Temadrøftelse om fleksjob

Resumé

I forbindelse med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetseminar den 1. marts 2021 bad Radikale Venstre om, at udvalget bliver præsenteret for en temadrøftelse om fleksjob og ledighedsydelse.

Der har været udvikling på fleksjobområdet de seneste to år. Flere borgere er blevet visiteret til et fleksjob, og flere fleksjobvisiterede er blevet ansat i et fleksjob.

Jobcenter København har siden maj 2020 deltaget i udviklingsprojektet Udvikling i Fleksjob II, der er finansieret af STAR. Projektet udløber den 30. september 2021. På trods af Covid19 og de tilhørende nedlukninger er det lykkedes at skabe resultater i projektet. Projektet har givet forvaltningen erfaringer med, hvordan fleksjobindsatsen kan tilrettelægges. På baggrund af forvaltningens oplæg skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfte, hvordan fleksjobindsatsen skal se ud fremadrettet.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter den fremadrettede fleksjobindsats på baggrund af forvaltningens oplæg om udviklingen på fleksjobområdet

Problemstilling

Igennem de sidste tre år er der sket en stigning i antallet af borgere, der er blevet visiteret til et fleksjob og antallet af fleksjobvisiterede borgere, der er blevet ansat i fleksjob.

Tabel 1 nedenfor viser udviklingen i antallet af fleksjobvisiterede i alt og antallet fordelt på henholdsvis ansatte i fleksjob og ledige, som modtager ledighedsydelse. Ledighedsprocenten er også vist.

Tabel 1. Udvikling i fleksjobvisiterede og ledighedsprocent

Kilde: Jobindsats.dk

I tabellen ses, hvordan stigningen i det samlede antal fleksjobvisiterede har været så høj, at ledighedsprocenten er uændret trods stigningen i fleksjobansættelser.  

Den store stigning i fleksjobvisiterede består primært af udsatte borgere, der er blevet afklaret til et fleksjob. Med handleplanen for udsatte borgere, som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtog i 2018, blev der iværksat en lang række initiativer for udsatte borgere på kontanthjælp og i ressourceforløb med det formål at afklare borgerne og hjælpe dem videre, herunder at blive visiteret til et fleksjob.

Som illustreret i figur 1 nedenfor, er der forskellige veje ud af jobcentret for en udsat borger, alt afhængigt af borgerens arbejdsevne.

Figur 1. Illustration af vejene ud af jobcentret

 

Hvis en borger ikke har mulighed for at varetage et ordinært job, vil borgeren blive afklaret i forhold til arbejdsevnen. På baggrund heraf vil et rehabiliteringsteam vurdere, om borgeren er i målgruppen for førtidspension, om borgeren grundet tværgående problematikker skal i et ressourceforløb, eller om borgeren skal visiteres til et fleksjob.

Hvis den fleksjobvisiterede borger ikke har et fleksjob på hånden, overgår borgeren til ledighedsydelse og jobcentret støtter borgeren i at finde et fleksjob.

Andelen af fleksjobvisiterede udgør i dag 17 pct. af alle udsatte borgere, hvor det i 2018 var 13 pct.[1] Fordi flere udsatte borgere er blevet afklaret, er gruppen af fleksjobvisiterede borgere både blevet større, men også anderledes i sin sammensætning.

I tabel 2 nedenfor er hovedtrækkene i udviklingen på fleksjobområdet fra 2018 til 2021 oplistet.

Tabel 2. Hovedtræk på fleksjobområdet før og nu

	2018	2021
Tidligere ydelse	Størstedelen af borgerne havde inden ledighedsydelsesforløbet enten modtaget sygedagpenge (35 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne) eller kontanthjælp som aktivitetsparat (37 pct.)	I dag udgør andelen af tidligere sygedagpengemodtagere 21 pct. Størstedelen af ledighedsydelsesmodtagerne kommer enten fra kontanthjælp som aktivitetsparat (38 pct.) eller ressourceforløb (21 pct.) Disse to grupper har længere ledighed bag sig og har tværgående udfordringer
Fleksjobledighed	Ledighed på 23 pct.	Ledigheden er stadig 23 pct., men antallet af fleksjobansættelser er steget med 9 pct.
Langtidsledighed (3+ år)	40 pct. var langtidsledige	Andelen af langtidsledige er reduceret til 15 pct. Borgere, der kommer fra kontanthjælp og ressourceforløb, er fleksjobledige i længere tid
Timetal for fleksjobansatte	47 pct. var ansat i et fleksjob på under 10 timer om ugen	Der er sket en fordobling af antallet, der arbejder under 10 timer ugentligt, og andelen udgør nu 54 pct. af alle fleksjobansatte

Som det fremgår af tabel 2, er andelen af ledighedsydelsesmodtagere, der kommer fra sygedagpenge faldet, og i stedet er andelen af borgere, der kommer fra et ressourceforløb, steget.

Der er væsentlige forskelle på sygedagpengemodtagere og borgere i ressourceforløb, da sygedagpengemodtagere har en større grad af tilknytning til arbejdsmarkedet, idet tilknytningen er en betingelse for at kunne modtage sygedagpenge. Borgere i ressourceforløb er til sammenligning kendetegnet ved at have tværgående problemstillinger, der har været omdrejningspunktet for deres ressourceforløb.

Gruppen af ledighedsydelsesmodtagere, der tidligere var aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, er omtrent lige så stor før som nu, men i dag har de haft en længere ledighed bag sig, inden de er blevet visiteret til et fleksjob, end det var tilfældet tidligere.

Både kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb har en væsentlig lavere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet, og det kan også ses ved, at ledighedsydelsesmodtagere fra disse to målgrupper er fleksjobledige i længere tid end borgere, der kommer fra andre målgrupper. Samtidig ses det, at 38 pct. flere ledighedsydelsesmodtagere har en sag i Socialforvaltningen, hvilket alt andet lige er et tegn på tværgående udfordringer.

Der ses også en fordobling i antallet af fleksjobansatte, der er ansat i et såkaldt minifleksjob på under 10 timer om ugen. Det viser, at der er en større andel af de fleksjobvisiterede borgere, der har en meget lille arbejdsevne. Det er en lovbestemt betingelse for tilkendelsen af et minifleksjob, at borgerens arbejdsevne udvikles, så timetallet kan øges inden for en rimelig periode. Minifleksjob kræver derfor en højere grad af opfølgning med borger og arbejdsgiver fra jobcentrets side, end det er tilfældet for ordinære fleksjob.

Udover den store tilgang af udsatte borgere, er der en gruppe af borgere med kognitive handicap[2] med forudsætninger og behov, som adskiller sig væsentligt fra resten af de fleksjobvisiterede borgere. Gruppen er mindre, men den forventes at blive større med tiden grundet en generel stigning i antallet af borgere, der diagnosticeres med kognitive handicap i voksenalderen. Borgerne er som oftest meget motiverede for at finde et fleksjob, men det kognitive handicap kan betyde, at de kan have svært ved at forstå kravene til dem som ledighedsydelsesmodtagere, ligesom det kræver en anden indsats at hjælpe dem ud i det rette fleksjob.

Gruppen af fleksjobvisiterede borgere spænder derfor bredt i dag. Der er variation i ledighedshistorik, erhvervserfaring, ressourcer og eventuelle tværgående problemstillinger, hvilket stiller større krav til indsatsen.

STAR-projekt på fleksjobområdet – Udvikling i Fleksjob II

Jobcenter København deltager i udviklingsprojektet ”Udvikling i Fleksjob II” finansieret af STAR. Finansieringen udgør i alt 4,9 mio. kr. for hele projektperioden.[3] Den borgerrettede indsats startede i maj 2020 og projektet løber frem til den 30. september 2021. Projektets indhold og varighed er fastsat af STAR.

Projektet har til formål at skabe mere progression for borgere i minifleksjob (fleksjob på få timer), øge fleksjobbeskæftigelsen og sikre, at borgerne bliver i deres fleksjob.

Projektet indebærer et tidligere fokus på fleksjob i den enkelte borgers sag allerede i kontanthjælps- eller ressourceforløbet, hvor fleksjob-sagsbehandleren kommer ind over sagen, inden den forelægges et rehabiliteringsteam. Formålet er at skabe retning i sagen og drøfte beskæftigelsesmål med borgeren. Derved sikres, at sagen har de nødvendige oplysninger til rehabiliteringsmødet, samtidig med, at det arbejde, der skal hjælpe borgeren ud i det rette fleksjob, kan påbegyndes langt tidligere end normalt.

I fleksjobindsatsen er der tæt og hyppig opfølgning ved sagsbehandleren. Der er møder med borgeren ca. hver 2. uge, i modsætning til hver 3. måned, og sagsbehandleren har nu et direkte telefonnummer, som borgeren kan benytte sig af. Dette er muligt, fordi projektet indebærer en væsentlig reduktion i sagsbehandlerens sagsstamme.

Når projektet slutter, overgår indsatsen til ordinær indsats og dermed til de tidligere sagsstammer og den tidligere kadence for kontakt. I tabel 3 fremgår de væsentlige forskelle i indsatsen under projektet, og når projektet ophører.

Tabel 3. Indsatsen under og efter Udvikling i Fleksjob II

	Indsats under projektet	Indsats efter projektet
Fleksjobfokus	Fleksjob-sagsbehandleren inddrages inden borgeren får sin sag behandlet på et rehabiliteringsmøde	Efter rehabiliteringsmødet træffer jobcentret afgørelse om fleksjob og derefter indkaldes borgeren til samtale, som er borgerens første møde med fleksjob-sagsbehandleren
Opfølgning med borgeren	Der er møder med ledighedsydelsesmodtagere hver 2. uge, og borgeren får et direkte telefonnummer til sagsbehandleren. Der iværksættes en step-up indsats for borgere, der har været ledighedsydelsesmodtagere i mere end 6 måneder og har tværfaglige problemstillinger	Der er møder hver 3. måned. Der er lovbestemt revurdering af ledighedsydelsesmodtagere, der har været ledige i 12 måneder.
Sagsbehandlerens rolle	Borgerens primære kontaktperson varetager en virksomhedskonsulentrolle, hvilket muliggør en håndholdt virksomhedsrettet indsats	Grundet sagsstammernes størrelse fordeler sagsbehandler og virksomhedskonsulent opgaverne imellem sig
Sagsstammer	Sagsbehandleren har ca. 40 ledige og 120 fleksjobansatte i sin sagsstamme	Efter projektets ophør vil sagsbehandlerne have ca. 50 ledighedsydelsesmodtagere og 150 fleksjobansatte i sin sagsstamme. Dette stiger til ca. 55 ledighedsydelsesmodtagere og 165 fleksjobbere per sagsstamme per 31. december 2022 grundet udløb af finansiering fra Budget 19. Hvis antallet af fleksjobvisiterede stiger, vil sagsstammerne tilsvarende stige.

STAR har opsat tre succeskriterier for projektet rettet mod hhv. at øge fleksjobbeskæftigelsen, at få ledighedsydelsesmodtagerne hurtigere i fleksjob og at øge antallet af timer for borgere ansat på få timer. Pga. Covid-19 oplever alle deltagerkommuner i projektet udfordringer ved at indfri succeskriterierne, hvilket også er tilfældet for Københavns Kommune. [4]

På trods af disse Covid-19 relaterede udfordringer er det alligevel lykkedes at skabe resultater i projektperioden.

I projektperioden er der skabt en stigning i antallet af fleksjobansættelser på 9 pct. jf. figur 2.

Figur 2. Udvikling i antal fleksjobansættelser i Udvikling i Fleksjob II

Kilde: Jobindsats.dk

I samme periode er der også sket en stigning på 58 pct. i antallet af ledighedsydelsesmodtagere, som er blevet afklaret til førtidspension, seniorførtidspension og seniorpension, jf. figur 3.

Figur 3. Tilkendelser af førtidspension, seniorførtidspension og seniorpension til ledighedsydelsesmodtagere

Kilde: Egne opgørelser (da Jobindsats.dk ikke kan opgøre dette samlet)

Der er tale om ledighedsydelsesmodtagere, hvor der på baggrund af en vurdering af deres nuværende arbejdsevne er truffet afgørelse om, at de ikke længere er i målgruppen for et fleksjob.[5] Denne stigning i tilkendelser har været en medvirkende faktor til, at gruppen af langtidsledige ledighedsydelsesmodtagere er blevet reduceret fra 40 pct. i 2018 til 15 pct. i 2021, og at borgerne i stedet er hjulpet videre til rette hylde.

Udvikling i Fleksjob II er ikke et kontrolleret forsøg, og det kan derfor ikke konkluderes, om de samme resultater ville være opnået uden for projektet, da der ikke er en kontrolgruppe at holde resultaterne op imod.

Handicaprådet og Ældrerådet
Forvaltningen har på møder med henholdsvis Handicaprådet og Ældrerådet drøftet fleksjobområdet.

De to råd fandt det vigtigt, at der sikres fremdrift i sagerne, herunder at sagsbehandlingstiderne holdes korte, at borgerne inddrages og at der løbende er fokus på, om ledighedsydelsesmodtagerne fortsat er i målgruppen for et fleksjob. De fremhævede vigtigheden af, at der er viden om handicapområdet blandt jobcentermedarbejderne, og at samarbejdet med sagsbehandlere på handicapområdet i Socialforvaltningen bliver understøttet. Rådene foreslog desuden, at der er øget opmærksomhed på mulighederne for at sygemeldte borgere kan fleksjobansættes på den arbejdsplads, de er sygemeldt fra. 

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil på temadrøftelsen gennemgå udviklingen på fleksjobområdet, ændringen i målgruppen og præsentere den nuværende indsats under det satspuljefinansierede projekt.

Programmet for temadrøftelsen er:

1. Udviklingen på fleksjobområdet v. direktør Jeppe Bøgh Andersen

   Gennemgang af udviklingen på området.

2. Fleksjobindsatsen i dag v. afdelingschef Sine Jochumsen

   Indsatsen under det satspuljefinansierede projekt Udvikling i Fleksjob II i forhold til den tidligere indsats, samt hvilke udfordringer, projektet har stået over for, og hvilke resultater, der er skabt indtil nu.

3. Spørgsmål og drøftelse i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter, hvordan udvalget ønsker, at der fremover skal arbejdes med de ledige fleksjobvisiterede, særligt når projekt Udvikling i Fleksjob II slutter den 30. september 2021.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen tager udvalgets input med i det videre arbejde.

Line Nørbæk / Jeppe Bøgh Andersen

 

[1] Kilde: Jobindsats.dk. Udsatte borgere dækker her over aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb, sygedagpengemodtagere, borgere i jobafklaringsforløb samt borgere på revalidering og forrevalidering over 30 år.

[2] Med kognitive handicap menes autisme, ADHD, generelle indlæringsvanskeligheder, hjerneskader eller lignende funktionsnedsættelser.

[3] Tilskuddet er udmøntet i projektansættelser af fem ekstra jobformidlere i fleksjobafdelingen samt en halvtidsansat projektleder.

[4] Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med en manglende indfrielse af succeskriterierne.

[5] Alle ledighedsydelsesmodtagere får deres sag revurderet af jobcentret efter 12 måneders ledighed for at sikre, at de stadig er i målgruppen for et fleksjob.