Mødedato: 19.08.2019, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Prioritering af anlægsprojekter i 2019 og frem

Se alle bilag

Resumé

Indstillingen indeholder forvaltningens vurdering af udgifterne på anlægsområdet i 2019 og frem for allerede bevilgede anlægsprojekter. Vurderingen er baseret på de seneste tidsplaner og konkrete vurderinger af udgifterne i 2019 for de anlægsprojekter, hvor Beskæftigelses- og Integrationsudvalget allerede har modtaget bevilling fra Borgerrepræsentation.

Vurderingen indebærer, at der overføres anlægsbudget på 6,0 mio. kr. fra 2019 til 2020.

Anlægsudgifterne ligger også herefter inden for de udmeldte anlægsmåltal.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens forslag til periodisering af anlægsbudgetter i 2019 og frem.

Problemstilling

Økonomiudvalget godkendte på møde den 11. december 2018 (2018-0263165) en model for styring af bruttoanlæg i 2019. Modellen indebærer, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets måltal for 2019 udgør 36 mio. kr.

Baggrunden for at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forelægges denne sag er, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget løbende skal følge op på forvaltningen anlægseksekvering, blandt andet med henblik på at eventuel ledigt måltal indmeldes til Økonomiforvaltningen og indgår i en fælles prioritering i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af 3. anlægsoversigt.   

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte på møder den 28. januar 2019 (2019-0008258) og den 20. maj 2019 (2019-0116319) forvaltningens forslag til prioritering af anlægsudgifterne inden for de udmeldte måltal.

Der foreligger nu ændrede tidsplaner for en del af projekterne og på den baggrund har forvaltningen lavet et forslag til revideret periodisering af budgetterne i 2019 og frem for de allerede bevilgede projekter på anlægsområdet. Forvaltningen vurderer, at det vil være vanskeligt at rykke væsentligt ved tidsplanerne.

Desuden har Økonomiforvaltningen blandt andet på baggrund af drøftelser i Økonomiudvalget om en model for styring af bruttoanlæg i 2020 og 2021 foreløbigt udmeldt måltal til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på 32 mio. kr. i 2020 og på 32 mio. kr. i 2021.

Løsning

Tabel 1 viser Beskæftigelses- og Integrationsudvalget prioritering af rammen på 36 mio. kr. på møde den 20. maj 2019 fordelt på de enkelte anlægsprojekter samt forvaltningens forslag til ny periodisering af anlægsmidlerne inden for de udmeldte måltal for 2019 og frem.

Tabel 1 Prioritering af anlægsprojekter i 2019 og frem 

Anm: Summen af enkeltposterne kan pga. afrunding afvige fra totalsummer. Note 1: Ændringen af budgettet i 2019 vedrører dels omplacering af 7,3 mio. kr.  til Økonomiudvalget og dels overførsel af 0,6 mio. kr. fra 2019 til 2020.

Forvaltningens forslag betyder, at der i alt overføres budget på 6,0 mio. kr. fra 2019 til 2020 på grund af tidsmæssige forskydning af projektudgifter. Hertil kommer at der i forbindelse med bevillingsmæssige ændringer pr. august forventeligt omplaceres 7,3 mio. kr. fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til Økonomiudvalget, der afholder udgifter for et tilsvarende beløb i relation til projektet Nyt jobcenter på Gammel Køge Landevej. Beløbet dækker Københavns Ejendomme og Indkøbs (KEIDs) omkostninger til ombygning og anskaffelse af Gammel Køge Landevej.

Overførslen på 6,0 mio. kr. fra 2019 til 2020 vedrører fire anlægsprojekter: 

1. Nyt jobcenter på Gammel Køge Landevej. Projektet vedrører udgifter til indretning, mv. i forbindelse med etablering af nyt jobcenter på Gammel Køge Landevej. Der forventes et bevillingsbehov på 17,1 mio. kr. i 2019, svarende til 7,9 mio. kr. mindre end tidligere skønnet. Heraf vedrører 7,3 mio. kr. nævnte omplacering til Økonomiudvalget og overførsel af 0,6 mio. kr. til 2020 som skyldes, at en mindre del af projektudgifterne forventeligt først betales i 2020.

2. Nyt ordrestyringssystem. Projektet vedrører udskiftning af det eksisterende ordrestyringssystem, der anvendes i forbindelse køb af vejledning og opkvalificering, mv. hos eksterne leverandører. Forvaltningen er forpligtet til at afholde udgiften, da der alternativt vil være manglende compliance med datasikkerhedsforordningen (GDPR). Der forventes et bevillingsbehov på op til 1,9 mio. kr. i 2019, svarende til 0,6 mio. kr. mere end tidligere skønnet. Baggrunden for justeringen er, at udgifterne til udarbejdelse af udbudsmaterialet har været højere end tidligere forventet.

3. Nytteindsats, anlæg. Projektet har til formål at sikre kapaciteten for nytteindsatsen via flytning af pavilloner til Hammelstrupvej mv. Der forventes i lyset af den seneste tidsplan et bevillingsbehov på op til 3,0 mio. kr. i 2019, svarende til 5,1 mio. kr. mindre end tidligere skønnet. Midlerne bruges i stedet i 2020. Baggrunden for justeringen er blandt andet, at processen med at skaffe byggetilladelse trækker ud. Den samlede udgift for projektet og den tidsmæssige placering af udgifterne er fortsat behæftet med usikkerhed.

4. Automatisering af processer. Projektet har til formål at øge brugen af automatisering af administrative processer.  Der forventes et bevillingsbehov på op til 0,5 mio. kr. i 2019, svarende til 0,9 mio. kr. mindre end tidligere skønnet. Midlerne bruges i stedet i 2020. Baggrunden for justeringen er blandt andet vanskeligheder med at få de nødvendige ressourcer internt i kommunen, hvor KoncernIT har udviklet på en ny og billigere teknologi i 2019, som dog betyder en forsinkelse af projektet, og hos leverandøren, hvor kontraktmæssige forhold skal afklares inden bestilling af yderligere tillægsydelser til fagsystemet Facit.

Der henvises i øvrigt til bilag 1 om prioritering af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets anlægsprojekter i 2019 og frem, der bl.a. indeholder yderligere oplysninger vedrørende de enkelte anlægsprojekter.

Der er i tabel 1 alene medtaget de eksisterende bevillinger. Forvaltningen planlægger en række flerårige digitaliseringsinitiativer og effektiviseringsinitiativer i forlængelse af digitaliseringsstrategi, som blev præsenteret for BIU 17. juni 2019 (2019-0129049). Forvaltningen vil i forbindelse med forhandlingerne om budget 2020 fremlægge forslag om investeringer i såvel 2020 som 2021. Forvaltningen forventer derfor på nuværende tidspunkt ikke ledigt anlægsmåltal i overslagsårene 2020 og 2021.

Økonomi

Indstillingen vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen fremsende prioriteringen til Økonomiforvaltningens med henblik på at prioriteringen kan indgå i 3. anlægsoversigt 2019, der forelægges Økonomiudvalget den 24. september 2019 og Borgerrepræsentationen den 3. oktober 2019.

Tanja Franck / Jeppe Bøgh Andersen

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning

 

Til top