Mødedato: 16.08.2021, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Status på integrationshandleplan for 2020

Se alle bilag

Resumé

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget orienteres om status på udvalgets Integrationshandleplan for 2020. Handleplanen indeholdt ni konkrete indsatser, som alle har til formål at understøtte opfyldelsen af udvalgets mål i Københavns Kommunes Integrationspolitik 2019-22. Der er opstillet 19 mål for de ni indsatser, hvoraf 12 mål blev nået. For to centrale beskæftigelsesrettede indsatser er 5 ud af de 7 mål opnået. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen følger udviklingen tæt i 2021.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller:

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status for 2020 for Integrationshandleplan 2019-22 til efterretning (bilag 1).

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets Integrationshandleplan 2019-2022 indeholdt i 2020 ni konkrete indsatser, som alle havde til formål at understøtte opfyldelsen af udvalgets mål i Københavns Kommunes Integrationspolitik 2019-22. Der var opstillet 19 mål for de ni indsatser, hvoraf 12 mål blev nået. Status for indsatserne fremgår af tabel 1, og der henvises desuden til bilag 1.

For to centrale beskæftigelsesrettede indsatser er 5 ud af de 7 mål opnået. Det drejer sig om ”Håndholdt og vedvarende virksomhedsindsats for ledige” og ”Særlig virksomhedsrettet indsats for kvinder med fokus på helbredsafklaring”. For sidstnævnte kan det fremhæves at 46 pct. af de borgere, der havde været i virksomhedspraktik eller opkvalificering, kom i beskæftigelse (herunder småjobs og deltidsjobs) eller uddannelse. 

Forvaltningen vurderer, at målopfyldelsen for indsatserne i handleplanen er acceptabel omstændighederne med Covid-19 situationen taget i betragtning. Det vurderes, at målopfyldelsen kan forbedres i 2021 som følge af genåbningen af samfundet, der bl.a. forventes at fremme muligheden for virksomhedsplaceringer. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen følger udviklingen tæt i 2021.

 

Tabel 1: Status for 2020 på indsatser i Integrationshandleplan 2019-22

 

Indsats og
afsatte midler

Målsætninger i 2020

 

Status 2020

1. Håndholdt og
vedvarende
virksomhedsindsats for ledige

(3,3 mio. kr. årligt)

Minimum 350 ledige københavnere deltager i indsatsen årligt.

O

Målet er opnået (537)

 

Minimum 90 pct. af deltagerne kommer i virksomhedsplacering, opkvalificering eller uddannelsesforløb.

O

Målet er ikke opnået (43 pct.). Den manglede målopfyldelse skyldes blandt andet, at flere borgere er kommet direkte i beskæftigelse eller uddannelse uden forudgående virksomhedsplacering eller opkvalificering mm. Endelig har Covid-19 situationen vanskeliggjort virksomhedsplaceringer i brancher, som målgruppen ofte virksomhedsplaceres inden for. Det vurderes, at målopfyldelsen som følge af genåbning af samfundet kan forbedres i 2021. Det bemærkes endvidere at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 23.11 2020 har besluttet at nedjustere målet for 2021-22 til 75 pct. 

 

 

Der gennemføres en vurdering af rådighed for arbejdsmarkedet, og afklaring for de borgere, det ikke lykkes at få i virksomhedsplacering, opkvalificering eller uddannelsesforløb.

O

Målet er opnået

 

 

40 pct. af ledige, der har været i virksomhedsplacering, opkvalificering eller uddannelsesforløb kommer i beskæftigelse
(herunder småjob og deltidsjob) eller uddannelse.

O

Målet er opnået (51 pct.)

 

2. Særlig virksomhedsrettet indsats for kvinder, med
fokus på helbredsafklaring

(2,5 mio. kr. årligt, 2,3 mio. kr. i 2020)

Minimum 135 udsatte ledige, særligt kvinder deltager i indsatsen årligt.

O

Målet er opnået (162)

 

Minimum 80 pct. af deltagerne kommer enten i virksomhedsplacering, opkvalificering eller får opstartet en forberedende plan.

O

Målet er ikke opnået (44 pct.). Den manglede målopfyldelse skyldes blandt andet, at flere borgere er kommet direkte i beskæftigelse eller uddannelse uden forudgående virksomhedsplacering eller opkvalificering mm. Det vurderes, at målopfyldelsen som følge af genåbning af samfundet kan forbedres i 2021.  

 

.

10 pct. af borgere, der har været i været i virksomhedspraktik eller opkvalificering, kommer i beskæftigelse (herunder småjobs og deltidsjobs) eller uddannelse (dette gælder dog ikke borgere, hvor det vurderes, at det rigtige tilbud er fleksjob, ressourceforløb, førtidspension, mv.).

O

Målet er opnået (46 pct.). Det bemærkes, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 23.11 2020 har besluttet at opjustere målet for 2021-22 til 15 pct.   

3. Barselsgrupper med fokus på job og uddannelse
(0,6 mio. kr. i 2019 og 0,4 mio. kr. i 2020)

 

Indsatsen udløb i 2020

Minimum 30 kvinder deltager årligt.

O

Målet er ikke opnået (13). Den manglede målopfyldelse skyldes blandt andet, at der har været forholdsvis få kvinder med flygtningebaggrund på barsel i perioden. Hertil kommer, at projektet har været lukket i en periode på grund af Covid-19. Flere kvinder har givet udtryk for nervøsitet ift. aktiv deltagelse på grund af frygt for at blive smittet med Covid-19.

Alle får viden om, hvordan arbejdsliv og familieliv kan balanceres og viden om deres fremtidige realistiske beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder.

O

Målet er opnået

Alle får vedligeholdt deres danskkundskaber.

O

Målet er opnået

 

4. Virksomhedsindsats til bekæmpelse af ubevidst
diskrimination
(0,8 mio. kr. årligt, 0,6 mio. kr. i 2020)

 

Minimum 22 virksomheder deltager i indsatsen i 2020 (Beskæftigelses- og integrationsudvalget besluttede at nedjustere midlerne i 2020 på udvalgsmødet d. 9. december 2019, hvor måltallet for 2020 samtidig blev nedjusteret fra 30 til 22 virksomheder).

O

Målet er ikke opnået (0). Implementering af indsatsen blev pga. Covid-19 situationen først igangsat november 2020. Det vurderes, at målsætningen vil blive nået i 2021.

 

Alle deltagende virksomheder skal opnå en øget mangfoldighed i deres medarbejdersammensætning eller opleve bedre håndtering af eksisterende medarbejderstab.

O

Målet er ikke opnået (0). Implementering af indsatsen er pga. Covid-19 situationen først igangsat november 2020. Det vurderes, at målsætningen vil blive nået i 2021.

5. Fritidsjob til unge

(1,6 mio. kr. årligt)

110 unge med minoritetsbaggrund i alderen 15-24 år deltager i indsatsen årligt.

O

Målet er opnået (110)

 

 

 

Alle matches med et fritidsjob, heraf minimum halvdelen med fritidsjobs hos private.

O

Målet er opnået (heraf er 77 ud af 110 matchet med fritidsjob hos private)

 

6. Flere lære- og elevpladser til unge
(0,8 mio. kr. årligt)

Minimum 60 unge med minoritetsbaggrund deltager i indsatsen årligt.

O

Målet er opnået (86). Det bemærkes, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 23.11 2020 har besluttet at nedjustere målet for 2021-22 til 50.

 

 

 

 

Alle får en lære- eller elevplads efter endt indsats.

O

Målet vurderes reelt at være opnået idet meget tæt på 60 unge har opnået en lære- eller elevplads efter endt indsats (58).

 

7. Samarbejde med
Fisken om fritidsjob

(0,6 mio. kr. i 2020)

 

 

250 unge kommer i fritidsjob via Fiskens fritidsjobformidling.

O

Målet er ikke opnået (142)

Den manglede målopfyldelse skyldes ifølge Fisken, at virksomhederne pga. Covid-19 situationen var mindre tilbøjelige til at prioritere fritidsjob Det vurderes, at målsætningen vil blive nået i 2021. Det bemærkes, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 23.11 2020 har besluttet at nedjustere målet for 2021 til 195.

 

 

8. Samarbejde med FRAK om fritidsjob

(0,4 mio. kr. i 2020)

 

Indsatsen udløb i 2020

60 unge gennemfører jobtræningsforløb.

O

Målet er opnået (75)

 

 

 

70 pct. af de unge, som gennemfører et jobtræningsforløb, skal opnå fritidsjob på ordinære vilkår.

O

Målet er ikke opnået
(64 pct.). Den manglede målopfyldelse skyldes ifølge FRAK, at  Covid-19 situationen har udfordret indsatsen.

9. Forebyggelse af

social kontrol

(1,0 mio. kr. årligt)

1.500 borgere (unge, forældre og kvinder) samt fagpersonale indgår i indsatsen årligt.

O

Målet er opnået (2.875 borgere og ca. 230 fagpersoner)

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har taget stilling til udmøntning af ikke-øremærkede midler samt målsætninger for integrationshandleplanen for 2021 og 2022 ifm. en forelæggelse af status 23. november 2020. I den forbindelse godkendte Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at Fisken modtog 0,6 mio. kr. i 2021 til en fortsat indsats om fritidsjob samt at indsatsen Særlig virksomhedsrettet indsats for kvinder med fokus på helbredsafklaringbliver tilført 1 mio. kr. i 2022 mhp. på at udvide indsatsen med ca. 90 personer. Målsætninger for ”Håndholdt og vedvarende virksomhedsindsats for ledige”, ”Flere lære- og elevpladser til unge” og ”Samarbejde med Fisken om fritidsjob” blev nedjusteret, mens et måltal for ”Særlig virksomhedsrettet indsats for kvinder med fokus på helbredsafklaring” blev opjusteret.

Det bemærkes, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ved vedtagelse af Integrationshandleplan 2019-2022 godkendte, at måltallene for de enkelte indsatser er to-årige.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil 1. kvartal 2022 få forelagt status for opfyldelsen af mål i Integrationshandleplanen for 2021.

 

Line Nørbæk / Jeppe Bøgh Andersen


Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Til top