Mødedato: 17.02.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Forslag til forretningsorden - 2. behandling

Se alle bilag
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal 2. behandle forretningsordenen for udvalgets arbejde.

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 2. behandler og godkender forretningsordenen for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Problemstilling

I henhold til § 20 i den kommunale styrelseslov fastsætter udvalgene selv deres forretningsorden.
Jævnfør normalforretningsordenens (NFO) § 16, skal ændringer i normalforretningsordenen underkastets to behandlinger.

Vedlagte forslag til forretningsorden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forelægges med henblik på udvalgets 2. behandling og endelige godkendelse.

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandlede ved mødet den 13. januar 2014 forslag til udvalgets forretningsorden, der er vedlagt som bilag 1.

I henhold til § 20, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse (KSL) fastsætter udvalgene selv deres forretningsorden. Det er også op til udvalgene selv at beslutte, om man overhovedet ønsker en skriftlig forretningsorden, og hvordan denne forretningsorden i givet fald skal udformes inden for rammerne af KSL og styrelsesvedtægten.
Hvis et udvalg ikke vedtager en skriftlig forretningsorden, er det imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke foreligger nogen regulering af udvalgets mødevirksomhed. Har der ved forberedelsen og afviklingen af møder udviklet sig bestemte sædvaner, fungerer disse som en uskreven forretningsorden, som borgmesteren ikke uden videre kan fravige. Opstår der en situation, der ikke kan afgøres ud fra gældende sædvane, må borgmesteren falde tilbage på at afgøre situationen efter de regler, der fremgår af NFO (normalforretningsordenen). Reglerne i NFO anses for at svare til almindelige anerkendte mødeledelsesprincipper.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen anbefaler, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender vedlagte forslag til forretningsorden.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Når forretningsordenen er vedtaget vil den være tilgængelig på kommunens hjemmeside www.kk.dk under præsentationen af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
BILAG
  1. Udkast af til forretningsorden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Birgitte Hansen    / Jan Ellebye 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top