Mødedato: 17.11.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Forsøg med lokalt forankrede beskæftigelsesindsatser 2015 - 2016

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal træffe beslutning om fordelingen af de 7 mio. kr. afsat til forsøg med lokalt forankrede beskæftigelsesindsatser årligt i 2015 og 2016, jf. Beskæftigelsesaftalen 2013 og Budgetaftalen 2015.

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender udmøntningen af midlerne i Beskæftigelsesaftalen 2013 og Budgetaftalen 2015 til forsøg med lokalt forankrede beskæftigelsesindsatser.

Problemstilling

Der er med Beskæftigelsesaftalen 2013 og Budgetaftalen 2015 afsat samlet 7 mio. kr. til forsøg med lokalt forankrede beskæftigelsesindsatser. 

Løsning

Forsøg med lokalt forankrede beskæftigelsesindsatser har til formål at inkludere udsatte ledige borgere i udsatte byområder på arbejdsmarkedet eller i uddannelse og herved understøtte en positiv udvikling i byområdets beskæftigelsesfrekvens, tryghed og integration, jf. Politik for udsatte byområder.

Lokalt forankrede indsatser tager udgangspunkt i antagelsen om, at borgerens nærområde kan være en vigtig faktor for at understøtte borgeren i sin progression mod arbejde eller uddannelse. Det skyldes dels, at indsatsen er tilgængeligt for de udsatte borgere i lokalområdet, dels ved leverandørernes opsøgende aktiviteter ift. lokale målgrupper af misbrugere, borgere med psykiske udfordringer, kriminalitetstruede etc. og endelig ved lokalt kendskab til virksomheder og relevante aktører i nærområdet, som kan bruges aktivt i indsatsen for borgeren. 

For indsatser målrettet svage borgere er der typisk tale om begrænset udslusning til job eller uddannelse på kort sigt. Derfor sættes der i stedet mål vedrørende borgerens progression frem mod job og uddannelse - fx i form af, at borgeren kommer i en virksomhedspraktik i en privat virksomhed.

Det er ikke muligt at opstille præcise objektive kriterier for, hvordan den lokale beskæftigelsesindsats skal tilrettelægges. Det er til gengæld væsentligt, at indsatsen tilrettelægges, så der efterfølgende kan uddrages læring af den. Derfor er metodeudvikling et vigtigt element i indsatserne, idet der skal udvikles nye redskaber, der efterfølgende kan implementeres i beskæftigelsescentrene og/eller hos leverandører via indgåelse af rammeaftaler.  Der tilknyttes ekstern evaluering til forsøgene, der skal sikre, at viden om metoder, der virker ift. borgerne, indsamles. Desuden vil forvaltningen se på mulighederne for, at deltagerne fx udvælges tilfældigt blandt målgrupperne til forsøgene, så vi så vidt muligt får et sammenligningsgrundlag ift. borgere, der ikke deltager i indsatserne. Af samme årsag er der også flere forsøg ift. samme målgrupper i forskellige bydele, fx kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, så forsøgene også kan måles imod hinanden ift. effektivitet i indsats. Idet metodeudvikling og forankring af indsatser tager tid, foreslår forvaltningen, at der indgås aftaler for 2 år, dvs. for perioden 2015 - 2016.

Tabel 1 viser de lokalt forankrede indsatser, som forvaltningen foreslår gennemført i 2015 - 2016. Summen af de afsatte beløb svarer til det beløb, der er afsat til lokal forankring i hhv. Beskæftigelsesaftalen 2013 og Budget 2015, efter fradrag af 0,6 mio. kr. til finansiering af udgifterne for Jobcenter Københavns samarbejde med forsøgene, herunder tilsyn, ekstern evaluering m.v.
 
 Tabel 1          

Navn

Projektholder

Årspladser

Tidligere bevilling
2014

Forslag til årlig bevilling i mio. kr.

Periode

Indsats

Fra Kogekone til køkken-medarbejder

Indvandrer Kvindecentret 

20

 0,500

0,700

2015-16

Indsats for at integrere socialt udsatte kvinder med etnisk minoritets-baggrund på Nørrebro på arbejdsmarkedet.

Go for it

Securitas

13

0,755

1,000

2015-16

Indsats for at få unge væk fra kriminelle miljøer. Fokus på Tingbjerg / Husum og Bispebjerg / Nordvest.

Craftwoman-ship

Place de Bleu

15

 -

0,500

2015-16

Indsats for at integrere socialt udsatte kvinder med etnisk minoritets-baggrund i Bispebjerg / Nordvest på arbejdsmarkedet.

Forsøg med lokal forankring i Kgs. Enghave og på Vesterbro Settlementet på Vesterbro
Sydhavns-
Compagniet m.fl.
Opzoomerne m.fl.

93

2,000

1,100


1,100

2,000

1,100


1,100

2015-16 

Indsats for at inkludere aktivitetsparate borgere over 30 år på arbejdsmarkedet gennem aktiviteter i borgerens lokalmiljø
Tilsyn m.v. Jobcenter København

-

0,600

0,600

2015-16

- 
 I alt  -

 - 

7.000 

2015-16 

Kort om projektholderne
Indvandrer Kvindecentret er en forening, der arbejder med empowerment og inklusion af udsatte etniske minoritetskvinder og deres familier.
Securitas er et vagt- og sikkerhedsfirma.
Place de Bleu er en socialøkonomisk virksomhed, der producere designprodukter og som har til formål at skabe et nyt og fleksibelt arbejdsmarked, som kan rumme kvinderne og som
kvinderne kan rumme.
Settlementet er en erhvervsdrivende fond, der arbejder for socialt og kulturelt ligeværd i samfundet og for, at der over for alle ydes respekt uanset tanke og tro, for udsatte borgeres rettigheder og behov, og for at sikre borgernes medleven i samfundets fællesskab.
SydhavnsCompagniet har til formål at sikre sociale og beskæftigelsesfremmende indsatser
Opzoomerne er en støtteforening og et beskæftigelsesprojekt for arbejdsløse og udsatte borgere.

Økonomi

Forsøg med lokalt forankrede beskæftigelsesindsatser finansieres indenfor Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ramme. Der er afsat 7 mio. kr. årligt i hhv. 2015 og i 2016 til lokale forsøg, jf. Beskæftigelsesaftalen 2013 og Budgetaftalen 2015. Heraf skal mindst 2 mio. kr. anvendes til at fortsætte de 3 forsøg i Kgs. Enghave og på Vesterbro i hhv. 2015 og 2016. Alle de foreslåede indsatser vurderes at understøtte udviklingen af de udsatte byområder i København, jf. Politik for udsatte byområder.

Der er en række forudsætninger, der skal være opfyldt ved en direkte tildeling uden forudgående offentliggørelse (annoncering/udbud). Forudsætningerne er bl.a., at der er tale om ydelser, som ikke i forvejen er omfattet af kommunens rammeaftaler, ikke vurderes at have grænseoverskridende interesse og som vurderes at være af relativ kort varighed og begrænset økonomisk værdi. Det er forvaltningens vurdering, at de forslåede lokale forsøg med lokale forankrede beskæftigelsesindsatser overholder disse forudsætninger.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal selvfølgelig stadig iagttage det forvaltningsretlige princip om økonomisk ansvarlighed og EU statsstøttereglerne. Forvaltningen skal derfor sikre, at prisen for ydelsen svarer til markedsvilkårene, og at der ikke sker overbetaling.

Der foreslås udmøntet 0,6 mio. kr. årligt i hhv. 2015 og 2016 til arbejdet med tilsyn, udvikling og progression m.v. samt ekstern evaluering i forhold til forsøgene. De resterede midler udmøntes til lokale forankrede beskæftigelsesindsatser, 6,4 mio. kr. i hhv. 2015 og 2016.

Videre proces

Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender indstillingen om indgåelse af aftaler om forsøg med lokalt forankrede beskæftigelsesindsatser i 2015 og 2016, vil forvaltningen indgå aftaler som beskrevet, såfremt der kan opnås enighed herom med de respektive leverandører. 


                                             Birgitte Hansen    / Kaj Ove Christiansen

Beslutning

Med henvisning til inhabilitet forlod Susan Hedlund mødesalen, under punktets behandling.

A, F og Ø stillede ændringsforslag om tilføjelse af følgende 2. at:
”At lokaludvalgene bedes vurdere, hvad de nye projekter kan bidrage med til deres lokalområde.

Motivation:
Aftalen for beskæftigelsesaftale 13 omhandlede lokalforankret beskæftigelse for mennesker, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, og som kun ved at bidrage til lokalsamfundet igennem lokale projekter, kunne opnå en anerkendelse fra lokalsamfundet, samtidig med at der hos den enkelte borger skulle ske en progression i projektperioden.
I de tidligere projekter har der været en ansøgningsrunde, hvorefter lokaludvalgene i områderne er kommet med deres indstilling og begrundelse om, hvorfor lige dette projekt skulle fremmes. På grund af det sene tidspunkt for behandling af sagen tager partierne forvaltningens foreslåede projekter til efterretning trods den manglende ansøgningsrunde.
Partierne vil gerne inddrage lokaludvalgene i områderne, hvor projekterne ligger og vil gerne fra lokaludvalgene vide, hvordan de ser de valgte projekter, som et aktiv for deres lokalområde, og hvad de bidrager med.

For stemte: 8 (A, B, F, Ø)
Imod stemte: 1 (C)
Undlod: Ingen

Forslaget blev godkendt.

Herefter var der afstemning om det samlede forslag:

For stemte: 8 (A, B, F, Ø)
Imod stemte: 1 (C)
Undlod: Ingen

Indstillingen blev godkendt.
Til top