Fuld dagsorden
Fuld dagsorden
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 19. juni 2008
1. Fuld dagsorden
./.
1. Godkendelse af dagsorden
./.
2. Resultatstatus
pr . juni 2008 (2008-68278)
./.
3. Arbejdsmarkedsstatus
1. kvartal 2008 (2008-70024)
./.
4. Status
for lange sygedagepengesager marts- april 2008 (2008-70401)
./.
5. Resultatrevision
af jobcentrets beskæftigelsesindsats i 2007 (2008-68769)
./.
6. Nye
retningslinier for tildeling af godtgørelse ved deltagelse i aktivering
(2008-68516)
./.
7. Justering
af modultakst - FORTROLIG (2008-62608)
./.
8. Brobygningspuljen
- BIU sag (2008-71571)
./.
9. Ansøgning
til Den tværgående integrationspulje 2008 om tilskud (2008-57242)
./.
10. Status
på diskriminationsindsatsen (2008-69355)
./.
12. Sager
om medfinansiering til Landsbyggefonden m.v. (2008-67480)
./.
13. Handleplan
mod fattigdom (2008-68672)
./.
14. Fælles
personalefest i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og JCK
(2008-56861)
./.
15. Beskæftigelses-
og Integrationsudvalgets tilfredshedsundersøgelse i 2008 (2008-67611)
./.
16. Oversigt
over kommende sager (2008-71571)
./.
17. Meddelelser
fra borgmesteren.
./.
18. Meddelelser
fra den administrerende direktør.
./.
19. Eventuelt
Månedlig
ledelsesrapportering om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens
produktion og resultater.
INDSTILLING OG Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager Resultatstatus pr. juni 2008 til efterretning |
Problemstilling
Formålet med
Resultatstatus er at holde Beskæftigelses- og Integrationsudvalget løbende
orienteret om produktion og resultater i beskæftigelsesindsatsen.
Løsning
Den månedlige
Resultatstatus er vedlagt som bilag 1.
Statusrapporten
viser udviklingen i en række nøgletal i beskæftigelsesindsatsen i perioden fra
januar til april 2008. For en række nøgletal har det endvidere været muligt at
indarbejde data til og med maj 2008.
De
vigtigste tendenser i Resultatstatus er følgende (jf. bilag 1):
·
På baggrund af 1. kvartal ventes et mindre overskud
på driftsbudgettet og et tilsvarende underskud på forsørgelsesydelserne
·
Det samlede antal kontanthjælpsmodtagere falder
fortsat og er i april 2008 nede på ca. 19.400. modtagere
·
Rettigheden udgjorde i maj måned 85 pct. i
jobsamtalerne, 95,9 pct. i aktiveringer og 89,3 pct. i
sygedagpengeopfølgningssamtaler
·
Antallet af langvarige sygedagpengesager over 52 uger
er faldende og ligger i maj måned på 2.271 sager, hvilket er under det niveau,
som er forudsat i aftalen for budget 2008. Omvendt er antallet af korte sager
svagt stigende de seneste uger
·
Sygefraværet lå i 1. kvartal 2008 på 5,1
sygefraværsdage i gennemsnit pr. medarbejder, hvilket svarer til en reduktion
med én dag sammenlignet med 1. kvartal 2007
Bilag
1. Resultatstatus pr. juni 2008
bilag
Bilag 1 Resultatstatus pr. juni 2008
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget orienteres én gang i kvartalet om udviklingen på arbejdsmarkedet, jf. vedlagte bilag.
INDSTILLING OG Beslutning
Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen indstiller, |
Problemstilling
Hvert kvartal udarbejdes en statusrapport om arbejdsmarkedet. Formålet er løbende, at holde Beskæftigelses- og Integrationsudvalget orienteret om udviklingen på arbejdsmarkedet.
Løsning
Arbejdsmarkedsrapporten 1. kvartal 2008 er delt op i 3 hovedafsnit:
1. Oversigt over de vigtigste tendenser
2. Ledighed og beskæftigelse
3. Kontanthjælp
De vigtigste tendenser er følgende:
1. Der forventes et konjunkturskifte indenfor de næste 1-2 år, som vil betyde stigende ledighed og faldende beskæftigelse. Ændringen forventes dog at komme senere til København end til resten af landet.
2. Virksomhederne i Østdanmark oplever stigende rekrutteringsproblemer.
3. Den sæsonkorrigerede ledighed i København faldt i marts 2008 til et historisk lavt niveau på 3,1 procent.
4. Kontanthjælpsgraden er fortsat faldende i København, og er nu nede på 4,6 procent. Kontanthjælpsgraden i København falder stadigvæk hurtigere for indvandrere end for danskere.
Økonomi
Ved et eventuelt konjunkturskifte med stigende ledighed som følge, må der påregnes øgede udgifter til driften.
Videre proces
-
Bilag
1. Arbejdsmarkedsstatus 1. kvartal 2008
2. Faktaark 1. kvartal 2008
Morten Binder / Thomas Thellersen Børner
bilag
Bilag 1: Arbejdsmarkedsstatus 1. kvartal 2008
Bilag 2: Faktaark 1. kvartal 2008
INDSTILLING OG Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
indstiller, 1.
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager
status for merindsatsen i marts-maj 2008 til efterretning. |
Problemstilling
I aftalen om budget 2008 af 21. september blev det besluttet at afsætte 9 mio. kr. i både 2008 og 2009 til en ekstraordinær opfølgningsindsats over for sygedagpengesager med en varighed over 52 uger. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forpligtigede sig til at opnå en reduktion på 120 helårssager i 2008 og yderligere 720 sager i 2009. Som en del af denne forpligtelse indgår, at der hver anden måned følges op med en revisionspåtegnet statusrapport til Økonomiudvalget. Denne statusrapport forelægges inden da for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Løsning
Denne indstilling udgør statusrapporten for marts-maj til Økonomiudvalget.
Reduktionen af langvarige sygedagpengesager skal ske i forhold til det gennemsnitlige antal helårssager i 4. kvartal 2007 med en varighed over 52 uger, hvilket er 2.377 helårssager. Målet er derfor en nedbringelse af helårssagerne til 2.257 sager i gennemsnit i 2008 og højest 1.537 helårssager i gennemsnit i 2009.
Figur 1. Udviklingen i
antallet af sygedagpengesager med varighed over 52 uger i forhold til aftale.
Samlet for perioden januar til april kan det konstateres, at det faktiske antal sager i perioden følger aftalen om reduktion i antal sager, og at der i de seneste måneder har været en nedgang i antallet af sager der overstiger forventningerne til forløbet. I maj har udviklingen således været særlig gunstig, eftersom sagsantallet falder betydeligt mere end forudsat i aftalen. Sagstallet ligger i maj måned på 2271 sager, hvilket er 3,5 % bedre end forudsat svarende til 82 sager under målkurven.
Det gennemsnitlige sagsantal har været 2.357 i de 5 første måneder af 2008, hvor det ifølge aftalen skulle være 2.371 løbende sager.
Den intensiverede indsats overfor de lange sager betyder at der bliver truffet flere afgørelser. En del af disse afgørelser vil have konsekvenser for borgernes forsørgelsesgrundlag, hvorfor der må forventes en stigning i antallet af klager. Bilag 2 beskriver hvilke forhold, der skal være opfyldt for at sygedagpengesager kan forlænges udover 52 uger, samt kommunens forebyggende initiativer med henblik på at sikre, at borgerne ikke falder for varighedsbegrænsningen. Endelig redegøres der i notatet for borgernes klagemuligheder samt for kommunens klagehåndtering.
Sammenfatning
af Deloitte's bemærkninger:
Økonomi
Denne indstilling har ingen direkte økonomiske konsekvenser.
Videre
proces
Indstillingen videresendes til Økonomiudvalget til orientering.
Bilag
1. Den uafhængige revisors udtalelse om aftalte arbejdshandlinger
2. Bilagsnotat om forlængelsesmuligheder og forventet stigning i antallet af klager.
bilag
Den uafhængige revisors erklæring om aftalte arbejdshandling
INDSTILLING OG Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 1. at udvalget godkender Resultatrevisionen. |
Problemstilling
Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 24 skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret årligt udarbejde en resultatrevision. Resultatrevisionen skal vise resultater og effekter af den samlede beskæftigelsesindsats i Jobcenter København (JCK) og resultater og effekter fordelt på stat og kommune. Resultatrevisionen er udarbejdet for første gang i år.
Løsning
Resultatrevisionen består af tabeller og figurer, udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der beskriver, hvordan det går på syv områder af beskæftigelsesindsatsen i henholdsvis den statslige og den kommunale del af JCK. På de syv områder sammenlignes JCK med en klynge af andre kommuner, der vurderes at have sammenlignelige rammevilkår.
Arbejdsmarkedsstyrelsens tal er i Resultatrevisionen kommenteret af BIF samt den statslige del af jobcentret.
De syv områder er:
· Ministerens mål
· Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser
· Udgifter til offentlige forsørgelsesydelser
· Besparelsespotentiale
· Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang
· Beskæftigelsesindsatsen: Andel personer på passiv forsørgelse
· Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden
Af Resultatrevisionen fremgår det, at JCK har en støt faldende arbejdskraftreserve, en stigende selvforsørgelsesgrad for Ny Chance-målgruppen, en faldende ungdomsledighed, også for de unge med de vanskeligste betingelser samt en forbedret rettidighed i afholdelse af jobsamtaler.
Af Resultatrevisionen fremgår det også, at JCK har et vist besparelsespotentiale set i forhold til de sammenlignelige jobcentre. Dette kan tilskrives den beregningsmetode, der ligger til grund for den måde, besparelsespotentialet er opgjort på. I denne beregningsmetode tages der udgangspunkt i en beregning af, hvor store udgifter, JCK ville have haft, hvis JCK havde haft en gennemsnitlig varighed på de afsluttede forløb svarende til gennemsnittet i sammenligningsgrundlaget. Denne opgørelsesmetode er uhensigtsmæssig, idet den peger på et stort potentiale for de kommuner, der som JCK gør en særlig indsats for at afslutte langvarige kontanthjælpsforløb. Hertil kommer, at opgørelsen ikke indeholder alle forsørgelsesydelser herunder førtidspension. Dette er til ulempe for JCK, som har haft en lavere tilgang til førtidspension end gennemsnittet for hele landet.
BIF har i overensstemmelse med lovgivningens krav sendt Resultatrevisionen med JCKs bemærkninger til høring i det Lokale Beskæftigelses Råd (LBR). LBR havde på mødet den 26. maj ingen bemærkninger til Resultatrevisionen.
På seneste møde i Beskæftigelsesregionen blev der i øvrigt udtrykt anerkendelse af resultaterne i Jobcenter København i 1. kvartal 2008 i relation til bl.a. rettidighed, reduktionen i arbejdskraftreserven samt indsatsen på ungeområdet, jf. vedlagte bilag.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Resultatrevisionen offentliggøres og sendes til det Regionale Beskæftigelses Råd senest den 1. juli 2008.
Bilag
1. Resultatrevisionen 2008.
2. Resultaterne af indsatsen i Jobcenter København – 2. statusnotat 2008.
3. Referat af dialogmøde mellem Jobcenter København og Beskæftigelsesregion
Hovedstaden & Sjælland den 2. juni 2008.
/
bilag
Bilag 1: Resultatrevisionen 2008
Bilag 2. Resultaterne af indsatsen i Jobcenter København - 2 statusnotat 2008
INDSTILLING
OG BESLUTNING
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender principperne i forvaltningens forslag til nye retningslinjer på aktiveringsområdet som følge af den nye tilbudspakkestruktur |
Problemstilling
Den 1. februar 2008 blev tilbudspakkerne på aktiveringsområdet implementeret, hvorefter borgerne fremover bliver tilbudt aktiveringsforløb, som bookes i pakker som brede indgange til beskæftigelsesindsatsen og ikke enkelttilbud. Efter de gældende retningslinjer (FAU 21/00) medfører det, at alle borgere som bookes i en pakke, modtager den konkrete ydelse fra opstartstidspunktet - og uanset hvornår og om de deltager i de delementer i pakken, som efter de gældende retningslinjer berettiger til godtgørelsen.
Da det ikke er lovgivers intention, at
alle borgere, som deltager i tilbud efter lovens kapitel 10 eller 11 skal have
godtgørelse ved siden af kontanthjælpen, er der behov for nye retningslinjer på
området.
Løsning
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til nye retningslinjer for tildeling af godtgørelse (jf. bilag 1), som tager højde for den nye tilbudspakkestruktur. Hovedprincipperne i de nye retningslinier er følgende:
a) Der gælder samme retningslinier for alle kontanthjælpsmodtagere
b) Der er to satser:
- 1000 kr./måned til meget jobrettede pakker med et klart arbejdsmarkedsperspektiv inden for bestemte brancher med mindst 50 pct. praktik på en virksomhed i mindst 30 timer ugentligt
- 400 kr./måned ved et timetal på 25-30 timer ugentligt og et evt. mindre indhold af praktik (dog mindst 30 pct. af pakken)
c) Motivationsfremmende tilbud giver ikke adgang til godtgørelse
Motivationsfremmende pakker tildeles ingen ydelse udover kontanthjælpen, da disse pakker har til formål at motivere borgeren konkret i forhold til sit beskæftigelsesperspektiv samt anvendes i de tilfælde, hvor der er tvivl om rådighed. Deres indhold er ikke tilstrækkeligt konkret og direkte målrettet i forhold til ordinær uddannelse eller beskæftigelse (branche) sammenlignet med job- og uddannelsespakkerne. Udsigten til en godtgørelse i job- eller uddannelsespakkerne kan derimod være en motivationsfaktor for en borger i en motivationsfremmende pakke, og således være med til en hurtigere afklaring af vedkommende med henblik på (frivillig) overgang til enten en job- eller uddannelsespakke, som har et mere klart beskæftigelsessigte, og hvor der arbejdes meget koncentreret omkring den enkelte borger i forhold til udslusning til enten ordinært job eller uddannelse.
ØKONOMI
Efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118 modtager kommunen 50 % i refusion på ydelse af godtgørelse som driftsudgift i forbindelse med tilbud. I 2007 har Københavns Kommune udbetalt i alt 23,9 mio. kr. i godtgørelse som tillæg til borgernes almindelige forsørgelsesydelse. Kommunen er således i dette tilfælde berettiget til et refusionsbeløb på 11,95 mio. kr.
Den samlede udgift til godtgørelse i 2008 er beregnet til at være ca. 31 mio. kr. mod de ca. 24 mio. kr. i 2007. Den øgede udgift på 7 mio. kr. sker som følge af Velfærdsreformen. Den øgede udgift afholdes over den efterspørgselsstyrende ramme. Denne indstilling giver isoleret set ikke merudgifter på området.
VIDERE PROCES
Under forudsætning af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse implementeres retningslinjerne hurtigst muligt i praksis i forhold til de eksisterende tilbudspakker, som tildeles ny godtgørelse i overensstemmelse hermed.
BILAG
1. Nye retningslinjer om tildeling af godtgørelsen ved
aktivering
2. FAU beslutning af 19.1.2000 (FAU21/00)
3. Uddrag af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §
83 og § 118.
bilag
Bilag 1. Nye retningslinjer om tildeling af godtgørelse ved aktivering
Bilag 2: FAU beslutning af 19.1.2000 (FAU21/00)
Bilag 3: Uddrag af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 83 og § 118
Beskæftigelses- og
Integrationsudv
INDSTILLING
OG Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1.
at
Beskæftigelses- og Integrationsudv |
Problemstilling
Der er i alt indkommet 11 ansøgninger, hvoraf 10 indstilles til bevilling. Ansøgningen fra AIK Frederiksholm på 122.500 kr. til "Projekt X" er overdraget til Udviklingspuljen, som har givet tilsagn om bevilling. Der er samlet ansøgt for 2.560.500 kr. Der indstilles for 1.605.656 kr. fra Brobygningspuljen.
Alle ansøgninger ligger inden for retningslinierne for Brobygningspuljen.
Løsning
At der bevilges;
200.000 kr. til Nørrebronx til gennemførelse af projektet "Never Give Up", hvor formålet er at sikre fastholdelse af 750 børn og unge samt rekruttere 100 nye børn og unge i alderen 5-25 år i forbindelse med sammenlægning med foreningen Copenhagen Muay Thai til en fælles kampsportsforening i nye lokaler på Nørrebro.
165.656 kr. til IF Stadion til gennemførelse af projektet "Styrkelse af ungdomsafdeling", hvor formålet er at rekruttere 70 børn fra 2. og 3. klasse i Tingbjerg og Brønshøj til håndboldforeningen, herunder sikre kontakt til børnenes forældre samt opdyrke relevante netværk i lokalområdet.
180.000 kr. til Stevnsgade Basket til gennemførelse af projektet "7 mile spring", hvor formålet er at rekruttere 40 nye medlemmer i alderen 6-18 år fra Nørrebro og omegn via åbne og fleksible træningshold samt uddannelse af 15 trænere via et trænerakademi.
210.000 kr. til de Calle til gennemførelse af projektet "Futbol de Calle", hvor formålet er at introducere 800 børn og unge i alderen 9-18 år fra Valby, Amager, Nørrebro og Tingbjerg til gadefodbold, herunder at 75 børn og unge bliver medlemmer af lokale foreninger som følge af projektet.
200.000 kr. til Tjærekompagniet til gennemførelse af projektet "Cirkusskole for Tingbjerg/Vanløse", hvor formålet er at introducere 25 børn og unge i alderen 7-16 år til cirkusaktiviteter og få oprettet en lokalforening drevet af børnenes forældre med træningstider i Tjærekompagniets lokaler i Vanløse.
170.000 kr. til Ajax København til gennemførelse af projektet "O2 – Idræt på gaden", hvor formålet er - i samarbejde med lokale foreninger - at tilbyde gadeaktiviteter til 1.300 børn i alderen 6-13 år fra Kgs. Enghave, Ålholm, Vesterbro og Valby, hvoraf 320 skal blive faste foreningsmedlemmer efterfølgende.
190.000 kr. til BasarMusicShop til gennemførelse af projektet "BasarMusicShop", hvor formålet er at rekruttere 50 unge i alderen 15-20 år på Ydre Nørrebro til foreningen, som fungerer som et musikproduktionsværksted.
50.000 kr. til Integrationsforeningen for kvinder til gennemførelse af projektet "Pigeprojekt", hvor formålet er at sikre fastholdelse af 20 piger samt rekruttering af 18 nye piger i alderen 11- 15 år til svømning, syning, madlavning, styrketræning mm. i Grøndal Centret i Vanløse.
80.000 kr. til Studenter Settlementets Boldklub til gennemførelse af projektet "Familie frem til start", hvor formålet er at opstarte nye aktivitetshold så som efterfødselsgymnastik, babysvømning og idrætslegestue for 50 familier med nyfødte og yngre børn fra Vesterbro.
160.000 kr. til Københavns Skøjteforening til gennemførelse af projektet "Integrationen skøjter derudaf", hvor formålet er at opstarte ishockeyhold på Blågårds Plads og i Ryparken for 80 børn og unge i alderen 5-15 år med sigte på at rekruttere 40 børn og unge til KSFs faste hold i skøjtehallen i Ryparken.
Samlet for
ovenstående projekter vurderes 7.615 borgere at få gavn af indsatserne.
Projektrådgivningen vil for hvert enkelt projekt tilse, at projekternes budgetter tilpasses, ligesom evt. merbevillinger fra andre puljer til et givent projekt vil blive modregnet i en evt. bevilling fra Brobygningspuljen. Såfremt et projekt k un kan gennemføres med medfinansiering fra andre puljer og fonde, og disse ikke bevilges, kræves tilbagebetaling af midlerne fra Brobygningspuljen. I tilfælde hvor der samlet søges om flere midler, end hvad der er til rådighed i puljen - og nogle projekter derfor indstilles til færre midler end ansøgt - er det vurderet, at disse projekter kan gennemføres til det indstillede beløb, eller at resterende midler kan søges i andre puljer.
Der er to årlige ansøgningsfrister til Brobygningspuljen. Næste ansøgningsfrist er d. 1. oktober 2008 for ansøgninger over 30.000 kr. Der er løbende ansøgningsfrist for ansøgninger under 30.000 kr. Såfremt denne indstilling godkendes, vil der ikke være flere midler i puljen i 2008.
Som følge af indsatserne med SummerCamp og Integrationspartnerskaber bevilger Projektrådgivningen nu også midler til foreninger ud over Brobygningspuljen. Projektrådgivningen administrerer alle tre indsatser, hvorved der er en naturlig sammenhæng mellem disse.
I bilag 1 uddybes ansøgningerne og
indstillingen. Bilag 2 er en orientering om administrativt bevilgede midler
(under 30.000 kr.), mens bilag 3 er en orientering om forbrug af § 8 midler
(50.000 kr.). Retningslinierne for Brobygningspuljen fremgår af bilag 4.
Økonomi
I henhold til
retningsliniernes § 8, stk. 1 har Beskæftigelses- og Integrationsudv
Budget for Brobygningspuljen 2008:
Brobygningspuljen 2008 1.745.081 kr.
Bevillinger under 30.000 frem til 1. maj - 89.425 kr.
Aktivitetsmidler
(jf. § 8) - 50.000 kr.
Til bevilling 1. maj 2008 1.605.656 kr.
Indstillet
i denne indstilling 1.605.656 kr.
Rest
0 kr.
Videre
proces
Projektrådgivningen meddeler ansøgerne tilsagn/afslag.
Bilag
Morten Binder Carsten Haurum
bilag
Bilag 1 - Beskrivelse af projekterne
Bilag 2 - Oversigt over bevillinger under 30.000 kr.
Bilag 3 - Oversigt over bevilgede § 8-midler
Bilag 4 - Retningslinier for Brobygningspuljen
Børne- og Ungdomsudvalget har den 30. april 2008 vedtaget medlemsforslag om at søge Den tværgående integrationspulje 2008 om 140.000 kr. i støtte til Forældre-foreningen Brug Folkeskolen på Amager.
INDSTILLING OG Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 1.
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bevilger
140.000 kr. til Børne- og Ungdomsudvalget med henblik på gennemførelse af
projekt omkring forældrenetværk og imagearbejde i forhold til at sikre
tilgang af elever med etnisk dansk baggrund på Amager i samarbejde med Brug
Folkeskolen, idet det forudsættes, at en eventuel forlængelse af projektet
finansieres inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budget samt at Børne- og
Ungeforvaltningen foretager evaluering jf. Borgerrepræsentationens beslutning
(BR 112/07B) om projektstyring på integrationsområdet. 2.
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget indstiller
til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der overflyttes 0,14 mill.
kr. fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Integrationsindsats,
funktion 6.45.51, Sekretariat og forvaltninger til Børne- og Ungdomsudvalget,
org.nr. 38760, områdenr. 1123. |
Problemstilling
Børne- og Ungdomsudvalget har den 30. april 2008 (J.nr. 2008-48772) besluttet at søge den tværgående integrationspulje om 140.000 kr. til Brug Folkeskolen til sikring af en positiv udvikling i den etniske elevsammensætning på Amager. Beslutning vedlagt.
Jf. retningslinjerne for Den tværgående integrationspulje kan puljen ansøges løbende af udvalgene efter behandlingen af ansøgninger ansøgt i forårsrunden, såfremt der er udisponerede midler tilbage i puljen. Retningslinjerne vedlagt.
Løsning
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har den 28. februar 2008 (BIU 37/2008) bevilget 140.000 kr. fra Den tværgående integrationspulje til Børne- og Ungdoms-udvalget med henblik på gennemførelse af projekt omkring forældrenetværk og imagearbejde i forhold til sikring af en positiv udvikling i den etniske elevsammen-sætning i Nordvest. Projektet gennemføres i partnerskab mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og foreningen Brug Folkeskolen.
Der søges nu om 140.000 kr. til gennemførelse af lignende aktivitet på Amager, hvor samme situation som i Nordvest opleves p.t.
Ansøgningen falder indenfor Københavns Kommunes Integrationspolitik mht. visionen for uddannelse:
· "Vision: København skal fremover kendes for sin evne til at støtte alle børn i deres udvikling af trivsel, livsglæde og handlekompetence. I de københavnske dagtilbud og skoler skal børn og forældre mødes på tværs af etniske og sociale grupperinger og med udgangspunkt i den multietniske børnesammensætning udvikle de interkulturelle kompetencer, der er behov for i fremtidens globaliserede samfund. København skal kendes som byen, hvor den systematiske ulighed i et- og tosprogede børns chancer bliver brudt af kompetence og professionelle dagtilbud og skoler".
Ansøgningen falder dog udenfor de af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 29. november 2007 (BIU 232/2007) fastlagte temaområder for 2008:
· Tryghed: Forebyggelse af kriminalitet og radikalisering med særligt fokus på unge og de udsatte boligområder.
· Opvækstvilkår for børn: Med henblik på at styrke førskoleindsats og fremme lige muligheder for alle uanset social og kulturel baggrund.
· Ligestilling: Ligestilling med henblik på at fremme kvindernes muligheder for at udnytte deres ressourcer, forebyggelse af parallelsamfund og individuel isolation.
Temaerne for 2008 vedlagt.
Idet projektet dog omhandler aktiviteter, der tidligere er støttet af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i 2008 indstilles ansøgningen til bevilling, idet det dog bemærkes:
· At evt. forlængelse af projektet forudsættes finansieret inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budget.
· At projektet evalueres af Børne- og Ungdomsforvaltningen jf. Borgerrepræsen-tationens beslutning den 29. marts 2007 (BR 112/07B) om projektstyring på integrationsområdet.
Alternativ løsning
At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afslår ansøgningen, idet ansøgningen ikke falder indenfor temaerne for Den tværgående integrationspulje 2008.
Økonomi
Der tilbagestår for indeværende i alt 3,8845 mill. kr. af Den tværgående integrations-pulje 2008. Vedlagte notat redegør nærmere for Beskæftigelses- og Integrations-udvalgets puljemidler til integrationsformål. Under forudsætning af godkendelse af indstillingen disponeres 0,14 mill. kr. af Den tværgående integrationspulje. Følgende tabel 1 viser de økonomiske konsekvenser af indstillingen.
Tabel 1 – Økonomiske konsekvenser af indstillingen
Mill. kr. – 2008
priser |
2008 |
1. Indstillingens udgiftsvirkning i alt |
0,140 |
- Brug Folkeskolen
på Amager |
0,140 |
2. Resterende midler i Den tværgående integrationspulje
2008 før bevilling |
3,8845 |
3. Tilbage til disponering i 2008 efter bevilling |
3,7445 |
ØU 35/2008 – Overholdelse af vedtaget budget 2008
Som led i budgetoverholdelsen for et udvalg, skal der ved omplaceringen mellem udvalg ske tilsvarende ned-/opskrivning af de respektive udvalgs budgetrammer. På den baggrund skal budgetrammerne for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget reguleres i overensstemmelse med evt. bevillinger fra Den tværgående integrationspulje 2008. På den baggrund indstilles det, at der overflyttes midler i overensstemmelse med evt. bevilling. Rent teknisk foreslås dette gennemført i førstkommende indstilling om økonomiske ændringer.
Videre proces
Indstillingen skal høres af Integrationsrådet jf. retningslinjerne. Integrationsrådets høringssvar udleveres på mødet.
Bilag
1. BUU J.nr. 2008-48772 med bilag.
2. Retningslinjer for Den tværgående integrationspulje med temaer for 2008.
3. Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets puljemidler på integrationsområdet.
4. Integrationsrådets høringssvar (afventer).
bilag
Bilag 1B: Bilag 1 til BUU 30. april 2008
Bilag 2A: Gældende retningslinjer for Den tværgående integrationspulje
Bilag 2B: Programtema 1 for Den tværgående integrationspulje 2008: Tryghed
Bilag 2C: Programtema 2 for Den tværgående integrationspulje 2008: Opvækstvilkår for børn
Bilag 2D: Programtema 3 for Den tværgående integrationspulje 2008: Ligestilling
Bilag 3: Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets puljemidler på integrationsområdet juni 2008
Status på diskriminationsindsatsen samt forslag om kampagne for københavnere om anti-diskrimination.
INDSTILLING OG Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, 1. at Catinét-rapporten samt redegørelsen fra forvaltningerne tages til efterretning 2. at der afsættes 300.000 kr. til informationskampagne, som afholdes indenfor det eksisterende budget til diskrimination. |
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtog sidste år (BIU 47/2007), at der årligt skal udarbejdes:
1. Rapport om diskriminationsomfanget i København (Catinét)
2. Intern redegørelse af anti-diskriminationsindsatsen i Købehavns Kommune
Redegørelsen samt rapporten foreligger nu og er vedlagt denne indstilling til efterretning.
Endvidere var der på udvalgsmødet den 13. december 2007 (BIU 250/2007) følgende protokolbemærkning: "Det skal tilstræbes, at IT-løsningen afholdes inden for det oprindelige økonomiske estimat, således at der resterer ca. 100.000 kr. til udmøntning i udvalget i form af kampagner m.v."
Løsning
I det følgende redegøres kort for hovedkonklusionerne i hhv. Catinéts rapport samt forvaltningernes redegørelser.
Rapport 2008:
Diskriminationsomfanget i Københavns Kommune
Det såkaldte Diskriminationsindex fra Integrationsbarometret viser, at oplevelsen af diskrimination både blandt etniske danskere såvel som indvandrere er uændret. Dvs. at akurrat som i marts 2007 svarer 27 pct. af indvandrerne, at de har følt sig diskrimineret indenfor det sidste år, mod kun 11 pct. af de etniske danskere. Således er gabet på 16 procentpoint præcis det samme som ved målingen i 2007.
2.1. Bopælens
betydning for diskriminationen
Indvandrere/efterkommere, som er bosat i et udsat boligområde, føler sig mindre diskrimineret (17 %) end indvandrere/efterkommere fra øvrige områder i København (29 %).
2.2. Hvor har man følt
sig diskrimineret?
For både etniske danskere såvel som indvandrere/efterkommere gælder det, at "Arbejdspladsen" og "Offentlig transportmidler" er dér, hvor flest har følt sig diskrimineret. Tredje pladsen hos etniske danskere er "Nattelivet" (15 %), mens det hos indvandrere/efterkommere er "Butikker" (20 %).
2.3. Nattelivet
Således føler procentvis flere etniske danskere sig diskrimineret i "Nattelivet" (15 %) end det gælder for indvandrere/efterkommere (10 %).
2.4. Anmeldte
hændelser
På spørgsmålet om vedkommende har anmeldt én eller flere diskriminationssager til politiet, svarer hele 95 % af både etniske danskere og indvandrere/efterkommere nej.
Endvidere svarer hele 93 % af alle, at de ikke har søgt hjælp efterfølgende.
2.5. Hvorfor anmeldes
så få sager?
De hyppigste svar blandt etniske danskere er foruden "ved ikke/ingenting" (19 %), at "sagen var ikke alvorlig" (11 %) eller "det var ikke nødvendigt". Blandt indvandrere/efterkommere svarer 11 %: "det hjælper ikke/nytter ikke".
Forvaltningsredegørelse af
anti-diskriminationsindsatsen i Københavns Kommune
Mindst 2 konklusioner kan drages af den samlede redegørelse af forvaltningernes anti-diskriminationsindsats i Københavns Kommunes.
For det første at forvaltningerne samlet set har sat en lang række initiativer og indsatser i gang – f.eks. for at fremme mangfoldigheden blandt medarbejderne i kommunen – som imidlertid ikke alle er lige fokuserede mod anti-diskrimination.
For det andet at der er stor forskel på forvaltningernes prioritering af og erfaringer med anti-diskriminationsindsatser. F.eks. har Økonomiforvaltningen en række initiativer, som retter sig mod kommunes medarbejdere og personalepolitik, mens Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen mere arbejder med initiativer og indsatser rettet mod københavnerne.
Redegørelsens konklusioner bekræfter, at det er vigtigt at fastholde fokus på bekæmpelse af diskrimination. Men også at det dels er værd at arbejde med forvaltningernes indbyrdes muligheder for at lære af hinanden (mainstreaming), dels fastholde et todelt fokus på både udadvendte som interne initiativer og indsatser.
Statusseminariet den 26. juni på diskriminationsområdet vil på den baggrund både handle om, hvordan Københavns Kommune kan anvende principper for ligebehandling og anti-diskrimination som strategi, samt fastholde den målrettede borgervinkel – som f.eks. hjemmesiden til anonym registrering af diskrimination er udtryk for.
Procesplan:
Informationskampagne
Udgifterne til oprettelsen af hjemmesiden til anonym registrering af diskriminationssager har foreløbigt vist sig at være mindre end beregnet. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen forventer at der resterer ca. 300.000 kr., når hjemmesiden er færdigudviklet. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår derfor at anvende 300.000 kr. til en todelt informationskampagne:
- 100.000 kr. vil blive anvendt til direkte markedsføring af hjemmesiden blandt hjemmesidens målgruppe i form af f.eks. radiospots på etniske minoritetsradioer eller lignende, annoncering mv.
- 200.000 kr. vil blive reserveret til efteråret til blandt andet opfølgning af kampagne samt branding af diskriminationsindsatsen i Københavns Kommune.
Den konkrete tilrettelæggelse af kampagnen vil blive drøftet med relevante interesseorganisationer, ligesom Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil blive nærmere orienteret herom.
Økonomi
Som beskrevet i ovenstående.
Videre proces
Hjemmesiden til anonym registrering af diskriminationssager vil blive offentliggjort den 26. juni 2008 ved Diskriminationskonferencen, som er statusseminar på diskriminationsområdet. Konferencen bliver i år afholdt på PH Cafeen mellem kl. 13 og 17.
Den samlede rapport på diskriminationsområdet, som dels indeholder analyser af den samlede indsats på tværs af rapporten og redegørelsen, dels peger fremad mod nye indsatser og initiativer er forelagt BIU den 19. juni 2008 – og uddeles på konferencen den 26. juni 2008.
Udvalget vil i august blive orienteret om aktiviteterne i forbindelse med kampagnen.
Bilag
1. Redegørelse af Københavns Kommunes indsats mod diskrimination
2. Rapport 2008. Diskriminationsomfanget i Københavns Kommune
bilag
Bilag 1 - Redegørelse af Københavns Kommunes indsats mod diskrimination
Bilag 2 - Rapport 2008. Diskriminationsomfanget i Københavns Kommune
Forvaltningens
samarbejdsaftale med tidligere H:S, nu Region Hovedstaden, skal revideres bl.a.
som følge af strukturændringerne i Københavns Kommune og strukturreformen.
INDSTILLING OG Beslutning
Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender revideringen af samarbejdsaftalegrundlag for de opsøgende psykiatriske teams til efterretning, og 2. at Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bemyndiger Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen til at underskrive den reviderede samarbejdsaftale med Region Hovedstaden. |
Problemstilling
Den tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning indgik i 2003 samarbejdsaftale med H:S, om etablering af samt retningslinier for det lokale samarbejde for Opsøgende Psykose teams, nu psykiatriske teams. Der er nu behov for at revidere samarbejdsaftalen af flere årsager:
Strukturændringerne i Københavns Kommune har gjort det nødvendigt, at såvel Socialforvaltningen som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indgår i samarbejdsaftalen.
Som følge af strukturreformen er H:S's opgaver overgået til Region Hovedstaden, hvorfor aftalen om det lokale samarbejde nu skal indgås med Regionen. Samarbejdsaftalen om de opsøgende psykiatriske teams skal derudover indarbejdes i den generelle sundhedsaftale med Region Hovedstaden.
Derudover har en revidering af det eksisterende samarbejde vist, at der på visse områder er behov for en præcisering og konkretisering af samarbejdet. Herunder behov for større kompetence for de udlånte medarbejdere samt forbedrede IT-forhold for disse.
Løsning
Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen anbefaler at henholdsvis Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bemyndiger forvaltningerne til at underskrive den reviderede samarbejdsaftale med Region Hovedstaden, jf. vedlagte bilag.
Siden 2003 er der etableret Opsøgende Psykiatriske teams, sådan at teamene snart dækker alle bydele i Københavns Kommune på nær Ydre Østerbro/Ryvang og Ydre Nørrebro. Der er på nuværende tidspunkt syv Opsøgende Psykiatriske teams i kommunen.
Målgruppen er borgere, som på grund af deres psykiske sygdom har svært ved at drage nytte af og fastholdes inden for andre tilbud, såvel socialpsykiatriske som behandlingsmæssige tilbud.
Den tidligere samarbejdsaftale med H:S indebærer, at Socialforvaltningen udlåner en medarbejder til hvert af de opsøgende psykiatriske teams – dette for at teamene så vidt muligt både kan yde en sammenhængende behandling og støtte. De udlånte medarbejdere får kompetence til at træffe beslutning om en række sociale ydelser.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har ikke mulighed for at delegere kompetence, og stiller i stedet konta ktpersoner til rådighed, således at sagsbehandlingen kan fungere så hurtigt og smidigt som muligt.
Det er vurderingen af der er stort behov for at videreføre samarbejdet om de opsøgende psykiatriske team. De opsøgende psykiatriske team har som udgangspunkt ansvaret for al behandling og støtte. Samarbejde mellem personalet i de opsøgende psykiatriske team samt medarbejdere i Københavns Kommune er af afgørende betydning.
For at muliggøre dette er der behov for en lokal samarbejdsaftale, hvor ansvar, kompetencer og snitflader tydeligt er beskrevet. Den reviderede samarbejdsaftale tydeliggør denne opgavedeling.
Strukturreformen har ligeledes betydet, at H:S's opgaver er overgået til Region Hovedstaden, herunder de opsøgende psykiatriske teams. En ny samarbejdsaftale med Regionen er derfor nødvendig.
Økonomi
De opsøgende psykiatriske teams, herunder de udlånte medarbejdere, finansieres af Region Hovedstaden.
Videre
proces
Den reviderede samarbejdsaftale underskrives i de respektive forvaltninger, samt af Region Hovedstaden.
Den reviderede samarbejdsaftale indarbejdes i Sundhedsaftalerne på området.
Sommeren 2008 offentliggøres resultaterne af et Ph.d.-studie om effekten af opsøgende psykiatriske teams sammenlignet med behandlingen af psykisk syge personer i øvrigt. Status omkring erfaringerne vil blive forelagt Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, når Ph.d.-afhandlingen foreligger.
Bilag
1. Revideret samarbejdsaftale oktober 2007
Anette Laigaard
/Sven Bjerre
bilag
Bilag 1: Revideret samarbejdsaftale oktober 2007
Udvalget skal tage stilling til medfinansiering i fire konkrete sager.
INDSTILLING OG Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bidrager med medfinansiering til projekt Fra Sport til Job på i alt 1.050.000 kr. svarende til ét årsværk i tre år 2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bidrager med medfin ansiering til helhedsplanen Fritidsjobkonsulenterne på i alt 1.200.000 kr., svarende til 300.000 kr. årligt i en fire-årig periode 3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bidrager med medfinansiering til indsatsen Nørrebro skaber Jobs på i alt 2.800.000 kr. svarende til 700.000 kr. årligt i en fire-årig periode 4. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bidrager med medfinansiering til helhedsplanen for Sundholmsvejskvarteret på i alt 500.000 kr. svarende til 100.000 kr. årligt i den fem-årige periode |
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er involveret i fire sager, hvor der er behov for medfinansiering fra forvaltningen, såfremt indsatserne skal realiseres. Det drejer sig om:
- Projekt Fra Sport til Job, lokalt integrationspartnerskab med støtte fra Integrationsministeriet.
- Fritidsjobkonsulenterne, helhedsplan med støtte fra Landsbyggefondens pulje til sociale og forebyggende indsatser (2008/9-midlerne)
- Helhedsplan for Indre Nørrebro, omfattende Nørrebro skaber Jobs, med støtte fra Landsbyggefondens pulje til sociale og forebyggende indsatser (2008/9-midlerne)
- Helhedsplan for Sundholmsvejskvarteret med støtte fra Landsbyggefondens pulje til sociale og forebyggende indsatser (2008/9-midlerne)
Indsatsernes formål og medfinansieringsbehov skitseres i nedenstående forslag til løsning.
Landsbyggefonden kræver 25 pct. medfinansiering, som kan tilvejebringes af kommune, boligorganisation, fonde og puljer (dog ikke statslige). Det er imidlertid vanskeligt for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen at binde midler i driften, dvs., via medarbejdertimer som kun må anvendes til den konkrete indsats i helhedsplanen, da dette vil gå ud over den generelle indsats/ produktion. Dette skal ses i sammenhæng med at forvaltningen allerede har bundet en del driftsmidler i forbindelse med blandt andet tidligere helhedsplaner.
Løsning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår, at medfinansieringsbehovet i nedenstående fire sager dækkes af udisponerede integrationsindtægter for 2008.
Fra
Sport til job – et lokalt integrationspartnerskab
Integrationsministeriet har bevilget midler til lokale integrationspartnerskaber "Fra Sport til Job", under forudsætning af at 5 kommuner deltager. De andre kommuner er Aalborg, Vejle, Esbjerg og Lolland. Projektperioden er 1. januar 2008-30. juni 2011, men Københavns Kommune kobles først på projektet den 1. september 2008. Målet for projektet er, at der i alt bliver skabt praktikpladser, jobs eller uddannelsesaftaler til 1200 unge nydanskere i de fem deltagende kommuner og sportsklubber, hvilket betyder, at der gennem projektet bliver skabt aftaler for 240 unge i København.
Projektet er en udløber af erfaringerne fra Brøndby Boldklub, "Fra Bænken til Banen", hvor klubbens netværk af sponsorvirksomheder giver unge indvandrere og efterkommere adgang til job og uddannelse. Det er en forudsætning for at deltage, at Københavns Kommune bidrager med en lokal koordinator, som er daglig ansvarlig for samarbejdet med sportsklubben, sponsorvirksomheder, opdyrkning af nyt virksomhedsnetværk samt samarbejde med uddannelsesinstitutioner om opkvalificering mv.
Medfinansiering:
Et årsværk (økonomisk på niveau med en socialrådgiverstilling) i perioden 1.
september 2008 til 30. juni 2011. Det giver et medfinansieringsbidrag på i alt
1.200.000 kr. (400.000 årligt).
Fritidsjobkonsulenterne
Fritidsjobkonsulenterne, en helhedsplan under KAB, har fået foreløbigt støttetilsagn på 4.233.750 kr. Formålet er at hjælpe udsatte børn og unge i alderen 13-17 år med at få fritidsjobs. Projektet omfatter 22 boligafdelinger i København i bydelene Valby, Kgs. Engha ve, Vesterbro og Nørrebro. Der skal i Københavns Kommunes forvaltninger findes medfinansiering til projektet, idet KAB ikke vurderer, at de kan tilvejebringe hele beløbet. Der skal i alt findes 1.411.250 kr. i medfinansiering over en 4-årig periode, svarende til ca. 352.000 kr. årligt. Projektet skal implementeres i et tæt samarbejde med SSP-projektet Ung i Job, fritidsjobindsatsen i Jobcenter Skelbækgade og Nørrebro skaber Jobs under det boligsociale projekt Rabarberland på Indre Nørrebro. Projektperioden er fire år.
Medfinansiering: I alt 1.200.000 kr., svarende til 300.000 kr. årligt i projektperioden. En eventuel medfinansiering til Fritidsjobkonsulenterne vil styrke forvaltningens egen fritidsjobindsats og målsætning på området, idet samarbejdet med KAB vil give forvaltningen en åbning i forhold til de unge, der bor i den almene sektor.
Helhedsplan for Indre Nørrebro
FSBs helhedsplan for Indre Nørrebro omfatter tre dele:
- En videreførelse af Nørrebro Skaber Jobs og udbygning til Bispebjerg
- En koordinerende indsats for Indre Nørrebro (i første omgang en kortlægning af aktiviteter i bydelen)
- Beboerrådgiverordninger i to afdelinger på Indre Nørrebro
Det er Nørrebro Skaber Jobs, der har en særlig interesse for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, hvorfor LBR har haft besluttet at støtte projektet i otte måneder - 1/1-1/9 2008 - med i alt 700.000 kr. Projektet ønskes videreført med midler fra Landsbyggefonden. FSB har fået foreløbigt støttetilsagn på i alt 15.000.000 mio. kr. til de tre projektdele. FSB vurderer p.t. at medfinansieringsbehovet i forhold til Nørrebro skaber Jobs vil være på ca. 3.000.000 mio. kr. i alt i en fireårig periode, svarende til 750.000 kr. årligt.
Medfinansiering: I alt 2.800.000 kr. svarende til 700.000 kr. årligt i projektperioden. En eventuel medfinansiering vil styrke forvaltningens egen indsats over for udsatte unge mellem 16 og 24 år, idet Nørrebro skaber Jobs har kontakt med en gruppe af unge, som er vanskelige for kommunen at komme i kontakt med. Endvidere vil kontant medfinansiering styrke forvaltningens mulighed for at påvirke Nørrebro Skaber Jobs, så indsatsen koordineres bedst muligt med den kommunale indsats.
Sundholmsvejskvarteret
Boligorganisationerne Vibo, DAB, Lejerbo, AMA, Duab, AAB og Ksb har fået midlertidigt støttetilsagn på 6.000.000 kr. til en helhedsplan over fem år for Sundholmsvejskvarteret. Formålet med helhedsplanen er at styrke sociale tilbud for børn og unge, styrke den kriminalpræventive indsats på tværs af private, almene og offentlige aktører samt at etablere en indsats over for beboere uden for arbejdsmarkedet. Der ønskes i denne forbindelse udviklet en strategi for at sikre, at andelen af husstande på overførselsindkomst ikke overstiger 25 pct. for de enkelte afdelinger, og der ønskes et samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om en fremskudt beskæftigelsesindsats.
Medfinansiering: I alt 500.000 kr. svarende til 100.000 kr. årligt i projektperioden. En eventuel medfinansiering vil give Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen mulighed for at påvirke udviklingen i Sundholmsvejskvarteret. Det nye områdeløft i regi af Teknik- og Miljøforvaltningen er netop i Sundholmsvejskvarteret, og der er med både områdeløft og helhedsplan på vej grundlag for et generelt løft af kvarteret og et frugtbart samarbejde mellem de almene boligorganisationer, ejerforeninger, andelsforeninger og andre aktører i området.
Økonomi
Udgifterne til medfinansiering udgør i alt 5.700.000 kr. Det foreslås at udvalget træffer en principbeslutning om at anvende 2,0 mio. kr. i 2008 og 3,7 mio. kr. i 2009 fra udisponerede integrationsindtægter. Midlerne er placeret på bevillingen Integration, funktion 6.45.51.1. Den reelle bevillingsoverførsel vil ske i forbindelse med behandlingen i Borgerrepræsentationen d. 13. november 2008, jf. nedenstående. Her vil der også blive truffet endelig beslutning om fordeling af midlerne mellem de to år. Midlerne vil efter en eventuel beslutning i Borgerrepræsentationen blive overført til de relevante boligorganisationer.
Videre proces
De endelige helhedsplaner med støtte fra Landsbyggefonden skal godkendes i fagudvalgene og Økonomiudvalget i oktober 2008 og i Borgerrepræsentationen den 13. november 2008.
Bilag<
/b>
1. Projektbeskrivelse og budget af Fra Sport til Job
2. Den foreløbige helhedsplan og budget for Fritidsjobkonsulenterne
3. Den foreløbige projektbeskrivelse og budget for Nørrebro skaber Jobs
4. Den foreløbige helhedsplan og budget for Sundholmsvejskvarteret
bilag
Bilag 1: Projektresume Fra Sport til Job_endelig.doc
BILAG 2 Fritidsjobkonsulenterne
BILAG 4 Sundholmsvejskvarteret
Handleplan mod fattigdom
Borgerrepræsentationen
har besluttet, at alle forvaltninger skal udarbejde handleplaner for, hvordan
der på deres område kan bidrage til at reducere antallet af fattige i København
INDSTILLING OG Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forslaget til svar til Socialudvalget om udarbejdelse af handleplan for nedbringelse af fattigdom, herunder at fattigdomspakken i beskæftigelses- og integrationsaftalen for 2009 i sammenhæng med tidligere igangsatte eller aftalte initiativer på området samlet set betragtes som udvalgets handleplan, jf. bilag 1. |
Problemstilling
Borgerrepræsentationen
har den 3. april 2008 besluttet, at alle forvaltninger skal udarbejde
handleplaner for, hvordan der på deres område kan bidrage til at reducere
antallet af fattige i København (BR 155/08).
Socialudvalget har bedt alle udvalg om at sende de udarbejdede handleplaner til orientering senest 1. august 2008
Løsning
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har tidligere - i et høringssvar af 30. april 2008 til Socialudvalget om forslaget til en fattigdomsgrænse og 10 handleplaner for ned bringelse af fattigdom - redegjort for en række allerede iværksatte eller aftalte initiativer mod fattigdom og marginalisering på beskæftigelses- og integrationsområdet, herunder:
· særlige initiativer i beskæftigelsesaftalerne for 2007 og 2008
· den ordinære aktiveringsindsats for alle ledige
· ansættelse af ekstra jobkonsulenter for at hjælpe ledige indvandrere med at få målrettet kontakt med virksomhederne
· initiativer i beskæftigelsesaftalen for 2009, herunder en jobplan for at øge beskæftigelsen blandt indvandrere generelt samt og en særlig pakke af initiativer rettet mod bekæmpelse af fattigdom og marginalisering
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår, at disse initiativer samlet set betragtes som Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan, idet udvalget dog er indforstået med, at den endelige udmøntning af initiativer skal ses i sammenhæng med de samlede initiativer på fattigdomsområdet, jf. vedlagte forslag til svar (bilag 1).
Det indgår i beskæftigelses- og integrationsaftalen for 2009, at finansieringen af initiativerne skal søges tilvejebragt via budgetforhandlingerne for 2009. I forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2008 vil Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejde en særskilt handlingsplan for implementeringen af initiativerne - under forudsætning af, at den fornødne finansiering er tilvejebragt.
Økonomi
Indstillingen har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.
Videre
proces
Under forudsætning af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse sendes svaret til Socialudvalget.
Finansieringen af initiativerne mod fattigdom på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område skal søges tilvejebragt via budgetforhandlingerne for 2009, jf. beskæftigelses- og integrationsaftalen for 2009.
Bilag
1. Udkast til svar til Socialudvalget om handleplan mod fattigdom på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område
2.
Brev af 2. juni 2008 fra socialborgmester
bilag
Bilag 2. Socialudvalget - Udarbejdelse af handleplaner mod fattigdom
Fælles
personalefest i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og JobCenter
København
INDSTILLING OG Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at der bevilges 1,0 mio. kr. til afholdelse af personalefest i BIF i september 2008 |
Problemstilling
Den personalefest, der blev afholdt for hele forvaltningen for to år siden, blev en stor succes fordi den både var en reel anerkendelse af den store indsats medarbejdere og ledere havde ydet, men også fordi den bidrog til at styrke fællesskabsfølelsen i forvaltningen på tværs af enheder. Der er sket meget i løbet af de to år, der er gået siden sidste fest, og en ny fest vil være en god måde at anerkende den fortsat store indsats.
Løsning
Der afholdes en personalefest for hele forvaltningen og de statsligt ansatte ved JCK i september 2008. Arbejdet med planlægning af personalefest sættes i gang hen over sommeren og eftersommeren, og de lokale enheder inddrages i arbejdet med planlægning og tilrettelæggelse med henblik på at give festen et lokalt islæt
Der planlægges og budgetteres efter deltagelse af 1.200 medarbejdere (ud af ca.1750) fra BIF og staten. De statslige medarbejdere inviteres, og staten finansierer forholdsmæssigt beregnet efter tilmeldte deltagere
Der afsættes 1,0 mio. kr. til festen = 833 kr. / deltager, hvilket i 2008-priser svarer til niveauet for personalefesten i 2006. Der planlægges efter at deltagerne betaler egne drikkevarer.
Der nedsættes en arbejdsgruppe til planlægning m.m. I første omgang består arbejdsgruppen udelukkende af medarbejdere i personalekontoret. Når de overordnede rammer er lagt og godkendt på direktionsniveau, inddrages de lokale enheder / centre / staten / kontorer, med henblik på at sikre den nødvendige bemanding, og ikke mindst at give festen et lokalt præg og islæt.
Økonomi
Den forventede udgift til personalefesten på 1 mio. kr. finansieres via overførte servicedriftsmidler fra 2007
Videre proces
Arbejdsgruppen udarbejder overordnet forslag som forelægges direktionen primo august med henblik på inddragelse af de lokale enheder og offentliggørelse af tid og sted.
BILAG
-
INDSTILLING OG Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 1. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter den generelle tilfredshed med udvalgets arbejdsform og rammerne for udvalgets arbejde. |
Problemstilling
I lighed med tidligere år skal udvalget drøfte den generelle tilfredshed med udvalgets arbejdsform og rammerne for udvalgets arbejde.
6 udvalgsmedlemmer har i et spørgeskema krydset tilfredsheden af og i nogle tilfælde uddybet krydset med nogle bemærkninger.
Resultatet af undersøgelsen er følgende:
Meget tilfredsstillende: 1
Tilfredsstillende: 3
Hverken eller tilfredsstillende: 1
Utilfredsstillende: 1
Meget utilfredsstillende:
Kommentarer:
- For lidt tid til at afvikle møderne
- Svingende mødetæthed: Møder med tyndt indhold efterfølges af møder med tung dagsorden
- Manglende gennemsigtighed i "dead-lines"
- Manglende respekt for medlemmernes erhvervsarbejde
- Ros til den nye dagsordensopstilling
Løsning
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til om der er forhold omkring udvalgets arbejdsform og rammerne for arbejdet der skal ændres.
Forvaltningen vil efterfølgende følge op på drøftelsen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser
Videre proces
Der foretages en tilsvarende drøftelse i 2009
Bilag
-
Morten Binder /Vibeke Østergaard
INDSTILLING OG Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager oversigten over fremtidige sager til udvalgets dagsorden til efterretning. |
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal orienteres løbende om fremtidige sager på udvalgets dagsorden.
Løsning
Forvaltningen forventer, at nedenstående sager vil blive forelagt for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på de pågældende møder. Der kan dog ske ændringer og forsinkelser af tidspunktet for de enkelte sagers behandling i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, bl.a. på grund af manglende eller nye oplysninger i sagen eller på grund af andre presserende sager.
Oversigt over kommende sager:
14. august 2008 |
Videre forløb |
Evaluering af projektstyringsdagsordenen |
|
Statusrapport 2007 – Integration et fælles ansvar |
|
Ligestilling |
|
Forvaltningens sanktionsmuligheder ved uretmæssig udbetaling af kontanthjælp og sygedagpenge |
|
Udbud af beskæftigelsesindsatsen (fortrolig) |
|
Halvårsopfølgning revisionsprotokollat for 2006 om fleksjob |
|
Resultatstatus |
|
Revisionsprotokollater for regnskab 2007 |
|
Sygedagpengerapportering vedr. maj og juni 2008 |
|
Temadrøftelse om "Forebyggelse af sygefravær" |
|
Temadrøftelse om virksomhedernes ansættelse af personer med anden etnisk baggrund end dansk (v/Torben Møller-Hansen, Foreningen Nydansker) |
|
27. august 2008 |
Videre forløb |
Fællesmøde med Socialudvalget |
|
28. august 2008 |
Videre forløb |
Bydelsmødre i København |
|
Statusseminar på diskriminationsindsatsen |
|
Regnskabsprognose august 2008 |
|
Redegørelse til Beskæftigelsesregionen om den specialiserede revalideringsindsats |
|
Morten Binder /Vibeke Østergaard