Omlægning af beskæftigelsesindsatsen i 2016

1. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forslag til anvendelse af de 30 mio. kr. til en styrket virksomhedsindsats, der med budgetaftalen er afsat i servicemidler i 2016.
2. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at den ny budgetmodel for beskæftigelsescentre træder i kraft i 2017.
3. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at jobklubopgaverne (eksklusiv Jobcenter København Unge) fremover løses af beskæftigelsescentrene.  
4. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at den i tabel 3 foreslåede omlægning af indsatsbudgettet i perioden 2016-2019 gennemføres (model A).

5. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at den i tabel 3a foreslåede omlægning af indsatsbudgettet i perioden 2016-2019 gennemføres (model B). Denne finansiering indeholder imødegåelse af de forventede konsekvenser af den forventede finanslovsaftale. Såfremt der efter finanslovsaftalens indgåelse viser sig forventede konsekvenser, der afviger mere end +/- 5 mio. kr. i forhold til det i indstillingen forventede, forelægges udvalget fornyet indstilling om finansieringen i tabel 3a.  

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens vision er, at Københavns Kommune skal være den by blandt sammenlignelige kommuner, der har flest borgere i job og uddannelse. Formålet med omlægningen af beskæftigelsesindsatsen er at indrette beskæftigelsesindsatsen, så der er et godt udgangspunkt for at realisere denne vision.

Målet med omlægningen er, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen leverer en endnu bedre service til ledige og virksomheder gennem flere og varige match samt virksomhedsplaceringer, der skaber progression i borgerens forløb og så vidt muligt fører direkte til job. Konkret betyder omlægningen desuden, at kommunens behov for aktiveringsredskabet ”vejledning og opkvalificering” reduceres, fordi flere borgeres aktiveringstilbud vil være et virksomhedsrettet tilbud.

Ledige i København skal opleve, at kommunen via sit kendskab til arbejdsmarkedet og de enkelte virksomheders rekrutteringsbehov hjælper med at finde relevante og realistiske jobåbninger. Samtidig skal virksomheden opleve, at kommunen, via en sikker forståelse for branchespecifikke behov, er i stand til at finde den rigtige arbejdskraft.

I 2016 er der samlet afsat 42,8 mio. kr. til at styrke indsatsen. Heraf vedrører 12,8 mio. kr. kompetenceudvikling af medarbejdere samt styrket kontrolmiljø og IT-understøttelse. Disse midler udmøntes i anden indstilling (BIU 2015-0008219).

Udvalget skal således med nærværende indstilling alene træffe beslutning om anvendelse af de 30 mio. kr., der i 2016 er afsat til at styrke den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats i jobcentrene, samt til finansieringen.

I budgetaftalen 2016 er det lagt fast, at de 30 mio.kr., der er bevilliget i ekstra servicemåltal, skal anvendes til øget fokus på formidling af ordinære job og virksomhedsrettet aktivering. Forvaltningens forslag til den nærmere fordeling på målgrupper fremgår af afsnittet Den nye virksomhedsrettede indsats nedenfor. Budgetaftalen for 2016 indebærer, at forvaltningen selv kan finansiere omlægningen gennem en reduktion af de midler, der er til rådighed til aktivering (indsatsmidler). I aftalen er der imidlertid ikke taget stilling til, hvordan denne reduktion konkret skal foretages. Forvaltningens forslag til dette fremgår af afsnittet Finansiering af omlægning og den fremtidige aktiveringsindsats

Den nye virksomhedsrettede indsats
Tabel 1 viser forvaltningens konkrete forslag til udmøntningen af de 30 mio. kr. til den virksomhedsrettede indsats:  

Tabel 1: Fordeling af midler til den virksomhedsrettede beskæftigelsesomlægning i 2016 (serviceudgifter)

Som det fremgår af tabel 1, foreslår forvaltningen, at det første skridt i omlægningen af beskæftigelsesindsatsen er at styrke den virksomhedsrettede indsats for følgende målgrupper:  

• Dagpengemodtagere over 30 år (inkl. langtidsledige akademikere, alle aldersgrupper)
• Jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år
• Aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.

1. Der er på disse områder en overledighed i København (dagpengemodtagere samt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere)
2. Der vurderes at være et særligt potentiale for, at målgruppen på kortere sigt opnår ordinært job/virksomhedsplacering ved at styrke den virksomhedsrettede indsats (dagpengemodtagere samt jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år). Dermed modvirkes langtidsledighed, der med refusionsreformen bliver forbundet med stigende udgifter for kommunen
3. Det er relativt omkostningseffektivt at give dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere virksomhedsrettet aktivering i stedet for tilbud om opkvalificering og vejledning.

Forvaltningen vurderer, at det i 2016 er vigtigt at satse på intensiv indsats og stor effekt for enkelte målgrupper for at kunne bruge erfaringerne fra indsatsen i 2016 i den videre udrulning af omlægningen.   

Udover at indsamle erfaringer med den ovenfor foreslåede model vil forvaltningen i 2016 gennemføre en række analyser af, hvordan beskæftigelsesindsatsen fremover bedst kan tilrettelægges for de øvrige målgrupper, så indsatsen overfor alle målgrupper bliver mere virksomhedsrettet. Disse erfaringer skal bruges i den videre implementering i 2017 og frem.

Nedenfor beskrives, hvad forvaltningen konkret foreslår at gøre for de enkelte målgrupper i 2016.

Foreslået indsats for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år
Ledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere skal mødes af et tværfagligt team bestående af både jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter, der sammen skal hjælpe borgerne i job eller uddannelse. Teamet får en gruppe af ledige, som de arbejder med, indtil borgerne er kommet i job. Det gælder uanset hvor lang, ledighedsperioden er.

Teamet består af medarbejdere, som kan holde jobsamtaler og løse øvrige myndighedsopgaver, samt medarbejdere der har indgående kendskab til de brancher og virksomheder, der er relevante for den ledige. For dagpengemodtagere skal teamet have et fast samarbejde med relevante a-kasser, så borgerne oplever en sammenhængende service fra a-kassen og kommunen. Efter ansættelse/virksomhedsplacering skal den ledige opleve, at teamet fortsat er til rådighed og følger op på, hvordan matchet fungerer. Virksomhedskonsulenter skal jævnligt komme på udvalgte virksomheder for derigennem at opnå en detaljeret forståelse af disses profil og behov.

Indsatsen med tværgående teams gennemføres i 2016 for forskellige fagområder og brancher. For dagpengemodtagere over 30 år og langtidsledige akademikere vil ca. 5.500 ud af den samlede målgruppe på ca. 13.000 ledige i 2016 blive tilknyttet et tværgående team. For jobparate kontanthjælpsmodtagere vil ca. 1.500 ledige ud af den samlede målgruppe på ca. 4.500 ledige i 2016 blive tilknyttet et tværgående team.

De ledige, som i første omgang ikke bliver tilknyttet et tværgående team, vil få tilbudt en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats fra jobcentret og Erhvervshuset svarende til det nuværende serviceniveau.

Foreslået indsats for aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere
Ledige aktivitetsparate har barrierer, som bevirker at de ikke er klar til at varetage et job på ordinære vilkår. Denne gruppe skal i højere grad styrke deres kompetencer i direkte kontakt med arbejdsmarkedet parallelt med, at der arbejdes med borgerens hverdagsmestring samt sociale og personlige kompetencer.

Forvaltningen foreslår, at jobkonsulenter med ansvar for denne målgruppe fremover samarbejder tæt med 8-10 virksomhedskonsulenter, der har særligt kendskab til rummelige virksomheder, som har lyst til og mulighed for at ansætte udsatte borgere på særlige vilkår. Borgere, som tilknyttes en virksomhed, skal efter behov sideløbende modtage tilbud, der er målrettet vedkommendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Jobcentret støtter og følger borgeren i virksomhedspraktikken og videre i ordinær ansættelse (efterværn). Virksomhedskonsulenterne vil – i modsætning til i dag – være forankret på jobcentret og kan deltage i samtaler med ledige og med virksomhederne.

Finansieringen af omlægningen via indsatsmidler i 2016-2019 følger af budgetaftalen og fremgår af tabel 2. Der skal imidlertid tages konkret stilling til, hvordan indsatsmidlerne skal findes i forvaltningens budget, idet dette ikke er specificeret i budgetaftalen. Desuden anbefaler forvaltningen, at udvalget vælger at tage stilling til konsekvenserne af den forventede finanslovsaftale, hvor forvaltningen pt. forventer, at indsatsmidlerne reduceres med ca. 55 mio.kr., jf. tabel 2.

Tabel 2: Merbevillinger og finansieringsbehov vedrørende den virksomhedsrettede beskæftigelsesomlægning samt finanslovsforslag

Gennemgang af de enkelte forslag til omlægning af aktiveringsmidler
Finansieringen af budgetaftalen foreslås gennemført som beskrevet i tabel 3. Forvaltningen anbefaler ikke en generel reduktion på tværs af alle indsatser, men derimod en målrettet reduktion. Forvaltningen har således analyseret, hvilke indsatser der bedst kan tilpasses med mindst mulig konsekvens for borgerne. Finansieringsforslaget giver et råderum på 12 mio. kr. til nye initiativer i 2016 og 2 mio. kr. i 2017:

Tabel 3: Finansiering af den virksomhedsrettede beskæftigelsesomlægning, efterspørgselsstyret indsats (model A).

Forvaltningen forventer, at der udover de i tabel 3 nævnte beløb skal findes finansiering til imødegåelse af de forventede effekter af finanslovsaftalen for 2016. Såfremt det er tilfældet, vil det dels betyde, at der ikke er det beskrevne råderum, der kan disponeres. Dels vil det kræve yderligere finansiering som beskrevet nedenfor i tabel 3a (model B).

Tabel 3A: Finansiering af forventet effekt af finanslovsaftale, efterspørgselsstyret indsats (model B).

* I april 2015 blev vedtaget et serviceniveau på 90 minutter mod tidligere 45 minutter. Dette har ikke haft fuld budgetvirkning i 2015. En fortsættelse af niveauet på 90 minutter vil medføre en merudgift på 20 mio. kr. i 2016 sammenlignet med 2015.

** Inkl. overløb fra forløb igangsat i 2015.

I det følgende gennemgås de forskellige finansieringsforslag (fra tabel 3 og tabel 3A).

F1: Budget til ordinær uddannelse tilpasses efterspørgsel
Målgruppe: Dagpengemodtagere med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.

Ordningen, der giver den ledige mulighed for 6 ugers jobrettet uddannelse, er langt fra blevet så efterspurgt af borgerne, som det var forudsat i lovgivningen. I København forventes udgifterne i 2015 at ligge ca. 76 mio. kr. under det budgetterede. I finansieringsforslaget er det foreslået at reducere budgettet til ordinær uddannelse med i alt 56 mio. kr. Det skyldes, at der er gjort to forudsætninger vedr. uddannelsesbudgettet:

• Det er lagt til grund, at dagpengemodtagernes efterspørgsel i 2016 – sammenlignet med det faktiske forbrug i 2015 – øges med 10 mio. kr. Dermed er det lagt til grund, at forbruget på ordningen stiger fra forventet ca. 15 mio. kr. i år til ca. 25 mio. kr. i 2016
• Det er lagt til grund, at der sker en øget anvendelse af andre former for uddannelsesaktivering svarende til 10 mio. kr.

Tabel 4: Budgetudvikling – uddannelsesaktivering (primært forsikrede ledige)

*Oprindeligt udmeldt 88 mio. kr., men løbende omdisponeret ift. andre indsatser.

F2: Indsats på Center for Kompetence og Brobygning (CKB) tilpasses
Målgruppe: aktivitetsparate unge

Kapacitetstilpasningen består af en reduktion af budgettet med 4 mio. kr. ud af ca. 78 mio. kr. på det beskæftigelsescenter, som aktiverer aktivitetsparate unge, dvs. Center for Kompetence og Brobygning (CKB), jf. tabel 5.

Tabel 5: Budgetreduktion på CKB

Med ungeaftalen blev det besluttet, at CKBs profil skulle skærpes, og at centret skulle fokusere på aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, jf. BIU 2014-0263428. Da der forventes et behov for færre helårspladser til aktivering af aktivitetsparate på CKB i 2016, end den nuværende kapacitet, foreslås en budgetreduktion fra og med 2016. Serviceniveauet pr. aktiveret borger på CKB fastholdes altså med forslaget.

F3: Nedjustering af brobygningsindsats ift. forventet efterspørgsel
Målgruppe: Uddannelsesparate unge

Brobygningsforløbene er et samarbejde med erhvervsskolerne om nogle forløb målrettet unge, som ikke umiddelbart kan påbegynde en uddannelse, men som dog vurderes uddannelsesparate. Målgruppen for brobygningstilbud på erhvervsskolerne har i 2015 vist sig at være mindre end forventet. Forvaltningen vurderer derfor, at der kan ske en budgettilpasning på 12 mio. kr. ud af det forudsatte niveau på 54 mio. kr. uden reduktion i det serviceniveau, som var forudsat i ungeaftalen. Budgetreduktionen fremgår af tabel 6.

Tabel 6: Nedjustering af brobygningsindsats ift. efterspørgsel

F4: Jobklubber
Målgrupper: Dagpengemodtagere, jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere m.fl.

Forslag F4 vedrører de 22 mio. kr., der i dag anvendes til såkaldte jobklubber i jobcentrene (ekskl. job- og uddannelsesklubber for unge). Med forslaget gennemfører jobcentrene ikke længere jobklubber, hvilket bidrager til finansieringen af omlægningen. 

Det er vigtigt, at de gode erfaringer fra jobklubberne ikke går tabt. Derfor skal tilbuddene på de relevante beskæftigelsescentre fremadrettet tilrettelægges som nuværende jobklubber, herunder have et stærkt fokus på job for alle borgere.

CBSI (primært jobparate): Som følge af ovenstående vil centrets fremtidige profil i høj grad være inspireret af jobklubberne. Det indebærer konkret, at længden af tilbuddene reduceres, antallet af ugentlige timer i tilbuddene øges, og der bliver et større fokus på jobsøgningsaktiviteter. Med den øgede intensitet forventes en bedre effekt af tilbuddene.

CAB (primært aktivitetsparate): Centrets fremtidige profil skal have et skærpet fokus på den virksomhedsrettede indsats, ligesom jobfokus skal øges i arbejdet med virksomhedsplaceringer. Centret skal arbejde med konkrete planer for progression, som peger frem mod job. Den endelige profil vil blive fastlagt i forlængelse af den politiske aftale om aktivitetsparate.                                            

CKB (unge aktivitetsparate): CKBs nye profil blev fastlagt i forbindelse med ungeaftalen. Centret skal således fremover fokusere på aktivitetsparate unge.

Job– og uddannelsesklubberne forbliver på jobcentret for unge (JKU), som er det eneste center i forvaltningen med direkte uddannelsesfokus. Det vurderes ikke, at JKU kan løse den opgave uden at bevare budget til opgaven. For at finansiere dette – og fastholde en budgetreduktion svarende til det nuværende jobklubbudget – skal budgettet reduceres andetsteds. Konkret foreslås, at CBSI foretager en budgetreduktion, som modsvarer de ca. 4,5 mio. kr. årligt, der vil blive anvendt på job- og uddannelsesklubber på JKU i 2016.

Af tabel 7 fremgår bevægelserne, som konsekvens af F4 i budgettet fordelt på jobcentre og beskæftigelsescentre, når konverteringen er fuldt gennemført.

Tabel 7: Konsekvenser af budgetreduktion vedr. jobklubber, fordelt på job- og beskæftigelsescentre

Note: Der er afsat 2 mio. kr. til indfasning i 2016, der kan medfinansiere eventuelle forsinkelser og personaletilpasning.

F5: Eksterne leverandører
Målgrupper: Dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælps­modtagere

Med det øgede fokus på jobformidling og øget brug af virksomhedsrettet aktivering vil der fremadrettet være brug for færre aktiveringstilbud hos eksterne leverandører til forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Eksterne leverandører er firmaer, der udbyder aktiveringstilbud til ledige. En række tilbud minder om de tilbud, der gennemføres på forvaltningens egne beskæftigelsescentre. Derfor er der i F5 foreslået en reduceret brug af eksterne leverandører svarende til 20 mio. kr. i 2016.

CBSI vil med den ændrede profil fremadrettet – udover virksomhedsplaceringer og ordinær uddannelse - være det primære aktiveringstilbud for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Forvaltningen vurderer imidlertid, at der fortsat vil være behov for eksterne leverandører for at sikre den fornødne kapacitet til den lovpligtige aktivering.

De nuværende aftaler med leverandører til dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere udløber med udgangen af 2015, men af hensyn til forsyningssikkerheden indgås aftale med et antal af de nuværende leverandører om leverancer frem til 31. august 2016, hvor LVU-udbuddet (tilbud til borgere med længerevarende uddannelser) udløber. Denne type aftaler kan indgås inden for rammerne af den gældende udbudslov. Der gennemføres et samlet udbud, som kan omfatte de forskellige jobparate målgrupper, som kan have virkning fra 1. september 2016. Forvaltningen vil i det kommende udbud stille samme høje krav til leverandørernes indsats, som der vil blive stillet til beskæftigelsescentrenes fremtidige indsats

Konkret er der indarbejdet en besparelse på 7 mio. kr. på LVU-udbuddet og 13 mio. kr. på de øvrige leverandører. De 13 mio. kr. fordeles med 10 mio. kr. til forsikrede ledige og 3 mio. kr. til jobparate kontanthjælpsmodtagere. Afhængigt af hvordan udviklingen i antal virksomhedsplaceringer bliver, vil den fordeling løbende blive tilpasset til det aktuelle behov. I tabel 8 opsummeres, hvordan de 20 mio. kr. alt andet lige bliver fordelt mellem de berørte målgrupper.

Tabel 8: Konsekvenser af reduceret leverandørkøb, fordelt på målgrupper

F6: Helhedsorienteret mentor og andre tilbud til aktivitetsparate
Målgrupper: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Forslag F6 indebærer en nedjustering af budgettet til den helhedsorienterede mentorindsats eller andre tilbud til aktivitetsparate, jf. tabel 9.

Tabel 9: Konsekvenser af reduceret indsats for øvrige målgrupper

I forhold til serviceniveauet i den helhedsorienterede mentorindsats traf udvalget 24. marts 2015 (BIU 2015-0044493) beslutning om at øge serviceniveauet fra 45 minutter om ugen til 90 minutter om ugen. En beslutning, der dermed kun har haft delvist virkning i 2015. En fortsættelse af serviceniveauet på 90 minutter vil kræve en budgettilførsel til området på 20 mio. kr. i 2016. Med den foreslåede langsigtede reduktion af budgettet vil det være muligt at levere et serviceniveau, der ligger lidt over 60 minutter om ugen ved uændret målgruppe.

Dog vurderer forvaltningen, at sagsbehandlernes visitation skal være styrende for, hvordan serviceniveauet i mentorindsatsen skal være for den enkelte – samt om der evt. skal reduceres i budgettet til andre tilbud for aktivitetsparate i stedet. Denne fleksibilitet er ønskværdig både for, at sagsbehandlerne kan træffe det fagligt bedste skøn, og i forhold til at kunne implementere konsekvenserne af finanslovsforslaget, som muligvis kommer til at lægge bindinger på, hvilke indsatser jobcentret kan tilbyde borgerne.

På grund af allerede igangsatte forløb i 2015, som fortsætter i de første måneder af 2016, forventes budgettet alene at kunne reduceres med ca. 3 mio. kr. i 2016.

Fordeling af finansieringsbidrag på aktører
Nedenstående tabel 10 viser konsekvenserne af den foreslåede omlægning fordelt på institutionstyper.

Tabel 10: Budgetvirkning af omlægning og finanslovsforslag fordelt på institutionstyper, 2016

Note: inkl. indfasning vedr. jobklubber på 2 mio. kr.

• For det første er seks ugers jobrettet uddannelse ikke er blevet så efterspurgt af borgerne som forudsat. Jobcentret har ikke mulighed for at pålægge borgeren denne type tilbud, hvorfor det er rent efterspørgselsstyret
• For det andet er der mindre behov for brobygningsforløb for unge på uddannelsesinstitutionerne. Da borgerne i udgangspunktet skal fuldtidsaktiveres, er der heller ikke her tale om et reduceres serviceniveau. En fastholdelse af det forudsatte budget vurderes alene at ville føre til et forventet mindreforbrug.

Den øvrige finansiering er forholdsvist ligeligt fordelt med 26 mio. kr., der finansieres internt, og 27 mio. kr. der finansieres eksternt i 2016.

Fordeling af finansieringsbidrag på målgrupper
Nedenstående tabel 11 viser konsekvenserne af den foreslåede omlægning fordelt på målgrupper.

Tabel 11: Budgetvirkning af omlægning og finanslovsforslag fordelt på målgrupper, 2016

Note: inkl. indfasning vedr. jobklubber på 2 mio. kr.

Som det fremgår af tabellen, sker den største omlægning i forhold til dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. For de øvrige målgrupper er konsekvenserne mindre.

Yderligere implikationer af finansieringsforslag
Ved at sammenholde tabel 2, 3 og 3a kan udledes, at der fra 2018 vil være behov for yderligere finansiering. Det fremtidige finansieringsbehov afhænger blandt andet af finanslovsaftalen og udvalgets beslutninger. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil blive forelagt indstilling herom senest i 2. halvår af 2017.  

• Det fremgår af ungeaftalen fra foråret 2015, at der anvendes 220 mio. kr. i indsatsmidler til unge uden kompetencegivende uddannelse, hvilket ikke længere vil være tilfældet, jf. forslag F2 ovenfor
• Serviceniveauet i den helhedsorienterede mentorindsats ændres, jf. F6 (BIU 2015-0044493)
• En jobklub i AMC besluttet i beskæftigelsesaftalen for 2011 omlægges, jf. F4.

Det skal understreges, at indsatsbudgettet er defineret som et vanskeligt styrbart område og derfor også er omfattet af budgetgarantien. Sagsbehandlernes visitation og målgruppeforskydninger mv. fører således løbende til ændring af efterspørgslen og ressourcebehovet. Det er derfor uhensigtsmæssigt at låse indsatsbudgettet fast på målgrupper. Den betydelige reduktion af indsatsrammen, der følger af omlægningen af beskæftigelsesindsatsen (120 mio. kr. ud af ca. 900 mio. kr. i 2019), nødvendiggør, at indsatsrammen kan tilpasses fleksibelt af forvaltningen. Forvaltningen skal til enhver tid kunne anvende rammen til at sikre ret-og-pligt-aktivering. Det vil ske i respekt for de politiske aftaler, der er indgået i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, og forbrugsændringer vil indgå i de løbende regnskabsprognoser, som forelægges udvalget.

Finanslovsforslaget indeholder forslag om besparelser på beskæftigelsesindsatsen for 500 mio. kr. på landsplan. Den forventede konsekvens er som udgangspunkt, at indsatsbudgettet for Københavns Kommune skal reduceres med yderligere 55 mio. kr. fra 2016 og frem. Vedtager udvalget finansieringen i tabel 3a og de forventede konsekvenser af finanslovsaftalen afviger mere end +/- 5 mio. kr. i forhold til det forventede, eller lægger begrænsninger – som ikke kan rummes inden for nuværende indstilling – på, hvilke indsatser der kan reduceres, har udvalget alene godkendt den del af finansieringen der ikke vedrører finanslovsforslaget med nærværende indstilling. Der vil da blive udarbejdet særskilt indstilling vedrørende finansiering af finanslovsaftalen.

Selv når finanslovsaftalen er indgået, er der stadig tale om forventede konsekvenser. Det er først i forbindelse med kommuneforhandlingerne i juni 2016, at de præcise budgetvirkninger af finansloven bliver kendt. Det er ikke praktisk muligt at afvente dette i forhold til styring af forvaltningens indsats, hvorfor der, når finanslovsaftalen er indgået, må styres efter de forventede økonomiske konsekvenser.

For at sikre et organisatorisk fokus på omlægningen af beskæftigelsesindsatsen foreslås, at den nye budgetmodel for beskæftigelsescentre først implementeres i 2017.

Se ovenfor.

Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtager finansieringen i såvel tabel 3 som tabel 3a (model B), der indeholder virkningen af en forventet finanslovsaftale, vil personaleprocessen igangsættes efter den 17.11. 2015, eller når finanslovsaftalen er indgået. Dette er ikke tilfældet, hvis de forventede konsekvenser af finanslovsaftalen er væsentligt anderledes, end det forventes på nuværende tidspunkt.

Omlægningen kan således implementeres pr. 1. januar 2016 for de udvalgte målgrupper. Forskellige analyser vil, sammen med erfaringerne fra den første del af omlægningen, blive anvendt til at tilrettelægge den fulde udrulning af beskæftigelsesomlægningen.

Forvaltningen vil, inden udgangen af 2016, udarbejde indstilling til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, der rummer forslag til den videre udrulning af beskæftigelsesomlægningen frem imod 2019.

Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget alene vedtager finansieringen beskrevet i tabel 3 (Model A), betyder det, at den samlede personaleproces udskydes forventeligt med 1 måned. Det betyder et større tilpasningsbehov på personalesiden, fordi opsigelsesperioderne og dermed lønudgiften for de opsagte medarbejdere får virkning længere ind i 2016. Samtidig betyder det, at omlægningen kan implementeres i driften forventelig 1 måned senere.