Forsøg med lokalt forankret indsats for unge

Resumé

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal træffe beslutning om igangsætning af en pilotindsats med lokalt forankret indsats for aktivitetsparate unge med uddannelsespålæg med mere end 3 års ledighed.

Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at forvaltningen arbejder videre med model 1 til pilotindsatsen.

Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte den 13. maj 2024 model for udbud af lokalt forankret indsats for de mest udsatte borgere over 30 år. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede i den sammenhæng, at der skulle udarbejdes en model for en lokal forankret særindsats for unge.  

Løsning
De særligt udsatte unge får i dag primært forløb hos eksterne leverandører, der er tildelt rammeaftale i udbuddet om Specialiserede indsatser for særligt udsatte unge. Som et supplement til denne indsats har forvaltningen også samarbejdsindsatser med civilsamfundsbaserede aktører. Disse samarbejder gennemføres primært via bevillinger fra fonde.

Samarbejdsindsatserne er orienteret mod at etablere positive og meningsfulde fællesskaber, hvor de unge deltager sammen om en skabende/kreativ proces. Det kan for eksempel være kulturelle og sociale events, æstetiske og kunstneriske projekter, sportslige begivenheder, byggeprojekter mv. De nuværende og tidligere samarbejder er beskrevet nærmere i bilag 1, og som det fremgår, er der mange forskellige mindre projekter i gang for de udsatte unge. Det er derfor begrænset, hvor mange nye projekter, der meningsfuldt kan iværksættes, da der dels skal være et bæredygtigt antal deltagende unge, dels være kapacitet i Ungeenheden til at indgå i et intensivt samarbejde med den eksterne aktør.

En ny pilotindsats foreslås målrettet unge, der har mindst 3 års ledighed eller mere . Det er erfaringen, at det er de færreste unge fra denne gruppe, der opnår job eller går i uddannelse – det til trods for, at de løbende tilbydes forskellige typer af indsatser. Derimod bliver langt de fleste afklaret til fleksjob eller førtidspension.

At de unge har svært ved at komme videre 1), understøttes af forskellige analyser 2). Her peges bl.a. på, at når de unge har været uden for uddannelse og job i nogle år, så stiger sandsynligheden for at blive udenfor job og uddannelse i lang tid. Løsningen til, hvordan de unges bedst hjælpes videre, ligge desværre ikke lige for. Det er forvaltningens vurdering, at der er behov for at prøve noget andet, end dét, der er gjort indtil nu. Det handler både om at gøre noget andet i den indsats, de unge deltager i, og om, at skabe nogle andre rammer omkring indsatsen.

De idéer, der er arbejdet med eller arbejdes med i de nuværende samarbejdsindsatser med civilsamfundsbaserede organisationer, kan der med fordel arbejdes videre med i piloten. Det er for eksempel en antagelse om, at aktiv deltagelse i positive fællesskaber kan afklare, motivere og opkvalificere de unge. Dermed kan de fungere som brobyggende for de unges deltagelse i mere almene fællesskaber (særligt uddannelse og arbejde).  Samtidig vil forvaltningen undersøge, om der er anbefalinger fra de igangværende rundbordsmøder med patient- og civilsamfundsaktører mv, som med fordel kan indgå i piloten.

Udvikling af indsatsen i forsøget kan ikke sikres af forvaltningen eller én aktør alene, men foreslås i stedet iværksat som et tæt samarbejde, hvor indsatsen udvikles og afprøves indenfor partnerskabsbaserede rammer. Forsøget vil således ikke basere sig på en fast metode, men i stedet gøre, hvad der vurderes at være den rigtige indsats for den enkelte unge.

Indhentning af underhåndstilbud eller annoncering
Følgende to modeller kan anvendes for at finde den rette leverandør til forsøget 3):

1. Indhentning af underhåndstilbud. Dette via afgivelse af opfordringsskrivelser til 3 aktører
2. Annoncering mhp. en bred afklaring af interessen blandt civilsamfundsbaserede aktører i København.

Indhentning af underhåndstilbud betyder, at forvaltningen udvælger 3 leverandører og opfordrer dem til at give tilbud på indsatsen. Leverandørerne vælges ud fra deres kendskab til at arbejde med de unge indenfor en civilsamfundsbaseret ramme. Den leverandør, der leverer det bedste tilbud vælges til pilotforsøget.

Åben annoncering betyder, at alle interesserede aktører kan give et tilbud på pilotforsøget.

Typisk anvendes indhentning af underhåndstilbud, når Ordregiver har et indblik i, hvilke aktører, der kan levere den ønskede indsats.

Der er følgende opmærksomhedspunkter ved de to modeller:

• Model 1: For at kunne vælge en leverandør kræves det, at forvaltningen kan beskrive rammerne for indsatsen i opfordringsskrivelsen. Udviklingen af indsatsen og partnerskabet vil derfor ske med udgangspunkt i forvaltningens opfordringsskrivelse og det konkret tilbud fra leverandøren.
• Model 2: Processen for at kunne vælge én leverandør kræver længere tid og ressourcer både for leverandørerne og forvaltningen. Dette skyldes, at processen lægger sig meget tæt op ad den proces der arbejdes med ved udbud med forhandling, hvor der først prækvalificeres en række aktører. De prækvalificerede aktører indgår dernæst i et forhandlingsarbejde med forvaltningen omkring udvikling af indsatsen. Først efter indsatsen er fastlagt går selve tilbudsprocessen i gang, hvor der kan vælges en leverandør.

Model 1 indstilles, da model 2 vurderes at være for ressourcekrævende for både aktørerne og forvaltningen.

Uafhængigt af modellerne forventes indsatsen først igangsat sommer 2025.  

Økonomi
Det foreslås, at der disponeres 4 mio. kr. til pilotindsatsen i 2½ år, fordelt med 1,5-1,7 mio. kr. om året, finansieret af den almindelige indsatsramme for eksterne køb. Der budgetteres derned med et lavere budget per borgere for alle målgrupper for at tilvejebringe pilotindsatsen. Det bemærkes, at de økonomiske rammer på beskæftigelsesområdet generelt er behæftet med meget stor usikkerhed grundet de forandringer der forventes, jf. Ekspertgruppens arbejde og de af regeringen varslede store besparelser. Det er forventningen, at forvaltningen kan rammes af betydelige besparelser på indsatsramme fra 2025 og frem, som bl.a. kan gøre det nødvendigt at foretage færre køb hos leverandørerne end forudsat i rammen hertil. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at størrelsen af den økonomiske ramme ikke er det samme som, at leverandørerne er garanteret tilsvarende køb. Et køb vil altid være betinget af efterspørgslen

Politisk handlerum
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan beslutte andre rammer for forsøget, herunder mht. størrelse af bevillingen og længde for forsøget. Det bemærkes, at øges bevillingen kan forsøget blive udbudspligtigt.

Videre proces
Hvis indstillingen tiltrædes, igangsættes arbejdet med opfordringsskrivelser, jf. model 1. 

Henrik Lund / Marianne Becker Andersen

Fodnoter

1) Førtidspensionsreformen har ikke fået flere i ordinært job - ROCKWOOL Fonden

2) Der er stadig 43.000 unge uden job og uddannelse | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (ae.dk), maj 2024
status-paa-arbejdsmarkedet_digital.pdf (bm.dk), Beskæftigelsesministeriet, februar 2024
Unge uden uddannelse eller beskæftigelse (benchmark.dk), Indenrigs- og Sundhedsministeriet, januar 2023. Københavns Kommunes nøgletal 2021 fremgår af side 53, i bilag 1 til rapporten.

3) Opgaven vurderes ikke at være udbudspligtig, da der foreslås disponeret 4 mio. kr.

Behandling af sagen blev udskudt til næste udvalgsmøde.