Regnskabsprognose, juli 2012
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal løbende følge op på økonomien og efter 1., 2. og 3. kvartal indberette et forventet regnskab til Økonomiudvalget.
Indstilling og beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender regnskabsprognosen, juli 2012
Problemstilling
BIU har i alt fire udgiftsområder:
1. Driftsrammen omfatter udgifter til f.eks. den borgerrettede service i jobcentre og Ydelsesservice samt til tværgående administration.
2. Anlægsrammen omfatter udgifter til anlæg (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i 2012 kun en mindre anlægsramme).
3. Efterspørgselsstyret indsats rummer primært udgifterne til de aktive beskæftigelsestilbud, herunder drift af kommunens egne beskæftigelsescentre.
4. Efterspørgselsstyrede overførsler rummer forsørgelsesydelser til modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge og revalidering mv.
Løsning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skønner nu, at det samlede regnskab for 2012 vil indebære følgende afvigelser fra udvalgets budget inklusiv ekstra midler fra kompensation for ny lovgivning og bevillingsmæssige ændringer:
|
Årsagen til afvigelserne på de enkelte udgiftsområder gennemgås nærmere herunder (jf. i øvrigt bilag 1). I tabel 1-3 nedenfor er mindreforbrug angivet med minus, mens merforbrug er angivet med plus/uden fortegn.
Driftsrammen (inkl. anlægsrammen)
Forvaltningen forventer et mindreforbrug på ca. 20,0 mio. kr. på driftsrammen (inkl. anlægsrammen), jf. tabel 1.
Tabel 1. Regnskabsprognose for driftsrammen (inkl. anlæg), juli 2012
Mio. kr. |
|
Korrigeret budget, drift og anlæg (1) |
797,1 |
Forventede korrektioner(2) |
0,3 |
Budget til disposition |
797,4 |
Væsentlige afvigelser |
-20,0 |
Heraf: |
|
Løntilskud(3) |
-20,0 |
Forventet regnskab 2012 |
777,4 |
(1) Anlægsbevillingen udgør 5,4 mio. kr. (2) I forventede korrektioner indgår nye midler som følge af kompensation for merudgifter ved ny lovgivning (0,3 mio. kr.), korrektioner som følge af bevillingsmæssige ændringer (1,0 mio. kr.) samt overførsel af anlægsmidler til 2013 (-1,0 mio. kr.). (3) Omfatter kommunens udgifter i
forbindelse med løntilskudsansættelse af dagpengemodtagere internt i Københavns kommune (primært pensionsbidrag o.lign.).
Mindreforbruget skyldes primært mindre anvendelse af løntilskud til a-dagpengemodtagere ansat i Københavns Kommune end forudsat samt lavere udgift til pensionsbidrag o.lign. pr. løntilskudsmodtager end forudsat. Der forventes ca. 1.000 helårsmodtagere eller ca. 300 mindre end budgetteret, hvilket bidrager til mindreforbruget. Der henvises til særskilt sag på dagsordenen om mindreforbrug af løntilskud.
Efterspørgselsstyret indsats
Forvaltningen forventer et merforbrug på 18,3 mio. kr., jf. tabel 2.
Tabel 2. Regnskabsprognose for efterspørgselsstyret indsats, juli 2012
Mio. kr. |
|
Korrigeret budget efterspørgselsstyret indsats |
682,2 |
Forventede korrektioner (1) |
23,9 |
Budget til disposition |
706,1 |
Væsentlige afvigelser |
18,3 |
Heraf: |
|
Udestående finansieringsbehov vedrørende ny lovgivning |
18,3 |
Forventet regnskab 2012 |
724,4 |
(1) I forventede korrektioner indgår nye midler primært som følge af delvis kompensation for merudgifter som følge af ny lovgivning (23,6 mio. kr.) samt bevillingsmæssige ændringer (0,2 mio. kr.).
De forventede korrektioner på 23,9 mio. kr. omfatter for langt størstedelens vedkommende midler som er afsat i forbindelse med overførselssagen fra 2011 til dækning af merudgifter i forbindelse med ny lovgivning (herunder primært afskaffelse af prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse og nedjustering af grundtilskud efter integrationsloven). Det afsatte beløb i overførselssagen dækker imidlertid ikke det samlede udgiftsbehov på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område som følge af den nye lovgivning. Der udestår således et yderligere udgiftsbehov på 18,3 mio. kr. som følge af den nye lovgivning. Den forventede korrektion vedrørende ny lovgivning på 23,6 mio. kr. samt det yderligere udgiftsbehov på 18,3 mio. kr. vil forventeligt blive finansieret via en tillægsbevillingssag.
Efterspørgselsstyrede overførsler
Forvaltningen forventer aktuelt et merforbrug på 39,3 mio. kr. i forhold til budgettet for efterspørgselsstyrede overførsler, jf. tabel 3.
Tabel 3. Regnskabsprognose for efterspørgselsstyrede overførsler, juli 2012
Mio. kr. |
|
Korrigeret budget efterspørgselsstyrede overførsler |
5.252,5 |
Forventede korrektioner (1) |
63,6 |
Budget til disposition |
5.316,1 |
Væsentlige afvigelser |
+39,3 |
Heraf: |
|
Anvendelse af reserve |
-63,6 |
Dagpengemodtagere |
+20,7 |
Kontanthjælp mv. |
+75,9 |
Fleksjob, ledighedsydelse og seniorjob |
-17,5 |
Sygedagpenge |
+23,9 |
Forventet regnskab 2012 |
5.355,4 |
(1) I forventede korrektioner indgår primært nye midler som følge af overførselssagen, der blev afsat til delvis dækning af merudgifter som følge af primært højere ledighed og ny lovgivning vedr. afskaffelse af "fattigdomsydelser".
Udgiftsskønnet er baseret på prognosen vedrørende personer på overførselsindkomster i Økonomisk Redegørelse, maj 2012 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvilket er fast praksis.
Forbrugsafvigelsen er i forhold til de enkelte områder sammensat som følger, idet en forventet budgetforøgelse på 63,6 mio. kr. medgår til finansiering af merforbruget.
Dagpengemodtagere: Der forventes et merforbrug på 20,7 mio. kr. til dagpengemodtagere. Det skyldes:
- Højere prognosticeret ledighed (ca. +117 mio. kr.). Der forventes en stigning i ledigheden for forsikrede på knap 1.000 ledige, svarende til ca. 6 pct.
- Højere medfinansieringsandel (ca. +15 mio. kr.) som følge af, at afregningssystemet KMD-A-refusion opgør udgifter ved manglende rettidighed på anden måde end forudsat i budgettet. Merudgifterne blev tidligere vurderet til 45 mio. kr.
- Lavere andel af ledige, som kommunen skal finansiere fuldt ud (ca. -68 mio. kr.). Staten betaler for ledige i de første 8 uger af ledighedsforløbet (karensperioden), og der har været flere ledige i denne gruppe end forudsat, hvilket betyder færre udgifter end forudsat.
- Lavere gennemsnitlig udgift for løntilskud (ca. -43 mio. kr.), der bl.a. skyldes relativt flere (billige) private løntilskudsjob og færre (dyrere) offentlige løntilskudsjob end forudsat i budgettet. Tilskudssatsen for privat løntilskud er lavere end for offentlig løntilskud.
Kontanthjælp mv.: Der forventes et merforbrug på 75,9 mio. kr. til kontanthjælp mv. Det skyldes primært en forventning om flere ledige end forudsat fordi Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose for ledigheden er øget. Der forventes en stigning i ledigheden for kontanthjælpsmodtagere og revalidender på ca. 800, svarende til 3 pct.
Fleksjob, ledighedsydelse og seniorjob: Der forventes et mindreforbrug på fleksjob mv. på 17,5 mio. kr. Det skyldes, at der forventes færre fleksjobansatte samt en højere gennemsnitlig refusion af udgifter til ledighedsydelse end forudsat i budgettet.
Sygedagpengemodtagere: Der forventes et merforbrug på 23,9 mio. kr. på sygedagpengeområdet. Det skyldes formentlig primært en højere gennemsnitlig udgift pr. modtager end forudsat som følge af, at udgiften pr. sygedagpengemodtager afhænger af den sygemeldtes hidtidige indtægt.
Økonomi
Videre proces
Regnskabsprognosen er ultimo juli 2012 sendt til Økonomiforvaltningen med forbehold for udvalgets godkendelse. Økonomiforvaltningen udarbejder en samlet regnskabsprognose for Københavns Kommune, som forelægges Økonomiudvalget den 21. august 2012. De enkelte udvalgs regnskabsprognoser vil indgå som bilag.
I forhold til den videre proces for håndteringen af merforbrug og mindreforbrug på de enkelte områder forventes følgende:
Mindreforbrug vedrørende driftsrammen udgør 20,0 mio. kr. Midlerne vil eventuelt blive søgt overført til 2013.
Merforbruget på 18,3 mio. kr. vedrørende den efterspørgselsstyrede indsats vil forventeligt blive finansieret via en tillægsbevillingssag, der forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 12. november i forbindelse med regnskabsprognosen pr. oktober med henblik på efterfølgende godkendelse i Borgerrepræsentationen.
Merforbruget på 39,3 mio. kr. vedrørende de efterspørgselsstyrede overførsler vil forventeligt blive finansieret via en tillægsbevillingssag, der forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 12. november i forbindelse med regnskabsprognosen pr. oktober med henblik på efterfølgende godkendelse i Borgerrepræsentationen.
BILAG
- Forventet regnskab 2012 pr. juli 2012
Morten Binder / Thomas Thellersen Børner