Slutstatus på akutindsatsen
Indstilling og beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager slutstatus på baggrund af indsatsen i medfør af akutpakke 1-3 til efterretning.
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager til efterretning, at udvalget fremover ikke modtager en status på akutindsatsen / status over ledige med opbrugt dagpengeret, idet datagrundlaget ikke længere vil være tilstede.
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har siden akutpakkernes indførelse modtaget statusser for indsatserne.
Da ordningen er ved at blive faset ud, er denne status en slutstatus for indsatsen.
Løsning
Status på akutpakke 1
Akutpakke 1 udløb den 30. juni 2013. Som angivet i den status, som tilgik Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på mødet den 24. juni 2013, opgør forvaltningen ikke længere data på akutpakke 1.
Der henvises i stedet til nedenstående status over borgere med opbrugt dagpengeret.
Akutpakke 2 udløb d 30. juni 2013. Tallene i tabel 1 angiver dermed slutstatus for akutjobordningen i Københavns Kommune.
Kommunen ansatte i alt 152 akutjobbere (samlet mål på 300 ansættelser). Blandt kommunens syv forvaltninger var Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen den eneste forvaltning, som opfyldte sit måltal.
Tabel 1: Slutstatus på akutjobordningen pr. 1/7-2013
Kilde: Økonomiforvaltningen og Personalekontoret i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Status på akutpakke 3
Akutpakke 3 gav ledige, som opbrugte dagpengeretten, adgang til forsørgelse i 1. halvår af 2013 i form af den "særlige uddannelsesydelse", uagtet om de er berettiget til kontanthjælp, såfremt de påbegyndte et uddannelsesforløb. Denne ret blev forlænget til at omfatte hele 2013 i regeringens aftale om "Bedre indfasning af dagpengeperioden".
Status på antallet af bevilligede borgere den 1. juli 2013 var:
- 1.676 borgere er bevilliget særlig uddannelsesydelse.
- 186 borgere har ansøgt om særlig uddannelsesydelse, men ansøgningerne er endnu ikke blevet behandlet.
Ca. 86 % af ansøgningerne bliver sendt elektronisk. I øjeblikket er sagsbehandlingstiden ca. 1 uge.
Samlet overblik over antal borgere med opbrugt dagpengeret
I tabel 2 fremgår den seneste arbejdsmarkedsstatus over antallet af borgere, som har opbrugt dagpengeretten fordelt på efterfølgende status. Af tabellen fremgår det, at til og med maj har 2.438 personer opbrugt dagpengeretten i København. Heraf er er ca. 15% efterfølgende overgået til beskæftigelse og SU. 41% modtager særlig uddannelsesydelse og 29% er selvforsørgede. Sammenlignet med resten af landet er der relativt flere københavnere, som er selvforsørgede. Desuden er der relativt færre, som er overgået til seniorjobordningen.
Arbejdsmarkedsstyrelsen statistikportal "Jobindsats.dk" angiver, at datagrundlaget som ligger til grund for tabel 2 ikke længere opdateres. Det vil derfor ikke være muligt, at præsentere nye tal for antallet af udfaldsramte dagpengemodtagere.
Tabel 2: Borgere med opbrugt dagpengeret fordelt på efterfølgende arbejdsmarkedsstaus, januar - maj 2013, København og hele landet
Kilde: Jobindsats.dk