Lovforslag om ny Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats

Resumé

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 23. august 2018 Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats. Lovforslaget om en ny Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB), der udmønter aftalen, har netop været i høring og udvælgelseskriterierne for a-kasseforsøget er udmeldt. Den nye LAB- lov forventes at træde i kraft den 1. juli 2019. Indstillingen orienterer om den igangværende implementeringsproces, og om de frihedsgrader, der er i forenklingsaftalen, og som vil blive drøftet med udvalget i løbet af de kommende BIU-møder.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orienteringen om status på implementering af ny Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) til efterretning

Problemstilling

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats består af fire hovedoverskrifter:

Aftalen er nu udmøntet i lovforslag, som netop har været i høring. Lovforslaget fortsat forventes fremsat ultimo marts med henblik på vedtagelse inden sommerferien og ikrafttræden den 1. juli 2019.

Løsning

Den ny lovgivning omfatter alle målgrupper og indsatser i Jobcenter København, og rummer nogle frihedsgrader i form af færre proceskrav til indsatsen for den enkelte ledige. Det er fulgt op af et opfølgningskoncept, hvor der blandt andet forventes at blive opsat såkaldte ”aktivmål”, der ser på, hvor mange ydelsesmodtagere, der får en aktiv indsats i kommunen. Der er i forbindelse med aftalen lagt op til, at en borger betragtes som passiv, hvis vedkommende har modtaget under fire samtaler om året og mindre end et aktivt tilbud. Såfremt kommunens resultater er under et givent niveau og de ledige samtidig ikke får aktive forløb, kan kommunen i værste fald komme under administration.

Forvaltningen har delt implementeringen op i to dele.

1.  De konkrete obligatoriske elementer.

Den ene del består af de meget konkrete elementer, hvor det er beskrevet helt præcist, hvad jobcenteret fremover har at rette sig efter. For eksempel, skal ledige ikke længere tjekke jobforslag og bekræfte, at de er aktivt arbejdssøgende på jobnet, og i forbindelse med en mentorindsats, skal der ikke længere udarbejdes en selvstændig mentorkontrakt som i stedet bliver en del af Min plan.  

Her er forvaltningen i gang med at udarbejde implementeringspakker til de enkelte job- og beskæftigelsescentre, tilrette arbejdsgange, breve m.m., således at de obligatoriske elementer af aftalen er fuldt implementeret den 1. juli 2019.

2. Frihedsgraderne

Den anden del består af det råderum - ”frihedsgrader”, som lovforslaget giver. De øgede frihedsgrader som jobcentrene får med den nye lovgivning kan inddeles i tre hovedområder: Samtaler, indsatser og a-kasseforsøget.

• Samtaler

Efter 6 måneders ledighed skal de ledige have samtaler efter behov med undtagelse af dagpengemodtagere, der skal have en tredje fællessamtale efter 16 måneders ledighed. Det giver nogle nye frihedsgrader ift. at kunne planlægge et relevant kontaktforløb.

• Indsatser

Som udgangspunkt bortfalder kravet om gentagen aktivering, der i dag gælder flere målgrupper (undtagen modtagere af uddannelseshjælp). Det betyder, at der fremover kun er krav om, at kommunen giver de ledige et aktiveringstilbud i hele deres ledighedsperiode (undtaget fx langtidsledighedstilbud til dagpengemodtagere). Derudover er der en række procesmæssige krav, der bortfalder. Fx skal jobparate kontanthjælpsmodtageres første tilbud ikke længere være en virksomhedsplacering. Det giver nye muligheder for at gentænke den eksisterende indsats. Det gælder både i forhold til sammensætningen af tilbud samt hvilket tilbud de ledige skal tilbydes hvornår.

• A-kasseforsøget

Minimum 25 pct. af de nyledige dagpengemodtagere skal have deres indsats i en a-kasse i de første tre måneder. Det vides endnu ikke, hvilke a-kasser der vil indgå i forsøget i København. A-kasseforsøget stiller nye krav til samarbejdet mellem Jobcenteret og a-kasserne. Det gør sig især gældende i forhold til de målgrupper, som i dag får en tidlig indsats, fx de ledige akademikere.

Den større frihed til at afholde samtaler efter den 6. ledighedsmåned skal ses i lyset af, at lovforslaget også indeholder elementer, som er mere ressourcekrævende end i dag. Fx er der, som det fremgår af tabel 1, målgrupper, der fremadrettet skal have flere samtaler de første 6 måneder, end de får i dag. Da der over tid er borgere, der afgår fra ydelsen, vil der ofte være flere personer i målgruppen i den første tid på ydelsen.

Det betyder, at det først og fremmest skal sikres, at der er midler til at gennemføre den lovpligtige indsats. Herefter skal der så foretages en vurdering af, hvad der resterer af økonomi til de samtaler, der skal holdes efter den 6. ledighedsmåned og dermed, hvordan samtalerne kan tilrettelægges efter den 6. ledighedsmåned.

Tabel 1: Samtalekadence før og efter 1. juli 2019, se bilag for uddybende forklaring af de enkelte målgrupper

Note: (Uændret) Betyder uændret antal lovpligtige samtaler det første halve år med den nye lovgivning, (Flere samtaler)­ Betyder flere lovpligtige samtaler det første halve år med den nye lovgivning. Betegnelserne er sat ud fra en antagelse om, at samtalerne i forhold til nuværende lovgivning er fordelt jævnt i den beskrevne periode.

Forvaltningen vil vende tilbage til udvalget med en indstilling, der omhandler tilrettelæggelsen af a-kasseforsøget på mødet i april. På udvalgsmødet i juni vil forvaltningen vende tilbage med en indstilling omhandlende den fremadrettede tilrettelæggelse af kontaktforløb og indsats.

Forvaltningen gør opmærksom på, at BIF står overfor en række meget store forandringer i det kommende halve år. Det betyder, at forvaltningen planlægger med, at eventuelle forandringer som følge af ”frihedsgraderne” først implementeres primo 2020. De store forandringer, som BIF står overfor, er blandt andet:  

• Implementeringen af de obligatoriske elementer i den nye hovedlov ”Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats”,
• Implementering af Københavns Ungeindsats (KUI)
• Samlokaliseringen af ca.1.000 medarbejdere på Gl. Køge Landevej
• Sikre fortsat fremdrift i arbejdet med de strategiske fokusområder, herunder sikre fortsatte forandringer under FØP/fleks handleplanen, fx omlægningen af CAB til ressourceforløbscenter,
• En sideløbende implementering af ”lovforslaget om skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”

Det skal understreges, at de obligatoriske elementer i lovgivningen naturligvis vil være implementeret pr. 1. juli 2019, hvor lovgivningen forventes at træde i kraft.

Økonomi

Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis indstillingen godkendes, vil forvaltningen komme med yderligere indstillinger om implementering af forenklingsaftalen i april og juni 2019.

Tanja Franck / Michael Baunsgaard Schreiber

Indstillingen blev taget til efterretning.