Høring om faglig udmøntning af folkeskolereformen

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at de i indstillingen foreslåede bemærkninger oversendes som udvalgets høringssvar.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens integrationsindsats. Det fremgår af Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 20, stk. 4.

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 27-11-2013, at sende indstillingen om ’Folkeskolereform – faglig udmøntning’ (2013-0222739) i høring hos blandt andre Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Den fremsendte indstilling indeholder Børne- og Ungdomsforvaltningens forslag til udmøntning af den kommende nationale lovgivning vedr. folkeskolereformen - rammer for åben skole, skolebestyrelser, nye valgfag, lektiehjælp og faglig fordybelse, Pædagogisk Råd og Fælles Pædagogisk Råd, skoleårets start, konsekvensrettelser i styrelsesvedtægten samt ungdomsskolen i høring. Folkeskolereformen og de foreslåede ændringer skal gælde fra skoleåret 2014/15.

Indstillingen med Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning er vedlagt (bilag 1), med bemærkninger fra medlemmer af udvalget og bilag. Børne- og Ungdomsforvaltningen gør i sit høringsbrev (bilag 2) opmærksom på, hvilke bilag til udmøntningsindstillingen, der er særligt relevante for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget:

• Bilag 1 om den fremtidige folkeskole i København
• Bilag 3 om nye rammer for skolebestyrelser og fornyet skolehjemsamarbejdet
• Bilag 5 om rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse
• Bilag 9 om ungdomsskolen

Børne- og Ungdomsforvaltningen bemærker, at udmøntningsindstillingens bilag 1 opridser den overordnede vision for udviklingen af den københavnske folkeskole for alle københavnske folkeskoleelever, herunder med et inklusionsperspektiv. Det samme gælder de andre nævnte bilag, hvor det vil være særligt relevant at vurdere, om rammesætningen og understøttelsen af skolehjemsamarbejdet, lektiehjælp og faglig fordybelse samt samarbejdet mellem folkeskoler og ungdomsskolen kan tilrettelægges på en måde, der er særligt hensigtsmæssig i et inklusionsperspektiv.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår, at nedenstående bemærkninger fremsendes som Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets høringssvar:

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets høringssvar

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget takker for muligheden for at afgive høringssvar. Udvalget ser folkeskolereformen som en mulighed for, at de grupper, der i dag ikke får tilstrækkeligt udbytte af folkeskolen, kan få mere omfattende og målrettede tilbud. Det gælder blandt andet en stor del af gruppen af 'tosprogede' elever.

Børne- og Ungdomsforvaltningens indberetninger til Integrationsbarometret viser, at kommunen ikke når målene i forhold til de tosprogede elever. Ifølge tallene fra afgangsprøverne i 2013 ligger tosprogede elever omkring 1½ karakterpoint under gennemsnittet. Der er ingen fremgang over en årrække.

• Beskæftigelses- og Integrationsudvalget efterlyser en eksplicit strategi for, hvordan kommunen inden for rammerne af folkeskolereformen vil løfte de tosprogede elever, herunder særligt drengene, som i dag ikke får et tilstrækkeligt tilbud. Hvordan vil folkeskolen lukke 'karaktergabet' mellem et- og tosprogede elever?

Til bilag 3. Nye rammer for skolebestyrelser og fornyet skole-hjem-samarbejde (side 23)
Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at Borgerrepræsentationen anbefaler, at den enkelte skole tilbyder to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervs- eller foreningsliv eller lokale ungdomsuddannelser.

• Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefaler, at muligheden for at vælge to eksterne repræsentanter til skolebestyrelserne også udnyttes til at sikre en mere mangfoldig sammensætning af bestyrelserne, der afspejler lokalsamfundet.

Ifølge Børne- og ungdomsforvaltningens forslag er det i udgangspunktet den enkelte skole og skolebestyrelse, der skal definere, hvad forældresamarbejde med fokus på ligeværdighed og forældrenes ressourcer betyder hos dem, og hvordan det praktiseres.

• Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefaler, at Børne- og Ungdomsforvaltningen sikrer, at gode erfaringer med inddragelse af forældrene systematisk bliver delt mellem skolerne, herunder gode erfaringer med at inddrage forældre med minoritetsbaggrund og forældre med en uddannelsesfremmed baggrund.

Til bilag 5. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse (side 32)
Det er obligatorisk for skolerne, at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse fra skoleåret 2014/15. Deltagelse heri er frivillig. Efter næste folketingsvalg bliver det obligatorisk for eleverne at deltage.

Parterne bag aftalen om budget 2014 har aftalt, at lektiehjælp og faglig fordybelse for 0-3. klasse organiseres under skolen, men placeres på fritidshjem og KKFO’er frem til, at tilbuddet gøres obligatorisk. Børne- og Ungdomsforvaltningens forslag til rammer for et samlet samarbejde mellemskoler og fritidshjem om bl.a. varetagelse af lektiehjælp og faglig fordybelse for 0-3. klasse beskrives i en særskilt sag, som forventes behandlet på et BUU-møde i begyndelsen af 2014.
 
Børne- og Ungdomsforvaltningen bemærker, at der i det samarbejde vil indgå et særligt fokus på de elever i 0-3. klasse, der ikke går på fritidshjem/KKFO. For dem kan der være bekymring for, om nogle af dem vil fravælge tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse, når det placeres på fritids-hjemmet, selvom de fagligt vurderes at have behov for det. Der er derfor brug for, at der tages særligt hånd om dem i samarbejdet mellem skole og fritidshjem/KKFO.

• Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bemærker, at kun 60 % af de 6-9-årige, der har etnisk minoritetsbaggrund, går på fritidshjem/KKFO ifølge Børne- og Ungdomsforvaltningens tal til Inklusionsbarometret 2014. For denne gruppe er det derfor et særligt problem, når lektiehjælp og faglig fordybelse placeres på fritidshjem/KKFO.
• Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefaler på den baggrund, at det præciseres, på hvilken måde lektielæsning og faglig fordybelse på fritidshjem/KKFO for 0-3. klasse tilrettelægges, herunder hvordan man tilgodeser hensynet til de børn, som ikke benytter fritidshjem.

Til bilag 9: Nye rammer for Ungdomsskolen (side 50)
Det fremgår af bilag 9, at der er lagt op til et langt tættere samarbejde mellem folkeskoler og ungdomsskolen i lovforslaget om folkeskolereformen. Dette skal ses i lyset af reformens ambition om en generelt bedre udskoling og et øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate.

Det fremgår af selve Børne- og Ungdomsforvaltningens indstilling, at organisering og tilrettelæggelse af modersmålsundervisningen skal analyseres nærmere. Det skyldes, at eleverne efter reformen skal gå længere tid i skole, og at reformen derfor har betydning for muligheden for at deltage i modersmålsundervisningen, der typisk er placeret efter skoletid. Børne- og Ungdomsforvaltningen forventer at vende tilbage med en sag herom i 1. kvartal 2014.

• Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bifalder mulighederne for at bedre udskolingen og styrke fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate via et samarbejde med Ungdomsskolen. Det giver blandt andet mulighed for, at flere unge med minoritetsbaggrund og/eller fagligt svage elever drager nytte af Ungdomsskolens tilbud og gennemfører folkeskolen. 
• Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefaler, at børn af ikke-EU-borgere får adgang til modersmålsundervisning i samme omfang og på samme vilkår som børn af EU-borgere.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Såfremt udvalget godkender indstillingen, oversendes bemærkningerne til Børne- og Ungdomsforvaltningen.

BILAG

1. Indstilling til Børne- og Ungdomsudvalget 27.11.2013, pkt. 3. Folkeskolereform - faglig udmøntning 
2. Børne- og Ungdomsforvaltningens høringsbrev til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Birgitte Hansen    / Kaj Ove Christiansen

Der blev begæret afstemning om indstillingen:
For stemte: 7 (A, B, Ø)
Imod stemte: 3 (C, V, I)
Undlod: Ingen

Indstillingen blev godkendt.

Der var følgende protokolbemærkning fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance:
Vi er enige i store dele af høringssvaret, bl.a. at de tosprogede drenge er en af folkeskolens største udfordringer, og at det fortsat er uklart, hvordan lektielæsningen på fritidshjemmene skal gribes an. Til gengæld er vi uenige i kommentaren om, at modersmålsundervisning skal udbredes yderligere.
Slutteligt tilslutter vi os 100% de fornuftige bemærkninger, som V, C og O har givet til den oprindelige indstilling.