Beskæftigelsesplan 2008
Beskæftigelsesplan 2008
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 15. november 2007
2. Beskæftigelsesplan 2008 BIU 210/2007
Endelig godkendelse af Beskæftigelsesplan 2008
INDSTILLING OG Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 1.
at
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender Beskæftigelsesplan 2008. |
Problemstilling
Beskæftigelsesplan 2008 er
den kommunale og den statslige del af Jobcenter Københavns fælles plan
for den
beskæftigelsespolitiske indsats i 2008. Planen skal sikre sammenhæng mellem de
beskæftigelsespolitiske udfordringer, og de politiske mål og prioriteringer for
indsatsen i København.
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen drøftede Beskæftigelsesplan 2008 på udvalgets møde
den 13. september 2007. Planen forelægges nu til endelig godkendelse.
Løsning
Beskæftigelsesplan 2008 er
udarbejdet med udgangspunkt i de prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen,
som Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets har besluttet i beskæftigelsesaftalen
for 2008, og de landsdækkende mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren. Planen
disponeret efter den skabelon, der er udmeldt fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Proces for udarbejdelse af planen:
Beskæftigelsesplanen er
blevet til i et samarbejde mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
og den statslige del af Jobcenter København under inddragelse af Det Lokale Beskæftigelsesråd
og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget:
- Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) fik den 11.
juni 2007 forelagt et udkast til den overordnede struktur for
beskæftigelsesplanen og bidrog med input til vigtige fokusområder og
udfordringer i planen. En foreløbig udgave af planen har herefter været i
skriftlig høring i LBR i juli-august 2007 (høringssvar fra LBR er vedlagt
som bilag 2). Endelig havde LBR planen på dagordenen på deres møde den 20.
august 2007.
- Sideløbende med inddragelsen af Det Lokale
Beskæftigelsesråd har planen været i høring i ledelseskredsen i
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
- Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
drøftede udkast til Beskæftigelsesplan 2008 på udvalgets møde den 13.
september 2007.
I forhold til den foreløbige
plan forelagt udvalget den 13. september 2007 er udvalgets bemærkninger,
herunder ønske om et eksplicit fokus på børnefamilier, taget til efterretning
og indført i planen. Desuden fremgår kommunens og statens budget for beskæftigelsesindsatsen
i 2008 nu af planen.
Efter indarbejdelse af
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets bemærkninger er planen den 29.
september 2007 sendt til Driftsregionen til godkendelse og den 1. november 2007
til Det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR) til orientering.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser af denne
indstilling.
Videre proces
31. dec. 2007: Udmeldelse af
budget for den statslige del af Jobcenter København.
Januar 2008: Offentliggørelse af den endelige
beskæftigelsesplan 2008.
Bilag
1. Beskæftigelsesplan 2008 (november 2007)
2. Det lokale Beskæftigelsesråd
i Københavns bemærkninger til Jobcenter Københavns Beskæftigelsesplan 2008 af
29. august 2007
Morten Binder /