Endelig afrapportering på Integrationspolitik 2015-18
Resumé
I indstillingen bedes Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tage status på den tidligere Integrationspolitik 2015-18, herunder status på udvalgets egne mål, til efterretning
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status på egne mål i Integrationspolitik 2015-18 til efterretning (tabel 1)
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status på de øvrige fagudvalgs mål i Integrationspolitik 2015-18 til efterretning (tabel 2)
Problemstilling
Integrationspolitik 2015-18 blev besluttet af Borgerrepræsentationen i marts 2015. Hvert udvalg har i politikken udpeget de væsentligste integrationsudfordringer inden for eget ressortområde og opsat mål, som de enkelte udvalg er ansvarlige for at nå i perioden 2015-18.
Løsning
Ad.1: Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets egne mål i Integrationspolitik 2015-18
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgt har haft i alt 8 mål/delmål. Status på de enkelte mål og delmål fremgår af tabel 1.
Status for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 8 mål i Integrationspolitikken i 2018 er, at fire mål er nået, to mål er ikke fuldt ud opnået og to mål er ikke opnået.
I forhold til mål, der er nået i perioden 2015-18, har der været et fald i merledighed for københavnere med ikke-vestlig baggrund på 43 procent, ledige med ikke-vestlig baggrund starter i ligeså høj grad som ledige med dansk baggrund i privat virksomhedsrettet aktivering, flere uddannelseshjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund starter uddannelse end uddannelseshjælpsmodtagere med dansk baggrund og færre unge københavnere oplever social kontrol.
I forhold til mål, hvor målsætningen ikke er fuldt ud opnået, er merfrafaldet på ungdomsuddannelser for elever med ikke-vestlig baggrund faldet med 36 pct. mellem 2015-18, hvilket ikke opfylder målsætningen på 50 pct., og andelen af unge med en positiv holdning til et demokratisk politisk system er faldet med to procentpoint, i samme periode, men udgør ikke en signifikant udvikling.
I forhold til mål, der ikke er nået mellem 2015-18 er andelen af unge københavnere, der føler sig diskrimineret steget signifikant, og flere unge københavnere mener, at kulturelle og religiøse traditioner skal følges, selvom det kan være i strid med dansk lovgivning.
For udviklingen på de enkelte mål henvises til bilag 1 – Integrationsbarometer 2018.
Tabel 1. Status på beskæftigelses- og integrationsudvalgets mål
|
Mål |
Status 2018 |
|
Mål 1: Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal i job.* Merledigheden for københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal reduceres med 25 pct. i perioden 2014-18.** |
Målet er nået. Merledigheden er faldet fra 8,0 pct. i 2014 til 4,6 pct. i 2018. Det svarer til et fald på 43 pct.
|
|
Delmål 1.a: Ledige med anden etnisk baggrund end dansk skal have tilbud i private virksomheder i lige så høj grad som ledige med etnisk dansk baggrund. |
Målet er nået. Andelen af ledige med ikke-vestlig baggrund, der starter i virksomhedsforløb i private virksomheder, er i 2018 højere end andelen af ledige med dansk baggrund:
Jobparate med ikke-vestlig baggrund: 22 pct.
Jobparate med dansk baggrund: 20,8 pct.
Aktivitetsparate med ikke-vestlig baggrund: 25,6 pct.
Aktivitetsparate med dansk baggrund: 20,5 pct. |
|
Mål 2: Færre københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal falde fra uddannelsen. Merfrafaldet for uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk, der påbegynder uddannelse, skal halveres i perioden 2015-2018. *** |
Målet er ikke fuldt ud opnået. I perioden 2014-2017 har der været et fald i merfrafaldet på 36 pct. for erhvervsuddannelser, men udviklingen i merfrafaldet udgør ikke en halvering. |
|
Delmål 2.a: Uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk skal påbegynde uddannelse i samme grad som uddannelseshjælpsmodtagere med etnisk dansk baggrund. |
Målet er nået.
I 2016 påbegyndte 43 pct. af de uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk en uddannelse. Det er 6 procentpoint flere end uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere med dansk baggrund.
(Beskæftigelsesministeriet er stoppet med at opgøre tallet, og derfor er der ikke nyere tal end 2016) |
|
Delmål 3.a: Andelen af unge københavnere, der oplever diskrimination, skal falde. |
Negativ udvikling.
27 pct. af 18-29-årige københavnere angiver i 2018, at de inden for det seneste år har oplevet diskrimination. Det er tre procentpoint flere end i 2015, hvilket er en statistisk signifikant stigning. |
|
Delmål 3.b: Andelen af unge københavnere, der er udsat for social kontrol, skal falde. |
Målet er nået.
Der måles på to forhold: Holdning til frit valg af hhv.: Ægtefælle: 2 pct. af unge københavnere oplever i 2018, at de ikke frit kan vælge ægtefælle, hvilket er på niveau med 2015. Kæreste: 3 pct. af unge københavnere oplever i 2018, at de ikke frit kan vælge kæreste, hvilket er et fald på 3 procentpoint fra 2015. |
|
Delmål 3.c: Andelen af unge københavnere, der betegner sig som demokratiske, skal stige. |
Ingen signifikant udvikling.
91 pct. af 18-29-årige københavnere har en positiv holdning til et demokratisk system i 2018. Det er et fald på to procentpoint i forhold til 2015, men ændringen er ikke statistisk signifikant. |
|
Delmål 3.d: Andelen af unge københavnere, der er ”enig” eller ”delvist enig” i, at religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges, selvom de kan være i strid med dansk lovgivning. |
Negativ udvikling.
19 pct. af 18-29-årige københavnere mener, at religiøse og kulturelle love skal følges, selvom det kan være i strid med dansk lovgivning. Det er en statistisk signifikant ændring fra 2016, hvor det var 10 pct. Stigningen er sket på tværs af herkomstgrupper, hvoraf alle er statistisk signifikante.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 30. maj 2016 denne indikator for delmål 3.d. Det er derfor ikke muligt at angive en udvikling fra 2015 til 2016. |
* Betegnelsen "anden etnisk baggrund end dansk" anvendes om borgere, som er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Har man ikke mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark, regnes man ifølge Danmarks Statistik som indvandrer eller efterkommer. Indvandrere er født i udlandet, efterkommere er født i Danmark.
** Mål 1: Merledigheden udtrykker forskellen i ledighed mellem københavnere med etnisk dansk baggrund og københavnere med ikke-vestlig baggrund.
*** Mål 2: Merfrafaldet udtrykker forskellen i frafaldet mellem københavnere med etnisk dansk baggrund og københavnere med anden etnisk baggrund end dansk. Det er ikke muligt at udsøge gruppen uddannelseshjælpsmodtagere. Derfor dækker tallene alle på tværs af uddannelsesretningerne i København. Det bemærkes, at for mål 2 er de seneste tal på området fra 2016 og delmål 2a, er de seneste tal fra 2017.
Ad.2: De øvrige fagudvalgsmål i Integrationspolitik 2015-18
Alle mål i Integrationspolitikken bliver målt i det såkaldte Integrationsbarometer. Integrationsbarometeret er Københavns Kommunes egen måling af integrationen i København.
I nedenstående tabel 2 fremgår status på de øvrige udvalgs 18 mål/delmål. For uddybning af de enkelte mål og udvikling mellem enkelte år, henvises til bilag 1 – Integrationsbarometer 2018.
Tabel 2: Status på mål for øvrige forvaltninger
|
Udvalg |
Mål |
Status 2018 |
|
BUU |
Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal have en ungdomsuddannelse |
Målet er nået |
|
BUU |
Flere unge med anden etnisk baggrund end dansk skal i folkeskolen erhverve sig de faglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse |
Målet er nået |
|
BUU |
Trivsel blandt elever med anden etnisk baggrund end dansk skal stige, og andelen af elever, der oplever mobning, skal nedsættes |
Målet er nået |
|
BUU |
Andelen af sprogligt udfordrede børn ved skolestart skal nedsættes |
Målet er nået |
|
KFU |
Forvaltningens kulturinstitutioner skal afspejle lokalområdet |
Ingen signifikant udvikling |
|
KFU |
Flere børn og unge i udsatte byområder bliver foreningsaktive |
Målet er nået |
|
SUD |
Borgere med anden etnisk baggrund end dansk skal mødes med en rehabiliterende tilgang til hjemmeplejen på samme måde som alle andre borgere |
Negativ udvikling |
|
SUD |
Antallet af hjemløse københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal reduceres |
Ingen signifikant udvikling |
|
SUD |
Andelen af unge københavnere med anden etnisk baggrund end dansk, der sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, skal falde |
Ingen signifikant udvikling |
|
SOU |
Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk anvender kommunens hjemmeplejeydelser, plejeboligtilbud, og flere er aktive i ældreklubber |
Målet er nået |
|
SOU |
Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk har bedre psykisk helbred |
Målet er nået |
|
TMU |
Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal inddrages i områdefornyelses- miljø- og planarbejdet |
Målet er nået |
|
TMU |
København skal være en by i balance, hvor alle byområder er attraktive for et bredt udsnit af københavnere |
Målet er nået |
|
TMU |
Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal have en praktikplads |
Ingen signifikant udvikling |
|
ØU |
Fald i andelen af utrygge københavnere i deres nabolag i aften- og nattetimerne |
Negativ udvikling |
|
ØU |
Flere trygge lokalområder hvor andelen af borgere, som føler sig utrygge, er mindre end 10 pct. |
Negativ udvikling |
|
ØU |
Andelen af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk, der tager kurset ”skrivning og læsning for tosprogede” skal stige med 30 pct. |
Målet er nået |
|
ØU |
80 pct. af de medarbejdere, der har gennemført kurset ”skrivning og læsning for tosprogede”, er tilfredse med kurset og oplever, at de er blevet bedre til at læse og skrive |
Målet er nået |
Status for målopfyldelsen for den samlede Integrationspolitik 2015-2018 er, at 15 mål/delmål ud af i alt 26 er nået. 6 mål/delmål har ikke en signifikant ændring og 5 mål/delmål har en negativ udvikling.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Borgerrepræsentationen vedtog den 13. december 2018 en ny Integrationspolitik for 2019-22. Integrationspolitikken 2019-22 har i højere grad end tidligere fokus på, at flere københavnere med minoritetsbaggrund skal i job og uddannelse. Endvidere har den nye Integrationspolitik 2019-22 færre mål end den tidligere politik, og målene går i højere grad på tværs af udvalgene. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil få forelagt en status på den nye politik i 1. kvartal 2020.
Tanja Franck/Jeppe Bøgh Andersen
Beslutning
Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning.
Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning.