Orientering om nye analyser af beboersammensætning i udsatte boligområder i København

Resumé

Med aftale om Overførselssagen 2018-2019 blev der afsat midler til en kvantitativ analyse af beboersammensætningen i de københavnske boligområder, der er på statens ghettoliste. BIU skal tage resultaterne af analysen til efterretning.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager resultaterne af analysen af beboersammensætningen i udsatte boligområder til efterretning.   

Problemstilling

Enheden for Udsatte Boligområder (ØKF) har gennemført en række analyser af beboersammensætningen i de københavnske boligområder, der er på statens ghettoliste. Analysen omhandler ghettokriterierne, dvs. ledighed, uddannelse, indkomst, kriminalitet, herkomst og alder og bidrager dermed med en karakteristik af beboerne i de udsatte boligområder. Formålet med analyserne er at kunne kvalificere de indsatser, der indgår i arbejdet med de udsatte boligområder.

Løsning

Kontorchef for Enheden for Udsatte Boligområder, Rune Lyngvig Jespersen (ØKF), vil holde oplæg om analyserne som opfølgning på BIU’s temadrøftelse i juni i Tingbjerg, hvor der var fokus på Københavns Kommunes arbejde med parallelsamfundsstrategien. Formålet med oplægget er at orientere BIU om resultaterne af analysen.

Hovedresultater er som følger:

• 20% af de 18 - 64årige beboere er karakteriseret ved både at have lav tilknytning til arbejdsmarkedet, ingen uddannelse over grundskoleniveau og lav indkomst. Til sammenligning er tallet for det øvrige København 5%.
• 38% af de 40 - 49årige kvinder har været ledige i to år eller mere. Til sammenligning ligger det på 5% for Københavns Kommune.
• 7% af de unge under 26 år er dømt for kriminalitet inden for de seneste to år. Til sammenligning er tallet 3% for Københavns Kommune. 

I Københavns Kommune opfylder boligområderne Lundtoftegade, Aldersrogade, Mjølnerparken, Gadelandet/Husumgård, Tingbjerg/Utterslevhuse, Bispeparken samt Hørgården kriterierne til kategorisering som et ghettoområde. Heraf er Mjølnerparken og Tingbjerg/Utterslevhuse også kategoriseret som hårde ghettoområder. Der er ingen boligområder i Københavns Kommune, der alene opfylder kriterierne for kategorisering som et udsat boligområde.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Resultaterne af analysearbejdet skal bruges som grundlag for at identificere, hvilke indsatser, der er relevante at arbejde med mhp. at udvikle de udsatte boligområder. Resultaterne kan ydermere bidrage til en kvalificering og målretning af BIFs indsatser, der vedrører borgerne i de udsatte boligområder.  

Ved budgetforhandlingerne blev der afsat midler til flere indsatser, der har til mål at sikre en positiv udvikling i de udsatte boligområder. På Beskæftigelses- og Integrationsområdet er der afsat midler til supplering af beskæftigelsesindsatsen ”Flere skal med 2” med særligt fokus på udsatte i kontanthjælpssystemet bosat i områder på statens ghettoliste” samt til beskæftigelsesindsatsen Perspektiv målrettet ægtefælleforsørgede.

ØKF vil fortsætte analysearbejdet af de udsatte boligområder ved at inddrage bredere datagrundlag end ghettokriterierne. Dette er blandt andet data vedr. børn og unge, sundhed etc. Derudover vil kommende analyser centrere sig om de enkelte specifikke områder og forskelle derimellem.

Tanja Franck / Jeppe Bøgh Andersen