Opfølgning på visionen og de fire strategiske fokusområder, 2. kvartal 2019

Se alle bilag

Resumé

Vedlagt er opfølgning på visionen og de fire strategiske fokusområder for 2. kvartal 2019

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager opfølgningen på visionen og de fire strategiske fokusområder for 2. kvartal 2019 til efterretning.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i 2018 besluttet følgende vision for forvaltningen:

”Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal med omsorg, inddragelse og høj faglighed skabe gode brugeroplevelser og hjælpe ledige københavnere i ordinære job og uddannelse for at sikre et værdigt forsørgelsesgrundlag og være en stærk samarbejdspartner for virksomhederne”.

Visionen skal operationaliseres ved hjælp af fire strategiske fokusområder:

BIF skal hjælpe udsatte til hurtig afklaring, så de kan komme videre
BIF skal gennem øget samarbejde med virksomhederne sikre bedre match mellem ledige københavnere og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft
BIF skal sikre god servicekultur & medarbejdertrivsel gennem tillidsbaseret ledelse og empowerment
BIF skal styrke integration af københavnere med ikke-vestlig baggrund

For at følge udviklingen løbende, besluttede Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i april 2019 et nyt opfølgningskoncept for visionen og de fire strategiske fokusområder.

Løsning

København har en fortsat faldende andel ydelsesmodtagere og niveauet er væsentligt lavere end landsgennemsnittet, jf. figur 1. De knap 55.200 ydelsesmodtagere, opgjort som helårspersoner, i Københavns Kommune udgjorde i juni 2019 11,7 pct. af befolkningen mod 11,9 pct. i juni 2018. Den tilsvarende andel for hele landet var 16,0 pct. i juni 2019 og 16,2 pct. i 2018. Dermed er andelen af ydelsesmodtagere i juni 2019 4,4 procentpoint lavere end på landsplan. I juni 2018 var afstanden 4,3 procentpoint. Det betyder, at udviklingen i København og i hele landet stort set har været på niveau det seneste år.

Figur 1: Ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen 16-66 år

Tabel 1. Antal ydelsesmodtagere, 2. kvartal 2018 og 2019

Kilde: Jobindsats.dk opgjort som helårspersoner.

1. BIF skal hjælpe udsatte til hurtig afklaring, så de kan komme videre

København har en højere andel aktivitetsparate borgere på kontanthjælp end de fleste andre kommuner. Vejen væk fra kontanthjælp går gennem job eller uddannelse. Hvis det ikke er en mulighed, er vejen væk fra midlertidig forsørgelse, at borgeren afklares til fleksjob eller førtidspension - ofte gennem et ressourceforløb. Derfor er det vigtigt, at et ressourceforløb giver en afklaring på borgerens situation og ikke blot fører tilbage til ressourceforløb eller kontanthjælp. På samme måde skal tilkendelse af fleksjob føre til, at borgeren får et fleksjob og ikke blot er ledig på en anden ydelse. På den baggrund er der opstillet tre mål til at følge op på dette strategiske fokusområde, som fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Status på fokusområdet vedr. udsatte ledige

Note: Mål 1 er fastsat som 5 pct. reduktion ift. bestanden i 3. kvt. 2018 (over 30 år).

I bilag 1 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

2. BIF skal gennem øget samarbejde med virksomhederne sikre bedre match mellem ledige københavnere og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft

Borgerrepræsentationen har i budget 2019 vedtaget, at BIF frem til 2021 skal anvende yderligere 80 mio. kr. på at styrke det virksomhedsrettede arbejde for alle målgrupper. Der er tale om midler, som tidligere blev brugt på klassiske aktiveringskurser, men som nu skal anvendes til virksomhedsrettet indsats. Målet er, at flere borgere kommer i job og uddannelse, og at virksomhedernes behov for arbejdskraft imødekommes.

Mange virksomheder i København mangler arbejdskraft samtidig med, at der i København er relativt mange dagpengemodtagere. De mange forgæves rekrutteringer sammenholdt med den relativt høje ledighed kan blandt andet ses som et udtryk for et mismatch mellem lediges kompetencer og virksomhedernes behov.

Arbejdsmarkedet i København er kendetegnet ved at beskæftige mange akademikere. Primært inden for undervisning, offentlig administration, rådgivning og sundhedsområdet. Men på trods af dette, har København en overledighed for denne målgruppe. Udviklingen har gennem en længere periode været på rette vej, men over det seneste kvartal er antallet af ledige akademikere steget en smule i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Foruden dagpengemodtagere, kan også sygedagpengemodtagere og til dels borgere i jobafklaringsforløb (se note under tabel 3) rumme en potentiel arbejdskraftreserve. Særligt sygedagpengemodtagere er (for de flestes vedkommende) meget tæt på arbejdsmarkedet.

For at sikre virksomhederne den fornødne arbejdskraft har forvaltningen opstillet ambitiøse mål for disse to målgrupper til at følge op på dette strategiske fokusområde, jf. tabel 3.

Tabel 3. Status på fokusområdet vedr. arbejdskraft til virksomhederne

Note: Målene er fastsat som en 5 pct. reduktion ift. bestanden i 3. kvt. 2018. Jobafklaringsforløb er en ydelse, der gives til sygemeldte, som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, men som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom.

I bilag 2 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

3. BIF skal sikre god servicekultur & medarbejdertrivsel gennem tillidsbaseret ledelse og empowerment

København skal behandle ledige borgere værdigt, og borgerne skal være tilfredse med den service, de modtager. Dette søges målt gennem måling af borgertilfredshed. BIF skal samtidig være et godt sted at arbejde. Tilfredse medarbejdere formodes at yde bedre service. Medarbejdertilfredsheden måles med sygefraværet som indikator, jf. tabel 4.

Tabel 4. Status på fokusområdet vedr. servicekultur og medarbejdertrivsel

I bilag 3 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

4. BIF skal styrke integration af københavnere med ikke-vestlig baggrund

Der er en overrepræsentation af københavnere med minoritetsbaggrund, der står uden for arbejdsfællesskabet sammenlignet med andre københavnere. Til at følge op på dette strategiske fokusområde bruges indikatorerne under målet ”Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal være en del af arbejdsmarkedet” under pejlemærket ”Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal i job” i Københavns Kommunes integrationspolitik, jf. tabel 5. Målsætningen i integrationspolitikken er fastsat frem til 2022, hvorfor dette mål i modsætning til de øvrige rækker frem mod 2022.

Tabel 5. Status på fokusområdet vedr. integration af københavnere med ikke-vestlig baggrund

Note: De seneste tilgængelige data for beskæftigelse (Mål 2) er fra 2017.

I bilag 4 ses udviklingen i ovenstående mål samt et supplerende mål med udviklingen i unge københavnere med minoritetsbaggrund, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse.