Gensidig forsørgerpligt for samlevende
Indstilling og beslutning
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at forvaltningen følger model 2, jf. nedenstående, ved opfølgning på reglerne om gensidig forsørgerpligt for samlevende
Problemstilling
Kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2014, indebærer, at sammenlevende over 25 år, ligesom det er tilfældet med gifte, får gensidig forsørgerpligt. Status for implementering af reglen for samlevende fremgår af bilag 1.
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik m.v. (LAS) vedtaget den 28. juni 2013 som led i reform af kontanthjælpssystemet opererer med en række 'skal' og 'kan' i forhold til indhentning af oplysninger til belysning af eventuelt samliv.
Forvaltningen følger på nuværende tidspunkt en minimumsmodel for opfølgning på reglen omkring samlevende forstået på den måde, at den nuværende opfølgning vurderes at være mindstegrundlaget for hjemtagelse af refusion og overholdelse af lovgivningen. Denne vurdering er baseret på dialog med Arbejdsmarkedsstyrelsen og Deloitte, jf. bilag 5.
Lovgivningen åbner imidlertid op for en række yderligere forhold, der kan indgå i kommunernes vurdering af, om der gør sig samliv gældende i de tilfælde, hvor ansøgeren og samboen ikke har fælles børn, ikke er eller har været noteret som samlevende i ATP eller ikke tidligere har været gift med hinanden.
I det nedenstående beskrives 3 modeller for opfølgning. I økonomiafsnittet estimeres de administrative meromkostninger ved de forskellige modeller.
Løsning
Forvaltningen skal i alle ydelsessager sikre, at betingelserne for at få udbetalt kontanthjælp er opfyldt. Det kræver, at forvaltningen indhenter oplysninger, fra det tidspunkt borgeren søger om kontanthjælp. Derudover følger forvaltningen løbende op på igangværende sager i henhold til § 10 i lov om aktiv socialpolitik.
Særlig situation ved overgang til de nye regler
Forvaltningen har endnu ikke adgang til oplysninger i ATP og er ikke orienteret om, hvornår dette opnås. Hvad angår oplysninger om tidligere ægteskab, skal disse oplysninger slås op for hver enkelt sag i sagsbehandlingssystemet. I forbindelse med nyansøgninger bliver borgeren ved indgangen til den digitale løsning gjort opmærksom på, at disse forhold er afgørende for udbetaling af kontanthjælp. Indtil de lovede adgange etableres, vil ydelsesudbetalingen blive baseret på borgerens egne oplysninger.
Erklærer borgeren sig i en igangværende sag som ej-samlevende (og uden fælles børn), er dette udgangspunktet for ydelsesudbetalingen.
De sager, hvor der ikke er fælles børn, vil blive genbehandlet og vurderet konkret, når forvaltningen har adgang til oplysninger i ATP. I forhold til evt. tilbagebetaling gælder de almindelige regler, dvs. forvaltningen kan alene kræve udbetalt kontanthjælp tilbagebetalt, såfremt borgeren har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger.
Nedenfor præsenteres 3 mulige modeller for, hvordan reglerne om gensidig forsørgerpligt for samlevende kan administreres.
Model 1
Forvaltningen følger p.t. denne model i administrationen af reglen om gensidig forsørgerpligt for samlevende. Når en borger søger om uddannelses- eller kontanthjælp, bliver borgeren automatisk spurgt til samliv. Erklærer borgeren sig som ej-samlevende, er dette udgangspunktet, medmindre:
- Ansøgeren og samboen har et fælles barn
- Ansøgeren og samboen er eller har været noteret som samlevende i ATP
- Ansøgeren og samboen tidligere har været gift med hinanden, medmindre de er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 3 måneder
I en situation hvor borgeren opfylder et af de tre ovenstående kriterier for samliv, vil forvaltningen ikke ændre en afgørelse om, at der eksisterer samliv, selvom borgeren har underskrevet en ej-samlivserklæring. Jf. forvaltningsloven er forvaltningen dog formelt set forpligtet til at partshøre borgeren, inden der træffes afgørelse.
Forvaltningen foretager ikke yderligere opfølgning i sagerne udover den almindelige løbende opfølgning, de skal foretage, jf. lov om en aktiv socialpolitik § 10, for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Dette indbefatter bl.a. et årligt opslag i SKAT, der har til formål at oplyse forvaltningen, om borgeren har formue (kontant, bil, sommerhus, ejerbolig m.v.).
På linje med alle andre typer af borgersager får forvaltningen løbende adviseringer, bl.a. når der flytter en anden ind på adressen. Opfølgningen bliver her udvidet med vurdering af samliv gennem førnævnte regler. Er borgeren ikke samlevende, er det nødvendigt at afklare, om kontanthjælpsmodtageren har en lejeindtægt, som skal modregnes i hjælpen.
Model 2 (forvaltningens anbefaling)
Kommunen kan anse to personer for samlevende, når de har et samliv af 'ægteskabslignende karakter' jf. lov om aktiv socialpolitik § 2b, stk. 3. Denne model vil handle om de borgere, som falder ind under målgruppen i § 2b, stk. 3. Her kan forvaltningen, jf. bemærkningerne til loven, foretage en række undersøgelser for at afklare, om der er tale om samliv.
I lovbemærkningerne er anført, at mere end to år på fælles adresse indikerer tegn på samliv, ligesom fælles formuegoder og fælles gæld tyder på samliv. Udover opfølgningen som beskrevet under model 1 foreslår forvaltningen, at opfølgningen fremover også indeholder automatisk advis til Ydelsesservice, når en kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager har boet sammen med en anden person i to år på samme adresse. To-års-advis'et vil med relativt få administrative ressourcer være en aktiv opfølgning på samlivsreglen. Administrationen af 2-års-advis’erne omfatter, at borgeren kontaktes og skriftligt udspørges om forhold, der kunne indikere et samliv. Derudover kan der efterfølgende være behov for dialog med borgeren, opfølgning på evt. klager m.v.
Model 3
Yderligere handlinger ved kontrol af socialt snyd kunne være en stikprøvebaseret kontrol med:
Yderligere opslag i SKAT
Registersamkøring af data
Tjek af Facebook
Samarbejde med Københavns Borgerservice om adressekontrol/stikprøver
Ovenstående vil kræve yderligere administrative ressourcer. Behovet for ressourcer vil afhænge af omfanget af kontrolforanstaltningerne.
Forvaltningen har altid pligt til at handle, såfremt sagsbehandleren får berettiget mistanke om samliv f.eks. ved den årlige sagsopfølgning, eller hvis andre borgere henvender sig.
Økonomi
Den nye samlivsregel medfører meradministration for forvaltningen, da en række yderligere forhold skal medtages i sagsbehandlingen. Ønsker udvalget en udvidet praksis for opfølgning, vil administrationsomkostningerne naturligvis øges.
Indsatsen i forhold til gensidig forsørgerpligt kan opdeles i to faser. Den første fase, hvor igangværende kontanthjælpssager bliver vurderet i forhold til de nye samlivsregler og den næste fremadrettede fase, hvor nye borgere søger om kontanthjælp.
Forvaltningen har, som beskrevet i forbindelse med vedtagelsen af reformen, fået tilført midler fra staten til at dække de administrative meromkostninger i 2014.
Forvaltningen skønner, at meromkostningerne i 2014 er ca. 600.000 kr. svarende til statens kompensation fordelt på opstartsomkostninger samt omkostninger til minimumsmodellen. I 2015 forventer forvaltningen at modtage kompensation fra staten svarende til model 1 (100.000 kr.)
Model 1
Det er på nuværende tidspunkt svært at vurdere, hvad de øgede omkostninger til den gensidige forsørgerpligt vil være. Et forsigtigt skøn er, at der vil være 1.000 nye sager om året, hvor gensidig forsørgerpligt skal vurderes, og at det ved model 1 for opfølgning som nævnt vil betyde udgifter svarende til ca. 100.000 kr.
Model 2
Ved beslutning om indførelse af model 2 med automatisk toårs-advis, som beskrevet i ovenstående, vurderer forvaltningen, at administrationsomkostningerne til 1.000 nye sager vil stige til 500.000 kr. svarende til øgede udgifter på ca. 400.000 kr. Beslutter udvalget at gennemføre model 2 med opfølgning efter to år som samlevende, vil det betyde, at der skal omprioriteres 400.000 kr. fra andre indsatser i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Model 3
Udvides opfølgningsindsatsen med f.eks. opslag på Facebook og stikprøver, vil der kræves yderligere administrative ressourcer i form af et årsværk svarende til ca. 450.000 kr.
Videre proces
1. Status på implementering af gensidig forsørgerpligt for samlevende
2. Sociale og økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsreformen
3. Oversigt over ydelser
4. Erklæringer om samliv/ ej-samliv
5. Opsummering af svar fra hhv. Deloitte og Arbejdsmarkedsstyrelsen
6. Svar fra Arbejdsmarkedsstyrelsen på kommunens henvendelse
7. Svar fra Deloitte på kommunens henvendelse
Birgitte Hansen Kaj Ove Christiansen
Beslutning
- at model 2 erstattes med model 1.
For stemte: 4 (Ø, C, I)
Imod stemte: 4 (B, V, 1A (Lars Aslan Rasmussen)
Undlod: 2 (2A (Susan Hedlund og Andreas Keil))
Forslaget bortfaldt.
Herefter var der afstemning om den samlede indstilling:
For stemte: 4 (B, V, 1A (Lars Aslan Rasmussen)
Imod stemte: 4 (Ø, C, I)
Undlod: 2 (2A (Susan Hedlund og Andreas Keil))
Indstillingen bortfaldt.
Venstre brugte herefter initiativretten (KSTL §11) til at få sagen forelagt for Borgerrepræsentationen.
Der var følgende protokolbemærkning fra Enhedslisten:
Ø er modstander af loven og ønsker ikke at bruge flere penge på dyneløfteri og kontrol.