Udmøntning af BI18: Minoritetsfamilier på kontanthjælp

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1.  at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender nye måltal i indsatsen ”BI18: Minoritetsfamilier på kontanthjælp” fra Budget 2018.

Problemstilling

Med Budget 2018 blev der afsat midler til et pilotforsøg, der skal styrke integrationen af minoritetsfamilier på kontanthjælp (BI18). Formålet med pilotforsøget er at fremme, at forældrene får større tilknytning til arbejdsmarkedet samt at styrke børnenes forudsætninger for i fremtiden at få et job og gennemføre en uddannelse.

Indsatsen for familier på kontanthjælp er et pilotprojekt målrettet de mest udsatte borgere på kontanthjælp. Det er borgere med lang ledighed, og hvor det tidligere har været vanskeligt at lykkes med en beskæftigelsesrettet indsats. Det fremgik derfor af indstillingen om udmøntning af BI18 i december 2017, at udvalget ville få forelagt en særskilt indstilling med konkrete måltal for indsatsen efter det første halvår af 2018.

Udvalget skal godkende en konkretisering af måltallene i indsatsen.

Baggrund om indsatsen

I Københavns Kommune er der ca. 520 ægtepar med ikke-vestlig baggrund, der har børn, og hvor begge forældre modtager kontanthjælp. I disse familier er der i alt ca. 1.300 børn (kilde: Dream Databasen og KK Folkeregister, 2016).

Pilotforsøget tæller 130 familier (svarende til 25 pct. af målgruppen) med børn og unge i alderen 15-29 år. Det er den aldersgruppe af børn og unge, som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen arbejder med under lov om aktiv beskæftigelsesindsats og i regi af forvaltningens fritidsjobindsats. Indsatsen vil henvende sig til både børn og unge, som er hjemmeboende, og som er flyttet hjemmefra. Der er tale om 130 familier, hvor begge forældre har ikke-vestlig baggrund og er på kontanthjælp. Unge, hvis forældre har været på kontanthjælp, har tre gange større risiko for selv at komme på kontanthjælp (Agenda, 2017). Det er derfor afgørende at sætte ind med en indsats, der er målrettet både forældrene og deres børn.

Formålet med pilotprojektet er at fremme, at forældrene får større tilknytning til arbejdsmarkedet samt at styrke børnenes forudsætninger for i fremtiden at få et job og gennemføre en uddannelse.

Med pilotforsøget tages der hånd om familiens udfordringer ved, at der iværksættes koordinerede beskæftigelses- og uddannelsesfremmende indsatser, der retter sig mod familien – både forældre og børn i alderen 15-29 år. Der vil derudover, som led i, at der iværksættes en samlet indsats i familierne, blive koordineret med Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen i relevant omfang. Forvaltningen har i 2018 udvalgt de konkrete familier, der skal være en del af indsatsen, og været i dialog med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen om den fremadrettede koordinering i relevante sager. Samarbejde med familierne og de første forberedende forløb igangsættes hen over sommeren 2018, og det forventes, at de første borgere vil starte i virksomhedsplaceringer til september 2018.   

Løsning

Måltal for forældrene

Følgende to måltal fremgår af budgetnotatet:

1. 82 pct. skal være i virksomhedsplacering senest 6 måneder efter opstartet forløb
2. Flere skal i ordinær beskæftigelse, uddannelse eller løntilskud efter virksomhedsplaceringen.

Det foreslås, at måltal 1 erstattes af en målsætning om,

• at der skal igangsættes relevante indsatser for alle borgere, således at alle enten kommer i virksomhedsplacering, opkvalificering, starter i forberedende plan, eller afklares til andre relevante forløb, fx fleksjob, ressourceforløb, førtidspension mv. 

Således vil der være et samlet mål om, at der følges op på alle borgerne, og det vil blive dokumenteret, hvilket forløb hver borger indgår i. Baggrunden for justeringen af måltallet er, at i lyset af, at forvaltningen har fået nærmere kendskab til målgruppen, vurderes det ikke hensigtsmæssigt, at op til 82 pct. af borgerne skal i virksomhedsplacering efter 6 måneder. Derfor justeres målet, således at der i højere grad tages højde for, at for nogle borgere vil det være bedre med en afklaring til andre forløb, end en virksomhedsplacering.

Det foreslås, at måltal 2 konkretiseres til:

• 10 pct. af de aktivitetsparate skal være i ordinær beskæftigelse (herunder småjobs og deltidsjob), uddannelse eller løntilskud i 2. måned efter endt virksomhedsplacering
• 33 pct. af de jobparate skal være i ordinær beskæftigelse (herunder småjobs og deltidsjob), uddannelse eller løntilskud i 2. måned efter end virksomhedsplacering.

Måltallene om afgang efter virksomhedsplacering er sat højere, end afgangen til job for målgrupperne i den ordinære indsats, fordi der i nærværende indsats også måles på afgang til småjob, deltidsjob, uddannelse og løntilskud.

Mål for de unge

Følgende mål fremgår af budgetnotatet for BI18:

1. 50 pct. af de unge skal være i uddannelse i 2. måned efter afsluttet indsats.

Det foreslås, at målet konkretiseres til,

1. at der skal igangsættes relevante indsatser (brobygning, fritidsjob eller studiestart) for alle unge, der ikke i forvejen er i gang med en ungdomsuddannelse, fastholdelsesindsats/brobygning eller fritidsjob, således at der tages hånd om alle unge i familierne.  

Igangsættelse af indsatserne målrettet de unge under 18 år uden et uddannelsespålæg vurderes at kræve samtykke fra forældrene. Indsatser for unge over 18 år kan kun iværksættes for unge, som har et uddannelsespålæg. Det vil blive dokumenteret, hvilket forløb hver ung indgår i.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil få forelagt en midtvejsstatus efter andet kvartal 2019 samt en evaluering af målopfyldelsen for hele perioden efter andet kvartal 2020.

Michael Baunsgaard Schreiber / Jeppe Bøgh Andersen

 

 

 

Der blev begæret afstemning om indstillingen.

For stemte: 8 (V, B, S, Å, C og F)
Imod: Ingen
Undlod: 3 (Ø)

Enhedslisten fremsatte følgende protokolbemærkning:

”Måltallene bidrager ikke til at fremme målene.”