Mødedato: 17.11.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Udmøntning af budget 2015

Se alle bilag

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har som en del af budgetaftalen for 2015 fået tildelt 72,6 mio. kr. i 2015 i nye midler, heraf 57,7 mio. kr. til drift, 3,5 mio. kr. til indsats og 11,4 mio. kr. til anlæg.

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager udmøntningen af midlerne fra budgetaftalen til efterretning.

Problemstilling

I forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af budget 2015 den 2. oktober 2014 har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fået tildelt 57,7 mio. kr. i driftsmidler, 3,5 mio. kr. i indsatsmidler og 11,4 mio. kr. i anlægsmidler i 2015.

Dette betyder - alt andet lige - at udvalgets budgetramme i årene 2015 til 2018 udvikler sig som beskrevet i tabel 1: 


Tabel 1. BIUs budget i overslagsårene 2015-2018, løbende priser, 1000 kr.

Bevilling

2015

2016

2017

2018

Servicemidler      769.853      760.008      730.663      701.639
Efterspørgselsstyret indsats      660.435      668.821      665.415      670.938

Servicemidlerne reduceres ganske kraftigt, mens nettobevillingen på indsats er stabil. 

Nedenfor redegøres for forvaltningens forslag til udmøntning af de midler, der blev tilført ved den endelige budgetvedtagelse. Nogle midler udmøntes i samarbejde med andre forvaltninger, men i nærværende indstilling er alene Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetændringer beskrevet.

Løsning

De tildelte budgetmidler er primært sket på baggrund af de budgetnotater, der lå til grund for forvaltningens budgetønsker. Medlemmerne af BIU har fået tilsendt disse budgetnotater den 26. og 28. august samt den 8. september 2014. Såfremt medlemmerne af BIU ønsker budgetnotaterne fremsendt igen vil dette kun ske ved henvendelse til sekretariatet. Udmøntningen af bevillingerne ligger tæt op af beskrivelsen i budgetnotaterne.

De tildelte budgetmidler fremgår af tabel 2. 

Tabel 2. Oversigt over tildelte nye budgetmidler 2015-2018, 1000 kr.


  Område     2015 2016 2017 2018
  Driftsmidler            
1. Mangelfuld finansiering af reformerne på beskæftigelsesområdet 29.500 25.500 15.900 6.400
Rehabiliteringsindsats – sygedagpenge- og førtidspensionsreform 18.200 15.800 9.900 3.900
Sygedagpengereform – flere samtaler 7.700 6.600 4.100 1.700
Kontanthjælpsreform – koordinerende sagsbehandler mv. 3.600 3.100 1.900    800
2. Nytteaktivering som driftsudgift 5.500 2.600       0      0
3. Flere virksomhedsplaceringer 4.000 4.000       0      0
4. Fortsættelse af løntilskud på lavere niveau 3.000 3.000 3.000 3.000
5. Etablering af Erhvervshuset (drift) 2.964 3.400 3.400 3.400
6. Kreativ vækstpakke 2015 -modeugen  2.100 2.100       0       0
7. Kreativ vækstpakke 2015 - Creative Business Cup   700    700       0       0
8. Sikker By -  SSP og radikalisering 3.606 3.606 3.606 3.606
9. Mikrolån til arbejdsløse 1.200 1.200       0       0
10.  Lovpligtig aflevering af KMD Sag EDH til Statens Arkiver   970    640       0       0
11. Samlokalisering Ottiliavej (drift)   656 1.461       0      0
12. Amagerbrogade - forskønnelse m.v. - Kvartermanager   600    600    600   600
13. Kræftrehabilitering i Københavns Kommune   600    500    500   500
14. Sabaah - driftsstøtte   600    600    600   600
15. Ekstra praktikpladser i 2015   540 1.630 1.090      0
16. Samarbejdsportal med LO   500    500       0      0
17. Tættere dialog med erhvervslivet   500    500    500   500
18.  Pulje vedr. overvægtige ledige   150    150   150   150
  Driftsmidler i alt     57.686 52.687 29.346 18.756
Indsatsmidler
19. Forsøg med lokal forankring i Kgs. Enghave og Vesterbro 2.000 2.000       0       0
20. Hjælp til psykisk sårbare unge   1.500 1.500 1.500 1.500
  Indsatsmidler i alt     3.500 3.500 1.500 1.500
Anlægsmidler
21. Etablering Erhvervshuset (anlæg)   11.427 1.360       0       0

I det følgende redgøres for udmøntningen af de enkelte bevillinger.

 Bevillinger på driftsrammen

1. Mangelfuld finansiering af reformerne på beskæftigelsesområdet
Forvaltningen har beregnet den manglende budgetkompensation som følge af kontanthjælps- og førtidspensions-, fleksjob- og sygedagpengereformen til i alt 29,5 mio. kr. i 2015.

BIU har fået det fulde beløb i 2015 og midlerne udmeldes til jobcentre.

Der er imidlertid en faldende profil på bevillingen i årene 2016-2018. I 2018 vil bevillingen alt andet lige være ca. 23 mio. kr. lavere end i 2015, og dette stiller - såfremt der ikke ved kommende budgetforhandlinger tilføres flere midler - forvaltningen overfor krav om kraftige effektiviseringer i årene 2016-2018.

2. Nytteaktivering som driftsudgift
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har tilkendegivet, at forvaltningens udgifter til projektpladserne i nytteindsatsen for arbejdsmarkedsydelses­modtagere og førstegangsaktiverede jobparate kontanthjælpsmodtagere skal konteres som servicemidler (konto 6).  Det betyder, at den hidtidige bevilling på 14,8 mio. kr. til denne målgruppe på indsatsrammen (konto 5) bortfalder. I budgetaftale 2015 er der givet en ny bevilling på servicerammen til denne målgruppe på 5,5 mio. kr. Det vil sige, at der er sket en nettobesparelse på 9,3 mio. kr. vedrørende nytteindsatsen.

Udgiften til mentorer nedskaleres tilsvarende så samme serviceniveau for den enkelte borger bibeholdes

I 2016 er der bevilget 2,6 mio. kr. til nytteindsats til de nævnte målgrupper, hvorefter bevillingen ophører. Nytteindsatsen for øvrige målgrupper fortsætter.

I øvrigt henvises til BIU behandling af Status for nytteaktivering på mødet den 29. september 2014.

3. Flere virksomhedsplaceringer
Reformerne på beskæftigelsesområdet har sat et stærkt fokus på virksomhedsindsatsen. Med henblik på at kunne løfte denne opgave, er der i budgetaftalen bevilget 4 mio. kr. i hvert af årene 2015 og 2016, hvorefter bevillingen ophører.

Midlerne anvendes til ansættelse af ca. 8 virksomhedskonsulenter i det nyetablerede Erhvervshus.

4. Fortsættelse af løntilskud på lavere niveau
Med reformen for de forsikrede ledige afskaffes det statslige kvotesystem for offentlige løntilskud, ligesom de offentlige arbejdsgivere som noget nyt selv skal betale en del af lønudgiften. Dette forventes at medføre en betydelig reduktion i anvendelsen af løntilskud og budgettet er i aftalen reduceret fra 23,3 mio. kr. til 3 mio. årligt fremover. De 3 mio. kr. årligt vil alene dække udgiften svarende til pension til de løntilskudsansatte, mens selve lønandelen dækkes af de enkelte forvaltninger

5. Etablering af Erhvervshuset
I aftalen er der givet 3,0 mio. kr. varigt i servicemidler til etablering af Erhvervshuset. Disse midler forudsættes gå til husleje, vedligehold mm. Denne bevilling skal ses i sammenhæng med anlægsbevillingen (punkt 21) til etablering af Erhvervshuset. Formålet med Erhvervshuset er en bedre servicering af virksomhederne og et mere systematisk arbejde med etablering af virksomhedsrettet aktivering.

6. Kreativ vækstpakke – Modeugen
I aftalen er der bevilget 2,1 mio. kr. i 2015 og i 2016 til udvikling af modeugen og  bæredygtighed i modebranchen.

Modeugen støttes i samarbejde med bl.a. Erhvervsstyrelsen. Kommunen vil sikre, at midlerne udbetales koordineret og efter samme principper som staten. 

7. Kreativ vækstpakke – Creative Business Cup
Der er bevilget 0,7 mio. kr. til Creative Business Cup (CBC) i 2015 og 2016. CBC har til formål, at hjælpe kreative iværksættere til at skabe succesfulde, internationalt orienterede vækstvirksomheder.
Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi har søgt kommunen om tilskud til CBC og midlerne anvendes til at imødekomme ansøgningen efter nærmere aftale om aktiviteter mv.

8. Sikker by SSP+ og forebyggelse af radikalisering/ekstremisme
Der er bevilget 1,8 mio. kr. i hvert af årene 2015-2018 til både SSP+ forebyggelse af radikalisering. BIU vil i forlængelse af integrationsaftalen få forelagt en ny VINK strategi, når den i aftalen nedsatte arbejdsgruppe har afsluttet sit arbejde i efteråret 2015. Indtil da fortsætter arbejdet som aftalt i budget 2015.

9. Mikrolån til arbejdsløse
Der er bevilget 1,2 mio. kr. til mikrolån til arbejdsløse. BIU vil få forelagt en konkret indstilling vedrørende udmøntningen af denne bevilling, hvor lånene kan ydes til de relevante målgrupper som afgrænset i lovgivningen.

10. Lovpligtig aflevering af KMD-Sag til Statens arkiver
Forvaltningen er forpligtiget til at aflevere dokumenter fra IT-systemet KMD-Sag EDH til Statens arkiver. Udgifter hertil er beregnet til ca. 1,0 mio. kr. i 2015 og 0,6 mio. kr. i 2016. Udgiften er en betaling til KMD for at udtrække og aflevere data i det rette format.

11. Samlokalisering Ottiliavej
I relation til projektet om samlokalisering på Ottiliavej er der bevilget 0,7 mio. kr. i 2015. De er bevilget til at dække udgifter til huslejeudgifter mv. på Krumtappen 2, indtil Ydelsesservice kan fraflytte Sønder Boulevard.  Samlokaliseringsprojektet er en del af kommunens tværgående effektiviseringsarbejde og har til formål at reducere kommunens ejendomsudgifter. Projektet vil indebære, at væsentlige dele af BIFs decentrale enheder vil blive samlokaliseret på Ottiliavej i 2017. Der er ikke taget stilling til, hvilke enheder der skal flytte. BIU vil blive orienteret nærmere om samlokaliseringen senere.

Midlerne for 2015 anvendes som forudsat i budgetaftale til husleje og øvrige ejendomsudgifter.

12. Amagerbrogade – forskønnelse og kvartermanager
I aftalen er givet en varig bevilling på 0,6 mio. kr. til kvartermanager ved Amagerbrogade. Bevillingen indgår i en større bevilling som omhandler forskønnelsen af Amagerbrogade. 

13. Kræftrehabilitering i Københavns Kommune
Der er afsat 0,6 mio. kr. i perioden 2015-18. BIF vil  styrke tværfagligheden i kræftrehabiliteringen ved at udpege en kræftrehabiliteringsspecialist i hvert jobcenter, som skal sikre viden og en øget koordination. Kræftspecialisterne skal ikke varetage sagsbehandlingsopgaver, men bistå med viden og informere om tilbud til de ansvarlige sagsbehandlere. Midlerne anvendes til frikøb af medarbejdere til kræftrehabiliteringsarbejdet.

14. Sabaah
Der er bevilget 0,6 mio. kr. i 2015 til fortsættelse af driftstøtten til Sabaah. Bevillingen gælder for årene 2015-2018.

Midlerne gives efter ansøgning til hhv. sociale, kulturelle og politiske aktiviteter samt styrkelse af foreningens administration, herunder en deltidsansat projektadministrator.

15. Ekstra praktikpladser i 2015
For hele kommunen er der givet midler til ekstra praktikpladser og forvaltningens andel heraf er 0,5 mio. kr. Disse midler gives til de enheder i forvaltningen, der etablerer ekstra praktikpladser.

16. Samarbejdsportal med LO
Der er bevilget 0,5 mio. kr. til projektet i 2015, hvor der i det udarbejdede budgetnotat er ansøgt om 0,3 mio. kr. Projektet har tidligere været støttet af LBR, der nedlægges. Samarbejdsprotalen, der drives af LO, er et fysisk og virtuelt samarbejde mellem sagsbehandlere i jobcentret og i a-kasserne, samt de faglige organisationers socialrådgivere.

Udmøntningen af midlerne forelægges BIU i særskilt indstilling, når der er skabt klarhed om, hvordan et fremtidigt samarbejde kan tilrettelægges inden for rammerne af udbuds- og statsstøttereglerne. 

17. Tættere dialog samt vækstbarometer
Der er bevilget 0,5 mio. kr. årligt i årene 2015-2018 til dette område. Erhvervsbarometeret tager temparaturen på erhvervs- og vækstudviklingen i København og i Hovedstadsregionen ved at følge udviklingen  i politikkens mål og indikatorer. Midlerne i BIF anvendes derfor til at udarbejde et årligt erhvervsbarometer på erhvervsservicedelen, herunder til at gennemføreløbende praksisnære målinger af servicen til de virksomheder, som er kontakt med kommunen. Resultaterne af målingen anvendes til løbende at forbedre servicen overfor virksomhederne. 

18. Pulje vedrørende overvægtige
Der er bevilget en pulje på 0,2 mio. kr. vedrørende overvægtige. Arbejdsmarkedscentret, der håndterer de forsikrede ledige og de jobparate kontanthjælpsmodtagere i kommunen, forestår implementering af bevillingen. Der er ikke centralt fastsat nærmere retningslinjer herfor.

Bevillinger på indsatsrammen

19.  Forsøg med lokal forankring i Kongens Enghave og Vesterbro
Der er bevilget 2,0 mio. kr. i 2015 og 2016 til forsøget med lokal forankring i Kongens Enghave og Vesterbro.

BIU vil blive forelagt en konkret indstilling vedrørende udmøntningen af denne bevilling. Udmøntningen vil ske koordineret med udmøntningen af de 5 mio. kr. der i øvrigt er afsat til lokal forankring i 2015 og 2016, jf beskæftigelsesaftalen for 2013.

20. Hjælp til psykisk sårbare unge
Der er bevilget 1,5 mio. kr. årligt i indsatsmidler i 2015-2018 til gruppeforløb og individuel rådgivning til unge med misbrug af hash.

Midlerne anvendes på forvaltningens beskæftigelsescenter (Center for Kompetence og Brobygning), der beskæftiger sig med denne målgruppe. 100 unge forventes årligt at modtage tilbud inden for bevillingen. Center for Kompetence og Brobygning indgår aftale med U-Turn om levering af rådgivning.

 Bevilling på anlægsrammen

21. Etablering af Erhvervshuset
I aftalen er der givet en anlægsbevilling på 11,4 mio. kr. i 2015 til etablering af Københavns Erhvervshus, hvoraf 8,7 mio. kr. overføres til Københavns Ejendomme. De resterende 2,7 mio. kr. anvendes til udvikling af et Fælles Kundesystem.

Økonomi

Jf. ovenfor.

Videre proces

BIU vil som nævnt i indstillingen blive forelagt særskilte indstillinger på en række områder. 

Birgitte Hansen    / Jacob Z. Eberholst

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top