Mødedato: 17.08.2006, kl. 14:15

Projekt "Flere nydanskere i arbejde og uddannelse" (fællesindstilling BIF/BUF)

Projekt "Flere nydanskere i arbejde og uddannelse" (fællesindstilling BIF/BUF)

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 17. august 2006

 

 

3.      Projekt "Flere nydanskere i arbejde og uddannelse" (fællesindstilling  BIF/BUF)

                      BIU 137/2006 INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrations­forvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Børne- og Ungdoms­udvalget overfor Økonomiudvalget og Borger­repræsentationen anbefaler,

at ansøgningen til Socialfondens Mål 3 om støtte til projekt "Flere nydanskere i arbejde og uddannelse" godkendes.

 

at Københavns Kommune medfinansierer projekt "Flere nydanskere i arbejde og uddannelse" med i alt 2,4 mill. kr.

 

at der anvises finansiering på i alt 2,4 mill. kr. i 2006 over funktion 5.98 beskæftigelsesordninger fra mindreforbrug af 9 mill. kr. puljen afsat i budget 2002 til indsats for unge med hensyn til uddannelse og beskæftigelse.

 

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 17. august 2006

Indstillingen blev godkendt med følgende stemmeafgivelse.

MEDLEM

FOR

IMOD

UNDLOD

FRAVÆRENDE

Jakob Hougaard, A

X

 

 

 

Hamid El Mousti, A

X

 

 

 

Jens Nielsen, A

X

 

 

 

Jan Andreasen, A

X

 

 

 

Signe Goldmann, F

X

 

 

 

Per Bregengaard, Ø

 

X

 

 

Tina Bostrup, B

X

 

 

 

Manu Sareen, B

 

 

 

X

Peter Schlüter, C

Heidi Wang, V

X

 

 

 

Heidi Wang, V

X

 

 

 

Carl Christian Ebbesen, O

 

X

 

 

RESULTAT

8

2

 

1

 

Per Bregengaard (Ø) havde følgende protokolbemærkning: Sagen er ikke fuldt oplyst. Er betænkelig ved københavns støtte til landsdækkende TV.

Heidi Wang (V) og Peter Schlüter (C) havde følgende protokolbemærkning: Venstre og Konservative er enige med Integrationsrådet i at der ikke mangler motivation blandt de unge til at komme i beskæftigelse – men at der mangler konkrete praktikpladser og arbejdspladser. Venstre og Konservative er for projektet, derfor foreslås det at pengene blandt andet udmøntes til en jobmesse som en del af de aktiviteter Københavns Kommune støtter projektet med.

 

 

 

RESUME

Danmarks Radio (DR), Beskæftigelses- og Integrations­forval­tningen/Københavns Jobcenter og Børne- og Ungdoms­forvaltningen/Ungdommens Uddannelsesvejledning København har indgivet ansøgning til Socialfondens Mål 3, København og Frederiksberg kommuners region om støtte til projekt "Flere nydanskere i arbejde og uddannelse" med forbehold for Børne- og Ungdomsudvalgets, Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets, Økonomiudvalgets og Borger­repræsentationens godkendelse.

Projektet skal via landsdækkende tv-udsendelser og web, med udgangspunkt i København og en række regionale kampagner motivere ledige unge, herunder særligt unge af anden etnisk herkomst end dansk, til arbejde og uddannelse.

Projektet har et samlet budget på 24,8 mill. kr., hvoraf DR medfinansierer 9,5 mill. kr., Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration medfinansierer 0,5 mill. kr., og Socialfondens Mål 3 yder 12,4 mill. kr. i støtte.

Københavns Kommunes medfinansiering udgør i alt 2,4 mill. kr.

Udgiften indstilles finansieret via mindreforbruget på i alt 2,4 mill. kr. af 9 mill. kr.´s puljen til øget fokus på indslusning, fastholdelse og udslusning fra ungdomsuddannelserne, herunder styrke unge indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet igennem virksomheds­relaterede tilbud og etablering af en mentorordning, afsat i budget 2002. Mindreforbruget er opstået dels som følge af lovændringer, der i dag finansierer mentorindsats for ledige borgere dels som følge af den positive udvikling på arbejdsmarkedet.

 

 


 

Til top