Mødedato: 16.01.2012, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57
Nye tal på Inklusionsbarometret
Se alle bilag
Til top
Københavns Kommunes Inklusionsbarometer opdateres i januar 2012
Indstilling og beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget,
- at udvalget godkender de 2 reviderede indikatorer
- at udvalget tager orienteringen om barometeropdateringen til efterretning
- at udvalget godkender, at det vedlagte brev fra borgmesteren sendes til øvrige fagudvalg, sammen med indstillingen og bilag 1 og 2.
Problemstilling
Inklusionsbarometret følger én gang om året op på de 8 mål i Københavns Kommunes inklusions- og mangfoldighedspolitik. I forbindelse med den aktuelle opdatering er der nye data på 14 af barometrets 15 indikatorer. Resultaterne offentliggøres på www.kk.dk/inklusionsbarometret umiddelbart inden Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets behandling af sagen.
2 af indikatorerne er blevet ændret. Begge indikatorer hører under målet ’Flere unge styrket ud af folkeskolen’. Den ene ændring er sket efter ønske fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
2 af indikatorerne er blevet ændret. Begge indikatorer hører under målet ’Flere unge styrket ud af folkeskolen’. Den ene ændring er sket efter ønske fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Løsning
Nye indikatorer
Børne- og Ungdomsudvalget har godkendt, at ’Gabet mellem et- og tosprogedes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve’ indgår som indikator i barometret.
Den tidligere indikator 1 (Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve for de tosprogede blandt de 20 % af eleverne, der har den svageste socioøkonomiske baggrund) er som konsekvens heraf rykket ned blandt baggrundsoplysningerne på barometrets hjemmeside.
Børne- og Ungdomsudvalget har ligeledes godkendt en indikator, der måler på fordelingen af børn med etnisk dansk baggrund og etnisk minoritetsbaggrund i institutioner. Det er en imødekommelse af et ønske fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (der også blev fremført i brevet til Børne- og Ungdomsudvalget efter sidste barometeropdatering). Den oprindeligt planlagte indikator, der målte 'Antallet af børn, der tager imod en sprogplads', udgår som konsekvens heraf.
Udviklingen
På barometret viser farverne grøn, gul eller rød, om der har været fremgang, stilstand eller tilbagegang siden forrige måling. Farven vises for hvert af de 8 overordnede mål og hver af de 15 indikatorer.
Herunder resumeres udviklingen i forhold til inklusionspolitikkens 4 indsatsområder. Bilag 1 og 2 er en oversigt over målingerne og en mere grundig gennemgang af udviklingen. På www.kk.dk/inklusionsbarometret er der supplerende oplysninger.
En god start på livet
I forhold til inklusionspolitikkens indsatsområde 1 (Alle børn og unge skal have en god start på livet) er der ikke målt fremgang siden forrige barometeropdatering.
To af indsatsområdets hovedindikatorer lyser rødt: Forskellen på et- og tosprogedes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve er blevet større i 2011. Og andelen af unge med anden etnisk baggrund, der har gennemført eller deltager i ungdomsuddannelse, er faldet brat.
Trods tilbagegangen er resultaterne fortsat bedre end i 2009. Den aktuelle tilbagegang skal ses i lyset af den kraftige fremgang fra 2009 til 2010. Over tid er der måske fremgang, men det er med små skridt.
Inklusion på arbejdsmarkedet
I forhold til inklusionspolitikkens indsatsområde 2 (Inklusion på arbejdsmarkedet) er der målt fremgang for den ene indikator.
’Overledigheden’ for borgere med ikke-vestlig baggrund er indsnævret i løbet af det sidste år. Fremgangen er beskeden, og der er fortsat langt til gennemsnittet. Men fremgangen er bemærkelsesværdig midt i en krisetid.
Der er endnu ikke nye tal til den anden indikator, der måler andel ledere i kommunen selv, der har etnisk minoritetsbaggrund.
En hånd til udsatte
I forhold til inklusionspolitikkens indsatsområde 3 (En hånd til udsatte grupper og områder) så er den samlede tendens en tilbagegang.
Der er målt tilbagegang på for den indikator, der viser, hvor langt vi er i forhold til målet om ’Et mere trygt København for alle grupper’: Antallet af områder med markant behov for en tryghedsskabende indsats er steget. Derfor lyser indikatoren rødt. Sideløbende viser Tryghedsindekset dog, at trygheden i byen som helhed er steget.
Der er målt stilstand i forhold til målet om, at ’Flere skal have gavn af kommunens tilbud’. De tre indikatorer, der måler på etniske minoriteters brug af daginstitutioner, viser henholdsvis en mindre fremgang (børnehave), tilbagegang (fritidshjem og KKFO) og uændret anvendelse (fritidsklub).
Imødekommende storby
I forhold til inklusionspolitikkens indsatsområde 4 (Den åbne og imødekommende storby) er der målt fremgang for flere indikatorer. Færre borgere har oplevet diskrimination. Borgere med etnisk minoritetsbaggrund føler sig mere inkluderede.
Andelen af borgere med etnisk minoritetsbaggrund, der føler sig ekskluderet på grund af fattigdom er derimod ikke faldet. Og indikatoren, der måler antal langtidsfattige med etnisk minoritetsbaggrund viser en dramatisk stigning.
Brev til udvalgene
Forvaltningen foreslår, at borgmesteren på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets vegne sender denne orientering med udvalgets bemærkninger til de øvrige fagudvalg. I den foreslåede brevtekst kommenterer borgmesteren udviklingen og opfordrer de øvrige udvalg til at byde ind med forslag til Integrationstænketankens næste tema.
Børne- og Ungdomsudvalget har godkendt, at ’Gabet mellem et- og tosprogedes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve’ indgår som indikator i barometret.
Den tidligere indikator 1 (Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve for de tosprogede blandt de 20 % af eleverne, der har den svageste socioøkonomiske baggrund) er som konsekvens heraf rykket ned blandt baggrundsoplysningerne på barometrets hjemmeside.
Børne- og Ungdomsudvalget har ligeledes godkendt en indikator, der måler på fordelingen af børn med etnisk dansk baggrund og etnisk minoritetsbaggrund i institutioner. Det er en imødekommelse af et ønske fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (der også blev fremført i brevet til Børne- og Ungdomsudvalget efter sidste barometeropdatering). Den oprindeligt planlagte indikator, der målte 'Antallet af børn, der tager imod en sprogplads', udgår som konsekvens heraf.
Udviklingen
På barometret viser farverne grøn, gul eller rød, om der har været fremgang, stilstand eller tilbagegang siden forrige måling. Farven vises for hvert af de 8 overordnede mål og hver af de 15 indikatorer.
Herunder resumeres udviklingen i forhold til inklusionspolitikkens 4 indsatsområder. Bilag 1 og 2 er en oversigt over målingerne og en mere grundig gennemgang af udviklingen. På www.kk.dk/inklusionsbarometret er der supplerende oplysninger.
En god start på livet
I forhold til inklusionspolitikkens indsatsområde 1 (Alle børn og unge skal have en god start på livet) er der ikke målt fremgang siden forrige barometeropdatering.
To af indsatsområdets hovedindikatorer lyser rødt: Forskellen på et- og tosprogedes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve er blevet større i 2011. Og andelen af unge med anden etnisk baggrund, der har gennemført eller deltager i ungdomsuddannelse, er faldet brat.
Trods tilbagegangen er resultaterne fortsat bedre end i 2009. Den aktuelle tilbagegang skal ses i lyset af den kraftige fremgang fra 2009 til 2010. Over tid er der måske fremgang, men det er med små skridt.
Inklusion på arbejdsmarkedet
I forhold til inklusionspolitikkens indsatsområde 2 (Inklusion på arbejdsmarkedet) er der målt fremgang for den ene indikator.
’Overledigheden’ for borgere med ikke-vestlig baggrund er indsnævret i løbet af det sidste år. Fremgangen er beskeden, og der er fortsat langt til gennemsnittet. Men fremgangen er bemærkelsesværdig midt i en krisetid.
Der er endnu ikke nye tal til den anden indikator, der måler andel ledere i kommunen selv, der har etnisk minoritetsbaggrund.
En hånd til udsatte
I forhold til inklusionspolitikkens indsatsområde 3 (En hånd til udsatte grupper og områder) så er den samlede tendens en tilbagegang.
Der er målt tilbagegang på for den indikator, der viser, hvor langt vi er i forhold til målet om ’Et mere trygt København for alle grupper’: Antallet af områder med markant behov for en tryghedsskabende indsats er steget. Derfor lyser indikatoren rødt. Sideløbende viser Tryghedsindekset dog, at trygheden i byen som helhed er steget.
Der er målt stilstand i forhold til målet om, at ’Flere skal have gavn af kommunens tilbud’. De tre indikatorer, der måler på etniske minoriteters brug af daginstitutioner, viser henholdsvis en mindre fremgang (børnehave), tilbagegang (fritidshjem og KKFO) og uændret anvendelse (fritidsklub).
Imødekommende storby
I forhold til inklusionspolitikkens indsatsområde 4 (Den åbne og imødekommende storby) er der målt fremgang for flere indikatorer. Færre borgere har oplevet diskrimination. Borgere med etnisk minoritetsbaggrund føler sig mere inkluderede.
Andelen af borgere med etnisk minoritetsbaggrund, der føler sig ekskluderet på grund af fattigdom er derimod ikke faldet. Og indikatoren, der måler antal langtidsfattige med etnisk minoritetsbaggrund viser en dramatisk stigning.
Brev til udvalgene
Forvaltningen foreslår, at borgmesteren på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets vegne sender denne orientering med udvalgets bemærkninger til de øvrige fagudvalg. I den foreslåede brevtekst kommenterer borgmesteren udviklingen og opfordrer de øvrige udvalg til at byde ind med forslag til Integrationstænketankens næste tema.
Økonomi
Den aktuelle indstilling har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv.
Videre proces
Under forudsætning af udvalgets godkendelse sendes brev og øvrige materiale til de øvrige. Næste barometeropdatering finder sted i januar 2013, hvor udvalget også vil blive orienteret.
Bilag
1. Nye tal på Inklusionsbarometret - Overblik
2. Nye tal på Inklusionsbarometret - Gennemgang
3. Brev til fagudvalgene
Morten Binder /Kaj Ove Christiansen
1. Nye tal på Inklusionsbarometret - Overblik
2. Nye tal på Inklusionsbarometret - Gennemgang
3. Brev til fagudvalgene
Morten Binder /Kaj Ove Christiansen
Beslutning
Indstillingens 1. og 3. at blev godkendt, og 2. at blev taget til efterretning.