Status for omlægning af CAB til et ressourceforløbscenter

Resumé

I denne sag præsenteres status for arbejdet med at omlægge Center for Afklaring og Beskæftigelse (CAB) til et ressourceforløbscenter, som blev besluttet med budget 2019. Omlægningen af CAB til et ressourceforløbscenter er et led i handleplanen for førtidspension og fleksjob, spor 3 – Ressourceforløb og jobafklaringsforløb: Det gode forløb samt mere integreret indsats, som udvalget vedtog den 19. juni 2018. Med omlægningen af CAB imødekommes en række af anbefalingerne fra taskforcen om førtidspension og fleksjob i forhold til at sikre bedre ressourceforløb og en hurtigere afklaring af borgernes arbejdsevne.

Sagen indeholder en overordnet beskrivelse af status på arbejde med omlægning af CAB til et ressourceforløbscenter, og hvordan der er arbejdet med ressourceforløbsindsatsen siden handleplanens vedtagelse.

På BIU-mødet den 16. september vil centerchef på CAB, Jannik K.P. Nielsen holde et kort oplæg om status på omlægningen.   

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status om indsatsen til efterretning.

Problemstilling

Med vedtagelsen af Budget 2019 vedtog Borgerrepræsentationen, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skulle omlægge indsatsen på CAB, således at CAB selv varetager hovedparten af aktiveringsindsatsen for ressourceforløbsborgerne. Af budgetaftale for 2019 fremgår følgende:

Dermed overtager CAB opgaven fra eksterne leverandører af beskæftigelsesindsats, sådan så der sikres tæt sammenhæng mellem myndigheds- og virksomhedsarbejdet for denne udsatte målgruppe. Det betyder, at CAB omlægges til et center, der udelukkende varetager borgere i ressourceforløb, så der er fuldt fokus herpå. Med et CAB i uændret størrelse betyder det, at CAB’s nuværende indsats for sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere i stedet varetages eksternt.

Der omlægges således 6 mio. kr. i 2019 og 15 mio. kr. årligt fra 2020 og frem fra øvrig vejledning og opkvalificering til opsøgende og opfølgende arbejde hos sagsbehandlerne.

Som opfølgning på taskforcen og som led i implementering af handleplanen om førtidspension og fleksjob blev der fastsat et mål om, at flere ressourceforløbsborgere kommer i job eller afklares til anden ydelse i deres første ressourceforløb. Dette er bl.a. en udløber af taskforcens anbefaling om, at færre ressourceforløb afsluttes til kontanthjælp.

Løsning

I nedenstående er præsenteret de seneste tal for, hvor ressourceforløbsborgerne går hen, når de afslutter deres ressourceforløb. Det bemærkes, at tallene overvejende dækker perioden før omlægningen af CAB til et ressourceforløbscenter, hvorfor tallene i højere siger noget om udviklingen frem til omlægningen.

Seneste tal viser, at flere ressourceforløb afsluttes til førtidspension. I 1. kvartal 2019 blev 64,5 pct. afsluttet til førtidspension, mens andelen var 50 pct. i 1. kvartal 2018. Lidt færre afsluttes til fleksjob/ledighedsydelse. Andelen, der afslutter til fleksjob, var i 1. kvartal 2019 16,5 pct. mens den i 1. kvartal 2018 var 19,3 pct.

Figur 1: Status 1 måned efter afsluttet ressourceforløb (pct.)

Kilde: Jobindsats.dk

Note: ”Andet” omfatter a-dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, revalidering / forrevalidering, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, selvforsørgelse og i mindre grad barselsdagpenge, folkepension, statens voksenuddannelsesstøtte og død, udvandring, orlov, servicejob, ydelser efter lov om social service (f.eks. tilskud til pasning af syge),

Derudover viser tallene, at færre ressourceforløb afsluttes til kontanthjælp, og at Københavns Kommune nærmer sig landsgennemsnittet. Det var en anbefaling fra taskforcen, at færre ressourceforløb skulle afsluttes til kontanthjælp.

Figur 2: Andel afsluttede ressourceforløb til kontanthjælp (pct).

Kilde: Jobindsats.dk

Tal for tilgangen til ressourceforløb viser, at tilgangen ligger nogenlunde stabilt på 200-250 nye ressourceforløb hvert kvartal, mens antallet af ressourceforløb, der afsluttes, er stigende fra 115 afsluttede ressourceforløb i 2. kvartal 2018 til 223 afsluttede forløb i 2. kvartal 2019.

Omlægningen af CAB til et ressourceforløbscenter
Taskforcen om førtidspension og fleksjob pegede på, at der var behov for at forbedre sagsbehandlingen i BIF ved bl.a. at:

• Antallet af sager pr. medarbejder sættes ned, så der skabes rum til bedre opfølgning i sagerne og større mulighed for at foretage løbende socialfaglige vurderinger.

• Antallet af aktører i en borgers sag minimeres. Det skal bl.a. være et mål, at alle sagsbehandlere kan udarbejde forberedende planer, så antallet af sagsbehandlerskift minimeres.

• Medarbejdernes faglige kompetenceniveau forbedres bl.a. ved at efteruddanne medarbejderne yderligere i lovgivningen.

I forbindelse med omlægningen af CAB til et ressourceforløbscenter og med udgangspunkt i anbefalingerne fra taskforcen har CAB således arbejdet på at sikre det gode ressourceforløb. Omlægningen blev påbegyndt ved udgangen af 2018, men vil først være fuldt indfaset i 2020.

For ressourceforløbsborgerne betyder omlægningen på CAB, at:

• Borgerne vil få kortere og mere virksomhedsrettede ressourceforløb, der kommer hurtigere i gang.

• Borgerne vil opleve færre sagsbehandlerskift, fordi både samtaler og aktiveringsindsats primært gennemføres på CAB.

• Borgerne vil få en indsats, hvor målet er tydeligt fra start af forløbet og undervejs.

Nedenstående figur viser, at det er lykkedes at øge antallet af påbegyndte virksomhedsplaceringer betydeligt siden 2016.

Figur 3. Påbegyndte virksomhedsplaceringer for ressourceforløbsborgere

Kilde: CAB’s egne tal fra Fasit

Derudover viser klagesagsopfølgningen, at der er langt færre borgere, der klager over ikke at få svar på deres henvendelser til CAB på mail eller telefon.

Omlægningen af CAB fra et medarbejderperspektiv
For sagsbehandlerne betyder omlægningen på CAB, at:

• Sagsbehandlerne har fået færre borgere, men til gengæld skal de løfte flere forskellige typer af opgaver for at hjælpe borgeren tættere på arbejdsmarkedet.

• Færre borgere giver sagsbehandlerne mulighed for at få en tættere relation til den enkelte borger.

• Sagsbehandlerne har tid til systematisk opfølgning med henblik på at sikre fremdrift i sagen og progression for borgeren.

Der er i foråret 2019 gennemført et større kompetenceudviklingsprogram for medarbejderne. For nogle medarbejdere har det været en større omstilling både at skulle varetage myndighedsopgaver og indsats. Derudover er der etableret faglige sparringsfora, afholdt undervisning og oplæring i den tekniske sagsstyring, registreringskrav og nye systemer samt gennemført struktureret sidemandsoplæring.

Opmærksomhedspunkter
Omlægningen af CAB til et ressourceforløbscenter er en længere proces, der først vil være fuldt implementeret i 2020. Indsatsen er under fortsat udvikling, bl.a. i forhold til at styrke det virksomhedsrettede fokus, så der fx etableres flere småjobs og fleksjob. Derudover vil service, borgernes oplevelse af inddragelse og fremdrift i deres ressourceforløbe og medarbejdertrivsel blive prioriteret højt.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Det er tidligere besluttet, at der omlægges 6 mio. kr. i 2019 og 15 mio. kr. årligt fra 2020 og frem fra øvrig vejledning og opkvalificering til sagsbehandling, borger- og virksomhedskontakt.

Videre proces

BIU vil få en status på omlægningen af CAB igen i første halvår af 2020.

Tanja Franck / Inger Suppli

Indstillingen blev taget til efterretning.