Implementering af første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Resumé

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har den 19. juni 2021 indgået ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’, vedlagt som bilag 1. Det estimeres, at aftalen muliggør en årlig besparelse på cirka 35 mio. kr. fra 1. januar 2022 og frem på Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens indsatsbudget.

På den baggrund har forvaltningen udarbejdet to modeller til proces for implementering af besparelsen, som forelægges til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets stillingtagen.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender model 1, Implementering fra budget 2023, som proces for implementering af besparelsen som følge af ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’. 

Problemstilling

Et flertal i Folketinget har indgået ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’. Aftalen betyder, at der fra 1. januar 2022 sker en væsentlig ændring i rammerne for den aktive beskæftigelsesindsats for unge uddannelseshjælpsmodtagere og dermed muliggøres en økonomisk besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde fra 2022.

Delaftalen har følgende indhold, som har betydning for den aktive beskæftigelsesindsats for unge uddannelseshjælpsmodtagere:

• Perioden for, hvor lang tid der må være mellem hvert tilbud ændres fra 4 uger til 4 måneder
• Unge med uddannelsespålæg har ret til mentorstøtte i seks måneder efter start på ordinær uddannelse
• Jobcentrene forpligtes til at reagere på beskeder om risiko for frafald fra uddannelsesinstitutionerne de første seks måneder efter uddannelsesstart. Der laves ny IT-understøttelse i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet
• Uddannelseshjælpsmodtagere får ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud (dog ikke åbenlyst uddannelsesparate)

Aktiveringsindsatsen for de unge er en investering i, at de ikke fremover kommer på offentlig forsørgelse, men i stedet kommer ud på arbejdsmarkedet og bidrager til, at virksomhederne får kvalificeret arbejdskraft. Regeringens Kommission for 2. generationsreformer har understreget udfordringen med de på landsplan 50.000 unge i alderen 18-24 år, som hverken er i uddannelse eller arbejde.

For at hjælpe unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde, er det afgørende, at den enkelte unge får de bedste forudsætninger for at starte på og gennemføre en uddannelse eller komme ud på arbejdsmarkedet. For en stor gruppe af de unge kræver det, at de tilbydes en kontinuerlig indsats. Derfor finder forvaltningen det bekymrende, at ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’ anviser en besparelse på indsatsområdet for unge ved at give unge en mindre intensiv indsats med pauser på op til 4 måneder mellem tilbud.

Økonomisk besparelse på indsatsområdet

Aftalen betyder, at der på landsplan årligt anvises en besparelse på 344 mio. kr. fra d. 1. januar 2022 og 371 kr. mio. varigt inden for jobcentrenes samlede indsatsområde.

Det estimeres umiddelbart, at aftalen vil reducere Københavns Kommunes indsatsramme med cirka 35 mio. kr. årligt fra 2022. Hvis besparelsen implementeres på ungeområdet som der lægges op til i delaftalen, vil det svare til 28 pct. af indsatsbudgettet på 125 mio. kr. i 2021 for unge uddannelseshjælpsmodtagere. Estimatet er et minimumsestimat, da det endnu ikke er udmeldt, hvordan besparelsen fordeles blandt landets kommuner. Det betyder, at besparelsen reelt kan blive større end 35 mio. kr. årligt.

Løsning

Det er forvaltningens vurdering, at en udmøntning af de muligheder, der ligger i aftalen, vil få en negativ betydning for effekten af indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagerne, centerstruktur, tilbudsvifte, uddannelsesinstitutioner med brobygningsforløb til uddannelse og leverandører af specialiserede indsatser for udsatte unge.

Det er forvaltningens faglige vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt at hente besparelsen ved at indføre pauser i aktiveringen på 4 måneder for alle unge over en bred kam, men at det er muligt at finde besparelsen på en anden måde, som vil påvirke effekten af indsatsen mindre. Undersøgelser viser, at særligt udsatte unge bliver sat tilbage i progressionen ved afbrydelser af deres forløb. Aktiveringsindsatsen skal derfor tilpasses, så der sikres den mest effektive indsats for alle målgrupper i ungeindsatsen. Dette gøres bl.a. ved at aktiveringsindsatsen tilrettelægges, så de rette unge får den rette indsats på det rette tidspunkt. I stedet for at opnå besparelsen ved at holde pauser i aktiveringen på 4 måneder, kan nogle unge for eksempel komme i tilbud hos eksterne leverandører eller i Center for Kompetence og Brobygning med lavere intensitet, men af samme varighed. Herved opnås kortere pauser i aktiveringen. Det er typisk aktivitetsparate unge, og formålet med tilbuddene er at opkvalificere og afklare de unge i forhold til valg af og start på uddannelse. Et andet tiltag til at opnå en besparelse kan for eksempel være at differentiere i og hermed mindske antallet af unge, der tilbydes et brobygningsforløb på en erhvervsskole.

Det er dog forvaltningens opfattelse, at besparelsen under alle omstændigheder vil påvirke effekten af indsatsen på ungeområdet.

På den baggrund foreslår forvaltningen, at der udvikles en ny aktiveringsstrategi for ungeindsatsen. Den nye aktiveringsstrategi skal erstatte Ungeaftalen (2015) og justeringen af denne (2019).

Nedenfor præsenteres to modeller til proces for udvikling af strategien.

Model 1. Implementering fra budget 2023

Forvaltningen foreslår, at den forventede besparelse på indsatsbudgettet i 2022 finansieres af de midler, som forventes frigjort i indsatsbudgettet for 2022 på baggrund af skønnet over ledighedsudviklingen i 2022 Det vil sige, at ungeindsatsen fortsætter uændret i 2022. Herved sikres der i 2022 tid til udarbejdelse af analyser, inddragelse af interessenter, politisk behandling samt udvikling og implementering af den nye strategi. Den nye aktiveringsstrategi for ungeindsatsen kan på den baggrund udvikles og besluttes ud fra et analytisk solidt grundlag. 

I model 1 vil forvaltningen i 2022 udvikle en ny aktiveringsstrategi, som har den bedste mulighed for, at de københavnske unge, til trods for besparelse på indsatsbudgettet fra år 2022 og frem, når BR’s målsætning om, at 90 procent af de indfødte københavnere på 25 år skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030.  

I model 1 er der herudover tid til en proces, hvor forvaltningen inddrager vigtige interessenter. Herunder fx uddannelsesinstitutioner med brobygningsforløb til uddannelse.

Herudover er der mulighed for at koordinere løsningen med den sidste udmøntning af finansieringen af ret til tidlig pension, som forventes forhandlet i 2022. Derudover vil det være muligt at inddrage anbefalinger fra Regeringens Kommission for 2. generationsreformer.

Udgangspunktet for indsatsbudgettet i 2022 er, at serviceniveauet for 2021 videreføres. Fordi ledigheden forventes at være faldende i 2022, skabes et råderum, der kan prioriteres til finansieringen af besparelsen i 2022. Den forventede ledighed for 2023 kendes endnu ikke, så derfor kan det på nuværende tidspunkt ikke vurderes om besparelsen kan findes på samme måde i 2023.

Model 2. Implementering fra budget 2022

Den estimerede besparelse i indsatsbudgettet implementeres fra 1. januar 2022. Model to forudsætter derfor en hurtig tilpasning af aktiveringsindsatsen for de unge. Med denne model skal det bemærkes, at forvaltningen har en væsentlig tidsmæssig begrænsning i forhold til at foretage tilpasningen på et analytisk grundlag og ligeledes en kort periode til inddragelse af interessenter, politisk behandling samt udvikling og implementering. Forvaltningen vurderer, at der med model 2 og en hurtig tilpasning af beskæftigelsesindsatsen vil være en overvejende sandsynlig risiko for en større negativ effekt af uddannelseshjælpsmodtageres afgang til uddannelse end ved model 1.

Til gengæld vil der med model 2 ske det, at  aftalen om besparelse på indsatsområdet, som er indgået af aftalepartierne, implementeres hurtigt. Der vil derfor være en tydeligere kobling mellem ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’ og konsekvenser af besparelsen for uddannelseshjælpsmodtagerne i jobcentret. 

Derudover vil der for leverandører og medarbejdere være kortere tid med usikkerhed om, hvilken betydning ’Første delaftale om Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’ får i København. Model 2 flugter i højere grad end model 1 med det opdrag, som er tiltænkt med delaftalen, hvor tilpasningen af aktiveringsindsatsen for de unge foretages hurtigt og besparelsen hentes ved at udmønte de initiativer, der ligger i aftalen.

Ved model 2 vil midlerne i indsatsbudgettet for 2022, som forventes frigjort som følge af faldet i antallet af ledige borgere, kunne anvendes til at øge serviceniveauet for indsats til andre målgrupper. Dette kan fx være øget serviceniveau for indsatsen til akademikere eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år.   

Der vil med model 2 ikke være mulighed for at tage hensyn til den sidste udmøntning af finansieringen af ret til tidlig pension, som forventes forhandlet i 2022. Derudover vil det ikke være muligt at inddrage anbefalinger fra Regeringens Kommission for 2. generationsreformer.

Økonomi

Det estimeres, at aftalen medfører en mulig årlig besparelse på mindst 35 mio. kr. i indsatsbudgettet fra 2022 og frem. Hertil kommer eventuelle merudgifter til mentorstøtte som følge af ret til mentorstøtte de første seks måneder efter start på uddannelse for unge med uddannelsespålæg. Det forventes at kommunen på baggrund af aftalen skal bidrage med 35 mio. kr. til finansiering af ret til tidlig pension.

Finansiering af besparelsen i 2022 ved godkendelse af model 1

Hvis model 1 vedtages, vil det forventede råderum i indsatsbudgettet i 2022, som følge af den faldende ledighed, blive disponeret til finansiering af den forventede besparelse i 2022 på aktiveringsindsatsen for unge.

Videre proces

Hvis Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender model 1 eller 2, vil beslutning herom indgå i Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets udmøntning af budget 2022, forventet d. 25. oktober 2021.   

Line Nørbæk / Jeppe Bøgh Andersen

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte indstillingen med følgende stemmeafgivelse:

For: A, F, Ø

Imod: Ingen

Undlod: B, V

Venstre afgav følgende protokolbemærkning, som Radikale Venstre tilsluttede sig:

”Venstre beklager aftaleparternes beslutning om, at Arne-pensionen skal finansieres af kommunernes unge-indsats - og mener, at det er udtryk for generationstyveri. Det er sympatisk, at forvaltningen lægger op til at friholde de unge det første år, men grundlæggende synes vi ikke, at det er fair, at andre grupper skal holde for i 2022.”