Ny aktiveringsstrategi for uddannelseshjælpsmodtagere og fordeling af besparelse

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik d. 19. juni 2021 ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’. Aftalen reducerer Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens indsatsramme med cirka 35 mio. kr. årligt fra 2022. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har d. 23. maj godkendt, at ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’ varigt finansieres delvist via en tilpasning af aktiveringsindsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere (ny aktiveringsstrategi for uddannelseshjælpsmodtagere) og delvist via råderummet. 22,75 mio. kr. af besparelsen hentes via tilpasninger i aktiveringsindsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere og 12,25 mio. kr. af besparelsen hentes via råderummet.   

Med denne sag får udvalget forelagt en ny aktiveringsstrategi for uddannelseshjælpsmodtagere samt forvaltningens indstilling til, hvordan besparelsen skal fordeles mellem Jobcenter København og private leverandører.

Indstilling

Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender ny aktiveringsstrategi for unge uden uddannelse.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen godkender fordeling af besparelsen mellem Jobcenter København og private leverandører.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede d. 23. maj 2022, at besparelsen på 35 mio. kr. skal finansieres delvist via tilpasninger i aktiveringsindsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere og delvist via råderummet. Forvaltningen har derfor udarbejdet en ny aktiveringsstrategi for uddannelseshjælpsmodtagere.

I indstillingen fremgik det, hvordan forvaltningen vil tilvejebringe besparelsen ved at give uddannelseshjælpsmodtagere en mindre hyppig aktivering, fordi der nu må gå 4 måneder mellem hvert aktiveringsforløb i stedet for 4 uger.

Herudover vil forvaltningen tilvejebringe besparelsen ved at øge brugen af virksomhedsrettede indsatser fremfor vejledende og opkvalificerende aktivering. Virksomhedsrettede indsatser er som udgangspunkt mindre omkostningstung end vejledende og opkvalificerende tilbud. Det betyder, at besparelsen ikke udelukkende hentes gennem en mindre intensiv indsats.

På baggrund af justeringer i rammerne for aktiveringsindsatsen og den nye økonomiske ramme har forvaltningen udarbejdet en ny aktiveringsstrategi, som understøtter, at der gives det rette tilbud til de rette unge på det rette tidspunkt.

Aktiveringsindsatsen for de unge varetages i dag både internt af Jobcenter København og eksternt af private leverandører. Udvalget skal tage stilling til, hvordan besparelsen skal fordeles mellem den interne og eksterne aktiveringsindsats. I dag anvendes indsatsbudgettet ligeligt mellem intern indsats og ekstern indsats hos private leverandører.

Den interne indsats for uddannelseshjælpsmodtagere varetages på fire centre: Center for Kompetence og Brobygning, Ungecentret, Arbejdsmarkedscentret og Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration. Langt størstedelen af den interne indsats ligger hos Center for Kompetence og Brobygning. Center for Kompetence og Brobygning varetager den interne indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, og indsatsens formål er at opkvalificere og afklare de unge i forhold til valg af uddannelse. Ungecentret varetager den tidlige indsats til uddannelsesparate unge med henblik på at afklare de unge i forhold til direkte start på uddannelse eller alternativt fastlægge en uddannelsesforberedende plan. Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration udbyder danskuddannelse for uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i kombination med forberedelse til uddannelse. Arbejdsmarkedscentret varetager nytteindsatsen for de åbenlyst uddannelsesparate, der ikke starter i job.

Indsatsen hos private leverandører omfatter indsats til aktivitetsparate unge med behov for specialiserede tilbud som fx unge med udviklingshæmning, unge med psykisk handicap eller diagnose og unge med psykisk sårbarhed, misbrug, hjemløshed og/eller udadreagerende adfærd.

Jobcenter København har i dag rammeaftaler på specialiserede tilbud med Incita, Væksthuset, Hans Knudsen Instituttet og Glad Fonden om indsats til aktivitetsparate unge. Rammeaftalerne er trådt i kraft d. 1. juli 2020 og udløber d. 30. juni 2024. Det er forvaltningens vurdering, at de nuværende leverandører kan levere indsatsen i den nye aktiveringsstrategi.  

Herudover omfatter indsatsen hos private leverandører brobygningsforløb til uddannelses- og aktivitetsparate unge. I dag har forvaltningen aftaler med Hotel- og Restaurantskolen, SOSU H, TEC, Københavns Voksenuddannelsescenter og Kursustrappen på Frederiksberg (dagshøjskole). Rammeaftalerne udløber d. 31. juli 2025.

Løsning

Indstillingspunkt 1

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har udarbejdet en ny aktiveringsstrategi (vedlagt som bilag).

Omdrejningspunktet for aktiveringsindsatsen for de unge uddannelseshjælpsmodtagere er, at der gives det rette tilbud til de rette unge på det rette tidspunkt. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i den unge ud fra konkrete og individuelle vurderinger.

Aktiveringsstrategien tager udgangspunkt i otte faglige pejlemærker for aktiveringsindsatsen for de unge:

1. Et klart fokus på uddannelse
2. En tidlig og sammenhængende indsats
3. Differentieret indsats - tilbud målrettet den enkelte unges udfordringer og muligheder
4. Fokus på at mindske de unges sociale, personlige og helbredsmæssige udfordringer
5. Faglig opkvalificering
6. Job- og virksomhedsrettet indsats som en vej til afklaring af uddannelses
7. Fastholdelse i ordinær uddannelse
8. Øget fokus på samarbejde med civilsamfundet

Aktiveringsstrategien og pejlemærkerne er uddybet i bilag 1. Aktiveringsstrategien vil erstatte Ungeaftalen (2015) og justeringen af denne (2019).

Med strategien fastholdes den overordnede målsætning om, at 90 procent af unge opvokset i København skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030. Målsætningen blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i 2018. Denne målsætning understøtter og flugter med den nationale målsætning om, at mindst 90 procent af alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse i 2030.  

I 2021 havde 90 procent af de 25-årige i København gennemført en ungdomsuddannelse. Samme år havde 77 procent af de unge, der er opvokset i København gennemført en ungdomsuddannelse mens 94 procent af de tilflyttede unge havde gennemført en ungdomsuddannelse. Forskellen i uddannelsesniveauet for tilflyttere og indfødte Københavnere skyldes, at en stor gruppe af unge med en ungdomsuddannelse flytter til København for at læse en videregående uddannelse. Samlet set har Københavns Kommune derfor nået den nationale målsætning, men der er fortsat potentiale for at øge andelen af indfødte Københavnere, som gennemfører en ungdomsuddannelse.

Aktiveringsstrategien til uddannelseshjælpsmodtagere udgør den overordnede faglige ramme, som aktiveringsindsatsen tilrettelægges indenfor. Indenfor denne ramme tilpasser forvaltningen løbende indsatsen på baggrund af fx ny viden på området, ny lovgivning, virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft og udvikling i målgrupper.

Aktuelt er der et øget fokus på jobrettede indsatser til uddannelseshjælpsmodtagere. Med trepartsaftalen om mangel på arbejdskraft er der igangsat et forsøg, hvor alle kommuner får mulighed for at give en uddannelseshjælpsmodtager en indsats med et jobfokus fremfor et uddannelsesfokus. I forlængelse heraf anbefaler KL i deres ungeudspil fra maj 2022 ”Alle unge skal lykkes – gentænk vejen til uddannelse og job”, at forsøget gøres permanent.

Forvaltningen vurderer, at en jobrettet indsats er relevant for den gruppe af unge, der har en række mislykkede uddannelsesforsøg bag sig. Disse unge kan have bedre muligheder for at gennemføre en uddannelse på sigt, ved først at komme i beskæftigelse, og herigennem blive modnet, motiveret og afklaret i forhold fremtidige uddannelsesmuligheder. Med et øget fokus på job til uddannelseshjælpsmodtagere har forvaltningen også fokus på de potentialer, der er for unge på arbejdsmarkedet og bidrager samtidig til at imødekomme den aktuelle mangel på arbejdskraft.

Uddannelse er omdrejningspunktet i aktiveringsstrategien for uddannelseshjælpsmodtagere. Dog vil forvaltningen indenfor rammerne i den nye aktiveringsstrategi arbejde med muligheden for at give en jobrettet indsats til de unge, der vurderes at kunne profitere heraf. Samtidig har strategien fokus på, hvordan delmål om job og virksomhedsrettede indsatser kan være med til at kvalificere de unges uddannelsesvalg samtidig med at den unge modnes og får praksiserfaring i at være på arbejdsmarkedet.

Indstillingspunkt 2

Udvalgets beslutning d. 23. maj betyder, at indsatsbudgettet for uddannelseshjælpsmodtagere reduceres med 22,75 mio. kr. fra d. 1. januar 2023. Besparelsen på 22,75 mio. kr. svarer til cirka 19 procent af indsatsbudgettet for uddannelseshjælpsmodtagere, som i 2022 er på cirka 120 mio. kr.

Aktiveringsindsatsen for de unge varetages i dag både internt af Jobcenter København og eksternt af private leverandører. Når en ung skal i et tilbud vurderer sagsbehandleren ud fra den unges udfordringer og muligheder, hvilket tilbud der vil være det rette. Der tages derfor udgangspunkt i den unges behov. På den måde er fordelingen af, hvorvidt en ung deltager i et internt eller eksternt tilbud efterspørgselstyret.

Det er forvaltningens vurdering, at gruppen af unge, der bliver berørt af tilpasninger i aktiveringsindsatsen som følge af besparelsen, er ligelig fordelt mellem intern og ekstern indsats.

Forvaltningen indstiller derfor, at besparelsen på aktiveringsindsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere på 22,75 mio. kr. fordeles ligeligt mellem intern indsats og ekstern indsats hos private leverandører.

Antallet af helårsborgere i aktivering i dag er cirka ligeligt fordelt mellem intern indsats og ekstern indsats. På samme måde anvendes indsatsbudgettet også ligeligt mellem intern indsats og ekstern indsats hos private leverandører.  

Når forvaltningen laver en vurdering af, om en indsats mest hensigtsmæssigt løses internt eller eksternt, bygger vurderingen på hovedsageligt to hensyn.

For det første ses der på, hvilken viden og hvilke kompetencer et tilbud forudsætter. Nogle unge har behov for specialiserede tilbud. Det kan fx være unge med udviklingshæmning, unge med psykisk handicap eller unge med udadreagerende adfærd. Specialiserede tilbud forudsætter en særlig specialiseret viden og specialiserede kompetencer for, at særligt udsatte unge bliver klar til uddannelse eller job. Her betyder behovet for en meget høj faglighed i en indsats for en mindre gruppe af udsatte, at det ikke er økonomisk hensigtsmæssigt selv at varetage opgaven, ligesom det vil tage tid at opbygge den nødvendige kompetence i kommunen til selv at levere indsatsen. En ekstern leverandør kan derimod typisk løse opgaven bedre og billigere, ved at levere et specialiseret tilbud for den givne udsatte målgruppe til flere kommuner på én gang. Dette hensyn tilsiger, at opgaven med specialiserede tilbud løses eksternt.

For unge, der ikke har behov for specialiserede tilbud, besidder Jobcenter København den viden og de faglige kompetencer som tilbuddene til denne gruppe af unge forudsætter. Derfor er det økonomisk hensigtsmæssigt at varetage opgaven internt for denne gruppe.

For det andet ses på behovet for koordination af indsatsen. Dette gælder både koordination af indsatsen mellem den unges sagsbehandler og medarbejdere i det enkelte tilbud, koordination på tværs af forvaltninger samt regionens tilbud. Det gælder herudover muligheden for at have en tæt kobling mellem samtaler og indsats, hvilket i høj grad understøttes ved interne indsatser. Dette hensyn tilsiger, at opgaven løses internt i kommunen.

Det er forvaltningens vurdering, at indsatsen for unge med behov for specialiserede indsatser bør varetages eksternt.

For gruppen af unge, der ikke har behov for en specialiseret indsats, er det omvendt forvaltningens vurdering, at indsatsen bør varetages internt.

Brobygningsforløb er en kort uddannelsesrettet indsats. Et af de væsentligste elementer i et brobygningsforløb er, at indsatsen gennemføres på en uddannelsesinstitution. Herved bliver de unge vant til at være i et uddannelsesmiljø, hvilket letter overgangen til uddannelse. Dette nødvendiggør, at brobygningsindsatsen varetages eksternt.

Det er herudover forvaltningens erfaring, at en intern og ekstern aktiveringsindsats komplimenterer hinanden. Begge parter er opmærksomme på løbende at levere en indsats, som er baseret på den nyeste viden indenfor området, arbejdsmarkedet efterspørgsel og ændrede behov hos målgrupperne.

På baggrund af disse hensyn er det forvaltningens vurdering, at en ligelig fordeling mellem ekstern og intern giver forvaltningen de bedste forudsætninger for at tilrettelægge en aktivering, som rammer målgruppernes differentierede indsatsbehov. Det vil have den mindst negative effekt på indsatsen på ungeområdet og give de bedste mulighed for fortsat at give de unge en fleksibel og differentieret indsats.

Økonomi

Besparelsen på aktiveringsindsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere på 22,75 mio. kr. som følge af ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’ fordeles ligeligt mellem intern indsats i Jobcenter København og ekstern indsats hos private leverandører.

Besparelsen kan have forskellig betydning for de enkelte leverandører alt efter hvilken delmålgruppe, de beskæftiger sig med.

Besparelsen på den interne aktiveringsindsats betyder, at forvaltningen vil skulle foretage personaletilpasninger i de berørte centre.

Videre proces

Den nye aktiveringsstrategi for uddannelseshjælpsmodtagere sendes i høring hos eksterne interessenter, herunder de private leverandører. Udvalget får derefter strategien til endelig godkendelse.

Forvaltningen går videre med den konkrete udmøntning af besparelsen internt i forhold til personaletilpasninger og eksternt ift. de private leverandører. Det er som før nævnt forvaltningens vurdering, at de nuværende leverandører kan levere indsatsen i den nye strategi. Det nuværende rammeudbud videreføres frem til d. 30. juni 2024.     

Indstillingen blev godkendt i sin helhed uden afstemning.