Mødedato: 17.04.2008, kl. 14:15

Høring vedr. udmøntning af midler til etniske minoriteter

Se alle bilag

Høring vedr. udmøntning af midler til etniske minoriteter

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 17. april 2008

 

 

9.      Høring vedr. udmøntning af midler til etniske minoriteter              BIU 73/2008

 

INDSTILLING OG Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1.                  at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender vedlagte høringssvar til Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

 

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget har anmodet Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om høringssvar til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 10. april 2008 vedrørende:

­         Udmøntningen af midler til opfølgning på undersøgelse af behov for plejehjem for ældre med anden etnisk baggrund og

­&nbs p;        Udmøntningen af midler til ensomhedsforebyggende tiltag målrettet ældre med anden etnisk baggrund

I Aftale om budget 2007 for Københavns Kommune blev der afsat 1,4 mio. kr. til at igangsætte en undersøgelse af behov for etniske plejehjem. På Sundheds- og Omsorgsudvalgsmøde den 20. december 2007 (SOU 339/2007) godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget udmøntningen af disse midler i 2008. På Sundheds- og Omsorgsudvalgsmøde den 8. november 2007 (SOU 284/2007) blev det besluttet at afsætte 1 mio. kr. til ensomhedsforebyggende tiltag målrettet ældre etniske minoriteter.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anbefaler i indstillingen til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at de 1,4 mio. kr. afsat til en undersøgelse af behov for etniske plejehjem anvendes til at supplere de allerede foreliggende undersøgelser foretaget i 2007 som led i det eksternt finansierede projekt Etnisk Mangfoldighed i Ældreplejen" og til iværksættelse af aktiviteter på baggrund af studierne, jf. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indstilling. Til forebyggelse af ensomhed blandt ældre med anden etnisk baggrund, foreslår Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at de 1. mio. kr. anvendes til en undersøgelse af muligheder for indsatser på frivillighedsområdet samt iværksættelse af aktivitetstilbud, jf. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indstilling. Udviklingen af samtlige indsatser vil foregå i dialog med de lokale ældreråd.

Der er under projekt "Etnisk mangfoldighed i ældreplejen" i 2007 opstartet kompetenceudvikling af medarbejdere i ældreplejen i mangfoldigheds-forståelse, herunder interkulturelle kompetencer. Forløbene fortsætter frem til maj 2008 og udbydes herefter til øvrige enheder i SUF under Sundheds-Akademiet.

 

Løsning

Se udkast til høringssvar.

 

Økonomi

Der er afsat 1,4 mio. kr. til undersøgelse af behov for etniske plejehjem og konkrete forslag hertil. Disse midler blev bevilliget i forbindelse med budgetforlig 2007 med virkning fra 2008. I budget 2008 er der afsat 1 mio. kr. til ensomhedsforebyggende indsatser målrettet etniske ældre minoriteter. I bilag 1 og 2 til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indstilling er fordelingen af midlerne på udgiftsposter beskrevet.

De i alt 2,4 mio. kr. forankres i Folkesundhed København, som bliver ansvarlig for midlernes anvendelse.

 

Videre proces

Indstillingen er også sendt til høring hos Integrationsrådet og Ældrerådene. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil blive orienteret om resultaterne af de to indsatser inden udgangen af 2008.

 

Bilag

1.      Udkast til høringssvar fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

2.      Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indstilling vedrørende udmøntning af midler til ældre etniske minoriteter

3.      Bilag 1 til indstillingen: Udmøntning af midler til undersøgelsesaktiviteter vedr. ældre etniske minoriteter på plejehjem i forbindelse med budget 2008.

4.      Bilag 2 til indstillingen: Udmøntning af midler til ensomhedsforebyggende tiltag målrettet ældre etniske minoriteter i forbindelse med budget 2008.

 

 

 

         Morten Binder                                /Kaj Ove Christiansen



 

Til top