Ændring af rådighedsafprøvende tilbud for dagpengemodtagere

Resumé

Forvaltningen har fået en afgørelse fra Ankestyrelsen, der har som konsekvens, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) ikke kan bruge det hidtidige rådighedsprøvende tilbud til dagpengemodtagere. Forvaltningen foreslår, at nytteindsatsen fremover anvendes som det primære rådighedsafprøvende tilbud for dagpengemodtagere.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandlede senest sagen på BIU-møde d. 17. juni 2019 og bad forvaltningen om at belyse sagen yderligere. Indstillingen af 17. juni 2019 vedlægges som bilag 1.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender brugen af nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud for dagpenge modtagere.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) har fået en konkret afgørelse fra Ankestyrelsen, der betyder, at forvaltningen ikke kan bruge det hidtidige interne rådighedsprøvende tilbud til dagpengemodtagere, som inden for de seneste 2 år har deltaget i et jobsøgningsforløb.

Ankestyrelsen vurderede, at det rådighedsafprøvende tilbud er et almindeligt jobsøgningskursus, og da dagpengemodtagere efter loven ikke kan deltage i to almindelige jobsøgningskurser inden for de seneste to år, kan det rådighedsafprøvende tilbud ikke anvendes. Det skal derfor besluttes, om og i så fald hvordan, BIF skal rådighedsafprøve de ledige borgere, hvor der er tvivl om, om de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Forvaltningen er ikke forpligtet til at have et rådighedsafprøvende tilbud.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) har tidligere fået forelagt 4 modeller for et eventuelt nyt rådighedsafprøvende tilbud samt en anonymiseret gennemgang af hvorfor dagpengemodtagerne på holdet i december 2018 var visiteret til det rådighedsafprøvende tilbud.

Da BIU behandlede sagen på BIU-møde d. 17. juni 2019 bad udvalget forvaltningen om at belyse sagen yderligere vedrørende følgende punkter:

1. Dels hvilket samarbejde, der finder sted med de 4-5 største a-kasser, der er relevante for sagen
2. Dels en uddybende beskrivelse af, hvorvidt der eksisterer erfaringer fra andre tilbud end nytteindsats – og hvad erfaringerne i så fald er, siden forvaltningen så målrettet peger på nytteindsats som det oplagte valg, og
3. Dels en mere uddybende beskrivelse af de økonomiske konsekvenser af de enkelte modeller. Udvalget besluttede indstillingen skal behandles på et udvalgsmøde efter sommerferien.

Løsning

Ad 1) Dels hvilket samarbejde, der finder sted med de 4-5 største a-kasser, der er relevante for sagen

Jobcenter København samarbejder med 3FA, HKs a-kasse, FTFa, KRIFAs a-kasse, FOA og Akademikernes a-kasse, som alle er relevante a-kasser for sagen.

Der er en løbende dialog med a-kasserne omkring rådighed, herunder særligt de underretninger som jobcenteret fremsender til a-kasserne.

Der er stor variation i, hvor meget a-kasserne rådighedsvurderer og sanktionerer på baggrund af de underretninger, der kommer fra jobcenteret.

I bilag 2 findes en specificeret liste over Jobcenter Københavns samarbejde med de konkrete a-kasser. 

Ad 2) Dels en uddybende beskrivelse af, hvorvidt der eksisterer erfaringer fra andre tilbud end nytteindsats – og hvad erfaringerne i så fald er, siden forvaltningen så målrettet peger på nytteindsats som det oplagte valg

Forvaltningen har delt svaret op i to dele: a) Andre kommuners erfaringer med andre tilbud end nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud og b) Forvaltningens egne erfaringer med andre tilbud, fx motivationseffekter af andre tilbud.

a) Andre kommuners erfaringer med andre tilbud end nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud

Forvaltningen har skrevet ud til netværkskommunerne i Hovedstadens Rekrutterings Service, om de andre hovedstadskommuners brug af rådighedsafprøvende tilbud til dagpenge modtagere.

Ud fra de oplysninger forvaltningen har fået tilbage fra netværkskommunerne fremgår det, at de fleste af kommunerne anvender nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud til dagpengemodtagere. De samme kommuner oplyser, at de ikke har erfaring med brug af andre tilbud til at rådighedsafprøve dagpengemodtagere.

De kommuner der anvender nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud til dagpengemodtagere oplyser, at de har meget få borgere i tilbuddet.

Brøndby kommune oplyste som de eneste, at de ikke rådighedsafprøver dagpengemodtagere, men planlægger at begynde på det i ultimo 2019.

Glostrup kommune er den eneste af de netværkskommuner, som har besvaret vores spørgsmål, der alene anvender virksomhedspraktik til at rådighedsafprøve dagpengemodtagere. Imidlertid oplyser Glostrup kommune, at borgerne altid kommer hurtigt i job og deres forløb med virksomhedspraktik kom således sjældent ordentligt i gang.

Ballerup kommune anvender i særlige tilfælde også virksomhedspraktik, men har også et vejlednings-og opkvalificeringsforløb, som kan anvendes som rådighedsafprøvende tilbud til dagpengemodtagere. Vejlednings- og opkvalificeringsforløbet er endnu ikke blevet brugt til dagpengemodtagere.

En specificeret liste over de kommuner forvaltningen har været i dialog med samt deres tilbagemeldinger fremgår af bilag 3.

b) Forvaltningens egne erfaringer med andre tilbud, fx motivationseffekter af andre tilbud.

Forvaltningen har undersøgt motivationseffekten af forvaltningens interne jobsøgningsforløb til dagpengemodtagere og nytteindsats. Undersøgelserne er lavet for tilbud afgivet i 2017-2018. Formålet er at vise, hvor stor en andel af de borgere, der har fået tilbud om et af forløbene, som afbryder eller annullerer deres forløb på grund af job, uddannelse eller er begyndt i en virksomhedsplacering[1]. Forvaltningens analyse af motivationseffekten viser, at andelen der kommer i job, uddannelse eller virksomhedsplacering efter at der er givet tilbud om et jobformidlingsforløb på CBSI ligger på 25 pct. For nytteindsatsen er samme tallet 31 pct.

Ad 3) Dels en mere uddybende beskrivelse af de økonomiske konsekvenser af de enkelte modeller.

I det følgende vurderer forvaltningen de økonomiske konsekvenser ved de fire modeller i indstillingen (bilag 1). Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i samme kapacitet som i 2018. Her var der 111 dagpengemodtagere, der var i det rådighedsafprøvende tilbud. Der er forudsat holdstørrelse på ca. 20 deltagere.

Det hidtidige rådighedsafprøvende tilbud har kostet ca. 1,5 mio. kr. årligt.

Modellerne foreslået i tidligere BIU-indstillingen (vedlagt).

Model 1: Nytteindsats

Nytteindsatsen som rådighedsafprøvende tilbud vil være et højintensivt forløb på 25 timer ugentligt. Det vurderes, at der er kapacitet til, at den eksisterende nytteindsats kan rumme de dagpengemodtagere, der skal have et rådighedsafprøvende tilbud. Modellen frigiver dermed de 1,5 mio. kr. årligt, som forvaltningen hidtil har anvendt på det rådighedsafprøvende tilbud.

Model 2: Individuelt tilrettelagt forløb

Udgiften til et individuelt forløb vil være afhængigt af varighed og intensitet.

For eksempel vil et lavintensivt holdforløb af fire ugers varighed med fire individuelle samtaler (ca. 30 min.) og en workshop (ca. 2 timer) pr. uge koste ca. 1,6 mio. kr. årligt.  Udgiften til model 2 er større end hvad, der hidtil har været brugt på det rådighedsafprøvende tilbud, og vil derfor medføre en merudgift på minimum 100.000 kr. årligt. Skal der være tale om et højintensivt forløb med flere ugentlige timer vil merudgiften stige yderligere.

Hvis omkostninger til et individuelt tilrettelagt forløb skal holdes inden for samme midler som det hidtidige rådighedsafprøvende forløb på CBSI, vil forløbet bestå af færre individuelle samtaler.

Model 3: Opkvalificerende forløb uden almindelig jobsøgning

I den tidligere BIU-indstillingen (bilag 1) nævnes som eksempel et opkvalificerende forløb inden for rengøring eller lignende udbudt som AMU-forløb.

Prisen for at deltage i et AMU-forløb er under 200 kr. om dagen for ufaglærte og faglærte, men højere for borgere med en videregående uddannelse.

Et eksempel er AMU-forløbet ’Daglig erhvervsrengøring’ på 10 dage. For faglærte og ufaglærte koster forløbet ca. 1.200 kr. pr. borger, og for borgere med videregående uddannelse koster forløbet ca. 4.000 kr. pr. borger (Kilde: voksenuddannelse.dk, Undervisningsministeriet). Udgiften vil således være på mellem kr. 135.000 og kr. 445.000 alt efter deltagernes uddannelsesbaggrund.

Udgiften til model 3 er mindre end hvad, der hidtil har været brugt på det rådighedsafprøvende tilbud, og vil derfor frigive mellem 1,0 mio. og 1,3 mio. kr. årligt.

Et AMU-forløb er et højintensivt forløb over en som oftest kort periode som på eksempel 10 dage.

Model 4: Virksomhedspraktikker

Der vil skulle findes ca. 10 - 15 nye virksomhedspraktikker hver måned. Forvaltningen vurderer, at opgaven kan varetages af en virksomhedskonsulent, der målrettet finder ’rådighedspraktikker’. En virksomhedskonsulent vil årligt koste ca. 550.000 kr.

Udgiften til model 4 er mindre end hvad, der hidtil har været brugt på det rådighedsafprøvende tilbud, og vil frigive ca. 950.000 kr. årligt.

En virksomhedspraktik kan både aftales som høj- eller lavintensivt forløb alt efter hvor mange timer borgere skal fremmøde i praktikken.

Opsamling

Forvaltningen anbefaler at model 1 – Nytteindsats anvendes som rådighedsafprøvende tilbud for dagpengemodtagere. Dette begrundes med, at der er god mulighed for at afprøve borgerens rådighed, da borgere skal møde op dagligt på faste mødetidspunkter og samtidig ligger arbejdsopgaverne tæt op ad opgaver, som borgere kunne møde på arbejdsmarkedet. Forvaltningen anvender allerede i dag nytteindsatsen til andre målgrupper, og det vurderes ikke, at det vil kræve yderligere kapacitet at anvende tilbuddet til at rådighedsafprøve dagpengemodtagere. Der vil således være mulighed for at opnå en besparelse i forhold til det tidligere rådighedsafprøvende tilbud og samtidig bevare den høje intensitet i tilbuddet.  

Økonomi

Det vurderes, at der er kapacitet til, at den eksisterende nytteindsats kan rumme de dagpengemodtagere, der skal have et rådighedsafprøvende tilbud. Modellen vil dermed frigive de midler, som forvaltningen hidtil har anvendt på det rådighedsafprøvende tilbud.

Vælges en af de øvrige modeller vil udgifterne kunne afholdes indenfor de midler, der hidtil er blevet anvendt på det hidtidige rådighedsafprøvende tilbud, frigive midler eller der vil i mindre omfang skulle hentes midler fra den eksisterende budgetramme.

Videre proces

Forvaltningen implementerer den model, BIU beslutter.

 

Tanja Franck / Marianne Becker Andersen

---

[1] Kontaktforløb, der er afsluttet på grund af ordinært job eller ordinært uddannelse tidligst fire uger inden tilbudsstart eller senest fire uger efter tilbudsstart, antages at kunne relateres til forløbene. Kontaktforløb, der er afsluttet på grund af virksomhedsplacering, der påbegyndes tidligst fire uger før tilbudsstart eller senest fire uger efter tilbudsstart, antages at kunne relateres til tilbuddet. 

 

Sagen blev udskudt til udvalgsmødet den 21. oktober.