Uddybet model for privat indkvartering

Resumé

På ekstraordinært møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 7. april 2022 bad udvalget forvaltningen om at udarbejde en detaljeret model for formidling af privat indkvartering til ukrainere under processuelt ophold, inklusive ansvars- og risikobeskrivelse samt økonomisk ramme. 

Med denne sag fremlægges forslag til en model for at formidle privat indkvartering til ukrainere under processuelt ophold – dvs. private indkvarteringsmuligheder i en ekstraordinær situation, hvor flygtningestrømmen fra Ukraine tiltager og risikerer at overskride kapaciteten i såvel Udlændingestyrelsens som kommunens indkvarteringssystemer.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender den beskrevne model for formidling af op til 1.000 private indkvarteringer for fordrevne ukrainere, i situationer hvor Udlændingestyrelsen ikke har mulighed for at løfte opgaven alene. 

Problemstilling

På ekstraordinært møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 7. april 2022 bad udvalget forvaltningen om en detaljeret model for privat indkvartering til ukrainere under processuelt ophold, inklusive ansvars- og risikobeskrivelse samt økonomisk ramme. Dette skete på baggrund af en indstilling om en model for privat indkvartering, ”Scenarier for privat indkvartering for fordrevne ukrainere”. Borgerrepræsentationen behandlede under punktet ”Kompensationsniveauer og scenarier for privat indkvartering for fordrevne ukrainere” samme indstilling med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets bemærkninger den 5. maj. Borgerrepræsentationen godkendte sagen.

Krigen i Ukraine har medført, at ca. 5,5 mio. ukrainere er flygtet. Myndighederne har tidligere skønnet, at der kan komme op i mod 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark. I Økonomisk Redegørelse, maj 2022, forventes antallet at udgøre 50.000 i 2022. Københavns nuværende kvote udgør 1.654 personer ud af de første 20.000 opholdstilladelser. Udlændingestyrelsen har dog modtaget ca. 28.000 ansøgninger, hvorfor KK kan forvente op mod ca. 1.000 yderligere fordrevne ukrainere inden for en overskuelig fremtid.

Udlændingestyrelsen er den primære indgang for ukrainske fordrevne med behov for forsørgelse og indkvartering og kan på nuværende tidspunkt håndtere tilstrømningen af nytilkomne ukrainske fordrevne. Udlændingestyrelsen oplyste d.24. februar ifm. en orientering til kommuner om risiko for tilstrømning fra Ukraine om deres generelle håndtering af situationer med øget tilstrømning af flygtninge. Grundlæggende er styrelsen ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for asylansøgere, fordrevne m.fl. I praksis driver en række indkvarteringsoperatører disse indkvarteringssteder på vegne af styrelsen. Styrelsen har dog pba. en række bestemmelser i udlændingeloven mulighed for udvidede beføjelser til at sikre tilstrækkelig indkvarteringskapacitet, bl.a. ved at gøre brug af kommunale ejendomme til asylindkvartering, og i særlige tilfælde at pålægge kommuner at være indkvarteringsoperatører. Dette forslag til model for privat indkvartering vurderes derfor umiddelbart kun at blive relevant i en ny situation med en markant og hurtig tilstrømning, hvor den ovenfor beskrevne model for samarbejdet mellem stat og kommuner ikke viser sig tilstrækkeligt til at håndtere tilstrømningen. 

Københavns Kommune indkvarterer på nuværende tidspunkt ikke nytilkomne fordrevne fra Ukraine, men henviser til Udlændingestyrelsens asylsystem. Gruppen af ukrainske fordrevne i København kan derfor deles op i to grupper: 1) nyankomne fordrevne fra Ukraine, som indenfor 5 dage indgiver en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven og derved med de gældende regler opnår processuelt ophold i landet, og 2) personer der har fået meddelt opholdstilladelse efter særloven og er visiteret til Københavns Kommune.

Med denne sag fremlægges forslag til model for at formidle privat indkvartering for målgruppen med processuelt ophold i ekstraordinære situationer, hvor Udlændingestyrelsen ikke længere har mulighed for at nødindkvartere nytilkomne fordrevne fra Ukraine på asylcentrene, og hvor der også er begrænset kapacitet i kommunens egen indkvartering.

En sådan formidling, samt eventuel indhentning af børne- og straffeattester i denne forbindelse, er en ny opgave, som der aktuelt ikke findes en model og en arbejdsgang for i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. 

Løsning

Indgang for københavnere, der er interesseret i at hjælpe som værter
Kommunen har aktuelt en indgang på kk.dk/ukraine, hvor københavnere kan tilkendegive deres interesse for at indkvartere fordrevne ukrainere. Idet der ikke er truffet beslutning om, at kommunen skal varetage en formidlingsopgave, er der alene tale om interessetilkendegivelser. Det fremgår således på siden, at kommunen lige nu ikke har mulighed for at formidle kontakt mellem private borgere og fordrevne fra Ukraine med henblik på privat indkvartering. 

Fra krigens start og frem til i dag har ca. 130 københavnere meldt deres interesse for at tilbyde privat indkvartering. Flest i den tidlige fase af krigen og kun få, siden der blev oprettet denne indgang til interessetilkendegivelse på kk.dk/ukraine.

Hvis det ovenfor beskrevne ekstraordinære behov for at formidle indkvartering hos private værter opstår, vil Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hurtigt sprede budskabet om denne mulighed bl.a. via kommunens hjemmeside, presse og sociale medier i et forsøg på at starte en dialog med københavnere, der ønsker at tilbyde privat nødindkvartering til fordrevne ukrainere. Der vil desuden blive taget kontakt til de personer, der tidligere har henvendt sig. Spørgsmål i denne anledning vil københavnere, der ønsker at blive private værter, kunne rette til kommunens Ukraine-hotline.

Identificering af ukrainske fordrevne i målgruppen for privat indkvartering
Den præcise model for identificering af målgruppen vil afhænge af nødsituationens karakter. Det kan antages, at medarbejdere fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil få kontakt til ukrainere med behov for nødindkvartering bl.a. via kommunens indkvarteringssteder, fra eventuelt etablerede evakueringscentre, eller i samarbejde med Udlændingestyrelsens indkvarteringscentre.

Formidling mellem parterne
Første skridt i en formidling vil ske, når kommunen kontakter interesserede private værter telefonisk med henblik på at få afklaret det tilbud, som værten har beskrevet på formularen på kk.dk/ukraine.

Kommunen vil herefter foretage et administrativt match mellem værtens tilbud og ukraineren. Det indebærer, at forvaltningen identificerer en ukrainer eller en familie, der i størrelse passer til værtens tilbud, og giver tilbud om privat nødindkvartering. Vært og gæst aftaler herefter på egen hånd den videre proces, og aftaler eventuelt indflytning. 

Børneattest og straffeattest 
For at sikre en så høj grad af sikkerhed som muligt for de ukrainere, der vælger at indkvartere sig under denne model, foreslås det, at der så vidt muligt indhentes børne- og straffeattester på alle værtsfamiliemedlemmerne over den kriminelle lavalder. . 
Udlændinge- og Integrationsministeriet har udmeldt, at der efter de nuværende regler kan stilles krav om straffeattester og børneattester fra værtsfamiliemedlemmer. Værtsfamiliemedlemmerne skal selv anmode politiet om straffeattesten, mens kommunen kan indhente børneattesten. Aktuelt sker indhentelsen af attesterne på frivillig basis, men Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at de er på vej med en bekendtgørelse, der forpligter kommunerne til at indhente attesterne ifm. kommunal anvist indkvartering og forplejning. 

Det bemærkes, at der ikke er mulighed for at indhente tilsvarende attester for de ukrainere, der indgår i formidlingsindsatsen.  

Ansvar og risici
Privat indkvartering er en frivillig aftale indgået mellem vært og ukrainer. Det er således ikke et kommunalt tilbud om akut indkvartering under særloven. På kk.dk/ukraine vil private værter blive oplyst om, at kommunen ikke hæfter for skader, der måtte opstå i forbindelse med indkvartering hos private værter.

Det kan tænkes, at ukrainere, der indkvarteres privat, kan have en forventning om, at kommunen har et godt kendskab til deres værter, eller at værterne har en myndighedsrolle, hvilket ikke er tilfældet. Disse forhold vil blive adresseret tydeligt i kommunikationen til ukrainerne (på ukrainsk).

Som i alle former for lejeforhold er der risiko for, at parterne ikke opnår et godt samarbejde om indkvarteringen og derfor må afbryde det. I de tilfælde kan kommunen tilbyde at forsøge med et nyt match for indkvartering hos en privat vært eller tilbyde kommunal nødindkvartering hvis muligt.

Det bemærkes, at forvaltningens foreløbige erfaringer med den nuværende situation er, at der i løbende og særligt i løbet af maj 2022 er oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra både værter til privat indkvarterede – samt henvendelser fra privat indkvarterede selv – som ønsker en anden indkvarteringsform. Det kan pege på, at mange private indkvarteringer netop har en akut og korterevarende karakter.

Økonomi

Det konkrete udgiftsniveau til drift af den foreslåede model afhænger af omfanget af den tilstrømning af fordrevne ukrainere, som vil føre til aktivering af modellen for privat nødindkvartering. Da det ikke er muligt at forudse det antal personer, der vil have behov og mulighed for at indgå i denne formidlingsindsats, skitseres nedenfor et skøn for udgifter for modellen ved iværksættelse af hhv. 100, 500 og 1000 formidlinger. Det bemærkes, at der er tale om et usikkert skøn, og det konkrete antal formidling derfor i praksis vil kunne variere. Det bemærkes desuden, at en formidling kan omfatte husstande af forskellige størrelser, og fx 1.000 formidlinger kan derfor svare til et større antal personer. 

Det bemærkes, at idet selve præmissen for denne opgave med formidlinger har en akut karakter, vil der derfor ikke være tid til at foretage målrettede ansættelser til at løfte en sådan opgave – det vil skulle løftes akut af eksisterende medarbejdere i kommunen, som hurtigt og midlertidigt udlånes og oplæres. Det foreslås, at det nødvendigt antal medarbejdere findes inden for jobcenterets eksisterende medarbejdere. 

Godkender udvalget den foreslåede model, vil en aktivering heraf dermed betyde risiko for, at andre opgaver i jobcentrene vil blive nedprioriteret i den periode, at indsatsen kører. Det kan fx være lavere serviceniveau, eller længere ventetider på samtaler i jobcenteret. Alternativt kan der være risiko for øgede udgifter til vikarer i perioden. 

Det forventes at være akademiske medarbejdere eller sagsbehandlere, som vil være egnede profiler til at løfte de konkrete opgaver ifm. tilbud om match. Det forventes samtidig, at relevante ressourcer fra andre forvaltninger også vil blive afsøgt, fx hjælp til en eventuel indhentning af straffe- og børneattester fra andre af kommunens forvaltninger, der har erfaring med og arbejdsgange for dette i andre sammenhænge. 

 

Ovenstående skøn for udgifter er bl.a. baseret på en antagelse om, at hvert gennemført match forudsætter 1-2 timers administrativt arbejde, at arbejdet udføres hen over en ca. to måneders periode, og at 80 pct. af alle formidlinger resulterer i et konkret indkvarteringstilbud (af en ikke-specificeret længde).

 

Efter 2022 skal der træffes beslutning om en fortsættelse af modellen og beredskabet, såfremt ordningen skal fortsætte.

Videre proces

Godkendes den beskrevne model, vil forvaltningen udarbejde detaljerede arbejdsgange, som vil være klar i beredskab, hvis situationen udvikler sig som beskrevet, og hvor opgaven med formidling af kontakt mellem private værter og ukrainske fordrevne bliver aktuel.