Budgettemaer til Budget 2019

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens forslag til budgettemaer til Budget 2019, jf. tabel 2

2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens indmelding af budgetønsker vedrørende need to til Budget 2019 til efterretning, jf. tabel 2.

Problemstilling

Budgetforhandlingerne om Budget 2019 gennemføres i september 2018.

Økonomiudvalget vedtog med Indkaldelsescirkulæret for 2019, at forvaltningerne bedes udarbejde budgetnotater inden for 1-3 områder, der vurderes at indeholde specifikke udfordringer fra 2019.

Som forberedelse til budgetforhandlingerne har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) foreslået tre temaer, der kan indgå som forvaltningens budgettemaer.

Desuden anmodes forvaltningerne i Indkaldelsescirkulæret om at udarbejde budgetnotater vedrørende need to. Need to vedrører merudgifter, som BIF kan imødese på grund af lovændringer, kapacitetsudfordringer eller presserende renoveringsprojekter mv. – som der ikke er midler til at prioritere inden for forvaltningens egen ramme.

Løsning

Specifikke udfordringer for 2019

På baggrund af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets (BIU's) hidtidige drøftelser samt konklusioner fra task forcen vedrørende førtidspension/fleksjob og task forcen for erhverv, foreslår forvaltningen, at følgende udfordringer rejses som budgettemaer:

Tabel 1. Oversigt over specifikke udfordringer

 

1. Implementering af anbefalinger fra task forcen for førtidspension og fleksjob

Taskforcen for førtidspension og fleksjob har konkluderet, at det lave antal tilkendelser af førtidspension og fleksjob i Københavns Kommune kan forklares med manglende igangsættelse af og fremdrift i beskæftigelsesrettet og helbredsmæssig afklaring af borgerne. Endvidere er overholdelsen af processuelle krav i visse tilfælde blevet vægtet højere end det materielle i sagerne.

Som følge heraf har BIU besluttet (2017-0249872) at igangsætte en handleplan for implementering af korrigerende initiativer i BIF. Nogle af disse initiativer forudsætter finansiering. Det gælder fx nedbringelse af antal sager per medarbejder (sagsstammer), kompetenceudvikling af medarbejderne, øget adgang til sundhedsfaglig rådgivning eller tiltag, der forbedrer borgeroplevelsen.

Det foreslås derfor, at der udarbejdes budgetforslag, som understøtter den ønskede handleplan.

 

2. Sikre et velfungerende arbejdsmarked og virksomhedernes adgang til arbejdskraft

Med vedtagelsen af budget 2016 skete der et strategisk skifte i beskæftigelsesindsatsen i Københavns Kommune. Beskæftigelsesindsatsen blev omlagt, således at Jobcenter København fik tilført midler (servicerammen) til i højere grad at kunne facilitere en virksomhedsrettet indsats gennem øget brug af jobformidling, virksomhedspraktikker, løntilskud mv. Samtidig er midler til mere klassiske aktiveringsindsatser (indsatsrammen) som vejledning og opkvalificering (fx CV-kurser mv.) blevet neddroslet.

Formålet er at sikre de københavnske virksomheder adgang til den fornødne kvalificerede arbejdskraft, så rekrutteringsudfordringer ikke bliver en barriere for virksomhedernes vækstmuligheder. Netop adgangen til kvalificeret arbejdskraft er en væsentlig anbefaling fra Københavns erhvervs- og væksttaskforce, som kom med sine anbefalinger den 30. maj 2018.

I dag er den konjunkturmæssige situation i København meget gunstig. Det foreslås derfor, at der udarbejdes budgetforslag, som fortsætter og intensiverer den virksomhedsrettede indsats – fx:

• Hurtigt match af ledige med virksomhedernes behov
• Sikre, at unge kommer i lære- og praktikpladser
• Indsatser der fastholder og tiltrækker talenter og eksperter fra udlandet.

 

3. Tværfaglige beskæftigelses- og sundhedsindsatser

Jobcenter København har igangsat en række tværfaglige sundhedsindsatser til sygemeldte borgere med meget lovende indsatser – herunder IBBIS-projektet og IPS-projektet. IBBIS er et forskningsprojekt i regi af Psykiatrien i Region Hovedstaden, som er målrettet borgere med depression, angst, tilpasningsreaktion, udbrændthed og stress. IPS er en indsats, hvor en specialiseret jobkonsulent tilknyttes psykisk syge ledige, som er diagnosticerede inden for det skizofrene eller bipolare spektrum. Begge indsatser har dokumenterede positive effekter.

Da indsatserne udløber med udgangen af 2018, foreslås det, at der udarbejdes budgetforslag, så de nævnte indsatser både kan opretholdes og forstærkes. Dermed understøttes muligheden for, at sygemeldte og udsatte borgere kan vende tilbage til arbejdsmarkedet – primært på ordinære vilkår eller evt. i støttet beskæftigelse.

Øvrige strategiske fokusområder

På BIU's møde den 4. juni drøftede udvalget strategiske fokusområder og tilhørende indsatser for beskæftigelsesindsatsen i hele valgperioden.

Budgettemaerne nævnt ovenfor falder i tråd med, men rummer ikke alle disse. Finansiering af initiativer inden for de øvrige strategiske fokusområder vil søges tilvejebragt, når udvalget har truffet endelig beslutning om det strategiske fokus. I givet fald vil det forventeligt være relevant at rejse budgetønsker i forbindelse med Overførselssagen 2018/2019 eller med Budget 2020 og frem. Det foreslås derfor, at initiativer på integrationsområdet afventer den igangværende udvikling af ny integrationspolitik for Københavns Kommune. 

 

Need to på forvaltningens område

Til budget 2019 har BIF følgende need to-ønsker på forvaltningens område.

Tabel 2. Oversigt over need to på BIFs område

 

1. Bortfald af refusion

Staten refunderer i dag op til 50 pct. af kommunernes udgifter til aktivering for ledige borgere som er i vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb. Refusionen varierer på tværs af målgrupper og afhængigt af, hvornår i ledighedsforløbet det aktive tilbud gives.

Med Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer bortfalder denne statsrefusion helt for en række målgrupper af ledige, hvormed finansieringsansvaret overlades fuldt ud til kommunerne.

Bortfaldet af den statslige refusion forventes at nedsætte kommunernes samlede udgifter til aktivering med 870 mio. kr., fra 2019 og frem, hvoraf Københavns Kommunes andel forventes at være ca. 90 mio. kr.

Dertil kommer, at statens kompensation, via budgetgarantien til kommunernes konjunkturmæssige udgifter, beregnes på baggrund af befolkningens størrelse. Da Københavns Kommune har en større andel af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere end de øvrige kommuner og dermed flere udgifter, påvirkes kommunen relativt hårdere af refusionsbortfaldet. Derfor underkompenseres Københavns Kommune for ca. 60 mio. kr. fra 2019 og frem (en såkaldt skæv DUT-sag). I alt bortfalder der dermed refusionsindtægter for 150 mio. kr. i 2019. BIF forventer derfor, at rejse et need to budgetønske på den skæve DUT-kompensation.

2. Kvalitetssikring og leverandørstyring af danskuddannelse

Voksne selvforsørgende udlændinge har ret til at modtage danskuddannelse. Kommunen betaler størstedelen af udgiften hertil. Lovændringer reducerer statens refusion af kommunens udgifter til området. Med Budget 2018 blev BIF delvist kompenseret for dette indtægtstab. Samtidig blev det besluttet, at danskuddannelsesopgaven skulle udbydes i licitation, og BIF kunne ved Overførselssagen 2017/2018 aflevere et mindreforbrug på ca. 28 mio. kr. årligt til kassen fra 2019 og frem.

I Overførselssagen blev der afsat 1,2 mio. kr. i 2018 til BIF's udgifter til leverandørstyring, da de vindende leverandører er nye i samarbejdet med kommunen, og Budget 2018 pålagde BIF at etablere et udviklingssamarbejde med de vindende leverandører. Da mindreforbruget på danskuddannelsesområdet er varigt, vil der også være behov for, at midlerne til leverandørstyring tilføres BIF varigt, hvis BIF skal kunne leve op til Borgerrepræsentationens beslutning.

3. System til håndtering af Ydelsesrefusion

Kommunerne afholder helt eller delvist udgifterne til en række ydelser, tilskud og overførselsindkomster på beskæftigelses-, integrations- og det sociale område.

I 2015 vedtog Folketinget Refusionsreformen, hvor refusionssystemet blev forsimplet. Samtidig vedtog Folketinget, med virkning fra 2018, at opgørelsen af kommunal refusion skal ske gennem en ny fælleskommunal it-løsning, som kommunerne er forpligtiget til at finansiere (L4 Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne).

Den årlige abonnementsudgift til systemet er 3,4 mio. kr. BIF blev ved Overførselssagen 2017/2018 kompenseret for udgiften i 2018, men der er vil være behov for en varig kompensation. Det tidligere system, som blev benyttet frem til 2018, blev stillet gratis til rådighed af staten.

4. Retskrav på indsats i rehabiliteringsteams

Alle kommuner skal have et tværfagligt rehabiliteringsteam til behandling af sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Borgere i målgruppen for disse ordninger har retskrav på at få deres sag forelagt på rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgørelse i deres sag.

Der vil fra 2019 være et øget behov for rehabiliteringsteammøder i forhold til den eksisterende bevilling.

Derfor ønsker BIF, SOF og SUF i fællesskab midler til afholdelse af flere møder i rehabiliteringsteamet. Behovet er need to, fordi forvaltningerne skal kunne leve op til de lovmæssige forpligtelser i forhold til borgernes retskrav på en indsats i rehabiliteringsteamet.

BIF fik med Overførselssagen en andel på 2,3 mio. kr. til området i 2018 (ud af 3,4 mio. kr., idet SOF og SUF fik de resterende 1,1 mio. kr.). I BIF, SUF og SOF vil der fra 2019 samlet set være behov for 6,6 mio. kr., faldende til 2,2 mio. kr. i 2022 og frem.

5. Lokaliteter til nytteindsats

Nytteindsats er et redskab i beskæftigelsesindsatsen, hvor den ledige borger udfører samfundsnyttigt arbejde for sin ydelse.

Nytteindsatsen foregår på nuværende tidspunkt på tre lokaliteter. To af disse lokaliteter har så midlertidig karakter, at der er behov for handling i 2019. Det drejer sig om midlertidige pavilloner, som er opstillet i forbindelse med Valbyparken (Hammelstrupvej), hvor den nuværende midlertidige tilladelse til opstilling udløber februar 2019 og ikke kan forlænges. Der udføres også nytteindsats fra en lejet bygning ved Vestvolden (Svogerslevvej). Da bygningen er sat til salg af udlejer, er det sandsynligt at lejekontrakten bliver opsagt med udløb i 2019.

Forvaltningen arbejder derfor på at finde og prissætte alternative placeringer til nytteindsatsen, som vil blive rejst som need to budgetønske, da de nuværende lokaliteter er en forudsætning for at opretholde den kapacitet i nytteindsatsen, som Borgerrepræsentationen har besluttet. Den tredje og sidste lokalitet ved Amager Fælled (Ved Slusen) kan bevares frem til 2021.

 

Øvrige budgetnotater

Udover de overordnede budgettemaer vil forvaltningen udarbejde budgetnotater på de enkeltområder, som er bestilt af medlemmer af udvalget. Udvalgsmedlemmerne har ligeledes mulighed for at bestille yderligere budgetnotater helt frem til der indgås politisk aftale om Budget 2019.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Ændringer i økonomien afventer budgetforhandlingerne.

 

Videre proces

Forvaltningen udarbejder budgetnotater inden for de beskrevne temaer, som forelægges udvalget i august.

Hvis medlemmerne af BIU har ønske om at få udarbejdet yderligere budgetnotater, bedes de rette henvendelse til Sekretariatet for Ledelse og Kommunikation herom. For at sikre, at budgetnotatet opfylder forslagsstillerens ønske – samt give forslagsstilleren mulighed for at indgå i dialog med forvaltningen – opfordres udvalgsmedlemmerne til at bestille budgetnotater, så snart det er muligt.

Herefter vil forvaltningen udarbejde svar i samme skabelon, som anvendes til at svare på medlemsspørgsmål.

Forvaltningens svar fremsendes først til forslagsstilleren, med henblik på at afklare eventuelle supplerende spørgsmål. Herefter fremsendes budgetnotatet pr. mail til hele udvalget, ligesom budgetnotaterne uploades på BIU-portalen.

 

Michael Baunsgaard Schreiber / Jeppe Bøgh Andersen

Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet. Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning.

Enhedslisten fremsatte følgende protokolbemærkning:

”Ø tager forbehold for budgetforhandlingerne”.