Ny Integrationspolitik 2019-22: Rammer og proces

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forslag til proces for udarbejdelse af den kommende Integrationspolitik 2019-22, herunder at der arbejdes videre med den kommende Integrationspolitik under overskriften ”Investering i Integration”
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender tidsplan og proces for ekstern inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af integrationspolitikken, herunder at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget som led heri besøger udvalgte udsatte byområder.

Problemstilling

Den nuværende Integrationspolitik 2015-2018 udløber med udgangen af 2018. Der er derfor behov for at tage stilling til proces for udarbejdelse af forslag til en ny integrationspolitik. Med nærværende indstilling foreslås således rammerne for forslag til udarbejdelse af en ny integrationspolitik, som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil få mulighed for at drøfte i marts og august samt endeligt godkende i november, jf. forslag til tidsplan.

Det følger af Styrelsesvedtægtens § 20, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget blandt andet har ansvar for den tværgående integrationsindsats i kommunen, ligesom der i Styrelsesvedtægten henvises til kommunens samlede integrationspolitik. Af Styrelsesvedtægtens § 20, stk. 4, fremgår det således, at: ”Udvalget har ansvaret for den tværgående integrationsindsats. Herudover varetager udvalget revision og opfølgning på kommunens samlede integrationspolitik samt projektudvikling og overvågning.”

I Københavns Kommune bor omkring 92.000 personer med ikke-vestlig baggrund, svarende til 15 pct. af kommunens samlede befolkning.

De tværgående integrationsudfordringer for denne målgruppe kan eksemplificeres med udgangspunkt i én familie med ikke-vestlig baggrund i tre generationer. Denne familie er – sammenlignet med en tilsvarende familie med dansk baggrund – statistisk set i risiko for at have flere, komplekse udfordringer. Alle forvaltninger er i dag gennem deres respektive indsatser i kontakt med borgere med ikke-vestlig baggrund. Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse heraf.

Løsning

Rammer for forslag til udarbejdelse af den kommende Integrationspolitik

Det fremgår af den nuværende Integrationspolitik for 2015-18 (bilag 2), at integrationen i København hviler på et samarbejde mellem kommunens 7 forvaltninger. Integration må - hvis den skal være vellykket - dække alle aspekter af borgerens liv. Det er med blik for denne sammenhæng, at den nuværende Integrationspolitik 2015-18 er udarbejdet med en fælles indsats på to fronter:

• Flere skal i job og uddannelse
• København skal være en åben og tryg by.

Under disse overskrifter udpegede kommunens politiske udvalg de væsentligste integrationsudfordringer inden for eget område og opsatte mål, som de enkelte udvalg har taget ansvar for at nå i perioden 2015-18. Der henvises til bilag 2, s. 6 og 7, der viser målene i den nuværende Integrationspolitik 2015-18. De enkelte udvalg har været ansvarlige for at iværksætte og gennemføre indsatser, med henblik på at realisere målene. I den forbindelse har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtaget en 2-årig Integrationshandleplan for 2017-18. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil blive forelagt en opfølgning på den nuværende Integrationspolitik 2015-18 og Integrationshandleplanen 2017-18 den 12. marts 2018.

For så vidt angår den kommende Integrationspolitik for perioden 2019-22, foreslår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at der arbejdes videre med udarbejdelse af integrationspolitikken under overskriften ”Investering i Integration”. Investeringstankegangen indebærer, at forvaltningerne investerer i de indsatser, som forventes at føre til en positiv integration, som på sigt kan give et økonomisk afkast. Eksempelvis forventes, at en investering i en håndholdt beskæftigelsesindsats for borgere med ikke-vestlig baggrund vil medføre, at flere borgere kommer i job og/eller uddannelse, og dermed på sigt give et økonomisk afkast i form af færre overførsler. Et andet eksempel er, at en investering i målrettede indsatser for at få børn og unge integreret, fx gennem deltagelse i foreningslivet og et fritidsjob, senere vil have en påvirkning på deres uddannelses- og jobvalg – og dermed samtidig forventeligt give økonomisk afkast til kommunen.

Investeringstankegangen handler dermed om, at der foretages en investering, som kan have en positiv indvirkning på borgerens livsbetingelser, herunder bl.a. øget uddannelse, beskæftigelse og oplevelsen af at være en del af samfundet og have lige muligheder, samtidig med at investeringen på sigt vil medføre færre udgifter for kommunen.

Foruden investeringstankegangen kan integrationspolitikken også adressere, at alle københavnere skal have lige muligheder, men at der med lige muligheder også hører en positiv forventning til den enkelte om at benytte disse muligheder samt efter bedste evne at deltage på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i det øvrige samfundsliv.

En integrationspolitik, der bygger på ovenstående investeringstankegang, kan medføre, at integrationsområdet særligt styrkes på de områder, hvor det kan sandsynliggøres, at en investering i integrationen vil have en reel positiv effekt for både borgerne og samfundet, frem for at der igangsættes mindre integrationsprojekter, som ikke har en påviselig effekt. Integrationspolitikken 2019-22 kan dog også indeholde områder, hvor der ikke direkte kan henføres et økonomisk potentiale, men som på trods heraf har en positiv indvirkning på borgernes livsbetingelser.

Som led i ovenstående investeringstankegang og udmøntning af Integrationspolitikken 2019-22 kan der udarbejdes business cases efter Integrationspolitikkens vedtagelse og dermed søges om midler fra Investeringspuljen i forbindelse med Overførselssagen 2018/2019 eller Budget 2020. Business casene har blandt andet til hensigt at forpligte forvaltningerne på de mål, der bliver fastsat i Integrationspolitikken.

Tidsplan og proces for ekstern inddragelse

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besøger udvalgte udsatte byområder – f.eks. Tingbjerg eller Urbanplanen – for at få et nærmere indblik i de lokale integrationsudfordringer. Formålet er, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget får ideer til, hvad der virker, og hvad der kan gøres bedre på integrationsområdet, som kan føde ind i integrationspolitikken. Som en del af besøgene vil der være oplæg ved eksperter og videnspersoner inden for integrationsområdet.

Herudover vil Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen løbende inddrage de øvrige forvaltninger i udarbejdelsen af politikken via bilaterale møder om temaer og mål i integrationspolitikken. Ligeledes vil Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen inddrage videnspersoner og organisationer med viden på integrationsområdet, med henblik på at få gode ideer til integrationspolitikken for 2019-22. Dette kan eventuelt ske i regi af Københavns Board for Mangfoldighed og Medborgerskab.

Derudover vil forvaltningen tage kontakt til relevante lokaludvalg, med henblik på at afholde nogle få dialogmøder i foråret 2018, hvor forvaltningen kan gå i dialog med og få input fra københavnerne om den nye integrationspolitik.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil i marts og august få mulighed for at drøfte forslag til den kommende integrationspolitik, som planlægges endeligt godkendt af udvalget i november, jf. forslag til tidsplan.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår følgende tidsplan for udarbejdelse af Integrationspolitikken 2019-22:

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil i forbindelse med drøftelse af status på Integrationspolitik 2015-18 i marts 2018 få mulighed for at drøfte den kommende Integrationspolitik 2019-22.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventes at få præsenteret første udkast til Integrationspolitikken 2019-22 i august 2018 og den endelige politik i november 2018. Integrationspolitikken godkendes i Borgerrepræsentationen i december 2018.

Bjarne Winge / Michael Baunsgaard Schreiber

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag:

”’Investering i integration’ tages ud og erstattes af ’mangfoldighed’ i 1. at”

Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget.
For: 2 (Ø)
Imod: 6 (A, C, F, V)
Undlod: 1 (Å)

Derpå fremsatte SF følgende ændringsforslag:

”Derudover vil forvaltningen tage kontakt til relevante lokaludvalg, med henblik på at afholde nogle få dialogmøder i foråret 2018, hvor forvaltningen kan gå i dialog med og få input fra københavnerne om den nye integrationspolitik.”

Ændres til:

”Derudover vil forvaltningen tage kontakt til relevante lokaludvalg og organisationer, der repræsenterer dem, der skal integreres med henblik på at afholde dialogmøder i foråret 2018, hvor forvaltningen kan gå i dialog med og få input fra københavnerne om den nye integrationspolitik.”

Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.

Den ændrede indstillingen blev godkendt ved afstemning.

For: 9 (A, C, F, V, Ø, Å).
Imod: ingen
Undlod: ingen