Mødedato: 21.10.2019, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Status på implementering af handleplanen til førtidspension og fleksjob


Resumé

Handleplanen for førtidspension og fleksjob blev vedtaget den 19. juni 2018. Udvalget er løbende blevet orienteret om arbejdet med dele af handleplanen og præsenteres med dette notat en samlet status på, hvor langt implementeringen er.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og integrationsudvalget tager indstillingen til efterretning.    

Problemstilling

BIU besluttede den 19. juni 2018 handleplan for førtidspension og fleksjob, med følgende vision:

”Borgerne skal hurtigst muligt have den rette hjælp og støtte til at få afklaret deres situation, herunder en afklaring til en førtidspension eller et fleksjob. På vejen dertil oplever borgerne mening og sammenhæng i den indsats, de modtager.”

Handleplanen består af fire overordnede spor, hvor der under hvert spor hører en række initiativer. Arbejdet med at implementere handleplanen har været i gang i lidt over et år, og det er aftalt i forbindelse med vedtagelsen af handleplanen, at beskæftigelses- og integrationsudvalget præsenteres for et implementeringstjek i form af en samlet status på initiativer i handleplanen ca. et år efter.  

Løsning

Arbejdet med at få udsatte borgere videre i job, uddannelse eller afklaret til anden ydelse går godt i København. Med vedtagelse af handleplanen for førtidspension og fleksjob er der sat yderligere fokus på dette arbejde.

I det følgende præsenteres tal fra opfølgningen på visionen og det strategiske indsatsområde vedr. udsatte ledige, som ligeledes er forelagt for udvalget den 16. september 2019.

Antallet af udsatte går i den rigtige retning

Fra 2015 til 2019 er antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i København faldet med næsten 4.000 helårspersoner. Dette svarer til et fald på mere end 25 pct.

Ses der nærmere på de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været på ydelsen i mere end 3 år, er antallet i perioden fra juni 2018 – juni 2019 reduceret med knapt 20 pct. jf., tabel 1 nedenfor. For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været på ydelsen i mere end 10 år, er antallet reduceret med 11 pct. i samme periode jf. tabel 1.

Andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med varighed på ydelsen på mere end 10 år er dog ikke ændret fra juni 2018 – juni 2019. Det skyldes, at det totale antal af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere også er faldet, hvorfor andelen udgør det samme.

Tabel 1: Andel af langvarigt forsørgede på midlertidige ydelser

 

2018

2019

Andel

Antal

Andel

Antal

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mere end 3 år på ydelsen

64 pct.

7.148

61 pct.

6.046

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mere end 10 år på ydelsen

19 pct.

2.362

19 pct.

2.126

Kilde: Jobindsats.dk og BIFLIS. Total er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Borgere der ikke kan varetage job på ordinære vilkår hjælpes videre

De borgere, der ikke kan varetage et job på ordinære vilkår, hjælpes i langt højere grad end tidligere videre på andre ydelser som fleksjob eller førtidspension.

Fra 2017-2018 har 45 pct. flere udsatte borgere fået mulighed for at arbejde i et fleksjob og stigningen ser ud til at fortsætte i 2019. Således ligger antallet af borgere visiteret til fleksjob 40 pct. højre i 1.  halvår 2019 sammenlignet med 1. halvår 2018, jf. tabel 2.

Samtidig er langt flere borgere end tidligere blevet afklaret og hjulpet videre til en førtidspension. Fra 2017-2018 er antallet af tilkendelser til førtidspension steget med 100 pct., og stigningen fortsætter i 2019. Således ligger antallet af borgere der har fået en førtidspension 140 pct. højre i 1.  halvår 2019 sammenlignet med 1. halvår 2018, jf. tabel 2.

Tabel 2: Afgang til fleksjob og førtidspension

 

Fleksjob

Førtidspension

 

2017

2018

2019

2017

2018

2019

1. kvt.

44

79

112

80

142

358

2. kvt.

59

87

120

99

144

336

3. kvt.

77

95

 

97

280

 

4. kvt.

83

123

 

143

329

 

I alt

263

384

232

419

896

694

Kilde: Jobindsats.dk

Handleplanen er godt i gang

Som de kvantitative resultater indikerer, jf. tabel 2 oven for, er arbejdet med at indfri handleplanen godt i gang. Handleplanen handler dog ikke kun om at få flere borgere på førtidspension og fleksjob, men også om at højne kvaliteten i sagsbehandlingen, at sikre fremdrift i sagerne og en bedre borgeroplevelse. Denne forandring af indsatsen for udsatte borgere er ligeledes godt i gang, men er en længere proces, da der er mange projekter der skal gennemføres og mange medarbejdere, der skal tilegne sig nye kompetencer.

En væsentlig del af arbejdet med handleplanen handler derfor om at sikre, at de forskellige projekter tilfører medarbejderne og organisationen nye værktøjer og kompetencer og at de nye værktøjer og kompetencer også anvendes i den daglige opgaveløsning og bliver en integreret del af indsatsen for borgerne.

Status for handleplanen er, at medarbejderne er i gang med at tilegne sig nye kompetencer og værktøjer, men at alle ikke har været igennem hele kompetenceudviklingen endnu. Ligeledes er der projekter, der først er endeligt gennemført i midten og i slutningen af 2020. Forandringen i indsatsen for udsatte borgere er en gradvis proces, og de kvantitative resultater præsenteret indledningsvist understøtter, at vi allerede er nået et stykke. I takt med at alle medarbejderne får forankret den nye viden og kompetencer i indsatsen forventes det, at flere forandringer kan spores i løbet af 2020 og ind i 2021.

Status på projekter

Handleplanen er struktureret i fire overordnede spor, hvor der under hvert spor ligger en række projekter og initiativer:

  • Spor 1 – Medarbejdernes sagsarbejde: Den gode afklaring af borgeren med fokus på, hvornår dokumentationen er tilstrækkelig.

  • Spor 2 – De organisatoriske rammer: Samarbejdet med leverandører, sundhedsvæsenet, andre forvaltninger, samt jobcentrenes organisering og sagsnormer.

  • Spor 3 – Ressource- og jobafklaringsforløb: Det gode forløb samt mere integreret indsats

  • Spor 4 –Borgerne: En bedre borgeroplevelse.

Udvikling af og implementering af de forskellige initiativer og projekter under de 4 spor er alle godt i gang og følger planen. Nedenfor i tabel 3 er en oversigt over handleplanens initiativer og projekter med angivelse af, om de er sat i gang, er under udvikling eller afventer opstart.

Tabel 3: Oversigt over handleplanens aktiviteter og projekter

 
I det følgende præsenteres status på arbejdet med projekterne indenfor de fire spor.

Spor 1: Medarbejdernes sagsarbejde

Kursus for medarbejdere i lovgivningen for førtidspension og fleksjob

Samtlige medarbejdere (540), der arbejder med udsatte borgere har været på kursus i lovgivningen i førtidspension og fleksjob i perioden maj 2019 – oktober 2019. Kurset er udviklet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og særlig rådgiver Jon Andersen.

Kurset varer 1,5 dag og tager udgangspunkt i 3 temaer:

  • Retskilder

  • Konkret retsanvendelse

  • Det faglige skøn.

Der arbejdes på at sikre, at læringen fra kurset forankres i praksis og på den måde understøtter en forandring i indsatsen for udsatte borgere.

Kurserne vil fremover og på fast basis blive tilbudt nye medarbejdere som del af deres oplæring og introduktion til BIF.

Kørekort til at sikre kvalitet i den forberedende plan

Når borgere skal have deres sag forelagt rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om de er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal der udarbejdes en forberedende plan.

Et fælles koncept for, hvordan en god forberedende plan ser ud, er udviklet i efteråret 2018 i form af såkaldt kørekortsmodel. Medarbejderne får deres ”kørekort” når en ”kørelærer” (en kompetent kollega) har vurderet, at de kan lave gode forberedende planer og ikke længere har brug for tæt sparring. Oplæringen i forberedende planer via kørekortsmodellen er påbegyndt marts 2019. 70 har gennemført, mens over halvdelen af de 540 medarbejdere er i gang med oplæringen. Det forventes, at alle er startet i oplæring inden udgangen af 2019.

Det forventes, at 50 pct. har gennemført oplæringen medio 2020.

Supervision

Der er ansat tre supervisere i foråret 2019 og etableret supervisionsgrupper på alle relevante centre, hvor medarbejderne skiftes til at få supervision i mindre grupper af ca. 6 personer. Medarbejderne superviseres i at arbejde med de problematikker, der kan opstå i samtalerne og i samarbejdet med udsatte borgere.

Næsten alle supervisionsgrupper har haft deres første supervision, og omkring en tredjedel har haft deres anden supervisionsgang. Tilbagemeldingerne fra supervisionen er overvejende gode og medarbejderne tager relevante temaer op som fx udfordringer i samtaler med psykisk sårbare, balancen

IT-understøttelse:

For et bedre overblik over borgerens sagsforløb igangsættes en afdækning af muligheder for bedre it-understøttelse i sammenhæng med den nye digitaliseringsstrategi. Dette arbejde forventes igangsat i løbet af 2020.

Spor 2: De organisatoriske rammer

Udbud af beskæftigelsesindsatsen for udsatte og sygemeldte borgere

Der er arbejdet med kvalitetssikring af leverandørforløb, herunder både bestilling af forløbene og tilbagemeldinger fra leverandørerne i løbet af efteråret 2018 og foråret 2019. Erfaringerne herfra er taget med i planlægningen af udbud for udsatte og sygemeldte borgere, der udbydes med henblik på opstart af nye rammeaftaler 1. juli 2020. De indholdsmæssige rammer for den indsats, der udbydes, er under udarbejdelse, og behandles på BIU-mødet d. 11. november. 

Sundhedsrådgivning:

For at øge medarbejdernes mulighed for sundhedsfaglig rådgivning er der indgået aftale med sundhedsrådgivere fra regionens kliniske funktion om at stå til rådighed for sparring i borgersager, hvor der er tvivl om, hvad borgerens helbredsmæssige situation betyder for mulighederne for at arbejde. Sundhedsrådgiverne har været til stede ude på centrene siden primo 2019, og tilbagemeldingerne er positive, ligesom der er stor efterspørgsel på deres rådgivning.

Praksiskonsulenter:

Der er i løbet af 2. kvartal 2019 ansat to praksiskonsulenter med henblik på at øge dialogen og forbedre samarbejdet med de praktiserende læger i København. En praksiskonsulent er en praktiserende læge med egen praksis, der i 3 timer om ugen arbejder i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

I forhold til at konkretisere arbejdsopgaverne for praksiskonsulenterne tages der udgangspunkt i enkeltsager og ud fra enkeltsagerne undersøges det, hvorvidt der er et generelt problem. Ud fra denne metodik er der indtil videre identificeret fire emner, der arbejdes videre med:

  1. Kommunikation, herunder mulighed for at kommunikere it-baseret, via telefon eller møder.

  2. Forskellige sprog og begreber, der kan føre til misforståelser i kommunikationen.

  3. Rollefordeling og gensidigt kendskab til opgaver (hos henholdsvis jobcentret og lægerne).

  4. Overholdelse og fortolkning af formelle regler i attestsamarbejdet.

Mere effektive rehabiliteringsteammøder

På grund af den lange ventetid på rehabiliteringsmøder har BIF i samarbejde med SOF og SUF i foråret 2019 effektiviseret mødeafholdelsen med 7 pct. Yderligere effektiviseringer er ved at blive implementeret, så der samlet opnås en effektivisering på 10 pct. fra efteråret 2019 og frem. Forvaltningerne afsøger fortsat mulighed for yderligere effektiviseringer. I september 2019 afholdes der en temadag om effektiviseringerne med medlemmerne af rehabiliteringsteamet, hvor de nuværende effektiviseringer kan evalueres, og der er mulighed for at komme med forslag til nye måder at arbejde på.

Lavere sagsstammer:

Midlerne til lavere sagsstammer fra budget 2019 er implementeret for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og de unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Sparringsenhed

I foråret 2019 er der etableret et team med specialiserede medarbejdere med henblik på at sikre samarbejde med psykiatrien og andre specialområder. Medarbejderne står til rådighed for sparring og rådgivning, hvor der er tvivl om borgeren kunne være i målgruppen for førtidspension eller fleksjob. På baggrund af teamets opsøgende arbejde, er der indgået et samarbejde med distriktspsykiatrien og andre organisationer, der arbejder med denne målgruppe. 

Spor 3: Ressourceforløb og jobafklaringsforløb

Implementering af det gode ressourceforløb:

I forbindelse med omlægningen af CAB til et ressourceforløbscenter har CAB arbejdet på at sikre det gode ressourceforløb. Omlægningen blev påbegyndt ved udgangen af 2018, men vil først være fuldt indfaset i 2020. Det er endnu for tidligt at sige noget om effekten af de nye ressourceforløb, men det er lykkedes at øge antallet af påbegyndte virksomhedsplaceringer betydeligt siden 2016. Derudover viser klagesagsopfølgningen, at der er langt færre borgere, der klager over ikke at få svar på deres henvendelser til CAB på mail eller telefon.

Bedre jobafklaringsforløb:

Der arbejdes for at borgere i jobafklaringsforløb får en mere integreret og sammenhængende indsats, som understøtter fremdriften i forløbet. Som led heri har forvaltningen i første omgang udarbejdet en analyse af indsatsen for jobafklaringsforløbene og på baggrund heraf defineret en række fokusområder, der arbejdes videre med for at sikre bedre jobafklaringsforløb.

Spor 4: Borgernes oplevelse

Borgermåling:

VIVE gennemførte i foråret 2019 en måling af udsatte borgeres oplevelse af at være tilknyttet Jobcenter København. I uge 43 offentliggøres den færdige rapport og centercheferne faciliterer i ugerne herefter centerspecifikke processer med fokus på at fastholde de gode resultater og arbejde videre dér, hvor der er udfordringer. Forvaltningen samler op på drøftelserne i centrene og præsenterer dem for BIU primo 2020

Målingen skal gennemføres igen i 2020.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Udvalget får fremlagt følgende sager i efteråret og vinter 2019/2020:

11. november 2019:

  • Nyt udbud af beskæftigelsesindsatsen for udsatte og sygemeldte borgere. Fremlæggelse af de indholdsmæssige rammer for den indsats, der skal udbydes, herunder tildelings- og vægtningskriterier

     

Januar 2020:

  • Opfølgning på VIVE’s rapport om udsatte borgeres oplevelse af Jobcenter København

Tanja Franck / Inger Suppli

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning, og udvalget udtrykte ros over fremdriften i arbejdet med det strategiske fokusområde.

 

 

Til top