Ny budgetmodel for beskæftigelsescentrene

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender det fremlagte forslag til ny budgetmodel på beskæftigelsescentrene.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager til efterretning, at udvalget årligt orienteres om beskæftigelsescentrenes tilbudsvifte og prisen for hvert tilbud.

På udvalgsmødet den 8. december 2014 drøftede Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fem principper for indførelse af ny budgetmodel for beskæftigelsescentrene. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede, at MED skal inddrages, før der kan træffes en endelig beslutning. Forvaltningen har efterfølgende gennemført en høring af HovedMED og CenterMED. HovedMED har behandlet budgetmodellen ved tre møder. På mødet 4. februar 2015 lagde HovedMED en procesplan for indragelse af CenterMED. På mødet 26. marts 2015 drøftede HovedMEd tilbagemeldingerne fra CenterMED og forvaltningens forslag til konkret udmøntning (præsentationen i bilag 2). Endelig drøftede HovedMED udkast til nærværende BIU-indstilling på mødet 29. april. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har fået tilsendt referaterne fra de tre møder i HovedMED hhv. den 16. februar, 7. april og den 7. maj 2015.

Forvaltningen indstiller en budgetmodel der sigter mod at balancere to hensyn. På den ene side hensynet til en effektiv drift uden tomgangskapacitet, hvor tilbuddene til borgerne er bestemt af jobcentrenes vurdering i visitationen af, hvad der er det rette tilbud for borgeren. På den anden side hensynet til, at medarbejderne i beskæftigelsescentrene har tryghed i ansættelsen og at eventuelle tilpasninger i beskæftigelsescentrenes kapacitet sker med en hastighed, der gør det muligt at tilpasse sig.

Elementerne i budgetmodellen er

1.      Beskæftigelsescentrenes indtægter skal fremover afhænge af det antal forløb, som der er på centret i løbet af året.

Princippet indebærer, at beskæftigelsescentrene fremover aflønnes efter hvor mange forløb, de har. Det vil grundlæggende modvirke tomgangskapacitet. Konsekvensen af tomgangskapacitet er at færre borgere end forudsat får et tilbud, og at enhedspriserne i tilbuddene bliver for høje. Med den foreslåede model skal centrene løbende disponere og tilpasse deres udgifter til antallet af forløb.

Timeprisen for beskæftigelsescentrenes tilbud fastsættes på niveau med timepriserne i leverandørudbuddene, hvor prisen dækker samtlige omkostninger, dvs. løn, husleje, administration mv. – undtaget dog politisk besluttede initiativer med fast budget. Ved at alle udgifter er omfattet sikres det, at beskæftigelsescentret har et incitament til løbende tilpasning af lokaler, administrative funktioner mv. Dette vil skabe gennemsigtighed i forhold til private leverandørers priser og evt. andre kommuners.

Hvert år aftaler forvaltning og beskæftigelsescentre, hvilke tilbud beskæftigelsescentrene skal udbyde, hvilket timeomfang, varighed mv. og dermed til hvilke priser. Tilbudsviften kan herudover justeres efter behov.

Med henblik på en øget synlighed om tilbuddene og for at undgå stop-go i brugen af tilbud som i dag lægges beskæftigelses­centrenes tilbud i den såkaldte Udbudsportal, som er kommunens it-system, hvor jobcentrene i dag booker tilbud hos eksterne leverandører. 

2.      Beskæftigelsescentrene gives mulighed for at overføre overskud eller underskud til næste budgetår.

Når beskæftigelsescentrene skal styre på baggrund af aktivitet, er det nødvendigt at centrene får mulighed for at overføre over- og underskud mellem budgetår.

Maksimalt 10 pct. af et beskæftigelsescenters mer- eller mindreforbrug – i forhold til årets indtægter – kan overføres til næste budgetår. Dette er et højere niveau end på øvrige kommunale institutioner med overførsels­adgang og skyldes, at udsvingene på beskæftigelsescentrenes område forventes at være større end i fx en dagsinstitution.

Overførselsadgangen bevilges inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ramme til efterspørgselsstyret indsats – og er dermed ikke omfattet af kommunens generelle overførselsregler. Det betyder, at det er indsatsen hos eksterne leverandører, der må bære udsving, der kan henføres til overførselsadgangen. Det skyldes, at et evt. merforbrug på beskæftigelsescentrene dækkes af købsbudgettet til eksterne leverandører, som løbende må reduceres ved større efterspørgsel efter beskæftigelsescentrenes tilbud, og som modsat opskrives det efterfølgende år ved mindre efterspørgsel efter beskæftigelsescentrenes tilbud.

3.      Den nye budgetmodel indføres gradvist for at give beskæftigelsescentrene mulighed for at tilpasse sig til leverandørvilkår.

Jobcentrene forpligtes i en overgangsperiode til et årligt minimumskøb, hvorved beskæftigelsescentrene i en årrække får en vis budgetsikkerhed. Minimumskøbet fastsættes i 2016 til 90 pct. af det enkelte beskæftigelsescenters 2015-budget, og herefter til 90 pct. af minimumskøbet i det foregående år, jf. eksempel  nedenfor.           
   

Budgetsikkerheden betyder, at eventuelle personaletilpasninger kan ske i et tempo, så opsigelsesvarsler mv. ikke vurderes at være til hinder for en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. Ulempen ved budgetsikkerheden er, at der i overgangsperioden er en risiko for tomgangskapacitet, hvis der ikke er efterspørgsel efter centrenes kapacitet – en risiko som dog er mindre end i dag, hvor der rammestyres.

I det følgende gives en kort opsummering af de fordele og bekymringer, der følger af en ny budgetmodel.

Fordele og bekymringer ved den foreslåede budgetmodel

Med den foreslåede budgetmodel indfris selve formålet med en ny budgetmodel på beskæftigelsescentrene - nemlig at reducere tomgangskapaciteten ved at skabe en tættere sammenhæng mellem beskæftigelsescentrenes årlige budgetter og det antal borgere der er i tilbud i løbet af et år.

Endvidere imødekommes jobcentrenes ønske fra høringen om, at der skal etableres en nemmere og mere fleksibel adgang til at booke tilbud hos beskæftigelsescentrene. Det gøres lettere for jobcentrene – på tværs af de private leverandører og beskæftigelsescentrerne - at vælge det tilbud, som vurderes at være mest effektivt i forhold til at bringe borgeren i job eller uddannelse.

I forbindelse med høringen udtrykte beskæftigelsescentrene bekymring for, at det vil blive sværere at forudse, hvor mange fastansatte, der er råd til i det efterfølgende budgetår. Da en konsekvens heraf kan blive øget brug af midlertidige ansættelser udtrykte beskæftigelsescentrene bekymring for, at flere midlertidige ansatte kan medføre faldende kvalitet i arbejdet.  Endvidere udtryktes usikkerhed om brugen af midlertidige ansættelser potentielt kan være et problem ift. de ansættelsesretslige regler.

Med den foreslåede budgetmodel søges beskæftigelsescentrenes bekymring håndteret med den gradvise indførelse af budgetmodellen, som giver beskæftigelsescentrene en vis budgetmæssig sikkerhed samt tidligt kendskab til deres minimumsbudget næste år. Desuden vil forvaltningen aktivt benytte muligheden for at koordinere personale­tilpasninger på tværs af centre, således at centre med høj efterspørgsel overtager medarbejdere fra centre med svigtende efterspørgsel. I første omgang søges denne koordinering opnået ved at oprette et frivilligt flyverkorps, bestående af medarbejdere hvis ansættelsesforhold ikke er knyttet til ét specifikt beskæftigelsescenter. Medarbejderne i flyverkorpset kan således som en del af den faglige drift flyttes mellem beskæftigelsescentrene alt efter behov. 

Beskæftigelsescentrene har endvidere fremhævet risikoen for at jobcentrene tilgodeser egne tilbud (jobklubber) og dermed stiller beskæftigelsescentrene i en ufordelagtig konkurrencesituation. Denne risiko håndteres ved, at der er vantætte skotter imellem jobcentrenes budgetter til brug af egne tilbud og alle øvrige tilbud. Såfremt denne sondring ikke vurderes tilstrækkelig, overvejer forvaltningen at overflytte jobklubberne til beskæftigelsescentrene, så jobcentrene ikke er både bestiller og leverandør.

I den nedenstående tabel 1 vises de tre beskæftigelsescentres belægningsgrad i 2014 samt i 2015 (fra 1. januar til medio april).

 Tabel 1: Beskæftigelsescentrenes kapacitetsudnyttelse 2014 og 2015

	Kapacitetsudnyttelse 2014	Kapacitetsudnyttelse 2015  (til og med uge 15)
CAB	83 pct.	106 pct.
CBSI	86 pct.	75 pct.
CKB	89 pct.	112 pct.

Det ses af tabel 1, at mens alle tre beskæftigelsescentre havde tomgangskapacitet i 2014, er det i 2015 indtil videre kun CBSI som har tomgangskapacitet.

Det skal bemærkes, at grundlæggende ændringer såsom lovændringer, refusionsændringer, strukturelle ændringer samt politiske prioriteringer i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan medføre, at det enkelte beskæftigelsescenters garanterede budget ændres. I så fald vil den aftrapningsmodel, der er præsenteret i denne indstilling blive overført til beskæftigelsescentrenes nye grundbudget.

Birgitte Hansen    /    Jacob Zeberg Eberholst

Der blev begæret afstemning om, hvorvidt sagen skulle sendes tilbage til forvaltningen med henblik på yderligere belysning af sagen inden udvalget træffer afgørelse.

For stemte: 7 (B, A, Ø, F)
Imod stemte: 2 (I, V)
Undlod: 1 (C)

Indstillingen blev dermed udsat.