Erfaringsopsamlinger 2024 fra eksterne leverandører af beskæftigelsesindsats

Resumé

Der modtages årligt erfaringsopsamlinger fra eksterne leverandører af beskæftigelsesindsatser. Denne indstilling præsenterer hovedpointerne fra erfaringsopsamlingerne for 2024.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager erfaringsopsamlingen til efterretning.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 25. november 2019 at indføre krav om opsamling af viden fra eksterne leverandører af beskæftigelsesindsats. Der er dag derfor et krav om en årlig vidensopsamling i en række kontrakter for indsatser for udsatte unge, udsatte voksne, sygemeldte borgere, og borgere med bande- og rockerrelationer.

Løsning

Leverandørerne har i erfaringsopsamlingen svaret på spørgsmål formuleret af forvaltningen. De har svaret på tre generelle spørgsmål og på spørgsmål målrettet den målgruppe, de leverer indsats til. Dernæst har de givet en række anbefalinger til at styrke indsatsen fremadrettet.

I det følgende opsummeres hovedpointerne på de tre generelle spørgsmål samt anbefalinger til at styrke indsatsen fremadrettet. I bilag 1 er der en uddybning af svarerne såvel som opsummering af leverandørernes erfaringer målrettet de målgrupper, der leverer indsats til.

Leverandørernes hovedpointer i erfaringsopsamlingen

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandlede den 22. januar 2024 erfaringsopsamlingen fra 2023. Udvalget gav udtryk for ønske om, at leverandørerne kunne komme med deres perspektiv på, hvad der virker i indsatsen for borgerne. På den baggrund har forvaltningen formuleret de tre generelle spørgsmål til dette års erfaringsopsamling:

• Hvad er det vigtigste for at skabe udvikling i borgers livssituation?
• Hvilke værktøjer anvender I, for at borgeren oplever en helhedsorienteret indsats?
• Hvad er vigtigt for at sikre motivation hos borgeren?

I det følgende opsummeres hovedpointerne fra de tre generelle spørgsmål

• Fast kontaktperson:  En fast kontaktperson giver mulighed for at opbygge en tillidsfuld relation mellem borger og leverandør, og det skaber tryghed og en styrket kommunikation. Det er alt sammen afgørende elementer i at skabe udvikling.
• Det rigtige match fra start: Når borgerne oplever, at dét de deltager i er relevant, skaber det udgangspunkt for udvikling. Det kan både være forløbet hos leverandøren, men også i den virksomhed eller på det uddannelsessted, hvor borgeren starter. Leverandørerne arbejder med at sikre det rette match via kendskab til borger og dennes ressourcer ved at forventningsafstemme ved forløbets start og sikre løbende samarbejde (med jobcenter, virksomhed m.v). Ved virksomhedsplacering er viden om jobfunktioner og løbende tilpasning af aktiviteter og opgaver afgørende for udvikling.
• Tillid og relation: Borgernes motivation øges, når de oplever at blive inddraget, og når deres interesser bliver taget alvorligt. Det øger tilliden og relation mellem borger og konsulent, hvilket skaber en bedre dialog og åbenhed, som er nødvendig for at bringe borgerens ressourcer og interesser i spil. Det er afgørende, at den enkelte borger kan bidrage med, hvad han/hun vil, fordi det skaber ejerskab til det videre forløb og en tro på, at forløbet kan hjælpe den enkelte videre.
• Mening og tro: Borgernes motivation øges, hvis de kan se en mening i dét, de deltager i. Mange af borgerne har været udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse i længere tid og troen på, at det kan lykkes, er ofte meget lille. Udsigten til et job og selvforsørgelse, er derfor vigtig for at skabe og opretholde motivationen hos borgeren.
• Delmål tydeliggør progression: Borgerne bliver motiveret, når de kan se, at de udvikler sig. Borgerne kan tydeligere se progressionen, hvis det overordnede mål nedbrydes i mindre delmål. Det er vigtigt, at der sker en tilpasning mellem delmål og borgers ressourcer, så borger styrkes og opbygger selvtillid ved at nå delmålene.
• Identificer tværfaglige udfordringer: Det kræver fokus på hele borgers livssituation at sikre, at behovet for tværfaglig indsats bliver identificeret tidlig i forløbet. I tilrettelæggelsen af indsatserne er der opmærksomhed på at få dem doseret, så det bliver muligt for den enkelte borger at deltage i og overskue indsatserne. Når borgeren får støtte til at skabe stabilitet i andre aspekter af deres liv, kan der bedre arbejdes beskæftigelsesrettet med borgerne.

I det følgende opsummeres leverandørernes anbefaling til fremadrettet at styrke indsatsen:

• Hurtigere hjælp fra Socialforvaltningen: Der er borgere, der har brug for indsatser fra Socialforvaltningen for at sikre en stabil livssituation. En hurtigere hjælpe fra Socialforvaltningen betyder, at borgerne kan få ro til at arbejde mere målrettet med tilknytningen til arbejdsmarkedet eller hurtigere blive afklaret til anden ydelse, fx fleksjob eller førtidspension.
• Styrk samarbejdet med civilsamfundet: Inddragelse af civilsamfundsaktører som foreninger og frivillige organisationer er en effektiv måde at reducere ensomhed, skabe netværk for unge eller udsatte borgere og give adgang til nye positive fællesskaber.
• Mere fleksible rammer: Nogle borgere (særligt udsatte unge) har svært ved at møde fysisk i starten af et forløb. Det er vigtigt for denne del-målgruppe af borgere, at der er skabt en god og tillidsfuld relation, hvorfor leverandørerne peger på, at det kan være gavnligt at starte forløb op digitalt som efterfølgende kan overgå til fysisk fremmøde.
• Forsat tæt samarbejde mellem leverandør, jobcenter og borger: Leverandørerne oplever, at et tæt samarbejde skaber fælles mål og rammer om forløbet. Det er vigtigt for både borgerens motivation og udvikling, og for jobcentres videre arbejde, at der er fælle forståelse af, hvad der arbejdes med, og hvornår der skal igangsættes nye tiltag. Det er vigtigt, at det tætte samarbejde kan fortsætte fremadrettet.

Leverandørernes erfaringsopsamlinger kan læses på dette link: Erfaringsopsamlinger | Fagligt indkøb i BIF  

Leverandørernes input har allerede været medvirkende til, at forvaltningen har iværksat en række forskellige tiltag. På ungeområdet er der etableret samarbejder med civilsamfundsaktører og digitale forløb er blevet muligt med det nye udbud. På både unge- og sygedagpengeområdet er samarbejdet med de nye rammeaftalers leverandører igangsat med en ”markedsplads”, hvor jobcentermedarbejderne har mødt leverandørerne og haft mulighed for at få uddybet tilbuddene og få aftalt det konkrete samarbejde. På begge områder udveksles der ved forløbsstart kontaktoplysninger for at styrke det løbende samarbejde. For de udsatte voksne styrkes det tætte samarbejdet yderligere af, at det er fire velkendte leverandører som har vundet aftalerne på udbuddet. Der er blandt andet fokus på fællesmøder mellem medarbejder fra Jobcentret og leverandør ved opstart af forløb, at støtte borgerne til småjob og et fælles fokus på progression

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Politisk handlerum

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan beslutte format, temaer m.v. til næste års erfaringsopsamling.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan beslutte, at kravet om årlig erfaringsopsamling fra de eksterne leverandørers indsatser fremover ikke finder anvendelse.

Videre proces

Erfaringsopsamlingen indgår også fremadrettet som en del af det partnerskabsbaseret samarbejde mellem jobcentret og leverandørerne. Hver erfaringsopsamling drøftes individuelt med leverandørerne som del af jobcenterets opfølgning på leverandørernes indsats og resultater. Der er i drøftelsen fokus på, hvorvidt indsatsen skal tilrettes på baggrund af erfaringsopsamlingerne og om der er områder, der skal fokuseres særligt på. 

Henrik Lund / Marianne Becker Andersen

Sagen blev taget til efterretning.