Opfølgning på temadrøftelse om fastholdelsesfleksjob

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender business case om fastholdelse af sygemeldte på deres hidtidige arbejdsplads ved overgangen til et fleksjob, og at denne fremlægges til budgetforhandlingerne for 2019 som et budgetønske
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen sikrer et særligt fokus på at opstarte den forberedende plan, inden borger har været fastholdt på sin hidtidige arbejdsplads i 12 måneder, såfremt arbejdsevnen er afklaret
3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens orientering til efterretning. 

Problemstilling

På baggrund af temadrøftelsen i BIU om fastholdelsesfleksjob den 23. januar 2017 blev der vedtaget følgende at-punkter:

”1. at forvaltningen vender tilbage med en business case på, hvordan flere sygemeldte, der skal visiteres til fleksjob, kan blive fastholdt på deres eksisterende arbejdsplads.

2. at forvaltningen fremlægger et forslag til en fast-track ordning, der sikre, at sager, hvor arbejdsgiveren gerne vil fastholde medarbejderen, afgøres senest 53 uger efter, at borgeren er blevet delvist raskmeldt.

3. at forvaltningen fremlægger et forslag til en regelforenkling af forvaltningspraksis, så forvaltningspraksis i København bliver den samme, som findes i flertallet af hovedstadskommunerne.

Herunder øget brug af akut-paragraffen i lovgivningen.”

Et fastholdelsesfleksjob er et fleksjob på borgerens hidtidige arbejdsplads. For at få et fastholdelsesfleksjob skal borgeren både opfylde de almindelige betingelser for at få et fleksjob og de særlige betingelser, for at borgeren kan få et fastholdelsesfleksjob.

De almindelige betingelser for at få et fleksjob er ifølge § 70a i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at

• ”pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår”
• ”alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse”
• ”ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse”.

Fastholdelsesfleksjob blev indført med Førtidspensions- og fleksjobreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2013, og det var ifølge ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” fra den 30. juni 2012 (Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), lovgivers intention, at arbejdsmarkedets parter skulle bidrage til at skabe større rummelighed på arbejdsmarkedet, herunder ved brug af sociale kapitler.

Reformen medførte, at kravene til, hvornår en borger kan få et fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, blev skærpet. En borger skal, ud over at opfylde de almindelige betingelser for at få et fleksjob, have været forsøgt fastholdt efter de sociale kapitler i overenskomsten eller på særlige vilkår i minimum 12 måneder. Intentionen med dette var, at hvis det ikke lykkes at fastholde medarbejderen i ustøttet beskæftigelse, skal det være muligt at fastholde via et fleksjob. Dokumentation af arbejdspladsens initiativer i de 12 måneder skal være skriftlig.

De sociale kapitler i en overenskomst er de aftalemæssige rammer - mellem arbejdsgiver og de faglige organisationer - for fastholdelse af allerede ansatte eller nyansatte personer med nedsat erhvervsevne. På områder, hvor der ikke er overenskomst, skal der – for at det kan bruges som dokumentation i en fastholdelsesfleksjobsag - udarbejdes en lignende skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, en såkaldt ”ansættelse på særlige vilkår”.

Figur 1 herunder viser de forskellige trin i den typiske vej mod et fastholdelsesfleksjob. Først sygemeldes borgeren fra sit job. I forbindelse med en delvis raskmelding laves der en aftale om ansættelse efter de sociale kapitler, eller en ansættelse på særlige vilkår mellem medarbejderen og arbejdsgiveren, der skal løbe i 12 måneder for at afklare, om medarbejderen kan fastholdes på almindelige vilkår. Aftalen skal være skriftlig. Samtidig skal jobcentret vurdere, om borgeren kan visiteres til fleksjob. Forudsætningen herfor er, at borgerens helbred og behandlingsmuligheder er afklaret, herunder at borgeren er afprøvet i forskellige jobfunktioner med de rette skånehensyn og hjælpemidler. Hvis det efter de 12 måneder ikke er muligt at fastholde medarbejderen på arbejdspladsen på almindelige vilkår, og medarbejderen opfylder de almindelige betingelser for fleksjob, kan medarbejderen visiteres til et fastholdelsesfleksjob.

Figur 1: Vejen mod fastholdelsesfleksjob

Antallet af fastholdelsesfleksjob, der bevilges i København, er steget, siden reformen trådte i kraft i 2013, hvor der blev bevilget 4 fastholdelsesfleksjob - til 22 fastholdelsesfleksjob i 2016. Der foreligger ikke data på antallet af fastholdelsesfleksjob, der bevilges på landsplan.

Barriererne for etablering af fastholdelsesfleksjob er typisk: arbejdspladsernes manglende kendskab til ordningen, at sygefraværet har været langvarigt med fuldtidsfravær og det derfor ikke kan dokumenteres, at medarbejderen er forsøgt fastholdt, at de sociale kapitler ikke har været taget i anvendelse, at virksomheden ikke har dokumenteret anvendelse af sociale kapitler løbende samt at den varige funktionsnedsættelse ikke er dokumenteret.

Løsning

Punkt 1, Business case

Forvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til en business case, som ønsket af udvalget, jf. bilag 1. Business casen viser, hvordan en investering i området vil kunne give et overskud. Business casen opfylder ikke kriterierne for at søge om midler i investeringspuljen, da der ikke er tale om varige effekter som følge af en engangsinvestering. Business casen opfylder heller ikke betingelserne for at søge midler i overførselsforhandlingerne for 2018, da business casen for at give overskud kræver en investering over flere år og ikke kun 2018. Forvaltningen foreslår derfor, at business casen omskrives til et budgetnotat, hvor det kun er investeringen, der søges midler til, og herefter kommer til at indgå i budgetforhandlingerne for 2019. Business casen illustrerer, hvordan et budgetønske kan have et positivt afkast på overførselsudgifterne.

Forslagene i business casen vil sigte mod at minimere barriererne for fastholdelsesfleksjob og forventes dermed at øge antallet af borgere, der kan fastholde arbejdet på deres hidtidige arbejdsplads, også hvis de oplever en nedsættelse af arbejdsevnen, som betyder, at de kan tilkendes et fleksjob. 

Forvaltningen forventer, at antallet af potentielle fastholdelsesfleksjob kan øges ved, at alle borgere (ca. 9.000 borgere årligt), der har været på sygedagpenge i over 8 uger, screenes med fokus på, om borgeren har eller potentielt kan få en varig funktionsnedsættelse. Herefter kontaktes borgerens arbejdsplads med henblik på en rundbordssamtale med fokus på at fastholde medarbejderen og på, hvordan arbejdspladsen og borgeren kan bruge de sociale kapitler.

På jobcentret ansættes en kvalitetskoordinator, der får ansvar for at rådgive sagsbehandlerne i sagsforløbet, således at der tidligt i forløbet lægges en klar plan for forløbet med henblik på at afklare borgerens arbejdsevne. Kvalitetskoordinatoren skal ligeledes understøtte,

• at der er den nødvendige fremdrift i sagerne
• at sager, der fremlægges for rehabiliteringsteamet med henblik på bevilling af fastholdelsesfleksjob, rummer alle nødvendige dokumenter 
• at sagsfremstillingen har en klar og tydelig redegørelse for borgerens varigt nedsatte funktionsevne, kompetencer og skånebehov.

Progressionen af de enkelte sager følges derudover af den relevante afdelingsleder i jobcenteret via et registreringsværktøj.

Det generelle kendskab til ordningen hos arbejdsgivere øges ved, at der gennemføres en oplysningskampagne om ordningen for tillidsrepræsentanter samt i brancheorganisationer.

Der gives tilbud om en rundbordssamtale med arbejdsgiver, den sygemeldte og en medarbejder fra jobcenteret.

Det forventes, at forslaget vil medvirke til ca. en fordobling af bevillinger til fastholdelsesfleksjob, så kommunen samlet set vil tilkende ca. 40 fastholdelsesfleksjob årligt. Det er dog ikke muligt at sætte et måltal for antallet, da borgere skal opfylde de lovbestemte betingelser for både fleksjob og fastholdelsesfleksjob, for at kommunen kan bevilge et fastholdelsesfleksjob. Det forventes, at 300 borgere pr. år - der er i risiko for varig nedsættelse af arbejdsevnen - vil få et særligt forløb med ekstra fokus på arbejdsgiver kontakt, fremdrift og fastholdelse på arbejdspladsen. En del af disse forventes at blive fastholdt på ordinære vilkår ved hjælp af den særlige indsats.

Punkt 2, Fast track

For at borgeren kan tilkendes et fastholdelsesfleksjob, skal borgeren være berettiget til et fleksjob. Dette betyder, at borgerens arbejdsevne skal være afklaret og forsøgt udviklet, også inden for andre, realistiske arbejdsområder end borgerens tidligere arbejdsområde. Derudover skal borgeren være forsøgt fastholdt på arbejdspladsen efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12 måneder, hvor alle realistiske muligheder for at udvikle borgerens arbejdsevne skal have været forsøgt. Forvaltningen kan først vurdere, om et afklaringsforløb har været optimalt og tage stilling til (fastholdelses-)fleksjob, når borgerens helbredstilstand er stationær og behandlingsmulighederne er udtømt.

Borgerens varige funktionsnedsættelse er ikke altid dokumenteret efter 12 måneder, da relevante undersøgelser og behandlinger ikke er gennemført - ofte på grund af ventetid i sundhedsvæsnet. Forvaltningen har ikke mulighed for at påvirke ventetider i sundhedssystemet.

Forvaltningen kan imidlertid skabe en fast track-løsning for borgere og arbejdsgivere ved at understøtte dem i, at borgeren så hurtigt som muligt bliver delvist raskmeldt, vejlede om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, og sikre at borgerens arbejdsevne bliver tilstrækkeligt afklaret og forsøgt udviklet, også hvis dette kræver praktik eller forløb uden for borgerens arbejdsplads.

Forvaltningen kan også sørge for at igangsætte udarbejdelsen af den forberedende del af rehabiliteringsplanen, 23 uger før der er gået 12 måneder, således at der kan træffes afgørelse om, hvorvidt borgeren er berettiget til fastholdelsesfleksjob efter de 12 måneders ansættelse efter de sociale kapitler. Dette kræver dog - som beskrevet herover - at borgeren også er afklaret beskæftigelsesmæssigt og helbredsmæssigt på det tidspunkt, hvor rehabiliteringsplanen opstartes.

Punkt 3, Regelforenkling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har ikke regler for området ud over regler fastsat ved lov og praksis udstukket af Ankestyrelsen. Forvaltningen har drøftet problemstillingen med Aarhus, Odense, Aalborg og STAR og været i kontakt med en omegnskommune, der oplyser, at de har samme arbejdsgange. Kommunerne arbejder efter lovens opdeling, hvor hovedreglen er ansættelse i 12 måneder under de sociale kapitler med indsats i forhold til at fastholde medarbejderen på det ordinære arbejdsmarked, og at der i særlige tilfælde kan undtages herfra ved akut opstået sygdom eller skade. Det er derfor forvaltningens vurdering, at en regelforenkling på området vil kræve en lovændring.

I forbindelse med STAR’s igangværende evaluering af Førtidspensions- og fleksjobreformen har forvaltningen gjort opmærksom på, at kravet om dokumentation for 12 måneders ansættelse efter de sociale kapitler - inden der kan bevilges et fastholdelsesfleksjob - kan skabe en forsinkelse i afgørelsen af sagen. Forvaltningen har desuden gjort opmærksom på, at virksomheder og borgere ofte har svært ved at forstå og administrere regelsættet. Dette gælder særligt, at det ikke er nok at borgeren har været ansat efter de sociale kapitler i 12 måneder, men at borgeren også skal opfylde de almindelige fleksjobbetingelser. Virksomhederne og borgerne har også svært ved at udarbejde den nødvendige dokumentation for ansættelsen efter de sociale kapitler og for at skabe de nødvendige jobtilpasninger til, at ansættelsen kan anses som en tilstrækkelig afprøvning i relevante jobfunktioner.

Økonomi

Jf. business casen i bilag 1 vil en gennemførelse af forslaget kræve en tidsbegrænset investering på 5.000.000 kr. fordelt over 5 år og, efter investeringen er trukket fra, give en besparelse på 7.700.000 kr. Der investeres i servicemidler for at opnå en hurtigere afklaring af borgerne til fastholdelsesfleksjob. Besparelsen vil primært ske på udgifter til efterspørgselsstyrede overførsler i form af færre udgifter til refusion af sygedagpenge til arbejdsgiver, da udgiften til flekslønstilskud er lavere end udgiften til sygedagpengerefusion. Der vil også være en besparelse på servicemidler, da opfølgning af borgere i fleksjob er mindre omkostningstung end opfølgning af borgere på sygedagpenge.

Det forventes, at en gennemførelse af business casen vil fordoble antallet af tilkendte fastholdelsesfleksjob til ca. 40 om året, sammenlignet med 2016. Der foreligger ikke evidens for antallet, der bygger på et skøn om, hvad et intensiveret samarbejde med borgere og virksomheder kan medføre. Resultaterne forventes først at kunne ses i antallet af tilkendelser i løbet af 2019.

Tabel 1: Oversigt over investering og besparelser fordelt på områder

Alle besparelser er angivet med negativt (-) fortegn.

Fast track i form af et større fokus på at sikre, at borgerens sag bliver forelagt rehabiliteringsteamet så hurtigt som muligt, vil som udgangspunkt være udgiftsneutralt, da det ikke medfører ekstra opgaver, men blot indebærer en tidligere forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Videre proces

Hvis indstillingen vedtages, vil forslaget blive lagt frem i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2019.

Bjarne Winge / Michael Baunsgaard Schreiber

Indstillingens 1. og 2. at blev godkendt uden afstemning. Indstillingens 3. at blev taget til efterretning.