Mødedato: 21.11.2016, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Regnskabsprognose og bevillingsmæssige ændringer pr. oktober 2016

Se alle bilag

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender regnskabsprognosen, oktober 2016.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller over for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget,

2. at det godkendes, at de bevillingsmæssige ændringer mellem bevillingsområder og udvalg samt korrektioner af indtægts- og udgiftsbudgettet vedr. eksterne projekter, jf. bilag 3, indgår i den samlede sag til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation om bevillingsmæssige ændringer. Herunder at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets udgiftsbudget på servicerammen forøges med 2,7 mio. kr. i 2016 og med 7,2 mio. kr. i 2017, at indtægtsbudgettet på servicerammen reduceres med 0,3 mio. kr. i 2016 og forøges med 10,1 mio. kr. i 2017 og at indtægtsbudgettet på indsatsrammen reduceres med 4,2 mio. kr. i 2016 og forøges med 4,2 mio. kr. i 2017 som følge af eksterne midler.

Problemstilling

Indstillingen vedrører to forhold: 1) Regnskabsprognosen pr. oktober og 2) bevillingsmæssige ændringer

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal løbende følge op på økonomien og efter 1., 2. og 3. kvartal indberette forventet regnskab til Økonomiudvalget.

Samtidig kan Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fire gange om året anmode Borgerrepræsentationen om bevillingsmæssige ændringer. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan løbende godkende omplaceringer inden for hver af udvalgets egne bevillinger, mens omplaceringer mellem udvalg og mellem to af udvalgets egne bevillinger samt bevillingsmæssige ændringer som følge af eksterne midler (fx statslige puljemidler) skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har bevillinger på fire styringsområder:

Servicerammen omfatter udgifter til fx den borgerrettede service i jobcentre (primært samtaler) og Ydelsesservice samt tværgående administration.

Anlægsrammen omfatter udgifter til anlæg.

Overførsler mv. omfatter

  • bevillingen efterspørgselsstyrede overførsler (udgifter til forsørgelsesydelser til modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge mv. samt medfinansiering af a-dagpenge) og
  • bevillingen efterspørgselsstyret indsats (primært udgifter til aktive beskæftigelsestilbud, herunder drift af kommunens egne beskæftigelsescentre).

Finansposter omfatter balanceposter, fx kortfristet og langsigtet gæld og tilgodehavender.

1) Regnskabsprognosen pr. oktober 2016
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skønner i regnskabsprognosen, at det samlede regnskab for 2016 vil svare til udvalgets budget pr. 22. september 2016 (inkl. forventede korrektioner, herunder bevillingsmæssige ændringer pr. oktober) for servicerammen, anlægsrammen og den efterspørgselsstyrede indsats, jf. tabel 1. 

Tabel 1: Forventede afvigelser i regnskabsprognosen pr. oktober

Nettoudgifter i mio. kr.

Vedtaget budget 2016

Korrigeret budget 2016 (godkendt)

Forventede korrektioner til budgettet

Korrigeret budget efter forventede korrektioner

Forventet regnskab 2016

Forventet afvigelse efter forventede korrektioner

Servicerammen

821,8

848,5

-0,3

848,2

848,2

0,0

Anlægsrammen

1,2

14,1

-11,5

2,6

2,6

0,0

Overførsler, mv.

6.514,1

6.410,4

-130,8

6.279,7

6.236,3

43,4

heraf Efterspørgselsstyrede overførsler

5.899,3

5.783,7

-131,9

5.651,8

5.608,4

43,4

heraf Efterspørgselsstyret indsats

614,8

626,7

1,2

627,9

627,9

0,0

I alt excl. finansposter

7.337,1

7.273,0

-142,6

7.130,5

7.087,1

43,4

Finansposter

0,0

0,0

0,0

0,0

-4,2

4,2

I alt inkl. finansposter

7.337,1

7.273,0

-142,6

7.130,5

7.082,9

47,6

Note: Kolonnerne i tabellen indeholder følgende oplysninger: Vedtaget budget 2016 er det budget, som blev vedtaget af Borgerrepræsentation (BR) den 1. oktober 2015. Korrigeret budget 2016 (godkendt) er det vedtagne budget inklusiv korrektioner, som er godkendt af BR pr. 22. september 2016. Korrektionerne omfatter bl.a. bevillingsmæssige ændringer pr. april og august. Forventede korrektioner til budgettet omfatter bevillingsmæssige ændringer pr. oktober og øvrige korrektioner, som beskrives nedenfor i indstillingen. Korrigeret budget efter forventede korrektioner er summen af de to forrige kolonner. Forventet regnskab 2016 er forvaltningens skøn for forbruget i 2016.
Forventet afvigelse efter forventede korrektioner er forskellen mellem de to forrige kolonner.  Mindreforbrug angives uden fortegn og merforbrug angives med negativt fortegn.

Den væsentligste bemærkning i fbm. prognosen er, at der nu på de efterspørgselsstyrede overførsler forventes et forbrug, der er 290,9 mio. kr. mindre end forudsat i budget 2016, som blev godkendt af BR i oktober 2015. I forbruget indgår udgifter på 2,2 mio. kr. til flygtninge, som først blev bevilget i overførselssagen. I indstillingen om 2. regnskabsprognose afleverede forvaltningen 119,8 mio. kr., som budgettet derfor er korrigeret med. Forvaltningen indstiller i fbm. denne indstiling - efter dialog med Økonomiforvaltningen - at budgettet nedjusteres med yderligere 129,9 mio. kr. Forvaltningen har i medfør heraf ikke indstillet at korrigere budgettet med de resterende 43,4 mio. kr., fordi der stadig er tale om en prognose på et svært styrbart område, hvor der kan komme ændringer i årets sidste måneder.

Forvaltningen bemærker i forhold til forbrugsskønnet på servicerammen, at der er indeholdt en reservation på 0,5 mio. kr. med henblik på nye navne til forvaltningens centre (2016-0369974). Reservationen er muliggjort af uforudsete indtægter fra afsluttet retssag vedrørende KISS, hvor forvaltningen i overensstemmelse med Højesteretsdom har modtaget penge til dækning af retsudgifterne, jf. orientering til udvalget udsendt 10. februar 2016.

Forvaltningen bemærker i forhold til forbrugsskønnet på den efterspørgselsstyrede indsats, at der i forbindelse med implementeringen af det nye sagsbehandlingssystem FASIT i en periode er manglende data, hvilket kan påvirke aktiviteten. Forvaltningen forsøger i videst muligt omfang at imødegå usikkerheden ved særskilt opfølgning. 

På finansposterne forventes - som i augustprognosen - en afvigelse på 4,2 mio. kr. som følge af balanceforskydninger vedrørende refusion og afregning af statslige projekter.

Der henvises i øvrigt til bilag 1, hvor der er redegjort nærmere for forvaltningens forbrugsskøn for de enkelte områder. Der henvises endvidere til bilag 2, der indeholder kvartalsregnskab pr. 3. kvartal 2016. Der henvises desuden til bilag 4, der indeholder opfølgning på de økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen, jf. udvalgets beslutning den 17. august 2015 (2015-0178241).

2) Bevillingsmæssige ændringer pr. oktober og øvrige korrektioner
Når forvaltningen i regnskabsprognosen skønner afvigelser, som fremgår af i tabel 1, er det fordi, at det forudsættes, at der vedtages bevillingsmæssige ændringer – blandt andet som følge af ændrede forbrugsskøn, jf. beskrivelsen nedenfor.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller bevillingsmæssige ændringer pr. oktober på – 127,7 mio. kr., hvoraf -129,9 mio. kr. vedrører tilpasning af budgettet til forbrugsskønnet (inkl. reserve) i prognosen, og 2,2 mio. kr. vedrører øvrige bevillingsmæssige ændringer, mens øvrige korrektioner udgør -14,8 mio. kr., jf. tabel 2.

Tabel 2: Forventede korrektioner pr. oktober

Mio. kr.

Bevillingsmæssige ændringer - tilpasning

Øvrige bevillingsmæssige ændringer

Øvrige korrektioner

I alt

Servicerammen

0,0

0,6

-0,9

-0,3

Anlægsrammen

0,0

0,0

      -11,5

-11,5

Indsatsrammen

0,0

1,6

-0,4

1,2

Overførselsrammen

            -129,9

0,0

-2,0

-131,9

I alt

-129,9

2,2

-14,8

-142,6

Servicerammen
Korrektioner på servicerammen indebærer, at budgettet i 2016 nedskrives med 0,3 mio. kr.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget modtager 0,6 mio. kr. vedrørende følgende bevillingsmæssige ændringer, som indstilles i denne sag:

  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 0,2 mio. kr. i 2016 primært som følge af en korrektion, der følger af ny kontrakt for lejemålet på Ottiliavej
  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 2,1 mio. kr. i 2016 og 2,4 mio. kr. i 2017 og frem, hvilket er et bidrag til arbejdsskadeordningen
  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget modtager 3,0 mio. kr. på grund af en periodeforskydning af indtægter vedrørende eksternt finansierede projekter
  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget omplacerer 1,6 mio. kr. i 2016 og 6,3 mio. kr. i 2017 og frem fra bevillingen Administration til bevillingen Beskæftigelsesindsats på grund af flytning af medarbejdere fra centralforvaltningen til primært jobcentre (som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget blev orienteret om i notat på udvalgsmødet 15. august 2016).

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 0,9 mio. kr. vedrørende øvrige korrektioner:

  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 0,9 mio. kr. primært på grund af færre flygtninge end forudsat
  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget omplacerer midler mellem aktivitetsområderne på bevillingen Beskæftigelsesindsats. Omplaceringen tilpasser budgettet til forbrugsskønnet i nærværende regnskabsprognose.

Anlægsrammen
Korrektioner på anlægsrammen indebærer, at rammen i 2016 nedskrives med 11,5 mio. kr. og opskrives tilsvarende i 2017. Korrektionen skyldes således en forskydning af udgifterne på anlægsprojekterne Lokaler til nytteindsatsen (7,3 mio. kr.), Investeringscase om automatik i jobcentrene (2,6 mio. kr.), Fælles kundesystem (CRM) (1,1 mio. kr.) og Øget produktivitet i håndtering af borgerhenvendelser (0,5 mio. kr.).

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget modtager 1,6 mio. kr. i 2017 vedrørende følgende bevillingsmæssige ændringer, som indstilles i denne sag:

  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget modtager 1,6 mio. kr. i 2017 til dækning af omkostninger ved implementering af kommunens nye økonomisystem, Kvantum (som skal implementeres i forvaltningen 1. januar 2018).

Efterspørgselsstyret indsats
Korrektioner på indsatsrammen indebærer, at budgettet i 2016 opskrives med 1,2 mio. kr.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget modtager 1,6 mio. kr. vedrørende følgende bevillingsmæssige ændringer, som indstilles i denne sag:

  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget modtager 4,2 mio. kr. på grund af en periodeforskydning af indtægter vedrørende eksternt finansierede projekter
  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 2,5 mio. kr. på grund af mindreforbrug vedrørende en øremærket bevilling til tilbagebetaling af jobrotationsrefusion, jf. overførselssagen for 2016
  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 0,2 mio. kr. på grund af mindreforbrug i 2016 af midler reserveret til lønudgifter i forbindelse med fratrædelsesaftaler.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget modtager herudover 0,6 mio. kr. i 2016 og frem fra Økonomiudvalget til husleje og vedligehold vedrørende lejemål på Sydbanestien. Denne bevilllingsmæssige ændring indgår ikke i øvrigt i denne prognose og forelægges først Borgerrepræsentationen ved 4. sag om bevillingsmæssige ændringer. 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 0,4 mio. kr. vedrørende øvrige korrektioner:

  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver på indsatsrammen 0,4 mio. kr. på grund af færre flygtninge end forudsat
  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget omplacerer midler mellem aktivitetsområderne på indsatsrammen. Omplaceringen tilpasser budgettet til forbrugsskønnet i nærværende regnskabsprognose.

Efterspørgselsstyrede overførsler
Korrektioner på overførselsrammen indebærer, at budgettet i 2016 nedskrives med 131,9 mio. kr.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 129,9 mio. kr. vedrørende følgende bevillingsmæssige ændringer, som indstilles i denne sag:

  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 129,9 mio. kr. for at tilpasse bevillingen til forvaltningens forbrugsskøn pr. oktober (inkl. reserve). I forbindelse med regnskabsprognosen pr. august afgav Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen derudover 119,8 mio. kr. med henblik på delvis tilpasning af budgettet til forvaltningens forbrugsskøn. Budgettet (inkl. øvrige korrektioner) er derefter samlet 247,5 mio. kr. lavere end budgetteret fra starten af året. Tilpasningen på 129,9 mio. kr. skyldes: 
  • Flere ydelsesmodtagere på a-dagpenge, mv.(+39,4 mio. kr.) og lavere udgift pr. modtager (-28,8 mio. kr.), dvs. i alt 10,6 mio. kr. 
  • Færre ydelsesmodtagere på kontanthjælp, mv. (-277,5 mio. kr.) og højere udgift pr. modtager (+45,0 mio. kr.), dvs. i alt -232,5 mio. kr.
  • Flere ydelsesmodtagere på sygedagpenge (+29,1 mio. kr.) og højere udgift pr. modtager (+11,1 mio. kr.), dvs. i alt 40,2 mio. kr.
  • Flere øvrige ydelsesmodtagere (-7,8 mio. kr. pga målgruppeforskydning) og højere udgift pr. modtager (+16,1 mio. kr.), dvs. i alt 8,3 mio. kr.

  • Reserve på 43,4 mio. kr. til finansiering af eventuelle merudgifter som følge af flere ydelsesmodtagere.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 2,0 mio. kr. vedrørende øvrige korrektioner:

  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver på overførselsrammen 2,0 mio. kr. på grund af færre flygtninge end forudsat.

Herudover foreslås bevillingsmæssige ændringer vedrørende eksterne projekter:

  • Mere virksomhedsrettet indsats i ressourceforløb (nyt projekt)
  • JobFirst (justering af bevilling)

De tekniske, bevillingsmæssige omplaceringer fremgår af bilag 3, hvor der fremgår nærmere oplysninger om omplaceringerne, herunder baggrund for beslutning, modtagende udvalg og beløb.

Endelig er der i bilag 4 vedlagt et opdateret skøn over konsekvenserne af refusionsreformen, jf. BIU 2015-0178241, hvor udvalget besluttede, at der skulle ske opfølgning på de økonomiske konsekvenser af refusionsreformen i forbindelse med regnskabsprognoserne. Det er uændret forventningen, at Københavns Kommune vil få et tab på 10 mio. kr. i 2016 og en gevinst på 20 mio. kr. i 2017.

Økonomi

Se ovenfor.

Videre proces

Indstillingen er afleveret til Økonomiforvaltningen ultimo oktober 2016 med forbehold for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse.

Økonomiforvaltningen udarbejder en samlet regnskabsprognose for Københavns Kommune og samler de enkelte udvalgs anmodninger om bevillingsmæssige ændringer med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget (22. november 2016) og Borgerrepræsentationen (15. december 2016).

 

Bjarne Winge / Jacob Zeberg Eberholst

 

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning i overensstemmelse med ændringsforslaget fra Radikale, Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF vedtaget under punkt 4.
Til top