Masterplan for lokalisering af centralforvaltningen (fællesindstilling)
Masterplan for lokalisering af centralforvaltningen (fællesindstilling)
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 16. november 2006
6. Masterplan for lokalisering af centralforvaltningen (fællesindstilling)
BIU 218/2006 INDSTILLING
Samtlige forvaltninger
indstiller,
at de stående udvalg og Økonomiudvalget overfor
Borgerrepræsentationen anbefaler, at godkende
at
der gives en anlægsbevilling på 139,09 mio. kr. til gennemførelse af
ombygningen af Hans Nansens Gård, således at ejendommen kan rumme størstedelen
af Kultur- og Fritidsforvaltningens og Børne- og Ungdomsforvaltningens centrale
administrationer. Bevillingen gives til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns
Ejendomme konto 6.50.3
at der gives en anlægsbevilling på 72,29
mio. kr. til gennemførelse af første del af ombygningen af Njalsgården,
således at ejendommen kan rumme dele af Teknik- og Miljøforvaltningens centrale
administration. Bevillingen gives til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns
Ejendomme konto 6.50.3
at der gives en anlægsbevilling på 2,24 mio. kr.
til gennemførelse af ombygningen af Bernstorffsgade, således at ejendommen kan
anvendes til Socialforvaltningens og Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningens centrale administrationer. Bevillingen gives til
Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme konto 6.50.3
at de samlede anlægsudgifter på i alt 213,6 mio.
kr. finansieres ved indtægterne fra salg af ejendommene Rådhuspladsen 77 samt
Islands Brygge 35-37, i alt 272 mio. kr. På grund af tidsforskydningen mellem
udgifterne og indtægterne mellemfinansieres anlægsudgifterne ved kassetræk.
Salgsprovenuet indtægtsføres på Økonomiudvalgets konto for salg af ejendomme,
0.05.3.
at der af
salgsprovenuet fra salg af ejendommene afsættes 25 mio. kr. til ekstraordinær
vedligeholdelse af kommunens ejendomme. Midlerne afsættes som en anlægspulje
under Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme konto 6.50.3
at forvaltningerne i
overensstemmelse med forudsætningerne i Masterplanen (BR 387/06) afholder
flytteomkostninger inden for eget budget med mulighed for interne lån.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 16. november 2006
Indstillingen blev godkendt.
Per Bregengaard (Ø) tog forbehold.
RESUME
Samtlige forvaltninger indstiller anlægsbevillinger til gennemførelse af Masterplanen, lokaleplan for centraladministrationen. Med Masterplanen samles fagforvaltningernes centraladministrationer i domiciler, tæt ved Rådhuset.
Kultur- og
Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningens centraladministration samles
i Hans Nansens Gård.
Dele af Teknik og
Miljøforvaltningens administrative enheder samles i Njalsgården.
Socialforvaltningen og
Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen samler deres centraladministration
i Bernstorffsgade.
De samlede anlægsudgifter
finansieres af salg af ejendomme Rådhuspladsen 77 samt Islands Brygge 35-37,
hvoraf 25 mio. kr. afsættes særskilt til vedligeholdelse af kommunens
ejendomme.
|