Mødedato: 19.03.2013, kl. 09:30
Mødested: KolleKolle, Frederiksborgvej 105, 3500 Værløse
Forslag om oprettelse af kommunalt vikarbureau
Socialist Folkeparti stillede ved Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 28. januar 2013 fem forslag, der skal hjælpe ledige, der er på vej ud af dagpengesystemet. Oprettelse af et kommunalt vikarbureau er et af forslagene.
Indstilling og beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller:
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens vurdering til efterretning.
Problemstilling
På møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 28. januar 2013 stillede SF et medlemsforslag om, at forvaltningen skal undersøge muligheden af at oprette et kommunalt vikarbureau, der ansætter ledige københavnere, der er på vej til at miste dagpengeretten. Vikarbureauet finansieres af BIU og af de kommunale institutioner og centre, som gør brug af vikarer.
Udvalget pålagde forvaltningen:
- At undersøge muligheden af at oprette et kommunalt vikarbureau, der ansætter ledige københavnere, der er på vej til at miste dagpengeretten. Vikarbureauet finansieres af BIU og at de kommunale institutioner og centre, som gør brug af vikarer.
Løsning
SF har foreslået, at der oprettes et kommunalt vikarbureau, der finansieres af BIU og af de kommunale institutioner og centre, som gør brug af vikarerne.
Som udgangspunkt ligger det ikke indenfor BIUs ressort at oprette et kommunalt selskab. Dette skal altid afklares af henholdsvis ØU og BR.
Der er en hel række begrænsninger i forhold til, hvilke opgaver en kommune kan udføre uden direkte hjemmel i lovgivningen. Såfremt kommunen skal oprette et kommunalt selskab kræver det, at der er tale om udførelse af opgaver, som ligger indenfor kommunens virke og formål samt, at selskabet ikke udfører opgaver, som er konkurrenceforvridende, jfr. Kommunalfuldmagten om lovlige kommunale forhold. I givet fald skal det undersøges, om et vikarbureau kan konstrueres som en model, hvor kommunen lovligt kan lade eget selskab varetage disse opgaver.
Kommunen har tidligere undersøgt, hvorvidt det var muligt at etablere et kommunalt begravelsesselskab (medlemsforslag stillet af Ø (2010-116340). Det blev her konkluderet, at der ikke er lovhjemmel til at en kommune kan etablere et kommunalt begravelsesselskab, som et alternativ til private begravelsesfirmaer. Det synes på den baggrund særdeles tvivlsomt, om kommunen kan etablere et kommunalt vikarbureau, som et alternativ til de private vikarbureauer, kommunen i dag benytter.
Det vil under alle omstændigheder kræve en juridisk udredning af omfattende karakter, hvor netop elementet omkring konkurrenceforvridning vil vægte tungt. Spørgsmålet vil sandsynligvis ligeledes kræve en udtalelse fra Statsforvaltning Hovedstaden. Det er umiddelbart forvaltningens opfattelse, at oprettelse af et kommunalt vikarbureau ikke kan gennemføres inden for rammerne af kommunalfuldmagten.

Videre proces
Såfremt der ønskes yderligere afdækning af medlemsforslaget, skal det ske ved at forslaget stilles i ØU.
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.
Der var følgende protokolbemærkning:
Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten vil arbejde videre med sagen og med hjælp fra BIF udarbejde forslag til hvordan Københavns Kommune kan oprette en vikarorganisation for kommunens arbejdspladser i Jobcenterregi.