Høring over forslag til integrationsindsatser i daginstitutioner og skoler
Indstilling og beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at de i indstillingen foreslåede bemærkninger oversendes som udvalgets høringssvar.
Problemstilling
Som Integrationsbarometret vidner om, så er der i dag stor forskel på resultaterne for et- og tosprogede elever. Gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens afgangsprøve er markant lavere for især de tosprogede drenge, og færre får en ungdomsuddannelse.
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede den 4. april 2014, at Børne- og Ungdomsforvaltningen inden sommerferien skulle fremlægge en indstilling om, hvorledes resultaterne for de tosprogede elever i folkeskolen kan forbedres. Forvaltningens indstilling med forslag er vedlagt som bilag 2. Forslagene resumeres herunder.
De foreslåede målsætninger og indsatser forventes - i det omfang de godkendes af Børne- og Ungdomsudvalget - at afstikke rammerne for udvalgets bidrag til den kommende integrationspolitik. Udvalget behandler sagen igen den den 24. september 2014.
Løsning
Børne- og Ungdomsforvaltningens forslag til overordnede målsætninger
Børne- og Ungdomsudvalget godkendte den 23. marts 2011 to overordnede målsætninger, som Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår videreført:
- At alle byens børn uanset etnisk og social baggrund opnår forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og få adgang til arbejdsmarkedet.
- At der skabes den bedst mulige fordeling af byens børn i daginstitutioner og skoler inden for de givne rammer med henblik på at fremme relationer mellem børn og deres forældre på tværs af etniske og sociale baggrunde for at styrke den sociale integration og skabe en tryg by præget af kendskab, forståelse og tolerance blandt byens borgere.
Børne- og Ungdomsforvaltningens forslag til syv hovedindsatser
1. Krav til skoler og institutioner om brug af metoder og redskaber
Skolernes valg af metoder og pædagogiske tilgange skal i højere grad baseres på et såkaldt evidensinformeret grundlag, hvor faglig viden er bragt i spil og udveksles systematisk.
2. Styrket vidensoverdragelse
Bedre overdragelse af viden i forbindelse med børns overgang fra et tilbud til et andet.
3. Det bedst kvalificerede personale til de mest udfordrede institutioner
Incitamenter skal fastholde og tiltrække de bedst kvalificerede medarbejdere på institutioner i belastede områder. Det kan for eksempel være højere løn. Dele af nuværende personale omplaceres.
4. Intensive læringsforløb
I sommerferien 2015 igangsættes forsøg med et intensivt læringsforløb målrettet primært tosprogede drenge med et lavt fagligtniveau. De nuværende såkaldte turboforløb suppleres med yderligere forløb og forløb målrettet tosprogede drenge.
5. Udvidet rådgivning af forældre i understøttelse af deres børns læring
Rådgivningen til småbørnsforældre om valg af pasningstilbud og tilbud om sprogstimulering skal udvides. Pædagoger og lærere skal have tilbud om kompetenceudvikling om dialog med forældre til tosprogede børn om børnenes læring.
6. Ændret ressourceudmelding - pengene følger behovet
Bevillinger til skolerne skal i højere grad tage udgangspunkt i elevernes faktiske behov. En tidlig indsats prioriteres: 10 mio. kr. skal flyttes fra skoleområdet til daginstitutionsområdet.
7. Fordelingstiltag (dagtilbud og skole)
De eksisterende sprogstimuleringstilbud flyttes ud i de almindelige dagtilbud. Københavnermodel 2.0. skal videreudvikles. En evaluering foreligger i august 2015.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår, at følgende bemærkninger sendes til Børne- og Ungdomsudvalget som Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets høringssvar:
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget er af den opfattelse, at den foreslåede 'integrationspakke' er velbegrundet og nødvendig.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget savner dog initiativer målrettet tosprogede, der er færdige med grundskolen. Børne- og Ungdomsforvaltningens indberetninger til Integrationsbarometret viser, at en stigende del af de unge tosprogede ikke påbegynder en uddannelse eller falder fra igen. Målgruppen omfatter også unge, der ikke har gået i grundskolen i København.
Der er et voksende behov for en koordineret kommunal indsats for uddannelsessvage unge, som kommunen møder både i Ungdommens Uddannelsesvejledning og på jobcentret. Med blandt andet kontanthjælpsreformen og erhvervsskolereformen er der lagt op til, at flere unge skal begynde på en uddannelse og færre skal falde fra.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget foreslår på den baggrund et forstærket samarbejde om vejledning og tilbud til unge uden uddannelse. Udvalget ser også gerne, at der i forbindelse med den nye integrationspolitik er et tæt samarbejde om fastlæggelse af mål vedrørende unge.
Økonomi
BILAG
- Høringsbrev fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
-
Indstilling med bilag fra Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 11. juni 2014 (LINK)
Beslutning
Der var følgende protokolbemærkning fra Ø:
"Enhedslisten er ikke enige i punkt 3 i BUU's 7 integrationsindsatser: Vi mener, det er vigtigt at tilføre ressourcer til de mest udfordrede institutioner, men mener ikke at dette skal gøres ved at sætte lærernes løn op på disse institutioner. Det kan i stedet gøres ved at sætte normeringen på de pågældende institutioner, som nævnt i punkt 6. Desuden er Enhedslisten skeptiske overfor, hvis alle metoder skal være evidensbacerede, som nævnt i punkt 1, da dette i yderste konsekvens kan betyde en ensretning i metoder og manglende frihed til at eksperimentere pædagogisk. Enhedslisten har rejst de samme problematikker i BUU."