Mødedato: 16.11.2006, kl. 14:15

Projektstyring på integrationsområdet

Projektstyring på integrationsområdet

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 16. november 2006

 

 

3.      Projektstyring på integrationsområdet

                      BIU 215/2006 INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

·        at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter indstillingens forslag vedrørende projektstyring på integrationsområdet.

·        at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget sender indstillingen i høring i de øvrige udvalg og i Integrationsrådet, som herefter i revideret form forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 16. november 2006

Indstillingen blev godkendt med en følgende bemærkninger:

·        I forbindelse med evalueringspraksis af projekterne, skal det overvejes om beløbsstørrelsen for den nedre grænse for ekstern evaluering, under hensyntagen til de frivillige organisationers engagement, eventuelt skal sænkes.

·        Det skal overvejes om databasen kan udvikles således at den kan benyttes aktivt af borgerne til at skabe overblik over de projekterne der er i gang i København.

·        Det foreslås, at databasens dataudtræk også skal kunne oplyse hvis projekterne i særligt omfang er rettet mod bestemte nationaliteter.

 

Heidi Wang (V) havde følgende protokol bemærkning:

" Til afsnittet "Overblik over projekter" på side 4 foreslås det, at der i 2. afsnit om dataudtræk tilføjes etnicitet og nationalitet."

 

 

 

RESUME

Det fastslås i Københavns Kommunes Integrationspolitik (BR 395/06), at "der er behov for en systematisk overvågning af, om integrationsindsatsen virker" og for klar koordinering og styring på integrationsområdet.

Med henblik på at forbedre mulighederne for styring på projektområdet foreslår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter følgende forslag, som herefter sendes i høring i de øvrige fagudvalg og i Integrationsrådet:

  • Der skabes et overblik over relevante puljer på integrationsområdet på kommunens hjemmeside.
  • Projektansøgere rådgives om relevante puljer og projektansøgning.
  • Mulighederne for styring og opfølgning på det enkelte integrationsprojekt forbedres gennem systematisk ansøgnings- og evalueringspraksis og halvårlige seminarer omkring projektstyring, vidensdeling mm..
  • Det vurderes for hvert enkelt projekt, hvorvidt det skal forankres i ordinær drift.
  • Der skabes et overblik over kommunens integrationsprojekter gennem Projektdatabasen.

Der lægges op til, at processen omkring implementeringen af forslagene evalueres april 2008.

 


 

Til top