Implementering af ny LAB lov - samtaler og indsatser

Resumé

Den 1. januar 2020 træder den nye lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) i kraft. Med den nye lovgivning bortfalder en række af de proceskrav, der tidligere har været bestemmende for jobcentrets kontakt med borgerne. Det giver mulighed for at tænke kontaktforløbet og indsatsen anderledes end i dag. De økonomiske rammer for beskæftigelsesindsatsen er ikke blevet ændret i forbindelse med den nye lovgivning.

Det vurderes i indstillingen, at der til trods for de nye frihedsgrader fortsat er behov for regelmæssige samtaler og gentagen aktivering. Det betyder, at der er et begrænset manøvrerum til at udnytte fleksibiliteten i lovgivningen. Som udgangspunkt forventes der at blive tale om prioriteringer inden for målgrupperne. Det bliver beskrevet i indstillingen.

Udvalget skal med denne indstilling notere sig omfanget af handlemuligheder i forhold til de nye rammer for indsatsen.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager rammerne for anvendelse af de mere fleksible muligheder for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen til efterretning.

Problemstilling

Med den nye LAB lov, der træder i kraft 1. januar 2020, er det fremadrettet op til kommunerne selv at beslutte, hvilken aktiveringsindsats og hvor mange samtaler borgere med mere end 6 måneders ledighed skal have. Det giver kommunerne nogle mere fleksible muligheder for at tilrettelægge ledighedsforløbene.

Fremadrettet skal alle ledige borgere, uanset ydelse, have 4 samtaler inden for de første 6 måneder og et aktivt tilbud senest efter 6 måneders ledighed. Derudover skal dagpengemodtagerne have 2 fællessamtaler. Fællessamtaler er samtaler, hvor både jobcentret og a-kasser deltager. Herudover er der ikke fastsat krav til hverken omfanget af samtaler eller aktivering,

Det er dog med forenklingsaftalen besluttet, at beskæftigelsesministeren løbende vil følge op på den kommunale indsats. Opfølgningen vil bestå af to dele. Den første er benchmarking, hvor kommunerne rangordnes i forhold til, hvor mange borgere de har i udvalgte målgrupper sammenholdt med det forventede antal borgere på ydelserne. For de kommuner, der klarer sig dårligt i benchmarkingen, vil der som anden del af opfølgningen blive set på, hvorvidt kommunerne har levet op til en række endnu ikke fastlagte fokusmål. Et af fokusmålene forventes at være, om borgerne får en aktiv indsats. En aktiv indsats er for alle målgrupper defineret som 4 samtaler om året og et aktivt tilbud.

Kommuner, der både klarer sig dårligt i forhold til benchmarkingen og ikke lever op til de endnu ikke fastsatte fokusmål, underlægges en mere systematisk opfølgning. Den systematiske opfølgning består af: Trin 1: Redegørelse og genopretningsplan. Trin 2: Genopretningsperiode. Trin 3: Kommunen sættes under administration og mister friheden til selv at tilrettelægge indsatsen over for borgerne.

Løsning

De mere fleksible muligheder betyder overordnet: Ingen krav til antal samtaler eller aktiveringstilbud efter 6 måneders ledighed. Der er således kun krav om ét aktiveringstilbud i løbet af den enkelte borgers samlede ledighedsperiode, og der er færre krav til, hvilken type aktivitet første aktiveringstilbud skal være

Samtaler

Kravene til antal samtaler i de første 6 måneder medfører, at der er en række målgrupper, der skal have flere samtaler tidligt i ledighedsforløbet, end de skal i dag. Derimod medfører a-kasseforsøget, at for de 25 pct. af dagpengemodtagerne, der udlægges til en a-kasse de første tre måneder af deres ledighedsforløb, overtager a-kassen 2 samtaler fra Jobcentret. Det vil sige, at jobcentret sparer udgifterne til de to samtaler, svarende til mellem 3,5 og 5,3 mio. kr.  

Der er som sagt intet lovgivningsmæssigt krav om, hvor mange samtaler der skal holdes om året for borgere med mere end 6 måneders ledighed. I beskæftigelsesministerens opfølgning på indsatsen er der dog lagt op til et minimum på 4 samtaler om året efter 6 måneders ledighed for alle målgrupper. Hertil kommer, at vi ved, at samtaler virker, og at det derfor også på den baggrund er forvaltningens faglige vurdering, at der fortsat løbende bør afholdes samtaler med borgerne. Det forudsættes her, at der afholdes 4 samtaler om året efter 6 måneders ledighed. Dette vil for nogle målgrupper betyde, at der afholdes færre samtaler efter 6 måneders ledighed, end de gør i dag. Det drejer sig om aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb og jobafklaringsforløb.

Samlet betyder de færre samtaler til disse målgrupper samt de færre samtaler til dagpengemodtagerne som følge af a-kasseforsøget, at der er en besparelse på samtaler svarende til mellem 7,9 og 9,7 mio. kr.

Forudsætningerne for forvaltningens opgørelse af antallet af fremadrettede samtaler er, at borgerne i de første 6 måneder skal have de lovpligtige samtaler og derefter 4 samtaler om året, jf. tabel 1. Beregningerne er behæftet med en vis usikkerhed.

Tabel 1: Samtaler med gældende regler og nye regler (afrundede tal)

Note*: a) Datagrundlag fra 2018, herunder for antal ledige og varighed på ydelserne. b) Nye regler 6+mdr er beregnet med udgangspunkt i, at der afholdes samtaler hver 3. måned. c) Selvforsørgede, m.fl. er ikke medregnet. Note**: Målgruppen skal efter 6 måneders ledighed have samtaler efter behov. I regnestykket er det forudsat, at det vil svare til den nuværende samtalekadence, det vil sige en samtale hver 4. uge.   

Sammenfattende betyder det en kadence efter de første 6 måneders ledighed på 4 samtaler, hvilket for flertallet af borgerne vil sikre et kontaktforløb, som de kender det i dag. Som nævnt vil samtaleintensiteten dog blive reduceret for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, ressourceforløb og jobafklaringsforløb, da de efter gældende regler har en hyppigere samtalekadence. Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere får i dag samtaler efter behov.

Aktiveringsindsatsen

Borgernes aktiveringsindsats er efterspørgselsstyret. Det betyder, at den udover at leve op til proceskravene i lovgivningen gives ud fra et individuelt skøn af, hvad der kan hjælpe den enkelte borger videre i deres forløb. Som følge af den nye LAB lov er der enkelte krav til aktiveringsindsatsen, der ændres, fx:

• Tilbud om helhedsorienteret mentor vil fremadrettet ikke kunne stå alene, men kan gives som et understøttende tilbud.
• Kravet om, at første tilbud til jobparate kontanthjælpsmodtagere skal være virksomhedsrettet, bortfalder også.
• Der er ikke længere krav om ”gentagen aktivering”, altså at borgeren med jævne mellemrum skal have et tilbud (undtaget modtagere af uddannelseshjælp).

Udover lovgivningen er det det individuelle skøn, der afgør, hvilken indsats den enkelte borger får. I den nuværende indsats betyder det, at borgerne ofte får aktiveringstilbud, der i forhold til fx varighed og indhold ligger over lovgivningens minimumskrav.

Opsamling

Det er samlet set forvaltningens vurdering, at med de forudsætninger der er beskrevet ovenfor i forhold til indsats og samtaler er der et begrænset manøvrerum for at udnytte den øgede fleksibilitet i lovgivningen. Det skyldes, at forvaltningens faglige vurdering er, at antallet af samtaler og aktiveringsindsats fremadrettet bør være tæt på det samme som i dag, jf. også opfølgningskoncept fra Beskæftigelsesministeriet.

Det vil derfor især være inden for de enkelte målgrupper, at der vil kunne blive handlerum til at sammensætte en bedre og mere effektfuld indsats. Forvaltningen vil i løbet af den kommende tid vende tilbage til udvalget med indstillinger, der giver bud på, hvordan indsatsen kan tilrettelægges inden for de økonomiske rammer.

Økonomi

Lovændringerne betyder i sig selv ikke en ændring i de økonomiske rammevilkår.

A-kasseforsøget, reglerne for samtaler de første 6 måneder samt de i beregningerne forudsatte minimumskrav til samtaler vurderes med betydelig usikkerhed at frigive mellem 7,9 og 9,7 mio. kr., der kan omprioriteres. I forhold til indsatsbudgettet frigives der ikke midler, da forvaltningen som beskrevet ovenfor har forudsat, at borgerne fortsat vil skulle aktiveres mindst en gang årligt.

Videre proces

Forvaltningen vil i det omfang det er relevant i den kommende tid vende tilbage med indstillinger, der vil beskrive, hvordan indsatsen fremadrettet foreslås tilrettelagt.

Tanja Franck/Michael Baunsgaard Schreiber

Indstillingen blev taget til efterretning