Mødedato: 19.08.2024, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Anbefalinger fra Ekspertgruppen for Fremtidens Beskæftigelsesindsats

Se alle bilag

Resumé

Ekspertgruppen for Fremtidens Beskæftigelsesindsats offentliggjorde den 24. juni en rapport med hovedanbefalinger til, hvordan beskæftigelsessystemet kan nytænkes. Forvaltningen vil holde et oplæg for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om anbefalinger fra ekspertgruppen og deres mulige betydning for Københavns Kommune.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager oplæg fra forvaltningen om ”Anbefalinger fra Ekspertgruppen for Fremtidens Beskæftigelsesindsats” til efterretning. 

Problemstilling

Ekspertgruppen for Fremtidens Beskæftigelsesindsats offentliggjorde den 24. juni 2024 deres anbefalinger til en reform af beskæftigelsesindsatsen. Ekspertgruppens rapport rummer seks hovedanbefalinger. Udvalget har den 25. juni modtaget et orienteringsnotat herom (se bilag 1).

Løsning

På udvalgsmødet vil forvaltningen gennemgå ekspertgruppens anbefalinger samt orientere om forvaltningens indledningsvise betragtninger ift. anbefalingerne. Det understreges, at der for nuværende alene er tale om anbefalinger. Der skal nu - i regi af Regering og Folketinget - være politiske forhandlinger om, hvordan ekspertgruppens anbefalinger eventuelt skal omsættes i en nytænkning af beskæftigelsessystemet. Der vil blive lejlighed til, at udvalget kan stille spørgsmål eller give bemærkninger i slutningen af oplægget.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser, idet der udelukkende er tale om anbefalinger til nytænkning af beskæftigelsessystemet. 

Videre proces

Oplægget tages til efterretning. Pointer fra udvalget kan indgå i forvaltningens input til KL i forhold til det videre arbejde med interessehåndtering omkring fremtidens beskæftigelsessystem.

 

Henrik Lund/ Marianne Becker Andersen

 

Beslutning

Sagen blev taget til efterretning.

Til top