Opfølgning på medlemsforslag om handlingsplan for at mindske antallet af børn under fattigdomsgrænsen i København - FÆLLESINDSTILLING

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller overfor Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget,

1. at analyserne af økonomisk fattige børn og familier i København, jf. bilag 2-5, tages til efterretning.

2. at den i løsningsafsnittet skitserede handlingsplan indeholdende otte selvstændige initiativer godkendes med henblik på, at initiativerne eventuelt kan indgå i budgetforhandlingerne for budget 2020.

3. at det godkendes, at der hermed er gjort op med medlemsforslaget fra Det Radikale Venstre på Borgerrepræsentationens møde den 31. januar 2019, jf. bilag 1.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 31. januar 2019 et medlemsforslag, hvor Økonomiforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Socialforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger skal udarbejde en sag til politisk behandling om en handlingsplan for at mindske antallet af børn under fattigdomsgrænsen i København.

Løsning

Den Tværgående Analyseenhed i Økonomiforvaltningen har som grundlag for handlingsplanen udarbejdet analyser af, hvem de økonomisk fattige børn og deres familier er. Analyserne er udarbejdet frem til og med 2017, som er det seneste tilgængelige år for indkomstregisterdata. Nedenfor præsenteres analysernes hovedkonklusioner, jf. bilag 2-5. 

Børn i relativ fattigdom

Der findes ikke en officiel national fattigdomsgrænse i Danmark. Danmarks Statistik har udviklet en økonomisk indikator for relativ fattigdom i forbindelse med FN´s bæredygtighedsmål i 2018. Indikatoren er baseret på, om man har haft en indkomst og en nettoformue under lavindkomstgrænsen (fastsat til halvdelen af medianen for den disponible indkomst i året) og ekskluderer studerende, som hovedforsørgere. Når der tages højde for, at der er stordriftsfordele i familien, svarer det til, at en familie med to voksne og to børn under 15 år samlet set skulle have en faktisk disponibel indkomst efter skat under 21.028 kr. (2017-priser) for at blive defineret som fattig.

Ved brug af Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom var der omtrent 6.300 børn i København, der var økonomisk ”1-årsfattige” i 2017, dvs. var under lavindkomstgrænsen og formuegrænsen i året. Det svarer til, at knap 6 pct. af alle københavnske børn var 1-årsfattige.

For mange vil økonomisk fattigdom være en midlertidig situation, som de selv finder ud af. Derfor opgøres tillige økonomisk ”3-årsfattige” børn, dvs. børn der har oplevet fattigdom i 3 år eller mere. Ud af de omtrent 6.300 fattige børn i København var godt 1.400 3-årsfattige børn. Det svarer til ca. 1,5 pct. af alle københavnske børn.

København ligger over landsgennemsnittet for 1-årsfattige børn, der ligger på knap 5 pct. jf. tabel 1. København ligger ligeledes med ca. 1,5 pct. over landsgennemsnittet for 3-årsfattige børn (1,1 pct.).

Tabel 1. Andel 1-årsfattige og 3-årsfattige børn i København og i landet i 2017

Gruppen af 1-årsfattige børn i København er steget med 35 pct. fra 2015 til 2017. Der ses tilsvarende stigning på landsplan. Udviklingen i 3-årsfattige børn har været stabil både i København og på landsplan i perioden 2010-2017. Dog ses en svag stigning i andelen af 3-årsfattige børn i København fra 2015-2017, og en større stigning på landsplan i samme periode.

Karakteristika for børn i relativ fattigdom i 2017 

Fattige børn er i høj grad af ikke-vestlig herkomst, og der en høj forekomst af fattige børn, der er bosat i et boligområde på statens liste for ghettoer eller monitoreringsliste for udsatte boligområder. Der er endvidere en høj andel, der lever med en enlig forælder. Nogle økonomisk fattige familier oplever sociale udfordringer. Det overordnede billede er dog, at det langt fra er flertallet af fattige familier, hvor der samtidig er registrerede sociale problemer.

Tabel 2. Udvalgte karakteristika for 1-årsfattige og 3-årsfattige børn i København

Anm. Ghetto- og monitoreringsområderne er defineret ifm.  aftale om Et Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030. områder på statens monitoreringsliste er boligområder med almene boligafdelinger, der har mindst 1.000 beboere.

De økonomisk fattige forældres forsørgelsesgrundlag

Børn er i vid udstrækning økonomisk 1-årsfattige og 3-årsfattige, fordi deres forældre står uden beskæftigelse. Kun 16 pct. af de 1-årsfattige forældre og 17 pct. af de 3-års fattige forældre var i beskæftigelse som hyppigste indkomstkilde i 2017.

55 pct. af de 1-årsfattige forældre modtog offentlig forsørgelse som hyppigste indkomstkilde, og 29 pct. var selvforsørgende. Af de 3-årsfattige modtog 44 pct. offentlig forsørgelse som hyppigste indkomstkilde, og 39 pct. var selvforsørgende.

Kontanthjælp er den hyppigste forsørgelsesydelse, som de fattige forældre modtog, og stigningen i 1-årsfattige børn udgøres i høj grad af en stigning i børn med mindst én forælder, der er på kontanthjælp (knap 75 pct. af stigningen fra 2015-2016, og knap 70 pct. fra 2016-2017).

Beskæftigelsesindsatser til økonomisk fattige forældre i 2017

De fattige forældre, som har modtaget tilbud i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, har hyppigst modtaget Vejledning og opkvalificering i 2017. Fra 2017-2019 er der sket en stigning i brugen af virksomhedsrettede indsatser i København. Andelen af langtidsforsørgede på kontanthjælp, som modtog et virksomhedsrettet tilbud (virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats) inden for de seneste 6 måneder, steg fra at udgøre 16 pct. i januar 2017 til at udgøre 33 pct. i april 2019. Det må forventes, at stigningen i virksomhedsrettede tilbud også er kommet fattige forældre til gavn og forhåbningen er, at det har medført færre fattige forældre.

29 pct. af de 1-årsfattige forældre var selvforsørgende og cirka 70 pct. af de selvforsørgende var ikke i kontakt med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i 2017. Blandt de 3-årsfattige havde godt 85 pct. af de selvforsørgende ingen kontakt med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i 2017. De selvforsørgende forældre er i høj grad af ikke-vestlig herkomst og i høj grad kvinder, hvilket både gælder 1-års- og 3-årsfattige.

Indsatser i Københavns Kommune for selvforsørgende  

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har tidligere afprøvet et forsøg med satspuljemidler - Perspektiv - indsats for ægtefælleforsørgede med ikke-vestlig baggrund (2015-18). Det er en opsøgende indsats for ægtefælleforsørgede indvandrere i udsatte byområder. Der er ikke udarbejdet en egentlig effektevaluering. Dog var 40 pct. af de 290 deltagende borgere i ordinær beskæftigelse eller uddannelse i april 2018. 

Indsatser i Københavns Kommune for forældre på offentlig forsørgelse

Der er enighed i litteraturen om, at virksomhedsrettede indsatser er mest effektive til at få ledige i beskæftigelse. København har siden 2015 været i gang med en generel omlægning af beskæftigelsesindsatsen, til en virksomhedsrettet indsats. Med budgetaftalen for 2016 blev det aftalt at omlægge midler fra indsatsmidler til aktivering til servicemidler til virksomhedskonsulenter for at få ”… Et markant øget fokus på formidling af ordinære jobs og virksomhedsrettet aktivering … og at formidling til ordinære job skulle være det bærende i indsatsen for alle jobparate samt… en styrkelse af den opsøgende virksomhedsindsats.” (budgetnotat BI1 Investering i en ny og effektiv beskæftigelsesindsats). Det blev aftalt at styrke den virksomhedsrettede indsats med en yderligere omlægning med budgetaftalen for 2019.

Derudover har Københavns Kommune en række øvrige tiltag for forældre på offentlig forsørgelse. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen deltager i satspuljeinitiativet Flere skal med, som løber fra 1. august 2017 til 31. august 2019. Projektet har til formål at reducere antallet af borgere, der har været mere end 5 sammenhængende år i kontanthjælpssystemet, bl.a. via afklaring af borgerne og virksomhedsrettede indsatser. Den seneste status fra marts 2019 viser, at 44 pct. af de borgere (ca. 4.000 borgere), der er visiteret til projektindsatsen, var i en virksomhedsrettet indsats, job eller uddannelse i marts 2019.

Københavns Kommune har endvidere vedtaget en integrationshandleplan for 2019-2022. Et mål er at få københavnere med minoritetsbaggrund i job, og der er i planen afsat midler til flere initiativer med fokus på virksomhedsrettede indsatser, herunder i) Håndholdt og vedvarende virksomhedsrettet indsats for ledige (2019-22), ii) Særlig virksomhedsrettet indsats for kvinder med fokus på helbredsafklaring (2019-22) samt iii) Barselsgrupper med fokus på job og uddannelse (2019-20).

Derudover har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen flere indsatser, som er målrettet borgere, der ud over at være ledige har sociale og sundhedsmæssige udfordringer.

Indsatser i Københavns Kommune for familier med sociale udfordringer

Socialforvaltningen har til opgave at skabe rammerne for at øge byens udsatte borgeres livskvalitet og sociale mobilitet. Socialstrategien ”En by med plads til alle" sætter rammen for forvaltningens arbejde med udsatte borgere og øger fokus på eksempelvis uddannelse og beskæftigelse, netværk og fællesskaber. Familier med sociale udfordringer, hvad enten de knytter sig til børnene eller forældrene, afhjælpes med udgangspunkt i de behov familien har. Udsatte familier tilbydes både individuel og familieorienteret støtte, det gælder eksempelvis familiebehandling i kommunens familiehuse eller som fremskudt indsats i eget hjem, støtte i hjemmet, kontaktpersonordning mv.

Forvaltningen arbejder målrettet med at afhjælpe både konsekvenserne og de bagvedliggende årsager til fattigdom fx gennem misbrugsbehandling, gældsrådgivning, kriminalitetsforebyggende indsatser mm, ligesom der tilbydes flere typer helhedsorienterede indsatser, herunder beskæftigelsesrettede, der går på tværs af forvaltninger.

Der arbejdes også på i særlige projekter at give en mere helhedsorienteret indsats til udsatte familier, hvor beskæftigelsesindsatsen og de sociale indsatser koordineres. Det gælder bl.a. projektet helhedsorienteret indsats til udsatte familier i Tingbjerg (2018-20).

Indsatser til økonomisk fattige børn

Der er en underrepræsentation af fattige børn i daginstitutionerne. Andelen af 1-årsfattige og 3-årsfattige børn i vuggestue ligger hhv. 23 pct.point og 27 pct.point lavere end de ikke-fattige børn. I børnehavealderen er specielt de 3-årsfattige underrepræsenteret, idet de ligger 17 pct. point lavere sammenlignet med ikke-fattige børn. 

Børne- og Ungdomsforvaltningen skal sikre chancelighed for alle børn og unge og derved også mindske de negative konsekvenser af at vokse op i fattigdom. Børne og Ungdomsforvaltningens indsatser sikrer, at der i hele byen er dagtilbud, fritidstilbud og skoler af høj kvalitet blandt andet ved at sikre rekruttering, fastholdelse og opkvalificering af dygtigt personale. For udsatte børn findes særlige tiltag, som skal sikre, at de opspores i tide og får en målrettet tidlig indsats. Børne- og Ungdomsudvalget har i ’Strategi for børn og unge i København 2019-2021. Vores børn – fælles ansvar’ som målsætning, at udsatte børn skal bedre fra start og at der skal være flere højkvalitetsdagtilbud. Dette indebærer blandt andet, at sundhedsplejersken skal tilknyttes endnu flere familier og være mere opsøgende samt at flere skal indmeldes i et dagtilbud. Københavns Kommune har også skrevet under på Småbørnsløftet, der forpligter til at give indsatsen for udsatte børn de første 1.000 dage af deres liv et løft. Derudover vil den nye nationale lovgivning Parallelsamfundslovgivningen, medvirke til, at flere børn fra udsatte boligområder fra juli 2019 indskrives i et dagtilbud.

Fattige børn og unge er i mindre grad end andre børn i fritidsjob og deltager i mindre grad i fritidsaktiviteter. Fritidsjob kan forbedre børns chancer for at gennemføre en uddannelse og senere få beskæftigelse. Forvaltningerne har en række indsatser målrettet at få udsatte unge i fritidsjob og fritidsaktiviteter.

Landsdækkende indsatser for forældre omfattet af kontanthjælpsloftet og integrationsydelse

I forståelsespapiret Retfærdig retning for Danmark mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten fra den 25. juni 2019 beskrives, at der nedsættes en ydelseskommissionen, som blandt andet har til formål at bekæmpe børnefattigdom. Indtil kommissionen har fremlagt sine anbefalinger ydes en målrettet hjælp til de berørte børnefamilier. Der afsættes 250-300 mio. kr. årligt til et midlertidigt, kontant børnetilskud som indføres hurtigst muligt og målrettes børn fra 0-14 år i familier, der er omfattet af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen.

I den forbindelse har Den Tværgående Analysehed i Økonomiforvaltningen afdækket den potentielle målgruppe for det kontante børnetilskud blandt de fattige familier i 2017 ved at undersøge antallet af familier med børn under 15 år, hvor mindst én af forældrene har modtaget enten kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i løbet af 2017. Beregningerne viser, at denne potentielle målgruppe dækker knap 2.500 børn, hvilket svarer til godt 39 pct. af de økonomisk fattige børn i 2017. Det bemærkes, at dette er et øvre estimat af andelen af fattige familier og dermed børn, der er berettiget til det kontante børnetilskud, da ikke alle i gruppen af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere vil være berørt af kontanthjælpsloftet[1].

Afdækningen vidner dermed om, at det ikke er alle økonomisk fattige børnefamilier i Københavns Kommune, der potentielt indgår i målgruppen til at modtage det midlertidige børnetilskud.

Handlingsplan

Økonomiforvaltningen har i samarbejde med de relevante forvaltninger udarbejdet en handlingsplan, jf. bilag 6. Kommunen har begrænset handlerum i medfør af lovgivningens rammer, da der ikke kan ydes varig økonomisk støtte til fattige familier, så de løftes ud af fattigdom. Vejen ud af fattigdom er i høj grad, at forældrene kommer i beskæftigelse. Derudover kan der iværksættes tiltag rettet mod børnene med henblik på at afbøde konsekvenser af fattigdom.

Forvaltningerne har udarbejdet otte budgetforslag i handlingsplanen. Det bemærkes, at budgetnotatet Flere skal med II ikke er vedlagt. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen forelægger dette budgetnotat for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forud for budgetforhandlingerne for budget 2020. Nedenfor ses en oversigt over forslagene og involverede forvaltninger, samt økonomiske konsekvenser.

Tabel 3. Oversigt over handlingsplanens forslag

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Såfremt der skal findes finansiering til den i løsningsafsnittet skitserede handlingsplan, skal dette ske i forbindelse med forhandlingerne for budget 2020. Handlingsplanen er fremstillet som otte selvstændige budgetnotater.

Videre proces

Den i løsningsafsnittet skitserede handlingsplan, som indeholder otte selvstændige initiativer, kan indgå i budgetforhandlingerne for budget 2020.

Det fremgår af medlemsforslaget fra det Radikale Venstre som blev vedtaget på Borgerrepræsentationens møde den 31. januar 2019, at handlingsplanen skal følges op med en årlig opgørelse af antallet af børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen, i Københavns Kommune. Dette sker i nøgletalspublikationen Status på København, som hvert år gives til Økonomiudvalget i forbindelse med budgetseminariet i august.

Mette Touborg    Tobias Børner Stax    Tanja Franck    Nina Eg Hansen    Peter Stensgaard Mørch

[1] Grundet manglende data for særlig støtte som følge af kontanthjælpsloftet, er det ikke muligt at opgøre det præcise antal berørt af kontanthjælpsloftet. Derudover vil de specifikke kriterier til målgruppen også have stor betydning for, hvor stor andelen bliver.

Indstillingen blev godkendt uden afstemning