Analyse af organisering af danskuddannelse

Forvaltningen fremlægger forslag til indholdet i en analyse af, hvordan danskuddannelserne i København kan organiseres fremover

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender det beskrevne forslag til indholdet af analysen.

    

På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 15. september 2014 blev der bedt om en analyse af, hvordan man kan tilrettelægge danskuddannelse samt fordele og ulemper ved forskellige modeller.

Formålet med denne indstilling er at skitsere vilkårerne for en analyse og give udvalget mulighed for at tage stilling til det ønskede indhold af analysen.

Der er i alt syv sprogskoler, der tilbyder undervisning efter danskuddannelsesloven for Københavns Kommune. Ud over den kommunale sprogskole er der 6 private sprogskoler, der har driftsaftale med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

90 procent af kursisterne i København er såkaldt selvforsørgede, dvs. de er ikke henvist til danskundervisning som led i aktivering, og de kan frit vælge sprogskole både i og uden for København. Mange vælger skole uden for København og endnu flere pendler ind i kommunen. De selvforsørgede flytter ofte inden for et par år, og de færreste tager en hel uddannelse.

Den kommunale sprogskoles vilkår er, at den skal kunne overleve på markedsvilkår - med mange konkurrenter og med en flygtig målgruppe og med samme betaling som konkurrenterne.

Det er generelt for danskuddannelsesområdet, at en stor del af undervisningen varetages af private skoler, der har driftsaftale med en 'tilsynskommune', og at kommunernes handlerum er forholdsvist snævert. Den ordinære danskuddannelses indhold er detaljeret reguleret i lovgivningen. Det samme er kommunernes muligheder for at finansiere undervisningen.

Det umiddelbare datagrundlag
Sprogskolerne i København indberetter løbende data om undervisningen til forvaltningen. Der er et fælles administrativt system. Der holdes regelmæssige møder med sprogskolernes ledelser. Og forvaltningen modtager årligt skolernes regnskaber til gennemsyn.

Alle landets sprogskoler skal hvert kvartal indberette oplysninger om deltagere i den ordinære danskuddannelse til Ankestyrelsen, herunder karakterer for den lille gruppe, der tager en hel uddannelse. Oplysninger om deltagergruppens sammensætning er derfor tilgængelige for alle skoler i landet.

I 2015 forventes en rapport med benchmarking af alle landets sprogskoler, som Ankestyrelsen har bestilt. Benchmarkingen vil formentlig, som tidligere, tage hensyn til forskelle mellem skolernes målgrupper.

Forslag til indhold af analyse
Forvaltningen foreslår, at den ønskede analyse af området kommer til at indholde disse fem elementer:

• Rammer for undervisningen med fokus på krav i lovgivningen
• Målgruppens sammensætning og organisering af tilbuddet i København
• Den kommunale sprogskoles rolle og fremtidsmuligheder
• Organisering i andre kommuner 
• Forvaltningens anbefalinger

Fremtidig organisering
I forhold til fremtidsmuligheder for den kommunale skole, så er der principielt to veje, man kan gå: 1) Skolen fortsætter i kommunalt regi, eventuelt med en ændret målgruppe, så der fremover kun undervises personer, der modtager danskuddannelse som led i aktivering. Eller 2) den kommunale skole afvikles og opgaverne på danskuddannelsesområdet varetages fremover kun af private skoler. Fordele og ulemper ved de to modeller og varianter af disse vil blive belyst i forbindelse med analysen.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen vil fremlægge analysen primo 2015.

Når Ankestyrelsen i løbet af 2015 offentliggør den ovenfor nævnte benchmarking, vil forvaltningen orientere udvalget om resultaterne for kommunens sprogskoler.

Birgitte Hansen    / Kaj Ove Christiansen

F og Ø stillede følgende 2 ændringsforslag til den fremtidige organisering:
1. "at punkt 2, om at skolen afvikles i kommunalt regi, bortfalder i afsnittet om den fremtidige organisering."

For stemte: 3 (Ø, F)
Imod stemte: 8 (A, B, C, V, I)
Undlod: Ingen

Forslaget blev forkastet.

2. "at punkterne 1 og 2 i afsnittet om den fremtidige organisering erstattes af følgende 2 punkter:
- 1. at Sprogskolens målgruppe omdefineres til udelukkende at omfatte ledige. Organiseringen af undervisningen ændres, så der er et tæt samarbejde mellem jobcentret. 
- 2. at Sprogskolen forsætter med en blandet målgruppe og der gøres en målrettet indsats for at tiltrække de selvforsøgende kursister.”

For stemte: 3 (Ø, F)
Imod stemte: 6 (A, B, V)
Undlod: 2 (C, I)

Forslaget blev forkastet.

Indstillingen blev herefter godkendt. 

Der var følgende 3 protokolbemærkninger:

1. Radikale Venstre mener, at Enhedslistens og SFs ændringsforslag om, at analysen ift. fremtidig organisering skal give bud på modeller for både ledige, som en del af deres aktivering, og selvforsørgende, allerede er indeholdt i forvaltningens oplæg til analysen, idet der under punkt om "fremtidig organisering" står at " skolen fortsætter i kommunalt regi, EVENTUELT med en ændret målgruppe..."

2. Venstre kan ikke støtte Enhedslistens ændringsforslag. Vi mener, at det, der bedes om, er dækket i indstillingen - og undrer os herudover over, at det ellers så demokratisk indstillede parti ikke sender deres alenlange ændringsforslag rundt til HELE udvalget inden mødet, således at alle får en mulighed for at orientere sig.  

3. SF og Enhedslisten tager til efterretning, at forvaltningen mener, at vores ændringsforslag allerede er indeholdt i forvaltningens forslag til analyse af fremtidige scenarier for CBSI sprogcenter. Og vi ser frem til at læse analysen.