Ny rammeaftale om udlejning (1. juli 2019 - 1. juli 2023)

Indstilling

Socialforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Socialudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Københavns Kommune indgår aftale med BL 1. kreds, som fastlægger rammerne for     udlejning af almene boliger i perioden 1. juli 2019 – 1. juli 2023 (Udlejningsaftalen - bilag 2).

2. at aftalen udbredes til alle boligorganisationer med almene boliger i København, uanset om de     er medlemmer af BL.

3. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til sammen med de almene boligorganisationer at     justere den fleksible udlejning, herunder aftale nye og/eller skærpede fleksible udlejningskriterier     for den resterende aftaleperiode, hvis der sker større ændringer i de forudsætninger, der ligger til     grund for aftalen, eller der i forbindelse med årlige nøgletalsmålinger (årlige målinger, der     bl.a. viser antallet af boliger og områder, der er på listen over udsatte boligområder eller i risiko     for at komme det) konstateres en negativ udvikling i et eller flere områder.

4. at Socialudvalget bemyndiges til at justere den boligsociale anvisning i den resterende     aftaleperiode, hvis der sker større ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for aftalen,     eller der i forbindelse med årlige nøgletalsmålinger konstateres en negativ udvikling i et eller     flere områder.

Teknik- og Miljøforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Socialudvalget godkender,

5. at Teknik og Miljøforvaltningen bemyndiges til i samarbejde med Socialforvaltningen at indgå     konkrete aftaler med hver enkelt boligorganisation om fleksibel udlejning og boligsocial anvisning     indenfor de rammer, der er angivet i rammeaftalen, herunder til at justere aftalerne i nødvendigt     omfang indenfor den udvalget tildelte bemyndigelse.

Problemstilling

Udlejningsaftalen og Boligplaceringsaftalen om boliger til flygtninge udløb efter deres indhold med udgangen af 2018. I november 2018 vedtog Folketinget ny lovgivning om bekæmpelse af parallelsamfund, som betød, at igangværende forhandlinger om en ny udlejningsaftale med BL 1. kreds ikke kunne afsluttes inden årsskiftet. De underliggende udlejningsaftaler med københavnske boligorganisationer er efter beslutning i Teknik- og miljøudvalget og Socialudvalget den 1. og 3. oktober 2018 forlænget i en overgangsperiode. Forhandlingerne på administrativt niveau om en ny Udlejningsaftale med BL 1. kreds er nu afsluttet, og Borgerrepræsentationen skal tage stilling til den fremadrettede indsats.

Den nye lovgivning knytter forskellige retsvirkninger til en årlig udpegning af udsatte boligområder, herunder ghettoområder og hårde ghettoområder. Da en udpegning kan få væsentlige konsekvenser for såvel beboere, boligsøgende, kommunen og boligorganisationer, er der behov for at justere den hidtidige udlejningsindsats, så den kobles op på de statslige udpegningskriterier. De nuværende udpegede områder skal af listen, og det skal forebygges, at nye områder udpeges.

Løsning

Den hidtidige indsats: Udlejningsaftalerne fra 2007-2018

Københavns Kommune har siden indgåelsen af den første udlejningsaftale i december 2006 fastlagt fælles rammer for udlejning af almene boliger for fire år ad gangen ved aftaler med BL 1. kreds, som repræsenterer 99 % af de almene boliger i København. De fælles rammer regulerer andelen af boligsocial anvisning, fleksibel udlejning og almindelig ventelisteudlejning i områder med forskellige karakteristika og opstiller et katalog af fleksible udlejningskriterier, som boligorganisationerne kan vælge til eller fra for hver enkelt boligafdeling. Fleksibel udlejning giver fortrinsret til boligsøgende på ventelisten, som opfylder de mellem kommunen og den enkelte boligorganisation aftalte kriterier, herunder personer i arbejde eller uddannelse.

Det overordnede formål med Udlejningsaftalen er at sikre en varieret og socialt bæredygtig beboersammensætning i de almene boligområder, samtidig med at forskellige befolkningsgruppers behov for en bolig tilgodeses.

Tidligere udlejningsaftaler har haft fokus på andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet. Der har gennem alle årene været særlige indsatser i områder med mere end 40 % voksne beboere udenfor arbejdsmarkedet parallelt med, at kommunen har arbejdet for at nedbringe andelen af borgere udenfor arbejdsmarkedet i København via den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats og at der har været gunstige konjunkturer. Kommunens samlede Indsats har haft den ønskede effekt. Der var i 2007 63 områder med 8.800 boliger med mere end 40 % beboere uden for arbejdsmarkedet. I 2018 var der alene 3 afdelinger med ca. 600 boliger i denne kategori.

Udlejningsaftalen for perioden 2015-2018 introducerede en trappetrinsmodel med tre trin, hvor hvert trin er defineret ud fra andelen af voksne beboere udenfor arbejdsmarkedet. De tre trin udtrykker, at andelen af fleksibel udlejning øges og andelen af boligsocial anvisning reduceres, når andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet stiger.

Erfaringerne med udlejning i aftaleperioden er opsamlet i bilag 4.

Den nye aftale

Den nye aftale for perioden 2019 til 2023 viderefører den gældende trappetrinsmodel med nogle justeringer, som bl.a. skal håndtere de nye udfordringer i parallelsamfundslovgivningen. Selve aftalen vedlægges som bilag 2. En læs-let version er vedlagt som bilag 3.

Boligafdelinger i områder, som er udpeget eller er i risiko for udpegning som udsatte boligområder

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet monitorerer løbende på 27 boligområder i København med mindst 1.000 beboere. Målingerne danner grundlag for den statslige udpegning af udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder hvert år den 1. december. Udlejningsaftalen inddeler områderne i forskellige kategorier med hver sin farve, som udtrykker hvor tæt området er på en udpegning som udsat boligområde. Røde områder er udpegede som udsatte, orange og gule områder er i risiko for udpegning. Udlejningen har i disse områder fokus på at forebygge, at områderne udpeges eller genudpeges som udsatte boligområder.

I røde områder sker udlejning efter skærpede fleksible kriterier, og kommunens boligsociale anvisning stilles i bero, så længe området er udpeget som udsat. Skærpede fleksible udlejningskriterier sikrer, at tilflyttere er i arbejde, og at de har et indtægtsniveau og et uddannelsesniveau, som påvirker statens målinger af området positivt. I de røde områder stilles samtidig krav om, at tilflyttere over 15 år ikke er dømt for lovovertrædelser, som tæller med i opgørelsen af udsatte områder (der fremlægges straffeattest som dokumentation herfor). Udlejningskriterierne skal opfyldes af alle husstandsmedlemmer, som indgår i de statslige målinger.

I orange områder, hvor risikoen for at komme på listen over udsatte boligområder vurderes at være størst, reduceres den boligsociale anvisning til 2/9. I både orange og gule områder udlejes efter skærpede fleksible kriterier, som forudsætter arbejde, indtægt og uddannelse, som også anvendes i de udpegede (røde) områder. Orange områder er tæt på at opfylde to af tre kriterier for udpegning af udsatte områder (ledighed, indkomst og uddannelsesniveau – se side 30 i bilag 2) og gule områder er tæt på at opfylde ét af de tre nævnte kriterier eller det fjerde kriterium om andelen af dømte beboere.

Boligafdelinger i andre områder

Hovedparten af byens boliger er beliggende i områder med færre end 1.000 beboere eller områder, der er defineret som grønne, og ikke er i fare for udpegning som udsatte boligområder. Fokus her er - som i tidligere udlejningsaftaler – bl.a. på at nedbringe andelen af voksne beboere udenfor arbejdsmarkedet, så boligområderne er i social balance. Derfor reduceres den boligsociale anvisning i områder med mere end 35 % udenfor arbejdsmarkedet og ophører, når andelen når op på 40 %. I boligafdelinger, hvor andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet er under 35 %, er der fokus på, at København fortsat skal være en by for alle. Der er derfor almindelig ventelisteudlejning og fuld boligsocial anvisning. Fleksibel udlejning kan vælges til indenfor nogle grænser og højst udgøre 1/3 af udlejningen.

Særlige temaer

Med aftalen får kommunen mulighed for at indføre forsøg med forskellige boligformer, f.eks. udslusningsboliger (boliger til borgere som fx udsluses fra botilbud til egen bolig), og nuværende indsatser i forhold til opfølgning på anviste borgere og samarbejdet om forebyggelse af udsættelser videreføres. Herudover fastlægges nye retningslinjer for udlejning af almene bofællesskaber. Forslag hertil har været udsendt i høring. Der er redegjort for de modtagne høringssvar i bilag 5. Der indføres desuden et nyt udlejningskriterium, som giver mulighed for at målrette udlejningen af boliger, som med støtte fra Landsbyggefonden er indrettet som tilgængelighedsboliger (boliger indrettet til borgere med handikap).

To hovedgreb for permanente boliger til flygtninge fra den tidligere aftale om boliger til flygtninge videreføres i Udlejningsaftalen: Deleboliger og ommærkningsboliger (små familieboliger, som man udsætter at ommærke til ungdomsboliger). Der bliver flere deleboliger, men færre ommærkningsboliger. Det er kun enlige flygtninge (personer uden børn, som ikke venter familiesammenføring indenfor den nærmeste tid), som ikke har psykiske eller fysiske lidelser, der kan bo i delebolig. Det er således kun ca. 1/3 af flygtningene, som kan bo i delebolig. Der er derfor risiko for, at nogle af de boliger, der er egnede til deleboliger, ikke kan benyttes, fordi der ikke er nok flygtninge i målgruppen. Kvoten for København er 127 i 2019 og forventes at blive 45 i 2020. Borgerrepræsentationen skal i august 2019 behandle en sag om fremtiden for midlertidige og permanente boliger til flygtninge.

Konsekvenser for kommunens boligsociale anvisning

Med aftalen forventer Socialforvaltningen primært som konsekvens af parallelsamfundslovgivningen og de heraf afledte forebyggende tiltag at kunne anvise færre boliger (ca. 80) i 2019 sammenlignet med 2018, hvor forvaltningen anviste til 771 boliger.

Det er forvaltningernes forventning, at de udpegede områder indenfor en kortere periode vil udvikle sig i en retning, så hovedparten af områderne indenfor aftaleperioden vil kunne defineres som grønne med mulighed for boligsocial anvisning. I overførselssagen for 2018-19 blev der afsat midler til fortsat brug af deleboliger for unge og til en omdannelse af Øresundskollegiet til almene boliger, der kan modtage anvisning, hvilket tilsammen skal opveje tabet af boliger som følge af lovgivningen om parallelsamfund.

Økonomi

Aftalen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser, da fordelingen af midler afsat til området fastholdes. 

I det omfang der i aftaleperioden justeres på aftalen, og dette medfører, at kommunen påtager sig øgede administrative udgifter, vil der kunne fremsættes ønsker i forbindelse med den almindelige budgetproces eller i overførselssager.

Videre proces

Udlejningsaftalen forelægges repræsentantskabet i BL 1. Kreds den 18. juni 2019 til endelig godkendelse.

Efter politisk godkendelse skal aftalen udmøntes konkret ved indgåelse af individuelle aftaler mellem kommunen og hver enkelt boligorganisation. Det er Teknik- og Miljøforvaltningen, der i samarbejde med Socialforvaltningen indgår de konkrete individuelle aftaler. De nuværende udlejningsaftaler gælder, indtil nye aftaler kan træde i kraft.

Teknik- og Miljøforvaltningen og Socialforvaltningen vil i første halvår af 2023 gennemføre en samlet evaluering af indsatsen, som forelægges relevante udvalg og Borgerrepræsentationen med henblik på indgåelse af en ny fireårig aftale. I den mellemliggende periode følger forvaltningerne indsatsen via årlige nøgletalsmålinger, som - afhængigt af udviklingen i den enkelte almene boligafdeling - kan danne grundlag for justeringer. Herudover kan ændrede forudsætninger, som f.eks. indførslen af ny lovgivning eller nye redskaber i indsatsen føre til justeringer.

Nina Eg Hansen                    Michel Schilling                Peter Stensgaard Mørch          Tanja Franck