Mødedato: 21.11.2011, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Bevillingsmæssige korrektioner i 2011

I forlængelse af regnskabsprognosen, oktober 2011 indstilles bevillingsmæssige korrektioner som følge af forventet merforbrug til arbejdsløshedsdagpenge henholdsvis forventet mindreforbrug til efterspørgselsstyret indsats.

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 

  1. at bevillingen til Efterspørgselsstyrede overførsler forøges med 59,0 mio. kr.,  

  2. at bevillingsforøgelsen finansieres af mindreforbrug vedrørende bevillingen til Efterspørgselsstyret indsats,

  3. at bevillingen til Efterspørgselsstyret indsats reduceres med yderligere 67,8 mio. kr. for at tilpasse bevillingen til det forventede forbrug,

  4. at de bevillingsmæssige konsekvenser af at pkt. 1-3 behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i forbindelse med sagen om bevillingsmæssige ændringer, som forelægges Økonomiudvalget den 6. december 2011 og Borgerrepræsentationen den 15. december 2011.   

Problemstilling

I forbindelse med regnskabsprognosen for oktober 2011 forventer Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen et merforbrug på 59 mio. kr. på bevillingen til Efterspørgselsstyrede overførsler som følge af merudgifter til medfinansiering af forsørgelsesudgifter til modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, og der er således brug for en tillægsbevilling. Modsat forventer Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ifølge regnskabsprognosen et mindreforbrug på 156,8 mio. kr. på bevillingen til Efterspørgselsstyret indsats.

Løsning

I 2011 forventes der et samlet merforbrug på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets forsørgelsesudgifter på 59 mio. kr., jf. tabel 1.
 

Tabel 1: Udgifter til bevillingen efterspørgselsstyrede overførsler i 2011

 

Mio. kr.

Korrigeret budget efterspørgselsstyrede overførsler

4.841,1

Væsentlige afvigelser

59,0

Heraf a-dagpenge

181,1

Heraf løntilskud til dagpengemodtagere

-81,6

Heraf kontanthjælp, mv.

-9,5

Heraf - fleksjob, ledighedsydelse og seniorjob

-20,6

Heraf sygedagpengemodtagere

-10,4

Forventet regnskab 2011

   4.900,1


Det samlede forventede merforbrug skyldes primært merudgifter til medfinansiering af a-dagpenge, hvor der forventes et merforbrug på 181,1 mio. kr.

Der er tre hovedårsager til merforbruget på dette udgiftsområde:

  1. Antallet af ledige i karensperioden, hvor staten yder 100 pct. refusion, forventes at blive lavere end det forudsatte niveau i budgettet. Dette indebærer isoleret set en merudgift på ca. 92 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

  2. Ledigheden forventes at blive omkring 3 pct. højere end forudsat i budgettet, og der forventes nu en ledighed på ca. 16.150 fuldtidspersoner mod tidligere forudsat ca. 15.650 fuldtidspersoner. Dette indebærer isoleret set en merudgift på ca. 50 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

  3. Rettidigheden i afgivelsen af aktiveringstilbud til dagpengemodtagere forventes at blive ca. 91 pct. for hele året, hvilket er 4 procentpoint lavere end det forudsatte niveau på 95 pct. i 2011. Hertil kommer, at forvaltningen har konstateret, at opgørelsen af rettidigheden i KMD’s afregningssystem afviger teknisk fra det, der er forudsat i budgettet. Der ydes ikke refusion for ledige, der ikke er aktiveret rettidigt. De to forhold indebærer isoleret set en merudgift på ca. 39 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.  

På de øvrige områder under de efterspørgselsstyrede overførsler, der omfatter løntilskud til dagpengemodtagere, kontanthjælp mv., fleksjob, ledighedsydelse og seniorjob samt sygedagpenge, forventes et samlet mindreforbrug på 122,1 mio. kr. Det samlede merforbrug udgør herefter 59 mio. kr.
 
Der forventes samtidig et mindreforbrug på bevillingen til efterspørgselsstyret indsats på 156,8 mio. kr. i 2011. Indstillingen indebærer, at der anvendes 59 mio. kr. af mindreforbruget til finansiering af merforbruget på bevillingen til de efterspørgselsstyrede overførsler og at bevillingen til efterspørgselsstyret indsats reduceres med yderligere 67,8 mio. kr. med henblik på at tilpasse bevillingen til det forventede forbrug.

Ifølge regnskabsprognosen, oktober 2011 forventes der herefter et mindreforbrug på 30,0 mio. kr. på bevillingen til efterspørgselsstyret indsats.

Det er forbundet med stor usikkerhed at estimere forbruget i de sidste måneder af 2011, og der er således brug for en reserve i forhold til det i regnskabsprognosen opgjorteforventede mindreforbrug. Reserven på 30 mio. kr. svarer til ca. 4 pct. af den samlede bevilling til efterspørgselsstyret indsats.  

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtog den 23. maj 2011 en strategi for øget anvendelse af ordinær uddannelse i beskæftigelsesindsatsen, jf. BIU 2011-67651. Ifølge regnskabsprognosen ventes aktuelt et mindreforbrug på 50,5 mio. kr. i forhold til de afsatte midler til strategien i 2011. Dette estimat er imidlertid forbundet med betydelig usikkerhed, hvilket er en del af baggrunden for, at der er behov for en reserve, jf. ovenfor. Der er således henover efteråret indgået en række aftaler med uddannelsesinstitutioner i medfør af strategien, og det er vanskeligt at vurdere den aktivitet, der kan afholdes inden for aftalerne i den resterende del af året.   

I forbindelse med udvalgets behandling af strategien indgik det bl.a., at udgiftsvirkningen i 2011 var forbundet med betydelig usikkerhed, samt at ”i det omfang den forudsatte aktivitet ikke kan afvikles i 2011 eller der ved finansårets afslutning udestår afregning for allerede igangsat aktivitet, har udvalget i udgangspunktet adgang til at overføre uforbrugte midler fra 2011 til 2012, jf. de særlige bevillingsregler for bevillingen til efterspørgselsstyret indsats. Overførslen skal dog godkendes konkret i forbindelse med overførselssagen.” Økonomiudvalget besluttede på møde den 1. november 2011 (jf. ØU 2011-131523) at afskaffe de særlige bevillingsregler for bevillingen til efterspørgselsstyret indsats fra og med 2012, og at afskaffelsen også er gældende for 2011.   

Det vil være muligt at tilføre Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budget midler til at videføre strategien i 2012 i forbindelse med den politiske forhandling af overførselssagen efter afslutningen af regnskabet for 2012. Økonomiforvaltningen har oplyst, at såvel de midler, der tilføres kassen, hvis denne indstilling tiltrædes, som de midler, der eventuelt måtte være et regnskabsført mindreforbrug på udvalgets tilbageværende budget for 2011 indgår - og indgår på lige fod - i råderummet for den politiske behandling af overførselssagen.

Økonomi

De bevillingsmæssige konsekvenser af den ønskede merbevilling fremgår af tabel 2.
 

Tabel 2. Merbevillingen fordelt på hovedfunktioner

Hovedfunktion

Afvigelse udgifter (dr. 1) i 1.000 kr.

Afvigelse refusion (dr. 2) i 1.000 kr.

Afvigelse i alt i 1.000 kr.

5.57.71 Sygedagpenge

-22.332

11.892

-10.440

5.57.73 Kontanthjælp

156.752

-43.699

113.053

5.57.75 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere

-150.824

50.298

-100.526

5.57.78 Dagpenge

181.115

0

181.115

5.58.80 Revalidering

-56.948

31.546

-25.402

5.58.81 Løntilskud til personer i fleksjob m.v.

-24.454

13.952

-10.502

5.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige

-156.479

74.906

-81.573

5.68.97 Seniorjob til personer over 55 år

-15.356

5.243

-10.113

5.68.98. Beskæftigelsesordninger

4.230

-623

3.607

5.46.61 Introduktionsydelse

-504

252

-252

5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats

-126.800

 

-126.800

I alt

-211.600

143.767

-67.833

Note: Hovedfunktion 5.68.90. Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats vedrører bevillingen Efterspørgselsstyret indsats, mens de øvrige hovedfunktioner vedrører bevillingen til Efterspørgselsstyrede overførsler.


Tillægsbevillingen overføres til Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5 (kassen). Midlerne udmøntes i henhold til beskrivelsen i tabel 2.

Videre proces

Under forudsætning af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse forventes nærværende sag forelagt Økonomiudvalget på møde den 6. december 2011 og Borgerrepræsentationen på møde d. 15. december 2011.

Morten Binder    /Thomas Thellersen Børner

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top