Budgetnotater til Budget 2022
Resumé
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen står over for en række finansieringsudfordringer, som udspringer af bortfald af midler til en række indsatser, ny lovgivning på beskæftigelsesområdet og en særlig udfordring omkring dimittendledigheden som følge af coronakrisen. Med denne sag skal BIU tage forvaltningens budgetnotater til Budget 2022 til efterretning.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager de vedlagte budgetnotater, vedrørende need to og specifikke udfordringer, til forhandlingerne om Budget 2022, til efterretning.
Problemstilling
Budgetforhandlingerne om Budget 2022 igangsættes den 2. september med forventet aftaleindgåelse senest den 20. september.
Økonomiudvalget vedtog med Indkaldelsescirkulæret for Budget 2022, at forvaltningerne skal udarbejde budgetnotater vedrørende:
- Need to risikosager, kapacitet og renovering
- Rettidig omhu
- 1-3 enkeltstående budgetnotater på specifikke udfordringer inden for fagforvaltningens område
Need to risikosager er uforudsete sager, der medfører større merudgifter som følge af ny lovgivning, udefrakommende begivenheder o.lign. Need to kapacitet omhandler etablering af den nødvendige kapacitet til tiden f.eks. daginstitutioner, skolespor, plejeboliger mv. Need to renovering er sager, hvor bygninger eller infrastruktur fordyres, hvis man udskyder renovering.
Rettidig omhu dækker sager, hvor udgifterne stiger, hvis finansieringen udskydes eller hvor der er mulighed for ekstern medfinansiering.
Specifikke udfordringer skal være enkeltstående udfordringer inden for fagforvaltningens område.
Løsning
Tabel 1 sammenfatter forvaltningens budgetnotater til Budget 2022. De enkelte budgetnotater beskrives nedenfor – og er vedlagt i bilag.
Tabel 1. Budgetønsker til Budget 2022
# |
1.000 kr. (2022 p/l) |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
|
Need to |
|||||||
BI01 |
Afskaffelse af deltagerbetaling på danskuddannelse |
9.700* |
21.400 |
21.400 |
21.400 |
21.400 |
|
BI02 |
Udgifter til Seniorpensionsenheden |
- |
1.400 |
1.900 |
1.900 |
1.900 |
|
Specifikke udfordringer |
|||||||
BI05 |
Varig forankring af Flere skal med for udsatte kontanthjælpsmodtagere (model 1) |
- |
12.700 |
37.400 |
19.900 |
5.900 |
|
BI05 |
Varig forankring af Flere skal med for udsatte kontanthjælpsmodtagere (model 2) |
- |
12.700 |
47.700 |
30.300 |
16.300 |
|
BI06 |
Flere ledige dimittender hurtigere i arbejde |
- |
3.240 |
3.040 |
- |
- |
|
BI07 |
Pilotforsøg med helhedsorienteret indsats |
- |
12.830 |
12.830 |
12.830 |
12.830 |
|
Note: Budgetønsket i BI01 er merudgiften fratrukket den forventede DUT-kompensation og mindreforbruget på andre indsatser i 2021, jf. 2. regnskabsprognose. *Fremgår i 2021 p/l.
Need to
Det indstilles, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager følgende budgetnotat vedrørende need to til Budget 2022 til efterretning. Det bemærkes, at forvaltningen ikke har budgetnotater vedrørende rettidig omhu til Budget 2022.
BI01 – Afskaffelse af deltagerbetaling på danskuddannelse
I juli 2020 bortfaldt deltagerbetalingen på danskuddannelse for selvforsørgede, mens depositummet for deltagelse blev forhøjet.
Trods det forhøjede depositum har afskaffelsen af deltagerbetalingen medført en stærkt stigende tilgang til danskuddannelsen i efteråret 2020 og foråret 2021. Tilgangen består både af borgere, der kommer ind ”fra gaden” og dels af kursister, som har holdt pause fra uddannelsen.
Budgetønsket indeholder på den baggrund midler til at imødekomme denne efterspørgsel. Der er tale om en need to sag, da sagen drejer sig om ændret lovgivning. Budgetønsket er beregnet som forskellen mellem det vurderede behov og den kompensation kommunen modtager samt forvaltningens mindreforbrug i 2021.
BI02 – Udgifter til Seniorpensionsenheden
Alle danske kommuner skal afholde en del af udgifterne til den såkaldte Seniorpensionsenhed, som er placeret i Udbetaling Danmark. I Københavns Kommune er det Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens opgave.
Udgiften til seniorpensionsenheden kompenseres via bloktilskuddet, men der er tale om en skæv DUT, da DUT-kompensationen ikke svarer til de årlige udgifter, som Udbetaling Danmark forventer, at Københavns Kommune skal dække.
Budgetønsket indeholder således de resterende midler til at dække den ekstra udgift, som ikke er dækket af DUT. Der er tale om et need-to budgetønske, da sagen drejer sig om udgifter, som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er bundet af lov til at skulle afholde.
Specifikke udfordringer
Det indstilles, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager følgende budgetnotater vedrørende specifikke udfordringer til Budget 2022 til efterretning.
BI05 – Varig forankring af Flere skal med for udsatte kontanthjælpsmodtagere
Københavns Kommunes deltagelse i Flere skal med-initiativerne har betydet, at kommunen har fået tilført satspuljemidler fra staten til at hjælpe udsatte borgere i job, uddannelse, småjob eller til at blive afklaret til anden hjælp. Disse midler bortfalder delvist ved udgangen af 2021 og helt medio 2022. Med bortfaldet af satspuljemidlerne bortfalder også den kommunale medfinansiering af indsatsen ultimo 2021. Foruden finansieringen af Flere skal med-initiativerne har BR i Budget 2019 særskilt prioriteret 20 mio. kr. til et lavere sagsantal per medarbejder. De midler udløber ultimo 2022.
Forvaltningen vurderer, at det er muligt at nedbringe antallet af udsatte borgere i kontanthjælpssystemet yderligere. Hvis Jobcenter København nedbringer gruppen af udsatte kontanthjælpsmodtagere +30 år fra omkring 8.000 til 5.500, vil Københavns Kommune være på niveau med sammenlignelige kommuner.
Uden yderligere finansiering vil sagsantallet per medarbejder alt andet lige vokse. Det betyder, at markant færre udsatte kontanthjælpsmodtagere vil få en individuel og virksomhedsrettet indsats, færre vil blive afklaret til anden hjælp, længden af ledighedsforløb vil stige, og kontanthjælpsgruppen vil vokse.
Flere skal med-indsatsen sætter rammen for arbejdet med de udsatte kontanthjælpsmodtagere +30 år, hvor der arbejdes med én jobrådgiver og en fleksibel beskæftigelsesindsats. Det samme er ikke tilfældet for de andre udsatte borgere, der har modtaget KK budgetmidler. Midlerne her har ikke på samme måde muliggjort en helhedsorienteret beskæftigelsesindsats, men har i stedet muliggjort et lavere sagsantal for sagsbehandleren, altså til selve samtaleafholdelse mv., hvilket har muliggjort en tættere opfølgning mv.
Budgetønsket indeholder to modeller for en videreførelse af arbejdet med lave sagsantal.
Model 1 omhandler en varig forankring af Flere skal med-indsatsen for de udsatte kontanthjælpsmodtagere +30 år, hvor man de første år viderefører det nuværende sagsantal pr. medarbejder på 35. På den måde kan projektets metoder blive forankret, og man kan komme i mål med at reducere antallet af borgere i målgruppen til et niveau på linje med sammenlignelige kommuner. Herefter øges sagsantallet pr. jobrådgiver til 40 i 2024 og 45 i 2025, da det er forventningen, at når forankringen af Flere skal med-kerneelementerne er færdig og niveauet af udsatte kontanthjælpsmodtagere +30 år er på linje med sammenlignelige kommuner vil det være muligt at fastholde de gode resultater med et lidt højere sagsantal pr. jobrådgiver.
Model 2 tilføjer til model 1 en videreførelse af midlerne til de andre udsatte grupper, der også var omfattet af budgetmidlerne fra Budget 2019.
Midlerne fra Budget 2019 bortfalder i 2022 og udgør omkring 1/3 af budgettet til sagsbehandlerarbejdet for de øvrige målgrupper, der ikke er omfattet af Flere skal med-initiativerne. Et bortfald vil derfor have konsekvenser for det serviceniveau borgerne i disse målgrupper modtager.
BI06 – Flere ledige dimittender hurtigere i arbejde
Corona-krisen har forværret ledigheden blandt akademiske dimittender. Antallet af ledige nyuddannede akademikere lå i 2018, 2019 og 2020 stabilt på 6.000-6.100 fuldtidsledige, men var primo 2021 steget til næsten 6.900 fuldtidsledige.
Der er tale om en gruppe borgere med mange kompetencer, der har afsluttet en videregående uddannelse, som burde kunne gå i beskæftigelse. Målgruppen mangler hyppigt erhvervserfaring.
Forvaltningen har stor opmærksomhed på at få gruppen i beskæftigelse, så de ikke risikerer at blive langtidsledige eller, at de kompetencer, som de har opnået på studiet, bliver forældet. Derfor er det vigtigt, at der sættes ind med tidlig aktivering og en intensiveret jobrettet vejledning, som har vist gode effekter i beskæftigelsesindsatsen.
Det er således behov for en styrket indsats for at nedbringe dimittendledigheden i København.
Budgetønsket indeholder en styrket dimittendindsats opdelt i:
- en indsats for dimittender med lang videregående uddannelse, som består i at fremrykke aktiveringstidspunktet for årligt ca. 400 ledige akademikere under 30 år, som skønnes at være i risiko for langtidsledighed
- en indsats for ca. 3-400 dimittender med korte og mellemlange videregående uddannelser. Indsatsen består af en fremrykket – og intensiveret/målrettet vejledning om jobmarkedet og jobsøgning
BI07 – Pilotforsøg med helhedsorienteret indsats
I december 2018 blev der indgået politisk aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer. Social- og Ældreministeriet forventer, at der i 2022 fremsættes lovforslag om ny hovedlov.
På tværs af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) og Socialforvaltningen (SOF) er der i dag etableret en række forskellige samarbejder om delmålgrupper af udsatte borgere. Det er nødvendigt at fortsætte disse samarbejder for at opnå flere erfaringer med helhedsorienteret indsats forud for implementeringen af den nye hovedlov.
Budgetønske indeholder tre pilotforøg med helhedsorienteret indsats:
1. Veteranindsats med styrket indsats og tilbud om efterværn til alle veteraner samt en fritidsjobs- og foreningsdeltagelsesindsats for børn af veteraner
2. Videreførelse af virksomhedsrettet indsats i kombination med rusmiddelbehandling til borgere på kontanthjælp (IPS-misbrug)
3. Pilottest af helhedsorienteret sundhedsindsats
Elementerne i helhedsorienteret indsats består blandt andet af at etablere en tillidsfuld relation mellem borger og sagsbehandler og at borgeren får en fælles plan på tværs af områder. Der er gode erfaringer med det tværfaglige arbejde, men der er behov for at styrke indsatsen og samarbejdet til gavn for borgerne og for at hente flere erfaringer med at arbejde helhedsorienteret på tværs af beskæftigelsesindsatsen og socialområdet.
Økonomi
Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Ændringer i økonomien afventer budgetforhandlingerne.
Videre proces
Hvis medlemmer af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ønsker at få udarbejdet yderligere budgetnotater til forhandlingerne om Budget 2022, bedes de rette henvendelse til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens Direktions- og udvalgssekretariat. Budgetnotater bestilles således på mail hos Sofie Munk (ZJ8Y@kk.dk) og Thomas Fage Glasius (FP0Q@kk.dk).
Herefter vil forvaltningen udarbejde et budgetnotat i den notatskabelon, som er stillet til rådighed af Økonomiforvaltningen.
Forvaltningen fremsender først det udarbejdede budgetnotat til forslagsstilleren – med henblik på at afklare eventuelle supplerende spørgsmål. Herefter uploades budgetnotatet på BIU-portalen, så det er tilgængeligt for hele udvalget.
Det enkelte budgetnotat indgår først i de politiske forhandlinger, når det er nævnt ved forhandlingsbordet.
Line Nørbæk / Jeppe Bøgh Andersen
Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tog budgetnotaterne til efterretning, idet udvalget opfordrede forvaltningen til at udbygge det specifikke udfordringsnotat BI05 – Varig forankring af ”Flere skal med” – med flere scenarier, hvor impact på fremtidige antal sagsstammer fremgår tydeligt.