Socialfondsansøgning til projekt "Opkvalificering og job i Hovedstadsregionens mest udsatte boligområder"
Indstilling og beslutning
Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at der er sendt en ansøgning til socialfonden til projekt ”Opkvalificering og job i Hovedstadsregionens mest udsatte boligområder” på 22,4 mio.kr. .
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) har tiltrådt "Politik for udsatte byområder", som fastlægger et mål om, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal øge beskæftigelsesgraden i Københavns særligt udsatte boligområder, der rummer 29,5% af samtlige ydelsesmodtagere i landets særligt udsatte boligområder.
Det er baggrunden for, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen med forbehold for udvalgets godkendelse har fremsendt en socialfondsansøgning.
Løsning
Hvis BIU tiltræder indstillingen og Vækstforum Hovedstaden imødekommer ansøgningen, tilføres beskæftigelsesindsatsen i de særligt udsatte boligområder et løft på 22,4 mill. kr. Ansøgningen ligger som forudsat af socialfondsadministrationen inden for rammerne af den erhvervsudviklingsstrategi, som Vækstforum Hovedstaden har fastlagt. Nærmere bestemt inden for indsatsområdet”talent og kompetence i verdensklasse”, herunder opkvalificering af ufaglærte ledige.
Projekt ”Opkvalificering og job i Hovedstadsregionens mest udsatte boligområder” indebærer følgende:
- Med afsæt i aftaler med mindst 20 virksomheder i detail, hotel, restauration mv. sigtes på kompetenceløft af medarbejdere, kombineret med jobrotation
- Parallelt hermed gennemføres målrettet opkvalificering af ledige gennem opkvalificerende virksomhedspraktik, kombineret med AMU-kurser, der understøttes af mentor i virksomheden og ugentlig opfølgning på virksomheden
- Udover medarbejdergrupper sigter projektet årligt på 1000 ledige beboere i de særligt udsatte boligområder, som den primære målgruppe
- Uddannelsesaftale på tværs af virksomhederne, kommunen, arbejdsmarkedsparter og uddannelsesinstitutioner, der fleksibelt imødekommer parternes behov.
Det nyskabende i projektet er dels en ny og fleksibel model for uddannelsesaftale, dels en massiv og intensiv virksomhedsrettet indsats for at øge beskæftigelsen markant, i de særligt udsatte boligområder.
Der er søgt midler for en to-årig projektperiode 1.1. 2011 – 31.12. 2013 med mulighed for at udvide med et tredje projektår.
Det er målsætningen at 50% af de ledige kommer i ordinær beskæftigelse eller påbegynder ordinær uddannelse. Udover medarbejdergrupper i virksomheder, udgør 18-55-årige ledige i de ti mest udsatte boligområder den primære målgruppe.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ansøger med følgende parter som netværksdeltagere:
- LO Storkøbenhavn
- Dansk Erhverv
- Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland
- Teknisk Erhvervsskole Center
- Hotel- og Restaurantskolen i København
Økonomi
Der kan søges om socialfondsstøtte på op til 50% af de samlede, støtteberettigede udgifter. Medfinansieringen består således af deltagerunderhold og udgift til mentorordning. Projektbevillingen kan kun udløses i det omfang, ledige faktisk deltager i virksomhedspraktik og AMU-kurser.
Der er primært søgt midler til lønudgifter til BIF-medarbejdere. En væsentlig andel af serviceudgifterne skal anvendes til at imødekomme administrative krav til projektforvaltning, registrering, dokumentation, afrapportering og regnskabsaflæggelse. Af den årlige bevilling på knap 11,2 mill. kr. kan ca. 8 mill kr. således betragtes som en reel budgetudvidelse.
Budget:
|
2011-12[1] |
Deltagerunderhold |
22.356.606 kr. |
Mentor |
13.302.994 kr. |
Administration |
11.700.000 kr. |
Projektarbejde |
11.750.000 kr. |
Ekstern konsulentbistand |
530.000 kr. |
Revision |
240.000 kr. |
Transport, it, husleje mv. |
5.439.600 kr. |
I alt |
61.117.020 kr. |
Socialfondsstøtte (36,58%) |
22.356.606 kr. |
AMU-kurser |
7.280.586 kr. |
I ovenstående er angivet bruttoudgifter til deltagerunderhold, mentor og AMU-kurser, hvor den statslige refusion ikke er indregnet.
Videre proces
- Et sagkyndigt panel vurderer ansøgninger og formulerer indstillinger mhp. møde i Vækstforum Hovedstanden 1. december, hvor ansøgninger behandles for tilsagn, betinget tilsagn eller afslag. Ansøgninger med betinget tilsagn drøftes mellem ansøger og socialfondsadministration; et betinget tilsagn kan således forsinke processen.
- Ansøgninger legalitetskontrolleres herefter i Erhvervs- og Byggestyrelsen for et endeligt tilsagn.
- Der etableres en projektorganisering i Jobcenter København Musvågevej med ansvar for at forvalte projektet.
1. Socialfondsansøgning
Morten Binder /Kaj Ove Christiansen