Tilsyn med danskuddannelse 1. halvår 2019
Resumé
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har gennemført tilsyn med danskuddannelse i Københavns Kommune i 1. halvår 2019.
Tilsynet konstaterede, at danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i Københavns Kommune er blevet gennemført i henhold til lovgivningens rammer og intention.
Tilsynet konstaterer også, at der er fulgt op på anbefalingerne fra den seneste tilsynsrapport.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orienteringen om tilsynsrapporterne med anbefalinger for danskuddannelse i 1. halvår 2019 til efterretning.
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal føre tilsyn med danskuddannelse i Københavns Kommune jf. danskuddannelsesloven § 11 stk. 2. Danskuddannelsen foregår på det kommunale og to private sprogcentre.
Der er 1. halvår 2019 ført tilsyn med de tre sprogcentre i Københavns Kommune:
- CLAVIS sprog & kompetence (selvforsørgede kursister),
- UCplus A/S (selvforsørgede kursister) og
- CBSI Sprogcenter (ydelsesmodtagere).
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtog den 26. november 2018 et tilsynskoncept, som tilføjede et risikobaseret tilsyn til det lovbestemte tilsyn. Det lovbestemte tilsyn består af et administrativt, et økonomisk og et pædagogisk tilsyn. I Københavns Kommune består tilsynet derfor af 4 områder.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tog på sit møde i februar 2019 tilsynsrapporterne for 2018 til efterretning. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har meldt tilbage på disse tilsynsrapporter og forvaltningen har således i 1. halvår 2019 arbejdet med at følge op på anbefalinger for og tilbagemeldinger til de pågældende sprogcentre.
Løsning
Tilsynet har i 1. halvår 2019 haft betydelig fokus på opfølgningen på tilsynsrapporterne for 2018. De vigtigste elementer i opfølgningen er:
- Aftalen om køb af en digital digitale læringsplatform, ’It’s learning’ på CBSI Sprogcenterblev opsagt, da den ikke kunne sikkerhedsgodkendes af KIT. CBSI Sprogcenter fortsætter undervisningen som hidtil,
- UCplus har etableret undervisning på Drejervej og opsagt lejeaftaler, der ikke var optimale,
-
UCplus har bekræftet, at der tilbydes digital undervisning,
-
CLAVIS har taget Nørregade 49 i brug,
-
Fastholdelsesprocenten er i tilfredsstillende udvikling for CLAVIS og UCplus,
-
Kvalifikationer for samtlige undervisere på alle tre sprogcentre er blevet dokumenteret, så alle undervisere nu opfylder kravene i bekendtgørelsen,
-
Processer og arbejdsgange omkring økonomiske overførsler er blevet strømlinet, praksis omkring annullering af henvisninger indskærpet mv.
Tilsyn for 1. halvår 2019
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har kvartalsvist ført tilsyn med danskuddannelsen i Københavns Kommune hos de tre sprogcentre i henhold til det tilsynskoncept og den tilsynsplan, som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtog den 26. november 2018.
Der er udarbejdet en tilsynsrapport for hver af de tre sprogcentre. Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag til indstillingen.
Tilsynet konstaterer, at sprogcentrene i Københavns Kommune overholder den gældende danskuddannelseslov samt udbudsbetingelserne.
Forvaltningens overordnede konklusioner for tilsynet er følgende, opdelt på de 4 tilsynsområder:
Risikobaseret tilsyn mm.:
I forbindelse med det risikobaserede tilsyn er der gennemført to kursistundersøgelser i 1 halvår 2019.
Den ene kursistundersøgelse fokuserede på årsager og holdninger til fravær, hvor det blev konkluderet, at selvforsørgede kursister anvender flere forskellige strategier for at opnå gode danskkundskaber. Kursisten kan således godt lære dansk og bestå tests eller prøver, selvom de har fravær. Forvaltningen arbejder sammen med de private sprogcentre om at nedbringe fraværet.
Den anden kursistundersøgelse havde som mål at øge forvaltningens viden om, hvorfor kursister vælger et udenbys sprogcenter fremfor et af de sprogcentre, Københavns Kommune har driftsaftale med. Det konkluderes i undersøgelsen, at kursister i høj grad oplyser, at følgende spiller ind, når kursisten vælger sprogcenter:
- beliggenhed i forhold til kursisternes bopæl, studie eller arbejde,
- anbefalinger fra venner og bekendte,
-
anbefalinger fra tidligere sprogcentre.
Undersøgelsens resultater vil blive drøftet på et kommende møde i Udviklingsforum med de private sprogcentre.
Andelen af kursister, der anmoder om henvisning til et udenbys sprogcenter, er steget markant siden august 2018. Data peger dog også på, at stigningen er aftagende i 1. halvår 2019.
Tilsynet har desuden konstateret, at der er en meget høj andel af borgere, der er henvist til danskuddannelse efter lov om aktiv beskæftigelse (LAB-kursister) på CBSI Sprogcenter (ca. 75%). Andelen af LAB-kursister var meget højere end i andre kommuner i 2018.
Administrativt tilsyn:
I det administrative tilsyn er der gennemført kontrol af sagsbehandlingen af henvisninger, og der er ikke konstateret fejl i sagsbehandlingen.
Antallet af godkendte henvisninger til kursister, der er selvforsørgede S-kursister, til danskuddannelse er faldet markant i tilsynsperioden, selvom tilgangen af voksne udlændinge til Københavns Kommune i det store og hele er uændret. Brugerbetaling, brug af FVU og tilbud om danskuddannelse fra de tidligere leverandører antages at have en betydelig indflydelse på udviklingen i antallet af anmodning om henvisninger.
Tilsynet konstaterer også, at der er manglende sammenhæng mellem beskrivelsen af tilbud om danskuddannelse til ydelsesmodtagere i det administrative system Fasit og det tilbud, kursisten modtager. Det er desuden ikke muligt at skelne mellem, hvilken danskuddannelse og hvilket modul kursisten er henvist til. Forvaltningen anbefaler derfor, at der iværksættes en tilretning og ajourføring af Fasit for så vidt angår danskuddannelse til ydelsesmodtagere.
Der er i 1. halvår 2019 udviklet og implementeret kvalitetsstandarder for rationelle og effektive arbejdsgange mellem YDS, UCplus og CLAVIS. Dette arbejde fortsætter i 2. halvår 2019.
Økonomisk tilsyn:
I det økonomiske tilsyn er det konstateret, at modultaksterne på UCplus og CLAVIS er konkurrencedygtige, og i øvrigt afspejler en markedstendens, der tager fart fra 2016 med stadigt faldende priser. Modultaksterne på UCplus og CLAVIS er blandt de laveste i landet, selv når udbud efter 2017 tages i betragtning.
Modultaksterne for CBSI Sprogcenter ligger over landsgennemsnittet på alle 3 danskuddannelser og CBSI Sprogcenter er i den dyreste tredjedel blandt alle sprogcentre i Danmark. Forvaltningen anbefaler Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at det undersøges, om der er mulighed for at reducere modultaksterne på CBSI Sprogcenter.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration bemærkede endelig i sine tilbagemeldinger på tilsynsrapporterne for 2018, at det økonomiske tilsyn kun var delvist tilfredsstillende. Styrelsen opfordrede kommunen til fremadrettet at have fokus på vurderingen af sammenhængen mellem pris og kvalitet i danskuddannelsestilbuddet.
Forvaltningen samarbejder derfor med sprogcentrene om at videreudvikle en model for vurdering af sammenhængen mellem pris og kvalitet.
Pædagogisk tilsyn:
I det pædagogiske tilsyn er der gennemført en afdækning af alle underviseres kvalifikationer på de tre sprogcentre. Det kan konkluderes, at underviserstaben på de tre sprogcentre overholder bekendtgørelsens §24 om underviserkvalifikationer.
Gennemførselshastigheden er det antal skemalagte lektioner, kursist har været tilbudt, før kursisten har bestået modulet. Der er altså ikke tale om det faktiske antal lektioner, kursisten har modtaget.
Tabel 1 viser gennemførelseshastigheden for kursister gennem sammenligning af antallet af lektioner, kursister er blevet tilbudt på DU1, 2 og 3.
Tabel 1 Antal tilbudte lektioner på DU1, 2 og 3 på sprogcentre i 2018-19.
Sprogcentrenes gennemførselshastighed 1-2 kvartal 2019 |
DU1 |
DU2 |
DU3 |
|||
|
1. kvt. 2019 |
2. kvt. 2019 |
1. kvt. 2019 |
2. kvt. 2019 |
1. kvt. 2019 |
2. kvt. 2019 |
CLAVIS |
106,5 |
136,0 |
80,1 |
94,2 |
73,9 |
82,9 |
UCplus |
168,0 |
105,3 |
91,1 |
130,1 |
106,1 |
93,6 |
CBSI Sprogcenter |
286,0 |
294,1 |
179,4 |
214,5 |
162,5 |
167,0 |
Landsgennemsnit 2018 |
234,0 |
155,0 |
109,0 |
Tabel 1 viser betydelige forskelle i antallet af tilbudte lektioner på de enkelte danskuddannelser CBSI Sprogcenter og de private sprogcentre samt hvis der sammenlignes med landsgennemsnittet 2018.
Tilsynet konstaterer endelig, at karaktergennemsnittet for prøve i DU1, 2 og 3 for selvforsørgede er under landsgennemsnittet for 2018. I tabel 2 fremgår landsgennemsnittet fra 2018, sammenlignet med sprogcentrenes karaktergennemsnit for alle kursister ved prøve i DU1, 2 og 3 i sommeren 2019.
Tabel 2 Sammenligning af karaktergennemsnit for DU3 prøve for sommeren 2019 for sprogcentre og på landsplan 2018.
Sprogcentrenes karaktergennemsnit for sommer 2019 |
DU1 |
DU2 |
DU3 |
Studie-prøven |
CLAVIS |
3,7 |
5,4 |
5,6 |
9,5 |
UCplus |
- |
4,9 |
6,0 |
4,9 |
CBSI Sprogcenter |
6,5 |
7,8 |
6,4 |
- |
Landsgennemsnit (2018) |
5,9 |
6,4 |
6,5 |
7,1 |
Forvaltningen anbefaler Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at sprogcentrene udarbejder en handleplan med henblik på at øge karaktergennemsnittet for alle danskuddannelser til minimum 2018-niveauet på landsplan.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejder handlingsplaner på baggrund af tilsynsrapporterne til de tre sprogcentre, som der løbende følges op på de kvartalsvise tilsynsmøder.
Tilsynsrapporten for 2. halvår 2019 forelægges for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i februar 2020.
Tanja Franck / Jeppe Bøgh Andersen
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.