhedsplacering eller job). De eksterne leverandører skal varetage indsatsen for de øvrige udsatte grupper
- Udvalget har besluttet 24. oktober 2016, at der ikke længere skal være private udbydere til jobparate – excl. AC-gruppen (BIU 2016-0335399), og der er derfor ikke private leverandører at konkurrere med. Udvalget har endvidere besluttet udgangspunktet for Center for Beskæftigelse, Sprog og Integrations (CBSI) profil (BIU 2015-0236239), og derfor er CBSI's mulighed for frit at ændre tilbuddet til de jobparate ikke til stede. Det betyder, at CBSI ikke har mulighed for at tilpasse sig efterspørgslen
- Indsatsbudgettet til aktivering er som følge af ændret statslig refusion og politiske beslutninger i Borgerrepræsentationen reduceret med 178 mio. kr. i 2017 sammenlignet med 2015 (BIU 2016-0000966). Derudover er yderligere en reduktion på 53 mio. kr. besluttet frem mod 2019 som følge af beskæftigelsesomlægningen (BIU 2015-0178241). Endelig er der en række tidsbegrænsede bevillinger, der udløber
- Det er blevet besluttet at holde uddannelsesbudgettet konstant, bortset fra bevillingsudløb og den justering, der blev vedtaget af udvalget 16. november 2015 (BIU 2015-0257213) og 25. januar 2016 (BIU 2016-0000966)
- Derudover er udgifterne til ressourceforløb steget markant og forventes at stige yderligere i de kommende år. Det betyder samlet set, at budgettet til øvrig vejledning og opkvalificering for øvrige målgrupper er blevet reduceret ganske markant – og forsat forventes reduceret. Der er tale om en forventet reduktion på 23 pct. i perioden 2015-2020.
Tabel 1: Indsatsrammen 2015-2020, brutto mio. kr. (2017 p/l) eksklusiv danskuddannelse og handicapordninger
|
|
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
|
Uddannelse |
226 |
114 |
111 |
111 |
111 |
111 |
|
Ressourceforløb og jobafklaring |
35 |
77 |
121 |
121 |
121 |
121 |
|
Øvrig vejledning og opkvalifice-ring inkl. mentor |
651 |
608 |
566 |
530 |
505 |
504 |
|
I alt |
912 |
799 |
798 |
762 |
737 |
736 |
Note: Danskuddannelse og handicapordninger er retskrav for borgerne og dermed ikke styrbart. 2015 er løbende budgetudmelding fra marts 2015, 2016 nuværende budgetudmelding og 2017 vedtaget budget og 2018-2020 overslagsår på basis af vedtaget budget 2017. Fordelingen af reduktioner er ikke vedtaget for 2018-2020 – i ovenstående er forudsat proportional reduktion internt/eksternt og uforandret uddannelsesindsats som illustration.
En grundlæggende forudsætning for den nye budgetmodel var, at der var konkurrence mellem forskellige eksterne og interne leverandører inden for de samme målgrupper. Det var blandt andet denne konkurrence, som i perioder medførte, at jobcentrene valgte de eksterne leverandører, mens der var ledig kapacitet på beskæftigelsescentrene. Denne præmis om konkurrence er markant ændret med ovenstående, fordi udvalget nu i vidt omfang har defineret, hvilke målgrupper hhv. interne og eksterne leverandører skal servicere.
En anden central forudsætning for budgetmodellen var, at det var muligt at overføre et mer- eller mindreforbrug på et beskæftigelsescenter til et kommende års budget. Dette sker ikke ved en egentlig overførselsadgang mellem budgetår, som på fx daginstitutionsområdet. I stedet gives denne adgang ved at op- eller nedjustere i det eksterne købsbudget. Denne mulighed er blevet mindre med den faldende indsatsramme, fordi der ikke uden videre kan op- og nedjusteres i de eksterne købsbudgetter.
Kombinationen af de to ovenstående ændrede forudsætninger er, at det kan give problemer, hvis fx et beskæftigelsescenter – fx CKB, som er for aktivitetsparate unge - et år får et underskud, som skal hentes ind året efter. Hvis behovet for aktivering til de aktivitetsparate unge ikke er mindsket i året efter, vil det kunne give problemer i forhold til at stille det nødvendige antal pladser til rådighed på CKB – og der vil ikke være konkurrerende private leverandører, der kan træde i stedet. Tilsvarende kan et eventuelt overskud, også give problemer. Hvis CKB har aktiveret flere end forudsat et givent år, vil de have adgang til at få overskuddet overført i det næste budgetår. Dette overskud vil imidlertid skulle tages fra andre målgrupper – og hvis efterspørgslen efter aktivering til andre målgrupper (fx dagpengemodtagere) ikke er faldet, er der reelt ikke mulighed for at øge CKB's budget uden at risikere at komme i konflikt med kravet om ret og pligt til alle målgrupper.
Det er Borgerrepræsentationen, der – på baggrund af principper vedtaget af Økonomiudvalget – beslutter, om kommunale institutioner gives overførselsadgang, som det fx er tilfældet for daginstitutioner. Hvis beskæftigelsescentrene får en reel overførselsadgang vil risikoen for, at en ny budgetmodel får uhensigtsmæssige konsekvenser for muligheden for at tilbyde den lovpligtige aktivering til alle målgrupper være minimeret, jf. ovenstående beskrivelse.
Det er Økonomiforvaltningen, der indstiller overfor Økonomiudvalget hvilke principper, der skal være gældende for overførselsadgang. Der er i dag ikke overførselsadgang af mer- eller mindreforbrug vedrørende indsatsmidler. I forbindelse med underskud på den kommunale sprogskole præciserede Økonomiforvaltningen overfor Beskæftigelses- og Integrations-forvaltningen, at de ikke ville indstille en reel overførselsadgang for beskæftigelsescentre, men alene at udvalget kan disponere inden for rammen ved at reducere det øvrige indsatsbudget det følgende år, jf. orienteringsnotat forelagt udvalget 20. oktober 2014 (BIU 2014-0030659).
Forvaltningens forslag
Formålet med aktivitetsstyring er at sikre en effektiv ressourceudnyttelse. På grund af de ovenfor nævnte forhold er der imidlertid en modstridende interesse mellem den effektive ressourceudnyttelse på den ene side og forsyningssikkerheden samt tilpasningsmulighederne inden for budget på den anden side.
Forvaltningen foreslår på den baggrund en model, hvor man søger at bevare de positive elementer af aktivitetsstyring, men hvor man fraviger en automatisk budgetregulering på basis af aktivitet af hensyn til forsynings- og budgetsikkerhed.
Det indstilles, at der føres et regnskab for beskæftigelsescentrenes aktiviteter, som anvender præcis samme priser og forudsætninger, som hvis der var tale om aktivitetsstyring med automatisk budgetregulering. Tilbud, priser og kapacitet fremgår af bilag 1. Forvaltningen vil justere kapacitet, tilbud og priser, hvis efterspørgslen ændrer sig i løbet af 2017 med henblik på at optimere kapacitetsudnyttelsen.
Centrene vil dermed løbende få opgjort et beregnet overskud eller underskud. Men i stedet for, at dette resultat pr. automatik slår igennem i næste års budget, indstilles en model, hvor udvalget hvert år i oktober tager beslutning om kommende års budget på centrene på baggrund af årets foreløbige resultat. Samtidig annulleres muligheden for at få overført over- eller underskud over årsskiftet finansieret af den øvrige indsatsramme i det efterfølgende år. Modellen vil indebære, at udvalget kan ændre budgettet, når det er relevant af hensynet til effektiv konkurrence – og kan undlade, når hensyn til forsynings- og budgetsikkerhed taler herfor.
Forvaltningen bemærker, at den øgede transparens siden udvalgets beslutning om budgetmodellen har betydet en øget kapacitetsudnyttelse på beskæftigelsescentrene. Dette skal ses i sammenhæng med, at det reducerede indsatsbudget ligeledes har givet jobcentrene et incitament til at udnytte den tilgængelige kapacitet fuldt ud. Denne gennemsigtighed for både job- og beskæftigelsescentre fastholdes i den foreslåede model.
Tabel 2: Kapacitetsudnyttelse på beskæftigelsescentrene 2014-2016
|
|
Kapacitetsudnyttelse 2014 |
Kapacitetsudnyttelse 2015 |
Kapacitetsudnyttelse 2016 (til uge 44)* |
|
CAB |
83% |
107% |
98% |
|
CBSI |
86% |
95% |
93% |
|
CKB |
89% |
87% |
94% |
*) CKB fra uge 27 pga. dataproblemer. Den aktuelle kapacitetsudnyttelse er på alle tre centre over 100 pct., hvilket indikerer et forventet årsresultat bedre end resultatet år til dato. Opgørelsesmetoden er marginalt ændret fra 2015 til 2016, så der tages højde for, om det er dyre eller billige tilbud, der er uudnyttet.
Økonomi
Indstillingen forventes ikke at have økonomiske konsekvenser, såfremt der træffes beslutning om at tilpasse kapaciteten, når dette er påkrævet.
Videre proces
Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender nærværende indstilling, vil forvaltningen implementere modellen med virkning fra 2017.
Bjarne Winge / Jacob Zeberg Eberholst
Beslutning
Enhedslisten, Socialdemokratiet og SF fremsatte følgende ændringsforslag:
”Indstillingens andet og tredje at-punkt bortfalder.”
Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget.
For stemte: 5 (A, F og Ø)
Imod stemte: 5 (B, C, V og U)
Undlod at stemme: 0
Ændringsforslaget blev hermed ikke vedtaget.
Der blev begæret afstemning om selve indstillingen.
For stemte: 7 (A, B, F og Ø)
Imod stemte: 0
Undlod at stemme: 3 (C, V og U)
Indstillingen blev hermed godkendt.
Venstre, Konservative og Kasper Heumann Kristensen (U) afgav følgende protokolbemærkning:
”Venstre, Konservative og Kasper H. Kristensen (U) foretrak den model, som udvalget vedtog for godt et år siden.”